Den almindelige Værnepligt, der fordum var en af de Faktorer, hvorved Grækenland og Romerriget vandt Storhed og Magt, har Nutiden atter favntaget i rigtig Erkjendeise af, at enhver af Landets Sønner uden Hensyn til Stand eller Stilling bør bidrage Sit til at værne om Fædrelandets Selvstændighed — ikke derved, at de bedre stillede kunne nøjes med at ofre nogle Guldstykker til kjøbte og lejede Stedfortrædere, men derved, at Alle rammes af samme personlige Forpligtelse til at blive Soldat og som saadan af samme Mulighed for i Krigen at maatte bringe samme personlige Offer.
Ved almindelig Værnepligt knyttes Landets Befolk ning paa det nøjeste til Ilæren. Den Hæder, der vindes paa Valpladsen, bliver med Rette Nationens Ejendom, og de Saar, som Krigen slaar, bløde længe og glemmes sent af alle Stænuei, fra fie højeste til de laveste, i det rige, velstaaende Hjem som i den uslo, fattige Vraa. Enhver Foranstaltning, der er nyttig og gavnlig for Soldaten, og som iøvrigt er forenelig med de Fordringer, som Tjenesten og Tjenestelivet stiller og maa stille, bliver derfor et naturligt Formaal ikke blot for Regeringen, men for hele Folket, for enhver Familie, enhver Mand eller Kvinde, der om kortere eller længre Tid maaske blandt sine Nærmeste vil have En eller Anden, hvem Værnepligtsloven rammer.
Blandt saadanne gavnlige Foranstaltninger peger den foreliggende Opgave paa en af særlig stor Betydning. Spørgsmaalet om, hvorledes vi paa bedste Maade kunne tilbyde Soldaten nyttig og gavnlig Beskjæftigelse i Fritiden, er paa forskjellig Maade kommet frem i flere Lande efter Indførelse af almindelig Værnepligt og har da i Reglen affødt Bestræbelser for at afhjælpe en Trang, hvis Tilstedeværelse man ikke kunde benægte.
At knytte saadanne Bestræbelser for Soldatens Vel udelukkende til Indførelsen af almindelig Værnepligt vilde imidlertid ikke være korrekt. Thi baade i den engelske og hollandske Armee er der gjort meget for Soldaterne i den Retning, skjondt ingen af de to Ilære rekrutteres ved almindelig Værnepligt. Tiltrods for hvad der er ud rettet for Soldaten i saadanne Hære, er det dog ganske naturligt først ved almindelig Værnepligt, at de nævnte Bestræbelser blive fælles for Alle uden Hensyn til Stand eller Stilling.
Naar de værnepligtige Nationer desuagtet endnu ikke synes at kunne fremvise store Resultater i den Sag, vi her have for Øje, ligger Grunden dertil dels i den Om stændighed, at almindelig Værnepligt kun er faa Aar gammel i de fleste Stater — undtages Preussen og Dan
mark, skriver den sig fra det nys tilbagelagte Decennium —, dels i Vanskeligheden ved at faa et rigtigt Overblik over, hvad der egentlig i hvert Land er udrettet for Sol daten i det omhandlede Øjemed, idet dette Velgjørenheds- arbejde er fordelt paa saa forskiellier® Hænder, at de Be retninger, som foreligge, maa søges saavel i den egent lige Militærliteratur, som i Skrifter af opbyggelig og kristelig Art, Afhandlinger vedrørende Almenoplysning, Aarsberet- ninger fra forskjellige Velgjørenhedsselskaber o. s. v., kort sagt, paa et meget stort Omraade af Literaturen.
Naar jeg under Opgavens Besvarelse har givet en lille Oversigt over, hvad der i saa Henseende er udrettet i flere Lande, er det derfor under levende Følelse af, at der paa mangt et Punkt mangler Beretninger, som kunne stille Fakta i et klarere og fyldigere Lys. — Paa den anden Side har jeg dog ikke villet undlade at med dele i sine Hovedtræk, hvad jeg ved Forstudierne til Op gavens Besvarelse har faaet Oplysning om. angaaende saadanno Foranstaltninger, da dette dog formentlig vil være af Interesse, ligesom det ogsaa tildels danner Grund laget for og motiverer de af mig stillede Forslag.
Med Hensyn til disse Forslag kan jeg ikke noksom fremhæve min egen Forudfølelse af, at de paa et eller andet Punkt ville mødes med Indvendinger om ikke ganske at harmonere med eller at kunne indpasses i de stedlige Forhold. — I saa Henseende skal jeg bemærke, at IJoved- formaalet for mine Bestræbelser har været at tilvejebringe Forslag, der i sine Hovedtræk ville kunne finde praktisk Anvendelse ved alle Afdelinger og Institutioner, medens mindre Detailler i Forslagene ere forudsatte tillæmpede efter de stedlige Forhold, der ofte ere saa vexlende og foranderlige, at man ved at tage dem med i Beregning vilde komme ind paa Tilfældighedernes og Mulighedernes uoverskuelige og vildsomme Enemærker.
Første Kapitel. De Fordringer, som deu daglige Tjeneste stiller til de Værne- pligtiges legemlige og »åndelige Kræfter. Der er et Spørgsmaal, som uvilkaarlig træder i For grunden ved Besvarelsen af Opgaven, og hvorom man derfor nødvendigvis først maa komme til Klarhed.
Det er Spørgsmaalet om, hvilke Fordringer den dag lige Tjeneste stiller til Soldatens Kræfter, om den levner ham saa megen Fritid, at der vaagner Trang hos ham til at udfylde denne paa gavnlig og nyttig Maade, eller om Tjenesten kun giver ham saa korte Pusterum, at Fritiden mere bliver at betragte som Frikvarterer, der medgaa til Spisning, Pudsning og andre for den paafølgende Tjene ste nødvendige Arbejder. I saa Henseende er Rekruttiden utvivlsomt den, der lægger stærkest Beslag paa Soldatens Kræfter, fordi Arbejdet er ham saa nyt og uvant. Selv den, der har et kraftigt og vel udviklet Legeme, og som fra sin daglige Dont er vant til i .og for sig langt sværere Arbejde, end Soldatertjenesten medfører, vil i Reglen trættes saaledes ved Arbejdet i Geleddet og under Kommando, at Trangen til Beskjæftigelse i Fritimerne ikke bliver stor, i hvert Fald bliver ringe i Sammenligning med lignende Trang hos den udlærte Soldat, for hvem Tjenesten er bleven eu Yanesag.
Medens Tjenestens Fordringer til Soldatens Kræfter i Skoletiden (Rekruttiden) kan anses for nogenlunde ens ved de forskjellige vaaben, forandres Forholdet ikke lidet, naar Talen bliver om den udlærte Soldat, om Vinterstyrken.
Med Ileusyn til denne maa Spørgsmaalet besvares forskjelligt ikke blot for de forskjellige Vaabens Vedkom mende, men ogsaa indenfor samme, idet saavel Vaabnets Natur som lokale Forhold influere dels paa Varigheden af den daglige Tjeneste, dels paa dennes Fordeling og Art, saaledes at man ved nogle Afdelinger tvinges til at holde Folkene i Aande næsten hele Dagen, medens andre Afdelinger kunne samle Tjenestetimerne og overlade Mand skabet en stor Del af Eftermiddagstimerne til fri Raadighed.
At dette forholder sig saa, faar man allerede en An tydning af ved at sammenholde Bestemmelserne i Uddan nelsesprogrammerne for de forskjellige Vaaben.
Medens «Midlertidigt Program for Fodfolkets Uddan nelse« fastsætter: «Den daglige Øvelsestid bør for den Enkelte ikke overstige 7 Timer, deri indbefattet de korte Hviletider«, og paa Dage, der anvendes til Udrykning i Terrainet, 8 Timer, deri tillige indbefattet Ud- og Ind marchen, giver Rytteriets Uddannelsesprogram følgende Bestemmelse: «Øvelsestiden maa ansættes saaledes, at der levnes Manden tilstrækkelig Tid til at røgte og pleje sin Hest tilbørlig, renholde sine Armatur- og Munderings sager m. m., da ellers hans Punktlighed, hans Respekt for givne Befalingers Efterlevelse og Sans for Orden og Renlighed ville svækkes.» For Artilleriets Vedkommende foreligger intet trykt Uddannelsesprogram, men ifølge de gjældende Bestem melser for Konstabel- og Trainkonstabeltjenesten vil den daglige Øvelse omtrent være lig den henholdsvis for Fod folket og Rytteriet fastsatte. Endelig fastsætter «Program for 1ste Ingeniørbataillons Uddannelse: «Den daglige Øvelsestid bør for den Enkelte i Reglen ikke overstige 7 Timer undtagen i Skolen, i hvilken den kan udstrækkes til 8 Timer, deri indbefattet de korte Hviletider, men ikke Ud- og Indmarche til den sædvanlige Øvelsesplads eller til Fælleden; Akkordarbejde ved de praktiske Arbejder beregnes efter denne Arbejdstid. En længre daglig Øvelsestid skal kun undtagelsesvis for dres under Udførelsen af anstrengt Arbejde, Marche- og Felttjenesteøvelser o. desl.« Disse Bestemmelser ere imidlertid ikke tilstrækkelige til at kunne danne sig et klart Begreb om de Fordringer, som Tjenesten overhovedet stiller til Soldatens Kræfter, idet saavel Tjenestearten som Tjenestetimernes Fordeling spille en væsentlig Rolle, og vi skulle derfor nu gaa nærmere ind paa dette Spørgsmaal og se, hvorledes Vin tertjenesten i det Hele er ordnet hos os. For ikke at komme ind paa altfor stor Vidtløftighed ere Afdelingerne ordnede vaabenvis eller indenfor Vaabnet gruppevis, og Opgivelserne kunne derfor muligvis paa sine Steder differere V2 Time eller saa fra den virkelig gængse Timefordeling; men en saadan Uoverensstemmelse er formentlig betydningsløs ligeoverfor det her tilsigtede For- maal, at give et Overblik over den daglige Tjenestemængde og Tjenesteart for derigjennem at komme til Klarhed om, ved hvilke Afdelinger og i hvilken Udstrækning der er Trang til forskelligartet Beskjæftigelse i Fritiden.
1. Den Meniges Tjeneste ved Fodfolket. a. De i Kjøbenhavn garnisonerende Batailloner (ialt 7, hvoraf .4 samtidig have Vintermandskab).
1 Bataillon. Ilver tredie Dag Vagt*). De øvrige Dage Tjeneste Kl. 8—IIV2 F. og 3- 5 eller .3—6 E.
6 Batailloner. Hver tredie h fjerde Dag Vagt. Dagen før Vagt Tjeneste Kl. 8—12 F. og 2—4 eller 3—5 E.
Dagen efter Vagt ved 3 Batailloner Tjeneste Kl. 12—2 E. og 4- 6 E., / ved 2 Batailloner Tjeneste Kl. 2—4 E., ved 1 Bataillon Tjeneste Kl. 12—2 E.
Med Hensyn til Vagttjenesten bemærkes, at for saa vidt samme er Garnisonsvagt, varer Vagtdagen for de fra Byen fjernest staaende Poster fra Kl. 9 F. til Kl. IIV2 å 12 den paafølgende Dags Formiddag, saaledes at Vedkom mende er 26V2 h 27 Timer borte fra Kasernen.
b. De Batailloner, som ikke garnisonere i Kjøbenhavn (ialt 14, hvoraf 7 samtidig have Vintermandskab).
Bortset fra Vagtdagene anvendes af de her saavel under a som b anførte daglige Tjenestetimer i Reglen 2 til Theori og Resten til praktiske Øvelser som Exercits, Felttjeneste (iberegnet Mandskabets Afgivelse til forskjel- lige Uddannelsesskoler), Gymnastik etc.
Lørdag Eftermiddag benyttes i Reglen til Pudsning af Armatur- og Vaabensager, Rengjøring af Lokaler m. m.
Fælles for begge Grupper er endelig anden Tjeneste som Arbejde paa Munderings- og Vaabenkamre, hos Bøsse mageren, Ordonnanstjeneste, hos Kasernekommandant skabet (de kasernerede Afdelinger) etc. — Saadan Tjene ste, der medfører, at langtfra hele Mandskabet stadig kan være tilstede i de ovenfor angivne Tjenestetimer, frem træder vel ved de forskjellige Afdelinger under forskjel- lige Former og i noget forskjellig Udstrækning, men kan dog i Hovedtrækkene siges at være nogenlunde den samme ved alle Afdelinger. — I hvert Fald er det daglige Ar bejde, som den kræver af Soldaten, næppe besværligere eller mere langvarigt end ovenfor nævnte Tjeneste (Vagt tjeneste, praktiske og theoretiske Øvelser).
At Vagt overhovedet er den Tjenesteart, som slider mest paa Soldatens Kræfter, vil næppe Nogen kunne nægte, og da de kjobenhavnske Afdelinger gjennemgaaende have mest Vagttjeneste, maa disses daglige Tjeneste i det Hele anses for mere byrdefuld end Afdelingstjenesten udenfor Kjøbenhavn, selv om Provindsgarnisonerne have flere praktiske og theoretiske Øvelser.
Men er da nu Tjenesten vod de kjobenhavnske Af- dolingcr saa anstrengende og opslidende, at den umulig- gjør enhver Trang til Beskjæftigelse af nogen Betydning i Fritiden? Man maa dertil svare: Vagt hver tredie å ijerde Dag er vel en Tjeneste, der gjentagen gjennem mange Maaneder kan virke noget slappende paa Soldaterne. Men selv paa Vagtdagene er der mange ledige Timer, i hvilke der viser sig stærk Trang til Beskjæftigelse. Paa de Vagter, hvor der findes Bogsamlinger til Afbenyt telse for de Menige, ere disse saaledes meget stærkt be nyttede. Og nu Dagene paa hvilke der ikke er Vagt; — selv om Dagen efter Vagt opfordrer eller fremkalder Trang til at søge Erstatning for de søvnløse Timer den fore- gaaende Nat, saa er der dog utvivlsomt Eftermiddags- og Aftentimer, som mange Værnepligtige gjerne helligede til Læsning eller Beskjæftigelse af forskjellig nyttebringende Art (f. Ex. Undervisning) fremfor at døse Tiden hen paa Samlingsstuen og i Marketenderiet eller at misbruge Tid og Penge i Værtshuse og Beværtningslokaler. Og endnu større maa selvfølgelig Trangen til Beskjæftigelse være paa Dagen før Vagt. Thi om end Vagtdagen kræver nogen Forberedelse, saasom Pudsning af Vaaben og Mun deringssager, saa standser Tjenesten, bortset fra Friti merne om Middagen, i Heglen saa betids om Eftermid dagen, at der bliver rigelig Tid til saadant Arbejde, til lVs å 2 Timers nyttig Beskjæftigelse og endda tilstrækkelig Fritid.
Men er altsaa Tjenestemængden og Tjenestearten ikke større ved de kjobenhavnske Afdelinger, end at der sik kert hos den Menige tør forudsættes Trang til Beskjæf tigelse — vel at mærke forskjellig Beskjæftigelse efter den forskjellige Tjeneste —, saa kan dette med endnu større Ret antages for de Afdelingers Vedkommende, der ikke garnisonere i Kjøbenhavn, hvilket ogsaa Tilslutningen fra de Meniges Side til forskelligartet nyttebringende Be- skjæftigelse allerede noksom har godtgjort.
Hvorledes kan man nu ved Timefordelingen lette Tilvejebringelsen af Foranstaltninger (f. Ex. frivillig Under visning), der vilde afhjælpe Trangen?
Naar flere Afdelinger standse Eftermiddagstjenesten forholdsvis senere (Kl. 6 u, 7) end andre Afdelinger, er Grunden formentlig dels lokale Hensyn, dels Ønsket om saa meget som muligt at holde Mandskabet til Kasernen eller Undervisningslokalerne (de indkvarterede Afdelinger) og derved lettere hindre Udskejelser. At der er desto større Fare for Udskejelser i Fritiden, jo flere Timer i Træk Soldaten har fri, er ganske naturligt. Saaledes berettes*), at det forholdsvis største Antal straffede Soldater i den tydske Armee ere snadanne,. der have gjort sig skyldige i Forseelser paa Søn- og Helligdage. Hvorledes Forholdet i saa Henseende stiller sig hos os paa saadanne Dage, er mig ubekjendt; men at mange sammenhængende Fri timer i og for sig gjemme en saadan Mulighed, vil ikke kunne benægtes, naar man erindrer, at Pluraliteten af vore Soldater jo ikke kan have deres Hjem i den By, hvor de garnisonere, og altsaa i Fritiden ere henviste til Kasernens Samlingsstue, Kvarteret eller saadanne offent lige Lokaler, der staa aabne for Enhver o: Restaurationer, Logishuse, Beværtningslokaler etc.
Naar desuagtet den daglige Tjeneste (Vagttjenesten selvfølgelig undtagen) saa vidt muligt maa foreslaaes standset Kl. 4 ti o Eftermiddag, er det derfor under den bestemte Forudsætning, at der samtidig gives de Værne pligtige Adgang til nyttig og gavnlig Beskjæftigelse i de ledige Eftermiddags- og Aftentimer. Thi gives en saa dan ikke, vil det sikkert i Reglen være heldigst baade for Afdelingen og Mandskabet, at Tjenesten giver forholdsvis flere Fritimer om Middagen, men færre om Eftermiddagen.
Skulde Mandskabet ikke i tilstrækkelig Udstrækning benytte Afdelingens Tilbud om Beskjæftigelse, vilde der jo Intet være til Hinder for atter at opgive Forsøget og tage sildigere Eftermiddagstimer til Tjenestetimer. Med det ovenfor under a og b angivne Timeantal for Øje spiller selve Fordelingen af Timerne ingen Rolle ligeoverfor Beskjæftigelse ved Morskabslæsning. Men anderledes stiller Forholdet sig ligeoverfor for skelligartet Undervisning i Fritimerne, dels Undervis ning ved selve Afdelingerne, dels Undervisning i offent lige Skoler.
Vil man nemlig gjøre det muligt for dem af Mand skabet, som ønske det, at benytte Undervisningen ved de tekniske Skoler, maa Eftermiddags- og Aftentimerne være tjenestefri, idet disse Skoler ere Aftenskoler. De tekniske Skoler ville senere blive gjorte til Gjenstand for nærmere Omtale, hvoraf vil fremgaa, at de i alle Maader give ud mærkede Betingelser for at kunne blive nyttebringende for en Del af de Værnepligtige, og man bør derfor ikke spærre Adgangen til dem ved den tjenstlige Timefordeling, men tvertimod søge at lette den.
Ved flere Afdelinger, der have etableret frivillig Un dervisning for de Menige, ere Undervisningstimerne hen lagde til Formiddagen, og dette kan selvfølgelig nødven- diggjøres af Hensyn til Lokaler, Lys, Brændsel o. s. v.; men forudsat at man paa en vis Maade vil arbejde Ilaand i Haand med de tekniske Skoler, bør utvivlsomt Timerne til den frivillige Afdelingsundervisning i Reglen henlæg ges til Eftermiddagen, altsaa Tjenesten bringes til Ophør Kl. 4 a 5 E., — Alt selvfølgelig under Forudsætning af, at Mandskabet virkelig benytter begge Slags Skoler.
Naturligvis er det ikke Hensigten at ville foreslaa det nu gænse Antal Tjenestetimer indskrænket; thi Tje nesten bør i ingensomhelst Henseende indskrænkes ved eller lide under Foranstaltninger, der staa dens Hovedforaiaal fjernt; men ved Tjenestens Ophør Kl. 4 å, 5 vilde der heller ikke vare Fare for en saadan Mulighed. Ligesaa uheldigt vilde det sikkert være at etablere frivillig Undervisning, der daglig lagde Beslag paa saa mange Timer, at disse i Forbindelsn med Tjenestetimerne tildels berøvede Mandskabet et passende og tilstrækkeligt Antal Fritimer, idet man derved paa Forhaand gjorde Sandsynligheden for Deltagelse i den frivillige Undervis ning meget ringe. — 1 Time daglig eller 2 Timer hver anden Dag maa i saa Henseende anses for passende.
Ovenstaaende Betragtninger over saavel Tjeneste mængden som Tjenestearten og den derigjennem paaviste Trang til Beskjæftigelse i Fritiden blandt Fodfolkets Af delinger leder da saaledes til følgende
Forslag: Ved samtlige Fodfolksafdelinger bringes saa vidt muligt den daglige Tjeneste til Ophør Kl. 4 5, 5 Eftermiddag, saaledes at omtrent følgende Timefordeling kan følges: Tjeneste Kl. 8—12 F. og IV2—4 eller 2V2—5 E. Adgang til nyttig og gavnlig JBeskjæftigelse Kl. 6—7V2 b, 8 E. svarende til Tjenestetimerne IV2—4 eller Kl. 7—8V2ii9E. — - — 2Vs—5 E.
2. Den Meniges Tjeneste ved Rytteriet. (Ialt 5 Regimenter, der stedse have Vintermandskab.) Bortset fra Vagtdagene, der ved de forskjellige Re gimenter indtræffe hver 3die k 8de Dag, kan Normen for den daglige Tjeneste omtrent angives at være denne:
Staldtjeneste................................. 6—7V2
F. Ridning, Rengjøring af Hesten p. p. 8V2— 113/4
F. Staldtjeneste................................. 1 — 3 E.
Gymnastik, Vaabenøvelser p. p. . . . SV2 — 5V2
E. Theori.........................................0V2—6V6
E. Affodring......................................7V2—8 E.
eller altsaa i Tiden fra 6 Morgen til 8 Aften 10XA Times Tjeneste og 33/i Times Frihed.
At denne Opgivelse er underkastet mange mindre Variationer saavel med Hensyn til Tiden som med Hen syn til Tjenestearten, ikke blot ved Regimenterne, men ved Eskadroner af samme Regiment, er en Selvfølge, idet f. Ex. Benyttelsen af fælles Øvelseslokaler medfører, at Regimentets to Eskadroner ikke samtidig kunne afholde samme Øvelse, men maa læmpe Tjenestetimernes Fordeling efter hinanden.
Foruden ovennævnte Tjeneste kommer, ligesom for Fodfolket nævnt, megen anden forskjelligartet Tjeneste til, saasom Arbejde paa Munderings- og Yaabenkamre, Ordon nanstjeneste, Beslaaning af Heste, Fouragering, Hakkelse skæring o. s. v., der ogsaa her daglig kan lægge Beslag paa en ikke ringe Del af Mandskabet, men ikke stiller det heldigere i Henseende til Frihed.
Med det her fremsatte for Øje vil det være klart, at der ikke hos den menige Rytter kan være megen Trang til Beskjæftigelse i Fritiden, idet han med Undtagelse af de korte Ilviletimer og Frikvarterer, i hvilke han maa spise, pudse sit Tøj o. s. v., saa at sige holdes i Aande hele Dagen.
At Vaabnets Natur — Fordringerne til saavel Mandens som Hestens Uddannelse i Forbindelse med den Røgt og Pleje, som Hesten kræver, — ikke tillader nogen Ind skrænkning i den daglige Tjeneste, er utvivlsomt, og der kan heller ikke tilvejebringes nogen Forandring af Betyd ning i ovenstaaende Timetabel, idet Tjenestetimernes An tal i og for sig er saa stort, at Tjenestearbejdet uden at blive overanstrengende kun levner saa megen Fritid, som maa siges at være passende i Forhold til Arbejdet.
Erstatning for den forholdsvis strengere (besværligere) Tjeneste ved Rytteriet har den Menige deri, at han for uden den Punktlighed og Disciplin, som er fælles for al Militærtjeneste, erhverver sig saadanne Kundskaber og Færdigheder, som senere hen i Livet ville komme de Fleste og navnlig alle Landbrugere meget tilgode.
Naar det ovenfor blev sagt, at der ikke kan være megen Trang til Beskjæftigelse i Fritiden, saa tænkes dog navnlig paa saadan Beskjæftigelse som frivillig Undervis ning. At etablere cn saadan vilde sikkert være spildt Ulejlighed. Men der er anden Beskjæftigelse. — Om end den daglige Tjeneste lægger stærkt Beslag paa Ryt terens Tid, maa der dog sikkert være Timer f. Ex. om Son- og Helligdage, paa Vagtdage, naar en Mand er kvarter- syg o. s. v., da der er Trang til Morskabslæsning, og Mandskabet ved Rytteriet bør derfor ikke være udelukket fra Adgang til Bibliotheker, selv om et existerende Re- gimentsbibliothek synes at godtgjøre, at ogsaa denne Trang er meget ringe.
For dette Vaabens Vedkommende vil der altsaa ikke være Anledning til at fremsætte Forslag i Lighed med det for Fodfolket fremsatte.
3. Den Meniges Tjeneste ved Artilleriet. (2 Regimenter, 2 Batailloner, Tøjhus- og Laboratorieafdelingen, der stedse have Vintermandskab inde.)
Konstabeltjenesten. Saavel med Hensyn til Vagt og daglige Tjenesteøvelser som anden Tjeneste kan Konsta beltjenesten nærmest sættes lig Tjenesten ved Fodfolket. Medens saaledes Vagt ved nogle Afdelinger indtræffer hver 3die Dag, er der andre, hvor den indtræffer hver 5te a 1 Dag. ed nogle Afdelinger standse de egentlige Tjeneste eiser Kl. 3 k 4, ved andre Kl. 5 a 6 E., saaledes at det daglige Antal Tjenestetimer ligesom ved Fodfolket beløber sig til 6 il 7 med et kortere eller længre Middagshvil. Endelig er der anden Tjeneste, saasom Arbejde i Maga sinerne, Ordonnanstjeneste o. s.v., men denne kan for mentlig hverken anses for besværligere eller mere lang varig end de egentlige praktiske og theoretiske Øvelser. At endelig Tjenestearten i flere Henseender er vidt fur
skjellig fra Fodfolkets, er en Selvfølge, men gjennemgaaende kan Konstabeltjenesten i Henseende til Besværlighed og de Fordringer, som den stiller til Soldatens Kræfter, omtrent sættes lig Fodfolkstjenesten. Trang til Beskjæftigelse i Fritiden vil derfor formentlig findes i samme Udstrækning blandt Artilleriets Konstabler som blandt Fodfolkets Me nige, og lignende Forslag om saa vidt muligt at bringe Tjenesten til Ophør Kl. 4 ii 5 E. vil derfor ogsaa være at fremsætte her.
Som Bevis for en saadan Trangs Tilstedeværelse skal her oplyses, at Artilleriet fortrinsvis blandt Kjøbenhavns Garnisons Afdelinger leverer Elever til den herværende tekniske Skole. Trainkonstabeltjeneslen. Ilvad der tidligere er fremsat om Ryttertjenesten, kan tildels uforandret overføres til ogsaa at gjælde Trainkonstabeltjenesten kun med den Forskjel, at Trainkonstablerne i Reglen komme paa Vagt hver 3die Dag, altsaa gjennemgaaende hyppigere end de Menige ved Rytteriet. Endelig fremkalder naturligvis selve Vaabenarten ogsaa nogen Forskjel i Tjenestearten, men saavel i Hensende til de Anstrengelser, som Tjene sten medfører, som ved det daglige Antal Tjenestetimer kommer Trainkonstabeltjenesten rigelig i Højde med Ryttertjenesten, og jeg skal derfor indskrænke mig til at henvise til, hvad der ovenfor er fremsat om denne.
4. Den Meniges Tjeneste ved Ingeniørbataillonen.
(Stadig Vintermandskab inde.) <% Den menige Ingeniørtjeneste kan tilnærmelsesvis ssPttes lig Tjenesten ved Fodfolket og da navnlig Tjenesten sonltek anført under Gruppe b (de udenfor Kjøbenhavn garniso- nerende Fodfolksafdelinger). — I hvert Fald er den ikke mere anstrengende, dels fordi Vagttjenesten lægger for holdsvis ringe Beslag paa Mandskabet (den enkelte Mand kommer paa Vagt hver 14de ii 16de Dag), dels fordi Tjeneste timerne, bortset fra Arbejde paa Magasiner, Vaabenkamre etc., hovedsagelig anvendes til theoretisk Undervisning.
Den gjennem en længre Åarrække ved Bataillonen etablerede frivillige Eftermiddagsundervisning har forment lig været Motivet til at samle Tjenestetimerne saaledes, at Mandskabet er tjenestefrit Kl. 4 E., og Fremsættelse af lignende Forslag som for Fodfolks- og Konstabeltjenesten fremsat er altsaa overflødig her. Jeg skal endnu blot fremsætte en Bemærkning, der formentlig ikke er uden Betydning, naar Talen er om Trang til Beskjæftigelse og Afhjælpning af samme. Det antages sikkert almindelig, at den menige Ingeniør har forholdsvis lettere Adgang til privat Arbejde og Fortjeneste end Menige af de andre Vaaben, fordi han er Haandværker, ligesom at overhovedet de Værnepligtige, der garnisonere i Kjøbenhavn, i saa Henseende ere bedre stillede end deres Kamerater i Provindsbyerne. Hvor gunstig Inge niørerne vare stillede i de Aar, da Arbejderne saa at sige fastsatte Arbejdslønnen, ved jeg ikke; men i hvert Fald synes Tilslutningen til den frivillige Eftermiddagsundervis ning ikke at godtgjøre, at der netcp i de Aar har været mange Ingeniører beskjæftigede paa private Værksteder. I de senere, for Arbejderne saa uheldige Aar har Antallet af dem, der have haft privat Arbejde i Fritiden, været meget ringe i hvert Fald om Vintren, og det er jo navn lig den Tid, vi her have for Øje. Paa lignende Maade have sikkert ogsaa de Menige af andre Vaaben været situerede, idet man vel maa erin dre, at selve Tjenesten gjør Adgang til privat Arbejde og Erhverv forholdsvis vanskelig, fordi en Arbejdsherre i det Hele ikke synes om at antage en Arbejder, der jevnlig kan blive hindret i at møde. Jeg troer derfor, at Adgang til privat Arbejde kun undtagelsesvis tilbydes Vintermandskabet, hvad enten det garnisonerer i Kjøbenhavn eller ikke, hvad enten den Værnepligtige er Haandværker eller ikke, saaledes at man i hvert Fald ikke bør benytte det som Grund til ikke at tilbyde Mandskabet Beskjæftigelse ved selve Afdelingen, at det garnisonerer i en stor By med talrige Værksteder og Fabrikker, eller hvis Befolkning fortrinsvis bestaar af Haandværkere.
Sammenfattes nu under Et, hvad der ovenfor er bleven fremstillet for hvert enkelt Vaabens Vedkommende, maa altsaa Trang til Beskjæftigelse i Fritiden siges at være forholdsvis større ved Fodfolket, blandt Artilleriets Konstabler og ved Jngeniørbataillonen end ved Rytteriet og blandt Trainkonstablerne, og for at imødekomme denne Trang foreslaaes altsaa her, at der for Førstnævntes Ved kommende saa vidt muligt træffes en daglig Timeforde ling, hvorved Tjenesten bringes til Ophør Kl. 4 å 5 Efter middag (for at undgaa Detailler bortses fra, at flere af de omhandlede Afdelinger allerede benytte en saadan Time fordeling). — Forslaget stilles under Forudsætning af, at der samtidig ved Afdelingerne træffes Foranstaltninger til at beskjæftige de Menige paa nyttig og gavnlig Maade i Eftermiddagstimerne og da navnlig ved frivillig Undervisning. Vi have hidtil kun beskjæftiget os med de Meniges Tjeneste og tilbage staar altsaa at se, hvorledes Forhol det stiller sig for Korporaler og Underkorporaler. Vintertjenesten for disses Vedkommende optages hovedsagelig af Undervisning i Uddannelsesskolerne.
I Henhold til Uddannelsesprogrammerne er Undervisnings tiden ens for alle Vaaben, nemlig 6 å 7 Timer daglig, og vi ville derfor omtale disse Værnepligtige under Et, skjøndt ganske vist ogsaa her Vaabnets Art gjør sin Indflydelse gjældende og bidrager til, at Tjenesten ved et Vaaben lægger stærkere Beslag paa Soldatens Kræfter end ved et andet. — Om end altsaa, bortset fra Vagt, den dag lige Tjeneste for Korporaler og Underkorporaler ikke i Henseende til Timeantallet skjelner sig væsentlig fra den Meniges Tjeneste ved flere Vaaben, have disse Menige dog i Virkeligheden langt flere Fritimer, idet man maa erindre, at Undervisningsfagene i Uddannelsesskolerne kræve ikke ringe Forberedelse i Fritiden.
Naar Tjenestetimerne ere sluttede for de Menige, behøve disse i Reglen ikke at ofre Tid paa at forberede sig til de theoretiske Timer den næste Dag; men saa- ledes stiller det sig ikke for Korporalerne og Underkor- poralerne. Disse have nemlig ikke blot flere Undervisningsfag end de Menige, men da de skulle optræde som Lærere for den paafølgende Rekruttilgang og i det Hele bringes »saa vidt, at de kunne forrette den Tjeneste, der paa hviler yngre Underofficerer», maa alle Fag, Reglementer og Instruxer læres saa grundig og slaaes saaledes fast i Hukommelsen, at Pluraliteten af Fritimerne i Reglen med- gaa til Selvstudium og Lektielæsning. Dermed være dog ikke sagt, at Tjenesten og For beredelserne til den er saa anstrengende, at der slet ikke skulde kunne være Trang til anden nyttig eller opmun trende Reskjæftigelse i Fritiden; thi Trang til opmun trende Deskjæftigelse vil jo findes overalt og desto mere, jo strengere Tjenesten er. Ved nogle Afdelinger søge saaledes baade Korporaler og Underkorporaler Undervisning ved de tekniske Skoler, og hvor der findes Bibliotheker, benyttes de paa flere Steder i ikke ringe Udstrækning, hvilket tyder paa, at der, selv om Mange have fuldt op at gjøre, naar de skulle møde vel forberedte til Tjenesten, dog ogsaa er dem, som kunne faa Tid tilovers til i Fritiden at beskjæftige sig paa anden nyttig Maade. Det, der for de Meniges Vedkom mende motiverede Forslaget om at standse den daglige Tjeneste Kl. 4 a 5 Eftermiddag, var Hensynet til Ønske ligheden af at kunne etablere frivillig Undervisning ved Afdelingerne samtidig med, at man ikke ved en sildig Eftermiddagsljeneste gjorde det vanskeligt at frekventere de tekniske Skoler. Da imidlertid Undervisning i Læsning, Skrivning og Tegning gives i Uddannelsesskolerne, bliver det navnlig Hensynet til de tekniske Skoler, der her skulde motivere et lignende Forslag; thi den gængse Timefordeling vil i Reglen ikke virke hæmmende paa Adgangen til anden forskelligartet Beskjæftigelse, hvortil der kan være Trang. Men naar Korporalernes og Underkorporalernes Fritimer i Virkeligheden kun ere faa, tør man sikkert ogsaa antage — selv om man forudsætter en forholds vis større Interesse hos disse Værnepligtige —, at Tran gen til at soge forøget Undervisning ved de tekniske Skoler ikke kan være forholdsvis stor eller alminde lig, og den Omstændighed, at Enkelte kunne føle Trang og have Tid til at frekventere en saadan Undervisning, vil formentlig ikke være tilstrækkelig Anledning til at standse Tjenesten Kl. 4 a 5 istedenfor Kl. 6 k 7, forudsat at en saadan Timefordeling ikke kan tilvejebringes let og uden Skade for Undervisningen i Uddannelsesskolerne, saa meget mere, som det ved Tjenestens Ophør Kl. 6 u 7 i Reglen vil være de fleste tekniske Fag, som kunne føl ges, men rigtignok med et meget lille Pusterum mellem Tjenestelimerne og de tekniske Timer. Man maa særlig ligeoverfor disse Værnepligtige er indre den overordentlige Betydning, som det har for Tjenestens Tarv, at kunne gjøre dem fuldtud skikkede til de Funktioner, som de efter Uddannelsesskolernes Slut ning skulle udføre. Det Maal af Kundskaber og Færdig heder, som skulle bibringes dem i Vinterhalvaaret, er meget betydeligt, og om end Uddannelsen som Menig danner Grundlaget for, hvad der læres i Uddannelsesskolerne, bringe disse dog flere ny Fag og kræve dem, som alt bemærket, lærte paa en langt grundigere Maade end de Meniges Fag. Med Tjenestens Tarv for Øje vil det derfor næppe være korrekt særlig at tilskynde eller opmuntre disse Værnepligtige til Deltagelse i de tekniske Skoler; det maa overlades til den Enkeltes Skjøn om, hvor vidt Fritiden tillader ham det. — For de nævnte Meniges Vedkommende tør man derimod sikkert forudsætte, at hverken Deltagelse i frivillig Afdelings- eller i teknisk Undervisning vil i mindste Maade kunne modvirke Tjenestens Tarv, fordi den dertil nødvendige Tid ikke anvendes paa Tjenestens Bekostning. Korporalernes og Underkorporalernes Tid maa altsaa i det Hele om Vinteren siges at være saa optaget, at der ikke kan være overvættes Trang tilstede til Beskjæftigelse i Fritiden, og i hvert Fald ikke saadan Trang, som sær lig skulde nødvendiggjøre Forandringer i den nu gængse Timefordeling. Ligesaa ringe Trang vil der være om Sommeren, da disse Befalingsmænd fungere som Lærer for Rekrutterne.
Andet Kapitel. Vore Soldaters Oplysniiigsstamlpunkt. Forinden vi gaa over til en Paavisning af de for skelligartede Foranstaltninger, som kunne iværksættes for paa forskjellig Maade at gjøre Soldatens Fritimer nyttebringendc, vil det formentlig ikke være uden Inter esse saa vidt muligt at komme til Klarhed om, paa hvilket Oplysningsstandpunkt vore Værnepligtige i det Hele be finde sig. Thi det er klart, at saadanne Foranstaltninger tildels ville afhænge deraf. Destoværre findes der ikke i vor Ilær — bortset fra Prøven over de til Underkorporaler udtagne Menige — Bestemmelser, som fastsætte, at vore Rekrutter skulle prøves i Læsning og Skrivning, og en bestemt Udtalelse om Oplysningsstandpunktet, støttet paa saadanne statisti ske Oplysninger, kan derfor heller ikke afgives. Heldigvis give imidlertid vore Naboer os indirekte Middel til paa en vis Maade at komme til Klarhed over os selv. I Sverig*) prøves nemlig «Bevaringsmanskapet» (den Del af den svenske Hær, der svarer til, hvad vi vilde kalde almindelige Værnepligtige, idet den indbefatter alle svenske Borgere i en Alder fra 20—25 Aar) aarlig i Læsning og Skrivning, og følgende Resultater ere da fremkomne efter de i 1876, 77 og 78 afholdte Prøver:
I Preussen*) underkastes de Værnepligtige ligeledes Prøve i Læsning og Skrivning. Enhver Rekrut skal der umiddelbart efter, at han er mødt ved Afdelingen, aflevere til sin nærmeste Foresatte en kort skriftlig Fremstilling af sit tidligere Liv. De, der ikke ere istand til at skrive, maa afgive en mundtlig Beretning. Samtidig med at disse Beretninger give Midler til ligesom paa Forhaand at blive nøjere kjendt med den vordende Soldat, faar man der- igjennem et Indtryk af hans Intelligens og Oplysnings standpunkt, som ikke er uden Betydning. Efterfølgende Tabel giver Oversigt over Oplysnings standpunktet blandt de i Aaret 1874 i den preussiske Armee indlemmede Rekrutter.
Medens altsaa i Sverig Antallet af dem, der i det nævnte Treaar ikke kunde læse, varierer mellem 0,9 og 0,4% og Antallet af dem, der ikke kunde skrive, mellem 11,0 og 7,8 %, var i 1874 Antallet af »Uoplyste» blandt de preussiske Rekrutter fra Meklenborg og Slesvig-IIolsten 0,4 %. Dette sidste Forhold antages at maatte gjælde nogen lunde ogsaa for vore Rekrutter, saaledes at man i hvert Fald næppe er berettiget til at forudsætte Antallet af Uop lyste bos os større end 0,4 %. Saa store Variationer i Oplysning, som det sidst anførte Tableau fremviser blandt Udskrivningsmassen fra de forskjellige Provindser, vil der selvfølgelig ikke kunne være Tale om hos os. Om end enkelte Dele af vort Land give uheldigere Betingelser for regelmæssig Skole gang end andre Dele, saaledes forholdsvis lang og ofte ufarbar Skolevej, vil Oplysningsstandpunktet hos Soldaterne fra vore Udskrivningsdistrikter næppe vise sig at være meget forskjelligt. Men hvorledes end Forholdet stiller sig i saa Hen seende, og selv om Antallet af Uoplyste skulde være langt større end 0,4 %, vilde dette dog ikke kunne virke hæm mende paa Tilbøjeligheden til at tilbyde vore Soldater Adgang til Soldaterbibliotheker; thi Antallet af dem, der kunne læse, er i hvert Fald saa stort, at det kun bliver en forholdsvis ringe Del, der ikke kan drage Nytte af saadanne Ilibliotheker. Paa den anden Side findes der blandt dem, som kunne læse og skrive, Mange, som sikkert med Glæde ville modtage Tilbud om yderligere Undervisning i Læs ning, Skrivning, Regning og andre elementære Fag, og om end Antallet af Uoplyste derfor ikke, saaledes som i Rusland, gjør det nødvendigt for os at medoptage saadanne Fag blandt Tjenestefagene, vil Hensynet til saavel de Uoplyste som til dem, hvis Kundskaber overhovedet staa paa et lavt Trin, være tilstrækkelig Opfordring til Etablering af frivillig Undervisning.
Med Hensyn til Rusland*) skal her oplyses, at ikkun 20 a 30 °/o af dc unge Værnepligtige, der traadte ind i Ilæren i Aarene omkring 1874, vare istand til at læse en I3og, hvilket Misforhold finder sin Forklaring i Under visningsministerens Indberetning af 1872, hvoraf fremgaar, at største Delen af Ruslands Folkeskoler — med Und tagelse af iØstersøprovindserne — maatte nøjes med Lærere, der næppe selv kunde læse og skrive end sige lære Andre det. I Henseende til Almenoplysning staa vi formentlig i forreste Række; men delte udelukker ikke Ønskeligheden af yderligere at fremme og befordre denne for os saa vigtige Sag. Paa Midler til Hestemmelse af, paa hvilket Oplysnings trin vi befinde os, mangler det vel ikke; i hvert Fald give Skolernes Antal i Forhold til Folkemængden et Holde punkt i saa Henseende. Men en Prøve over Rekrutternes Kundskaber vilde være en let og aarlig tilbagevendende Kontrol, betydnings fuld saavel for Almeninteressen som, hvad der her er Hovedsagen, for en senere etableret frivillig Undervisning for Vintermandskabet. I Overensstemmelse hermed frem sættes derfor følgende
Forslag: 1. Umiddelbart efter at. Rekrutterne ere mødte, vil der ved alle Vaaben være at afholde Prøve over de Værnepligtiges Færdighed i Læsning, Skrivning og Regning. 2. Prøven afholdes underafdelingsvis. 3. Rekrutternes Kundskaber i nævnte tre Fag bringes ind under følgende Rubrikker: »Gode Kundskaber», »Nogenlunde øvede» og »Uoplyste». 4. Rapport over de af Prøverne fremgaaede Resultater
Indsendes af Afdelingerne til Krigsministeriet ad tjenstlig Vej. Med Hensyn til den under Punkt 3 nævnte Gruppe ring skal blot bemærkes, at det vel undertiden kan have sin Vanskelighed at komme til rigtig Erkjendelse af, i hvilken Rubrik den enkelte Mand vil være at anbringe, men at denne Vanskelighed dog i hvert Fald maa kunne over vindes ligesaavel hos os som f. Ex. i Sverig, og at Re sultaterne, selv om de ville være noget afhængige af et ofte forskjelligt personligt Skjøn, dog ingenlunde derfor blive betydningsløse. Vi have i Kapitel 1 og 2 behandlet Spørgsmaal, der tildels betinge Nytten og Hensigtsmæssigheden ved flere af de Foranstaltninger, der kunne foreslaaes til gavnlig Udfyldning af Soldaternes Fritid,' og gaa nu over til en nærmere Paavisning af disse forskjellige Foranstaltningers Art og den Udstrækning, hvori de kunne gjennemføres hos os.
Tredie Kapitel, fiibliotheker. Frankrig. I Frankrig vaktes efter Indførelsen af al mindelig Værnepligt i 1872 i høj Grad den offentlige Opmærksomhed for ethvert Middel, hvorved Hærens mo ralske og intellektuelle Udvikling kunde fremmes. Blandt de Midler, man foreslog, var da ogsaa Oprettelsen af Bibliotheker til Brug for Soldaten i hans ledige Timer. Tanken om saadanne Soldaterbibliotheker slog strax an, og fra alle Sider toges der kraftig fat og sparedes hverken paa Tid, Kræfter eller Penge. Blandt saadanne Bibliotheker, der grundedes, efter at den almindelige Interesse var vakt, skal jeg særlig nævne nogle, der oprettedes i Departementet Gers*), fordi Grund læggelsen og Ordningen af disse i flere Henseender op fordre til Efterlignelse. Komiteen, der i Marts 1873 dannedes med det For- maal for Øje at tilvejebringe Soldaterbibliotheker, og som bestod af 16 af Departementets civile og militære Person ligheder, kom snart til den Erkjendelse, at Bibliothekerne burde være Departementets Ejendom, idet man forudsatte, at Bidragene vilde tilflyde rigeligst, naar Biblothekerne bleve en lokal Foranstaltning. Den 18de Maj konstitueredes den fremtidige Bibliotheks- bestyrelse, bestaaende af en Præsident og ni Bestyrelses medlemmer, og strax efter at Formaalet for dens Virk somhed var bleven bekjendtgjort, flokkedes man om at yde Bidrag efter bedste Evne. Kommunalraadct i Auch tilbød saaledes strax at støtte Foretagendet med 500 Frs., Selskabet til Folkeoplysningens Fremme ydede, hvad det formaaede, og talrige vare de Pengebidrag og Boggaver, der strømmede ind fra Private. Ilvor stor Deltagelsen var, ses bedst deraf, at Be styrelsen allerede i Januar 1874 raadede over 2000 Bind, alle indbundne. Af disse 2000 Bind dannedes et Bibliothek paa 1200 Bind for Garnisonen i Auch (600 Mand) og et paa 800 Bind for Garnisonen i Mirande. Bibliothekerne opstilledes paa Kasernerne, hvor Afdelingerne afgav et stort og lyst Lokale, som — for at gjøre Opholdet lidt hyggeligere — blev tapetseret og gibset paa Komiteens Bekostning. De indkomne Bidrag satte ligeledes Komiteen istand til at opvarme og belyse disse Bibliothekslokaler. Forinden en Bog maatte optages i Kataloget, hvor den indførtes med Vedtegning om, af hvem den var givet, skulde den gjennemses af Komiteen, der stillede sig me get strengt med Hensyn til Valget af Bøger. Enhver Bog af polemisk Art, det være politisk eller religiøs, optoges kke, medens man derimod søgte at gjøre Bibliothekerne saa righoldige som muligt paa forskjellig Lekture af po pulær, nyttig og sædelig Art. Særlig optoges en stor Mængde illustrerede Værker, hvis Billeder skulde bidrage til at vække Læselyst. Af Soldaterne krævedes intet Vederlag for Benyttelsen af Bibliotheket, hvis Lokale samtidig tjente til Læseværelse. Komiteen havde haft Raad til at udstyre dette meget komfortabelt. Bøgerne vare opstillede i Glasskabe, og Møblementet bestod iøvrigt af Bord med Stole, 6 Pe troleumslamper, en elegant Kakkelovn, et Uhr, en stor Globus og talrige Kaart paa Væggene. Bibliotheket holdtes aabent hver Dag — Søndag For middag undtagen — fra Kl. 10 Formiddag til Middag for Underofficererne og fra Middag til Kl. 10 Aften for Under officerer og Menige. Komiteen havde sørget for at til vejebringe Bøger, der kunde være af særlig Interesse for Underofficererne. I Bibliotheket var ophængt et Reglement for Orden og Disciplin, og de Læsende vare i Henseende til Brud herpaa underkastede den militære Autoritet; en Under officer førte Tilsyn og fungerede tillige som Medhjælper for Bibliothekaren. Foruden Adgang til den mest for skelligartede Lekture stillede Komiteen ogsaa Skrive- materialer til Disposition, og alene denne Foranstaltning drog mangen Soldat til Læseværelset, da han altid der blandt Kammerater eller Underofficerer kunde finde En, der vilde hjælpe ham med «at sætte et Brev sammen». Tilstrømningen til Bibliotheket var ofte saa stor, at man maatte nægte Adgang til det af Mangel paa Plads. Samtidig med Oprettelsen af Kasernebibliothekerne i Auch og Mirande forsynedes de 4 derværende Vagter med smaa Bogsamlinger paa 30 å 40 Bind, der ofte for nyedes og benyttedes meget af Vagtmandskabet. Ligeledes tilvejebragte Komiteen Bogsamlinger til Brug paa Re konvalescent- og Sygestuerne. De her nævnte Soldaterbibliotheker i Gers vare de første, der oprettedes, men erc senere efterfulgte af mange andre saavel Kaserne- som Vagt- og Sygeliusbibliotheker. Ilvad der navnlig stiller Gcrs-Bibliothekerne over de fleste senere Soldaterbibliotbeker, ere de gode Lokaler, som man der raadede over. I bvert Fald klages der senere hyppig over, at man mangler passende IJibliotbekslokaler, der samtidig kunne benyttes som Læseværelse, og Nytten af Bibliothekerne siges af den Grund paa sine Steder ikke at have været saa stor, som man havde ventet sig. Bidrag til saadanne Soldaterbibliotbeker synes i det Ilele at være rigelig indkomne overalt, hvor der har dan net sig Komiteer til Oprettelsen af dem. Blandt Bidragyderne nævnes ofte de Ktaars-Frivillige, der efter endt Tjeneste skænke Bøger til Brug for senere Kammerater; Oplysnings-Selskaber somFranklin-Selskabet, der anvender en ikke ringe Del af sine Hjælpekilder paa Dannelsen af Bibliotheker, som overhovedet kunne komme Soldaterne tilgode; mange Officerer, Underofficerer og Menige og talrige Fædre og Mødre, der give i Flaab om, at Gaverne maa komme deres Sønner og Paarørende til gode, idet man i Reglen har fulgt det i Gers givne Exempel, at knytte Bibliothekerne til Garnisonsstedet. Egentlige Bidrag fra Statens Side til Anskaffelse af Bøger og Inventarie synes ikke at blive givet, men derimod under visse Betingelser Ret til Lys og Brændsel. I Reglen ere Bøgerne underkastede Afdelingschefernes Censur, ligesom ogsaa Afgjørelsen af Detailspørgsmaal træffes af dem, fordi de maa antages at være bedst kjendte med den lokale Trang og de stedlige Hjælpekilder. Ilvor vidt man i det Hele er naaet i Frankrig med Oprettelsen af saadanne Soldaterbibliothcker, er vanskeligt at afgjøre. «'Bulletin de la reunion des officiers» inde holder navnlig i Aargangene 1873, 74 og 75 ikke faa Beretninger om Oprettelsen af Bibliotheker for de Værne- pli gtige med Paavisning af sammes store Betydning saa vel for Hæren som for Nationen, og man er derfor for mentlig berettiget til at antage, at mange Afdelinger, Vagter, Hospitaler og Fængsler nu ere istand til at byde de Værnepligtige gode og nyttige Bøger. Endnu skal tilføjes, at rnan i 1872 begyndte Ud givelsen af Soldaterbladet »Le petit bulletin du soldat et du marin», hvis Formaal er at frede om og udvikle Sol datens patriotiske Følelser og i det Hele at tilbyde barn god og nyttig Underholdning i Fritiden, et Formaal, som Bladet siges hidtil at have løst paa en særdeles tilfreds stillende Maade. TydsHand. Naar man i Tydskland endnu ikke er naaet vidt i Henseende til Oprettelsen af Soldaterbiblio- theker, maa Grunden dertil formentlig søges dels i de hyppige Krige, der i de senere Aar have kaldet Tydsk- lands Hære til Valpladserne og altsaa ledet Tanken andet steds hen, dels i den tydske Armeeorganisations Former, der gjøre det vanskeligt for Udenforstaaende at nærme sig Soldaterne og træffe Foranstaltninger, der paa en eller anden Maade gribe ind i eller paavirke det mili tære Liv. Dermed være dog ikke sagt, at den tydske Soldat mangler enhver Adgang til Læsning ved selve Afdelin gerne, eller at der ikke fra forskjellige Sider skulde have lydt stærke Røster til Gunst for Oprettelsen af Soldater- bibliotheker. Indre Mission har saaledes gjennem en Række af Aar arbejdet ivrig paa denne Sags Fremme, navnlig ved at virke gjennem de ved Hæren ansatte Militærgejstlige, af hvilke der er oprettet endel Bibliotheker, som i Reglen have været overordentlig stærkt benyttede. Ogsaa i Mili- tærliteraturen vil man jevnlig træffe Spørgsmaalet bragt paa Bane med Paavisning af sammes store Betydning ligeoverfor Nutidens samfundsopløsende Tendenser. I «Militair Wocbenblatt» 1875 findes saaledes et varmt Indlæg i Sagen, hvori Forfatteren paaviser, at den tydske Soldat baade har Tid og Trang til Læsning af gode Bøger, og derfor foreslaar Oprettelsen af Soldaterbibliotheker, hvortil dels Staten, dels private Bidrag skulle give fornødne Hjælpemidler.
Forfatterens Udtalelse om, at et Opraab til Nationen om Bidrag utvivlsomt vilde give et godt Re sultat, imødegaaes imidlertid senere af Bladets Redaktion med den Bemærkning, at da Hæren er en Statsinstitution, bør de Udgifter, som Soldaterbibliotheker vilde medføre, ogsaa afholdes af Staten og ikke ved privat God- gjørenhed. Hidtil har Staten ganske vist ogsaa bidraget Noget til Sagens Fremme, for saa vidt som Afdelingerne f. Ex. i Reglen holde det af Schneider udgivne og fra alle Sider saa vel omtalte Soldaterblad «Der Soldatenfreund» og alene ved dettes Aargange efterhaanden have skaffet en lille Bogsamling tilveje, som yderligere suppleres ved Bøger, der anbefales fra forskjellig Side som egnet til Soldaterlekture. Af saadanne Bogsamlinger vil man træffe mange ved Underafdelingerne; men de tælle i Reglen saa faa Bind og indeholde ikke meget forskjelligartet Lekture, saaledes at de næppe ville kunne gjøre Fyldest ligeoverfor en blot nogenlunde almindelig Læsetrang. Disse smaa Kompagni- og Eskadronsbibliotheker be styres i Reglen af Feldweblen, paa hvis Kontor de op bevares. Bogfortegnelse, der er tilgængelig for Mandskabet, regelmæssig ordnet Udlaan eller andre Foranstaltninger, der kunne lette Adgangen til dem, synes ikke at existere. Ved flere Afdelinger findes endelig de ovenfor om talte, af Militærgejstlige oprettede Bibliotheker, der i Reglen ere betydelig større end de smaa tjenstlige Bog samlinger; de skyldes dels Iver og Interesse hos de Gejstlige, dels Gaver og Bidrag fra Officerer og Befalings- mænd, og gjøre saavel i Henseende til forskjelligartet Indhold som ved hensigtsmæssig Ordning god Fyldest blandt Soldaterne*). Bedst forsynet med Bøger ere Lasaretherne, i hvert Fald de preussiske Lasaretlier, ligesom der ogsaa paa sine Steder findes Vaglbibliotheker til Afbenyttelse for Vagtmandskabet. At overhovedet Alle — Militære som Civile — ere enige om Ønskeligheden af betydelig at udvide de for- haandenværende Bogsamlinger eller oprette ny, fremgaar af de Beretninger, der foreligge om denne Sag. Ilvad det derimod synes at skorte paa, er Enighed om, paa hvilken Maade og ved hvilke Midler Foranstaltningen bør gjennemfores, og saa længe Enighed herom ikke kan til vejebringes, vil Resultatet næppe blive stort, da Spørgs- maalets Løsning kræver fuld Enighed for at kunne blive tilfredsstillende. Af særlig Betydning for Aanden i den tydske Hær er det nævnte Blad «Der Soldatenfreund», om hvilket Oberst v. Belovv udtaler sig saaledes i sin «Ausbildung eines Infanterie Bataillons im Feiddienst»: «1 Bladets djerve, friske og kjernefulde Soldaterhumor findes en fin Takt for Disciplin og Sædelighed blandt Soldaterne uden altfor megen Moralprædiken. Ikke blot i Henseende til Underholdning, men ogsaa i Retning af Belæring passer det i Et og Alt for Soldaterne. Endnu idag som for 30 å 40 Aar siden finder det et opmærksomt og tak nemligt Publikum blandt Soldaterne». Rusland og Osterrig. Intet af disse to' Lande be sidder Soldaterbibliotheker i nogen Udstrækning af Betyd ning. De store Forandringer, der ledsagede Indførelsen af almindelig Værnepligt i Rusland i 1874, stillede saa mange ny Opgaver til Løsning, at en Foranstaltning som den at tilvejebringe Bibliotheker for de Værnepligtige nødvendigvis maatte komme i anden Række, saa meget mere som Rusland siden hint Aar har udkæmpet lang varige og blodige Kampe. løvrigt vil man, efter hvad der tidligere er fremsat om de russiske Soldaters Oplysningsslandpunkt, kunne forstaa, at Trangen til Bibliotheker ikke har været stor, naar kun saa faa Værnepligtige vare istand til at læse.
Istedenfor at bidrage til Oprettelsen af Bibliotheker har Regeringen derfor haft et andet og vigtigere Formaal, nemlig Tilvejebringelsen af Lærere, der kunne give de Værnepligtige Undervisning i Læsning, Skrivning og andre elementære Skolefag. For Østerrigs Vedkommende skulle vi nævne en i 1877 af Ingeniørkaptejn Nowottny udgivet Læsebog for de k. k. Soldater. Denne Bog indeholder foruden rent tjenstlige Emner tillige populære Afhandlinger af historisk og almeninteressant Art, saaledes at den foruden at kunne benyttes i selve Undervisningstimerne tillige kan tjene som Morskabslæsning for Soldaterne i Fritiden. Ved dette Arbejde siges et hidtil følt Savn tildels at være af hjulpet*). Vi have hidtil kun betragtet Hære, der rekrutteres ved almindelig Værnepligt. Forinden vi gaa over til Bibliothekssagens Udvikling i vor egen Hær, skulle vi til Sammenligning se, hvorledes man har arbejdet paa at kunne tilbyde ikke værnepligtige Soldater god og nyttig Lekture. *» S verig. For at kunne bedømme Forholdene i Sverig saavel med Hensyn til Soldalerbibliotheker som til andre Foranstaltninger, hvorved man søger at hæve Soldatens Intelligens og gjøre Tjenesten nyttebringende i almen humanistisk Retning, maa man tage de ejendommelige og enestaaende Forhold i Betragtning, hvorpaa Sverigs Forsvar hviler. Medens de inddelte Tropper — hvis Tilvejebringelse og Underhold paahviler Ejerne af et vist Jordareal, og som til Vederlag faa «bostalle» med Jord — indkaldes til Øvelse i 20 Dage af Aaret, møder Bevaringsmandskabet — Hærens anden store Hovedbestanddel — kun til 15 Dages Øvelse i hvert af de lo første Aar. En saa kort Øvelsestid vil selvfølgelig ikke kunne fremkalde Trang til Beskjæftigelse i de Timer, der ere ledige, og altsaa heller ikke afføde særlige Foranstaltninger. Om noget saadant vil der kun kunne være Tale blandt Soldaterne at Sverigs tredie Forsvarsled, de hvervede Tropper*), der tilbringe lang Tid under Fanerne, under kastede almindelige Garnisonsforhold. Ved flere Afdelinger af disse Tropper vil man da ogsaa træffe Soldaterbibliotheker. Tilskud til disse gives ikke af Staten; de skyldes i Reglen Officerernes Inter esse for Mandskabet og ere hovedsagelig Underafdefings- bibliotheker, der i Henseende til Omfang vel ikke ere meget betydelige, saaledes at man formentlig snarere burde bruge Betegnelsen Bogsamling. De hvervede Trop per siges overhovedet at ofre en ikke ringe Del af Fri tiden til Morskabslæsning. Ved de Regimenter, hvor der ikke findes Bogsamlinger, benytter Mandskabet i stor Ud strækning de stedlige Leje- og Folkebibliotheker. Mand skab fra samme Stue dele Udgifterne til Bogleje; den dueligste fungerer som Oplæser, de øvrige høre til, og mangen ledig Vinteraften bliver paa denne Maade nytte- bringende samtidig med, at Mandskabet holder sig hjemme paa Kasernen. For at afhjælpe Savnet af passende Soldaterlekture udgiver Generalstabskaptejn Bjorlin et Tidsskrift «Svenska Soldaten«, der udkommer med 4 Hefter om Aaret og har vundet overordentlig megen Paaskjønnelse og Aner- kjendelse. Gjennem populære historiske Skildringer af de Per sonligheder, der ved Heltemod og Opofrelse have indridset deres Navne paa Historiens Blad, ligesom ogsaa ved Ar tikler af almen militær Interesse søger Udgiveren at styrke Soldaternes patriotiske Følelser og vække Sansen og In teressen for den Stand, de tilhøre. England**). I Aarene mellem 1830 og 40 dannede der sig i England et Selskab «British Army Scripture Readers and Soldiers Friend Society» med det Formaal for Øje at fremkalde og pleje kristeligt Liv blandt de engelske Soldater. Det arbejdede kun efter Tilladelse fra de militære Foresattes Side og under de Militærgejstliges Opsigt. Politiske Emner og konfessionelle Stridigheder skulde holdes borte, og ingen Bog maatte tilbydes Sol daten uden først at være gjennemset af en Komite. Midlerne, hvorved Selskabet vilde naa sit Formaal, vare foruden Tilvejebringelsen af gode aandelige Bøger navnlig Bibellæsninger og opbyggelige Foredrag paa Ka sernerne. Fra en ringe Begyndelse vovede Selskabet snart til noget meget betydeligt. Fra enkelte Sider synes der vel at have rejst sig Indvendinger mod Selskabets Virk somhed, men i det Hele fandt det stor Anerkjendelse og ikke mindst blandt Hærens Befalingsmænd. Efter en fleraarig Bestaaen erklære saaledes Officerer, at det intet steds havde modvirket Disciplinen, men overalt arbejdet i Underordnelse under den militære Autoritet og ydet Hæren store Goder. At Selskabet ved rigelige Bidrag og Gaver sattes istand til at udføre sit Velgjørenheds Arbejde, ses bedst deraf, at det allerede i Aaret 1S60 underholdt over 50 Bibel læsere, hvis Virksomhed ikke blot strakte sig over England, Skotland og Irland, men endog til de fjerne indiske Besiddelser, og i Løbet af et Aar uddelte 4344 Bibler, 375,994 Smaaskrifter og 20,000 Soldaterkalendere. Af Bibellæsninger var der afholdt 18,920. I de senere Aar bar Selskabet ogsaa udstrakt sin Virksomhed til Marinen og arbejder nu, forgrenet i talrige Hjælpeforeninger, med betydelige Pengemidler til sin Raadighed og støttet af højtstaaende saavel civile som militære Personer. Foruden ved Bibellæsninger, Uddeling af Boger og Oprettelsen af Bibliotheker arbejder Selskabet for Sol daternes Vel ved Oprettelsen af Soldaterhjem, hvor der blandt andre Goder ogsaa bydes de Besøgende Adgang til Bibliotheker. Lignende Adgang til Bøger give de af Fru Daniell i Aarene fra 1863 oprettede og saa højt lovpriste Soldaterhjem, der senere ville blive nærmere omtalte. Holland. Ligesom i England skyldes ogsaa her Til vejebringelsen af Bøger for Soldaterne navnlig den indre Missions Bestræbelser. Følgende Englands Exempel tæller Holland nu ikke faa Soldaterhjem, og disse indeholde overalt Bibliotheker, ligesom ogsaa gode og nyttige Bøger stadig findes fremlagte i Forsamlingslokalerne, saaledes at de Soldater, der selv ville, her have Lejlighed til at tilbringe deres Fritid paa en nyttig og gavnlig Maade. Vor egen Hær. Blandt vor Hærs 33 Linie-Afdelinger (21 Fodfolksbatailloner, 5 Rytterregimenter, 6 Artilleri- afdelinger, 1 Ingeniørbataillon) findes der Mandskabs- bibliotheker ved ialt 16 Afdelinger, nemlig ved 8 Fodfolksbatailloner, 1 Rytterregiment, 6 Artilleriafdelinger Og Ingeniørbataillonen *). Af de 8 Batailloner garnisonere 2 i Kjøbenhavn og 6 i Provindserne. Tilbage bliver altsaa af Afdelinger, hvis Mandskab ikke have Adgang til Bibliotheker, 13 Fodfolksbatailloner og 4 Rytterregimenter. Af de nævnte 16 Afdelinger ere 4 fælles om et Bibliothek (og disse 4 have stadig Vintermandskab inde); ved 1 Bataillon er det kun det ene af de 4 Kompagnier, der har Bibliothek, og endelig tælle nogle af Bibliothe- kerne, der endnu ere i deres første Tilbliven, saa faa Bind, at de ikke kunne gjøre Fyldest ligeoverfor en blot nogenlunde jevn Læselyst hos Mandskabet. Antallet af Bind, som de forskjellige Bibliotheker rumme, varierer fra 60 til c. 600, bortset fra enkelte større Bibliotheker, der samtidig ere til Disposition for flere Afdelinger eller samtidig for Underofficerer og Menige. Man vil heraf se, at ovenstaaende Opgivelse, ifølge hvilken 16 Afdelinger have Mandskabsbibliotheker, maa tages med et vist Forbehold, der reducerer Tallets Be tydning ikke lidet. Det samlede Antal Bøger ved de 16 Afdelinger beløber sig ialt til c. 8000 Bind, men af disse danne c. 4200 Bind et Bibliothek for Underofficerer og Menige ved en Halvbrigades 2 Batailloner, og bortset fra dette bliver der altsaa kun 3800 Bind disponible for 14 Afdelinger, hvoraf de 12 tilsammen indbefatte 43 Under afdelinger (Kompagnier, Eskadroner og Batterier). 1 Reglen ere vore Mandskabsbibliotheker henlagte under Afdelingen og sjeldnere under Underafdelingerne. Bibliothekernes Tilbliven skyldes forskjellige Givere og Bidragydere. a) Paa Krigsministeriets Budget har der gjennem en Række af Aar under Konto K. d. 6 været bevilliget 1800 Kr. til Anskaffelse af Bøger til Garnisonsbibliotheker. Af denne Sum har kun en forholdsvis ringe Del kunnet komme Mandskabsbibliothekerne tilgode, idet man ganske naturlig først har søgt at afhjælpe deres Trang til Bøger, der gjennem en lang Aarrække ere knyttede til Hæren, nemlig de faste Befalingsmænd. Trods den ikke store Andel, som er tilfaldet Mandskabsbibliothekerne, skyldes dog en Del af de existerende Bøger dette Bidrag i For bindelse med anden fra Krigsministeriets Side viist Imøde kommen. Til Inventariedepotet indkommer nemlig aarlig en stor Mængde kassable Bøger, Kaart, Tegninger m. m. fra Hærens forskellige Institutioner, og disse Sager plejede tidligere at blive stillede til offentlig Auktion. Hvad der indkom ved en saadan Auktion, var selvfølgelig en ren Bagatel; Gjenstandene kunde kun sælges som Makulatur. Ved en i 1867 afholdt Auktion over c. 2200 Bøger, Skolebøger, Forskrifter m. m., der stammede fra Rends borg, indbragte Salget saaledes kun 18 Kr., og senere Auktioner havde ikke givet forholdsvis større Udbytte.
Det blev da tilladt en privat Mand, der i en lang Aarrække har viist Mandskabsbibliothekerne megen Inter esse, paa forskjellig Maade at benytte de kassable Bøger til Gunst for disse, lians Arbejde bestod i at udtage saadanne Bøger, der kunde ombyttes med andre for Soldaterbibliothekerne anvendelige Bøger, afskære saa danne Bind, der kunde anvendes til Indbinding, og endelig sælge Hesten paa saa fordelagtige Vilkaar som muligt. Desuden er der af ovennævnte Sum paa 1800 Kr. aarlig stillet 180 Kr. til lians Disposition. Ved denne paaskjønnelsesværdige Virksomhed, der er fortsat til Dato, er det lykkedes Ministeriet at tilveje bringe ikke faa af de Bøger, som nu findes i Mandskabs bibliothekerne. I Finansaaret 187 °/ti uddeltes saaledesATO Bøger og i 1 872/v3 668 Boger. Vedkommende indsender aarlig Indberetning til Ministeriet om sin Virksomhed, ligesom ogsaa Afdelingerne sende Meddelelse til For plejningskorpset om de Bøger, som paa denne Maade ere tilgaaede Bibliolhekerne. b) Blandt Givere, der have støttet Oprettelsen af Soldaterbibliotheker, maa særlig nævnes «Udvalget for Folkeoplysningens Fremme«. Ved aarlige Statstilskud (3000 Kr. i 1 874/75, større Tilskud de paafølgende Aar og 8000 Kr. i nærværende Finansaar) er dette Selskab — hvis Dannelse og Bestyrelse skyldes Mænd, der ere gjen- nemlrængte af Iver og Interesse for Udbredelse af Almen oplysning — gjennem en Bække af Aar bleven sat istand til at kunne tilbyde talrige folkelige Bogsamlinger af for skjellig Art sine fra alle Sider saa anerkjendte og højst fortjenstfulde Skrifter paa overordentlig billige Vilkaar, ja meget ofte endogsaa som Gave. Efter at »Udvalget« i det Tilbud, som det aarlig udsender, havde meddelt, at »Bogsamlinger i Kaserner, Garnisonssygehuse og paa lignende Steder«, og som vare til Brug for Soldater og Underofficerer, kunde faa de ud komne Skrifter som Gave, bragtes denne Meddelelse til almindelig Kundskab i Hæren ved efterfølgende Bekjendtgjørelse (se Forplejningskorpsets trykte Meddelelser 1875, Nr. 6], »Udvalget for Folkeoplysningens Fremme har gjort Tilbud om at ville levere sine Skrifter som Gave til de Bogsamlinger i Kaserner, Sygehuse og paa lignende Steder, der ere bestemte til Brug for Underofficerer og Menige. Tillige er det udtalt, at Udgifterne ved Over sendelsen af Skrifterne kan ventes afholdte af Udvalget. Bestyrelserne for vedkommende Bogsamlinger ved Ilæren, som ere oprettede eller fremdeles oprettes, ville, naar de onske Udvalgets Skrifter, derom henvende sig til Udvalgets Formand------— med Angivelse af, hvilke Skrifter, der ønskes, og til hvem de ved Forsendelsen ønskes adres serede. Fortegnelse over Udvalgets Skrifter vil blive til stillet de forskjellige Afdelinger m. Fl.» Af denne Meddelelse ses, hvor overordentlig gunstig Udvalget stillede sig ligeoverfor Mandskabsbibliothekerne, idet det ikke blot tilbød sine Skrifter som Gave, men endog paatog sig Forsendelsesudgifterne, saaledes at Af delingerne for at faa Bøger blot behøvede at henvende sig til Udvalget med Angivelse af, hvilke Skrifter der ønskedes tilsendte. Flere benyttede sig ogsaa deraf. I Aarene 1874—79 har Udvalget skænket Bøger til 35 forskjellige Bibliotheker for Underklasserne, deriblandt til endel Mandskabs- bibliotheker, og endnu staar dette Tilbud aabent i sin fulde Udstrækning og vil med de Oplag, som Udvalget raader over og under Forudsætning af Statstilskuddenes Vedbliven, kunne gjøre Fyldest selv ligeoverfor en meget udstrakt Benyttelse af Tilbuddet. c) Endnu maa blandt Givere nævnes mange Private, der have interesseret sig for Sagen, Befalingsmænd, der ved Bidrag og Gaver have støttet Bibliothekernes Opkomst, og Værnepligtige, der efter endt Tjeneste have skænket Bøger til Brug for senere Kammerater. Vi skulle' nu nævne nogle af de existerende Mand- skabsbibliotheker. — Ved en Afdeling bleve Officererne enige om ved frivillige Bidrag al tilvejebringe et Bibliothek til Afbenyt telse for Underkorporalerne og de Menige. I Løbet af et Aar skaffedes 67 Bind tilveje, der indkjøbtes efter velovervejet Skjøn om, hvilke Bøger der burde vælges. Da senere de under a og b nævnte Givere traadte til med betydelige Gaver, voxede Bibliotheket hurtig og tæller nu c. 530 Bind. Det sorterer under Afdelingschefen, der har ansat en Underofficer til Bibliothekar. 2 Gange ugentlig (Onsdag og Løverdag) finder Udlaan og Tilbagelevering af Bøger Sted, og samtidig henlægges 10 Bøger i den derværende Kasernevagt til Afbenyttelse for Vagtmandskabet. Udlaansbogen viste, at det j?aa en vilkaarlig valgt Dag var hver 3die å 4de Mand, der havde Bøger tillaans. Bibliothekaren fører Katalog over Bøgerne. — Ved en Afdeling oprettedes et Bibliothek for de- Værnepligtige udelukkende ved Bidrag fra de under a og b nævnte Givere. Efter i nogle Aar at have sorteret under Afdelingen deltes det i Underafdelingsbibliotheker paa c. 130 Bind til Brug Tor nogle og tredive Mand. Bogsamlingerne ere opstillede i Skabe i Samlings stuerne. En Underofficer af hver Underafdeling er Bi bliothekar, og Udlaan finder Sted 1 å 2 Gange ugentlig. Paa hver Samlingsstue er opslaaet en Fortegnelse over samtlige Bøger i Bibliotheket. Ved en af Underafdelingerne var i Løbet af 4 Vinter- maaneder udlaant 146 Bøger; 63% af Mandskabet havde haft Bøger tillaans. Ved en anden Underafdeling havde c. 61 % af de Værnepligtige haft 103 Bind tillaans i 3V2 Vintermaaned. Ved de andre Underafdelinger havde Udlaanet været meget ringe. — Ved en Afdeling oprettedes i Begyndelsen af 1877 et Mandskabsbibliothek, der nu tæller c. 200 Bind for en Styrke paa mellem 50 og 60 Mand. Giverne a og b, Private og Afdelingens Officerer have bidraget. Det sorterer under Afdelingschefen. Ved Underafdelingerne findes Kataloger, og de Værnepligtige kunne gjennem Oversergenten rekvirere een Bog ad Gangen. Bøgerne have hidtil været overordentligt lidt benyttede; mest be nyttes de af de paa Sygehuset indlagte Værnepligtige, idet Tjenesten ved Afdelingen kun levner ringe Tid til Læsning. Blandt de forskjellige andre Mandskabsbibliotheker vil der næppe findes et, hvor Forholdene kunne siges at være ordnede aldeles paa samme Maade som ved de her nævnte, der kun anføres for at give et flygtigt Begreb om, hvorledes Bibliothekssagen er grebet an ved forkjellige Afdelinger, og i hvilken Grad Bøgerne benyttes. Vende vi os fra Mandskabsbibliothekerne paa Kaser nerne til Vagtbibliotheker, da staa vi heller ikke her aldeles blanke, idet flere og da navnlig de større Vagter have Bøger til Disposition for Vagtmandskabet. Disse Bøger, der staa under Vagtkommandørens Opsigt, benyttes i Reglen overordentlig meget, hvilket Bøgernes medtagne Ydre noksom viser. Antallet af saadanne Vagtbibliotheker er dog imid lertid langtfra lig Antallet af Vagter, selv om Kaserne vagterne ikke medregnes. Bedst forsynede med Bibliotheker ere vore Sygehuse, der alle kunne tilbyde Patienterne Bøger til Læsning. Der med være dog ikke sagt, at disse Bibliotheker ere rigelig forsynede med Bøger; tvertimod er Bogtallet paa sine Steder i stærkt Misforhold til den Læsetrang, som særlig her maa være tilstede. Til Forøgelse af Garnisonssygehusets (Kjøbenhavn) Bogsamling for Menige er paa indeværende Aars Finanslov bevilliget 200 Kr., og lignende Hjælp vilde sikkert ogsaa andetsteds kunne behøves. Den Art Lekture, som bydes de Værnepligtige i de existerende Mandskabsbibliotheker, lader sikkert meget tilbage at ønske, og i mange Bibliotheker findes utvivl somt Bøger (overspændte og slibrige Romaner), der helst burde fjernes. Saadanne Bøger ere selvfølgelig ikke til førte Bibliothekerne par force, tvertimod; de skyldes ofte en velvillig Giver, der ikke kjendte, hvad han gav, eller som manglede Kritik, og en ligesaa troskyldig Bibliothekar, der ikke havde Evne eller kjendte Midler til at bedømme Gavens Værd. Mangel paa Bogkundskab eller Evne til at træffe heldigt Valg af Bibliotheksbøger er alt for mange Aar siden følt ved Oprettelsen og den senere Udvikling af vore Sognebibliotheker, der ofte bestyredes af Mænd, der vel interesserede sig varmt for Sagen, men manglede Evne til kun at optage saadanne Bøger i Bibliotheket, som vare virkelig gode og nyttige. Tidlig har man søgt at raade Bod paa dette for ethvert Bibliothek saa uheldige Forhold. Saaledes udgav allerede i Aaret 1807 det kgl. Landhusholdningsselskab*) en «Fortegnelse over Skrifter passende for den dansk norske Landalmue», indeholdende 185 Numre. I Aaret 1844 udgav samme Selskab ved Pastor J. W. Marckmann en «Fortegnelse over Skrifter til Læsning for Menigmand fornemlig til Brug for Bestyrerne af Sognebibliothekerne med et Anhang om Sognebibliothekerne», hvori Bøgerne vare fordelte i følgende Grupper: Religiøse og moralske Skrifter, Skrifter, som meddele Kundskab om Naturen, Skrifter, som beskrive Folkeslag, Lande, Egne og Stæder, Historiske og statistiske Skrifter, « ■ Skrifter, som meddele Oplysning og Vejledning med Hensyn til borgerlige, huslige, økonomiske, in dustrielle og tekniske Forhold, Skrifter til almindelig Dannelse og Underholdning (foruden Landkort og Musikalier), ledsagede af Bemærkninger om Skrifternes Indhold og Fremstilling. Denne Vejledning, der ialt indeholdt 409 Nr., er senere bleven fortsat af tvende ved Pastor P. E. Lind ligeledes af det kgl. Landhusholdningsselskab udgivne Skrifter, hvoraf det første udkom i 18(54 og indeholdt 448 ny Nr. paa Bøger, der ere udkomne i Aarene 1844—62, og det andet udkom i 1873, indeholdende 368 Nr. paa Bøger, der stamme fra Tidsrummet 1862—72. At disse Vejledninger ogsaa ville være af stor Be tydning for dem, der lede og styre vore Mandskabs- bibliotheker, er udenfor al Tvivl. Tilvejebringelsen af saadanne Vejledninger, der ude lukkende vare bestemte for Soldaterbibliothekerne, vilde velvære ønskelig; men dels have de Bibliotheker, hvorfor de existerende Vejledninger ere bestemte, saa meget til fælles med hine, at de overordentlig godt kunne benyttes ogsaa her, dels er det en bekostelig Sag at tilvejebringe saadanne Skrifter, og endelig tør man haabe, at det nævnte Selskab, som gjennem en lang Aarrække har viist almennyttige Foretagender saa megen Interesse, vil, alt som Aarene gaa, supplere de ældre Vejledninger med ny. Efter denne almindelige Oversigt over Bibliotheks- sagens Udvikling og Opkomst saavel i andre Lande som navnlig hos os, skal jeg nu tillade mig at fremsætte Forslag til Oprettelsen- og Ordningen af Mandskabs- bibliotheker i vor Ilær. Ved Betegnelsen Mandskabs- bibliotheker menes Bibliotheker for Korporaler, Under- korporaler og Menige. Da imidlertid Korporalerne qua Underofficerer i Reglen have Adgang til Underofficers- bibliothekerne, er det forudsat, al Mandskabsbibliothekerne først paa et senere Stadium aabnes for Korporalerne, nemlig naar Bogantallet er blevet tilstrækkelig stort til at kunne gjøre Fyldest ligeoverfor alle tre Arter Værne pligtige. Forslaget omfatter: 1. Fællesbibliotheker o: saadanne, der samtidig ere til
Disposition for flere mandskabshavende Afdelinger, og som bestyres af en eller flere Personer (Bibliotheks- bestyrer eller Bibliotheksbestyrelse). 2. Afdelingsbibliotheker, hvis Bestyrer Afdelingschefen maa være. 3. Underafdelingsbibliotheker, hvis Bestyrer Under afdelingschefen maa være. 4. Vagtbibliotheker, der maa bestyres af Souskomman- danten for de kjøbenhavnske Garnisonsvagters Ved kommende, og af den Døjstbefalende for Provinds vagternes Vedkommende. 5. Sygehusbibliotheker, der for Kjøbenhavns Sygehus’s Vedkommende maa bestyres af Inspektøren, og af Intendanten i Sygehusbestyrelsen for Sygehusenes Vedkommende i Provindsbyerne.
Forslag til Oprettelsen og Ordningen af Mandskabs- bibliotheker. A. Almindelige Bestemmelser. 1. Samtlige Mandskabsbibliotheker (Fælles-, Afdelings-, Underafdelings-, Vagt- og Sygehusbibliotheker) under lægges Forplejningskorpset. 2. Paa Krigsministeriets Budget optages i Løbet af 4 Aar et aarligt Beløb af 7000 Kr. til: a) Anskaffelse og Vedligeholdelse af Bøger, Bog skabe m. m. og b) til de dermed i Forbindelse staaende Administra tionsudgifter. B. Forplejningskorpsets Virksomhed. 1. Korpset fordeler blandt Mandskabsbibliothekerne det under A. 2 nævnte Beløb, af hvilket dets egne Administrationsudgifter ogsaa afholdes. Ligeledes træffer det Bestemmelse om Fordelingen af Bøger m. m., der i lignende Udstrækning som tidligere kunne ind vindes ved Salg eller paa anden Maade af de til Inventariedepotet indkomne kassable og ubrugelige Bøger. 2. Korpset afgjor alle Spørgsmaal vedrørende en Deling af Bibliotheker i mindre Bibliotheker. En saadan Deling maa dog kun iværksættes indenfor de Af delinger eller Underafdelinger, hvis Mandskab tidligere har haft Adgang til det fælles Bibliothek. 3. Korpset fastsætter Normaltyper for de Kataloger (skrevne) og Udlaansbøger, som ere at benytte ved Bibliothekerne. Et Exemplar af hvert Bibliotheks- katalog føres og holdes å jour ved Korpset i Over ensstemmelse med de af Bibliotheksbestyrerne indsendte Af- og Tilgangslister. 4. Korpset kan til et hvilketsomhelst Tidspunkt og véd Assistance af dertil egnede Personer lade foretage Eftersyn af Bibliothekerne. Et saadant Eftersyn skal for hvert Bibliotheks Vedkommende foretages mindst hvert 5te Aar. 5. Inden Udgangen af Juli Maaned indgiver Korpset til Krigsministeriet en «Bibliotheks-Rapport» inde holdende: Oversigt over Fordelingen af Bøger m. m. i det forløbne Finansaar, summarisk Tabel over Antallet af Bøger, som i det forløbne Aar ere kasserede eller optagne i hvert enkelt Bibliothek, Oversigt over Fordelingen af Bidrag, Bøger m. v. i det kommende Finansaar, ledsaget af oplysende Bemærkninger om Bibliothekernes Opkomst og nyttebringende Virkning i det Hele taget.
C. Fællesbibliotlieker, Afdelings- og Underafdelings- bibliotheker. a. Bibliotheksbsstyrerens (Bibliotheksbestyrelsens) Virksomhed. 1. Bibliotheksbestyreren*) (Bibliotheksbestyrelsen**)) fører Tilsyn med og har Ansvaret for Bibliotheket samt bestyrer de til Disposition værende Midler. 2. B. (Bb.) udnævner en Bibliothekar blandt det ham (den) underlagte Befalingsmandspersonaie (Officer eller Underofficer). 3. B. (Bb.) paaser, at Bibliotheket anbringes i Lokaler, til hvilke Mandskabet har fri og uhindret Adgang. Undtagelse herfra kan kun ske, naar Foranstaltningen vilde kræve Tilvejebringelse af et Lokale udelukkende til Opstilling af Bibliotheket. 4. B. paaser, at der i Underafdelingslokalerne, hvor Mandskabet jevnlig kommer, og hvortil det har fri og uhindret Adgang, anbringes Opslag, inde holdende Oplysninger om Bibliothekets Tilstede værelse, Bibliothekarens Navn, Bøgernes Antal samt de for Udlaan gjældende Regler. Ved Fællesbiblio- theker meddeler Bb. Underafdelingerne de i saa Hen seende nødvendige Oplysninger, og det paahviler da Underafdelingscheferne at sørge for Tilvejebringelsen af ovennævnte Opslag. 5. B. (Bb.) indsender til Forplejningskorpset et Exem plar af Bibliothekets Katalog samt paaser, at der gives Underafdelingerne Lejlighed til at tage en Af skrift af Kataloget. Ansvaret for dettes Tilveje-" • bringelse paahviler Underafdelingschefen. 6. B. (Bb.) er berettiget til at udskille eller kassere saadanne Bøger, som af ham (den) ikke anses for egnede for Mandskabet, eller som ere kassable paa Grund af Slid og Ælde. 7. B. (Bb.) tilstiller Forplejningskorpset alle ubrugelige (for saa vidt ikke Giverne ønske dem tilbage) og kassable Bøger, dog ikke i for smaa Partier ad Gangen. De ved Forsendelsen foraarsagede Udgifter afholdes af Korpset. 8. B. (Bb.) bestemmer Dag og Klokkeslet, da Udlaan skal finde Sted, samt paaser, at der i betimelig Tid gives Mandskabet Underretning herom. Ved Fælles- bibliotheker giver Bb. i betimelig Tid Underafdelin gerne de i saa Henseende nødvendige Oplysninger, og det paahviler da Underafdelingscheferne at med dele Mandskabet Tiden for Udlaan. Udlaan skal ske mindst 1 Gang ugentlig; ved Fællesbibliotheker mindst 1 Gang ugentlig for hver af de mandskabs havende Afdelinger, der have Adgang til Bibliotheket. 9. B. (Bb.) fastsætter Godtgjørelse for de Bøger, som bortkastes af Mandskabet eller behandles paa util børlig Maade. 10. B. (Bb.) reviderer Bibliotheket 2 Gange aarlig (Marts og Oktober). 11. Inden April Maaneds Udgang indsender B. (Bb.) til Forplejningskorpset en Rapport indeholdende: en Af- og Tilgangsliste over udgaaede og ind komne Bøger i det forløbne Finansaar, en Udtalelse om, i hvilken Udstrækning, der er Trang til ny Bøger, Indbinding og Anskaffelse af Bogskabe m. m., Oplysning om Antallet af maanedlig udlaante Bøger samt Antallet af Laanere fra hver Afdeling eller Underafdeling, ledsaget af Bemærkninger om Bibliothekcts nyttebringende Virkning. Rapporten fra Underafdelingschefen indsendes gjennem Afdelingen.
b. Bibliothekarens Virksomhed. 1. Bibliothekarens*) Virksomhed som saadan betragtes som Tjeneste, og kan der, hvis Bibliotheksforretnin- gerne gjøre det ønskeligt, gives ham nogen Lettelse i den daglige Tjeneste. 2. Bk. tilstiller Bibliotheksbestyreren Bøger, der mulig gjennem ham skænkes Bibliotheket, og maa først efter nærmere Ordre optage dem i Kataloget og byde dem til Udlaan blandt Mandskabet. 3. Bk. melder til Bibliotheksbestyreren, naar Mand skabet har bortkastet eller paa utilbørlig Maade be handlet udlaante Bøger. 4. Bk. holder Katalog og Udlaansbog h jour. 5. Bk. anbringer saa vidt muligt paa Ryggen af samtlige Bøger en Seddel med Angivelse af Titel, Forfatter og Katalognummer. 6. Bk. skal som Regel selv være tilstede, naar Bøger udlaanes, og gjør forinden Udlaan Mandskabet be- kjendt med de i saa Henseende gjældende Regler. 7. Bk. indgiver den 1ste i hver Maaned en Rapport til Bibliotheksbestyreren indeholdende: en Af- og Tilgangsliste for Bøger i den forløbne Maaned, en Fortegnelse over de Bøger, som ifølge hans Formening ere kassable, eller som paa Grund af mangelfuld Indbinding foreløbig ikke bør udlaanes til Mandskabet, samt en Fortegnelse over Antallet af de i den for løbne Maaned udlaante Bøger og Antallet afLaanere; for saa vidt det er et Fælles- eller Afdelingsbibliothek, angives Antallet af Laanere fra de forskjellige Af delinger eller Underafdelinger.
o. Mandskabets Adgang til Bibliotheket. 1. Den enkelte Mand kan uden Vederlag erholde 1 Bog (Bind) tillaans ad Gangen. 2. Mandskabet mia benytte Bøgerne i Kasernen, Kvar teret og paa Vagter, hvor der ikke findes Bog samlinger. 3. Bortkastes en Bog, eller tilbageleveres den i en Tilstand, der vidner om utilbørlig Behandling, maa vedkommende Laaner erstatte Tabet eller Skaden, eventuelt ved at Beløbet indeholdes af hans Løn ning. 4. Bøger skulle tilbageleveres paa Bibliothekarens Ordre. D. Vagtbibliotheker. a. Bibliotbeksbestyrerens Virksombed. 1. B. fører Tilsyn med Bibliotheket og bestyrer de til Disposition værende Midler. 2. B. paaser, at Bibliotheket anbringes i det for Vagt kommandøren bestemte Lokale, og hvor saadant ikke findes, i Mandskabets Vagtstue. 3. B. paaser, at der i Mandskabets Vagtstue anbringes Opslag, indeholdende Oplysning om Bibliothekets Tilstedeværelse, Bøgernes Antal og de for Udlaan givne Regler. 4. B. er berettiget til at udskille og kassere saadanne Bøger, som af ham ikke anses for egnede for Mand skabet, eller som ere kassable paa Grund af Slid og Ælde. 5. B. indsender til Forplejningskorpset et Exemplar af Bibliothekets Katalog samt paaser, at der findes Katalog paa Vagten. 6. B. tilstiller Forplejningskorpset alle kassable eller ubrugelige Bøger, dog ikke i for smaa Partier ad Gangen. De ved Forsendelsen foraarsagede Udgifter afholdes af Korpset.
7. B. fastsætter Godtgjørejse for de Bøger, som bort kastes af Vagtmandskabet (Arrestanter, hvor saadanne findes) eller behandles paa utilbørlig Maade. 8. B. reviderer Bibliotheket 4 Gange aarlig, forudsat at Vagten benyttes som saadan hele Aaret rundt. 9. Inden April Maaneds Udgang indsender B. til For plejningskorpset en Rapport indeholdende: en Af- og Tilgangsliste over udgaaede og ind komne Bøger i det forløbne Finansaar, en Udtalelse om, i hvilken Udstrækning der er Trang til ny Bøger, Indbinding og Anskaffelse af Bogskabe m. m., Oplysning om Bøgernes Benyttelse af Mandskabet (Arrestanterne), ledsaget af de Bemærkninger, hvortil der iøvrigt maatte være Anledning. b. Bibliothekarehs Virksomhed. 1. Vagtkommandøren*) varetager Forretningerne som Bibliothekar. 2. Ved Vagtens Overtagelse paaser han, at Kataloget og Antallet af Bøger er tilstede. 3. For de Vagters Vedkommende, der have særlig Arrest forvarer, maa denne ved Indsættelsen af Arrestanter, der have Tilladelse til at benytte Bøger, gjøre dem bekjendt med Bibliothekets Tilstedeværelse og Reg lerne for Udlaan (findes der ikke Arrestforvarer, paa hviler lignende Forpligtelser V.) samt hos V. varetage det videre Fornødne med Hensyn til Udlaan. 4. V. udlaaner Bøger; findes der benyttede Arrestlokaler paa Vagten, fører han en Udlaansbog over de til Arrestanter udlaante Bøger. 5. V. maa ikke optage nogen Bog i Kataloget uden Bibliotheksbestyrerens Tilladelse.
6. V. melder paa Vagtrapporten, a) hvilke Bøger der manglede ved Vagtens Over tagelse, b) Antallet af Laanere blandt Vagtmandskabet (Arre stanterne) samt c) de af Vagtmandskabet (Arrestanterne) bortkastede t eller paa utilbørlig Maade behandlede Bøger. o. Vagtmandskabets (Arrestanternes) Adgang til Bibliotheket. 1. Den enkelte Mand kan uden Vederlag erholde 1 Bog (Bind) tillaans ad Gangen. 2. Bøgerne maa kun benyttes paa selve Vagten. 3. Bortkastes en Bog, eller tilbageleveres den i en Til stand, der vidner om utilbørlig Behandling, maa vedkommende Laaner erstatte Tabet eller Skaden, eventuelt ved at Beløbet indeholdes af hans Løn ning. 4. To Timer før Vagten forlades, skulle alle til Mand skabet udlaante Bøger være lilbageleverede til Vagt- kommandøren. E. Sygehusbibliotheker. a. Bibliotheksbestyrerens Virksomhed. 1. B. fører Tilsyn med og har Ansvaret for Bibliotheket samt bestyrer de til Disposition værende Midler. 2. B. paaser, at der paa Sygestuerne anbringes Opslag, indeholdende Oplysning om Bibliothekets Tilstede værelse, Bøgernes Antal samt de for Udlaan givne Regler. 3. B. er berettiget til at udskille og kassere saadanne Bøger, som han ikke anser for egnede for Patien terne, eller som ere kassable paa Grund af Slid og Ælde. 4. B. indsender til Forplejningskorpset et Exemplar af ' Bibliothekets Katalog.
5. B. fastsætter Godtgjørelse for de Bøger, som bort kastes af Patienterne eller behandles paa utilbørlig- Maade. 6. B. tilstiller Forplejningskorpset alle kassable eller ubrugelige Bøger, dog ikke i for smaa Partier ad Gangen. De ved Forsendelsen foraarsagede Udgifter afholdes af Korpset. 7. B. bestemmer, hvor Bibliotheket skal opstilles; han reviderer det to Gange aarlig (Marts og Oktober). 8. Inden Udgangen af April Maaned indsender B. til Forplejningskorpset en Rapport indeholdende: Af- og Tilgangslister over udgaaede og indkomne Bøger i det forløbne Finansaar, en Udtalelse om, i hvilken Udstrækning der er Trang til ny Bøger, Indbinding, Anskaffelse af Bog skabe m. m., Oplysning om Antallet af udlaante Bøger samt Antallet af Laanere i det forløbne Finansaar, led saget af de Bemærkninger, hvortil der iøvrigt maatte være Anledning. b. Bibliothekarens Virksomhed. (Som Bibliothekar fungerer ved Kjøbenhavns Garnisons sygehus en af Inspektøren udnævnt Mand blandt det ham underlagte Personale, og ved Sygehuse udenfor Kjøbenhavn den Underofficer af Forplejningskorpset, der boer paa Sygehuset.) 1. Bibliothekarens Virksomhed som saadan betragtes som Tjeneste. 2. Bk. tilstiller Bibliotheksbestyreren Bøger, der gjennem ham skænkes Bibliotheket, og maa først efter nær mere Ordre optage dem i Kataloget og byde dem til Udlaan blandt Patienterne. 3. Bk. meddeler Bibliotheksbestyreren) naar Patienter have bortkastet Bøger eller behandlet dem paa util børlig Maade.
4. Bk. holder Katalog og Udlaansbog å jour. 5. Bk. sørger for, at der daglig tilbydes Patienterne Bøger tillaans. 6. Bk. indgiver den 1ste i hver Maaned en Rapport til Bibliotheksbestyreren indeholdende: en Af- og Tilgangsliste for Bøger i den forløbne Maaned, en Fortegnelse over de Bøger, som ifølge hans Formening ere kassable, eller som paa Grund af mangelfuld Indbinding foreløbig ikke bør udlaanes, samt en Fortegnelse over Antallet af de i den forløbne Maaned udlaante Bøger og Antallet af Laanere. o. Patienternes Adgang til Bibliotheket. 1. Hver Patient kan uden Vederlag erholde 1 å 2 Bøger tillhans ad Gangen. 2. Bortkastes Bøger, eller tilbageleveres de i en Tilstand, der vidner om utilbørlig Behandling, maa Laaneren erstatte Tabet eller Skaden, eventuelt ved at Beløbet indeholdes af hans Lønning.
Bemærkninger til de fremsatte Forslag. ad A. Almindelige Bestemmelser. 1. At samle alle Biblotheker under een Overbestyrelse vil være nødvendigt, naar man vil have det i sin Magt efterhaanden at kunne tilvejebringe Bibliotheker for Mand skabet ved Hærens forskjellige Afdelinger og Institutioner, fordele paa hensigtsmæssig Maade de af Staten givne Bidrag samt eventuelt henvise private Givere til de Af delinger m. v., hvor Trangen til Bøger er størst. Med Hensyn til sidstnævnte Motiv bemærkes, at nogle af de existerende Mandskabsbibliotheker alt nu ere saa rigelig forsynede med Bøger, at videre Tilgang maa siges at være unødvendig. At netop Forplejningskorpset er foreslaaet til at fore- staa Mandskabsbibliothekerne, er blandt andet begrundet deri, at Korpset alt forud paa forskjellig Maade har haft og har med disse at gjøre og altsaa forud besidder Ma teriale og Oplysninger, der ville lette Overtagelsen af de Forretninger, der maa paahvile Bibliothekernes Over bestyrelse. 2. Naar et foreløbigt aarligt Statstilskud paa 7000 Kr. er bragt i Forslag til Oprettelse og Udvidelse af Mandskabsbibliotheker, er det under Forudsætning af, at den Interesse, som tidligere er viist disse Bibliotbeker fra privat Side, ikke i Fremtiden svækkes eller formindskes, men at Bidrag eller Tilbud om Bidrag fra denne Kant indkomme i samme Udstrækning som tidligere. Formaalet maa være at tilvejebringe Underafdelings- bibliotheker, og man vil da i Henhold til det, der tidligere er oplyst om Antallet af Mandskabsbibliotheker, indse, at 7000 Kr., der skulle anvendes til Indkjøb af ny Bøger, Indbinding, Anskaffelse af Bogskabe m. m., Honorarer for Tilsyn ved dertil egnede Personer, der mulig ofte staa Korpset fjernt, Rejseudgifter, Kontor- og Forsendelses udgifter etc., kun ville tillade en sukcessiv Afhjælpning af den nu existerende Trang. Beløbet 7000 Kr. vil i Løbet af c. 4 Aar mulig- gjøre Tilvejebringelsen af Bibliotbeker for alle Hærens Afdelinger og Institutioner, saa at man efter det Tidsrum kunde paabegynde en Deling af Afdelingsbibliothekerne i Bibliotheker for Underafdelingerne. Det er endvidere forudsat, at alle Afdelinger, selv om de ikke have Mandskab inde hvert Aar, bør forsynes med eget Bibliothek. Beregningen, der har ledet mig til at opstille 7000 Kr. som det Beløb, der i de første 4 Aar vil være at tilskyde fra Statens Side, er følgende:
a. Til Afdelinger, som savne eller tildels savne B i b 1 i o t h e k: 14 Batailloner å 200 Kr......................... 2800 Kr. 4 Rytterregimenter a 70 Kr................... 280 — b. TilAfdelinger, somhaveBibliothek: 16 Afdelinger k 100 Kr.......................... 1600 - — c. Til Sygehus- og Yagtbibliotheker: 10 Sygehuse a 50 Kr............................. 500 — 16 Vagter k 25 Kr..........., ................... 400 — d. Til Udgifter under Forplejnings korpset: Honorarer for kyndigt Tilsyn................ 1000 — Kontor- og Forsendelsesudgifter m. m. . 420 — Summa . . 7000 Kr.
t de under b og c anførte Udgiftsposter paa 1600, 500 og 400 Kr. i Virkeligheden ikke ville blive delte i lige Portioner paa respektivt 100, 50 og 25 Kr., er em Selvfølge. Hvor stort et Beløb der vil tilfalde hver enkelt Afdeling og Institution, vil jo afhænge af de fra Bibliotheks- bestyrerne til Forplejningskorpset indgivne Indberetninger. Efter 4 Aars Forløb vil den under a nævnte Sum paa 3080 Kr. formentlig kunne formindskes med Halvdelen, saaledes at Totalbeløbet kan reduceres til c. 5500 Kr. for de paafølgende Aar. Den Betydning, som Tilvejebringelsen af saadanne Mandskabsbibliotheker utvivlsomt har ligeoverfor Landets værnepligtige Sønner, vilde forhaabentlig gjøre Bevillings myndigheden tilbøjelig til ikke at modsætte sig denne i Forhold til Sagens Vigtighed saa ringe Forøgelse af det aarlige Budget, saa meget mere som det maa erindres, at man samtidig forøger det daglige Tjenestearbejde for ikke faa Befalingsmænd, der paa denne Maade ydede et ikke ringe Bidrag til Sagens Fremme. ad B. Forplejningskorpsets Virksomhed. Det Arbejde, som ifølge Punkterne 1—5 overdrages Korpset som Overbestyrelse, er saa vidt muligt indskrænket til de Forretninger, der ere nødvendige, naar Korpset skal være istand til paa hensigtsmæssig Maade at fordele det aarlige Statstilskud, influere paa Tilvejebringelsen af Mandskabsbibliotheker i videst mulig Udstrækning og kunne holde Krigsministeriet à jour med Bibliothekssagens Udvikling og Standpunkt. Særlig med Hensyn til den i Punkt 2 nævnte Deling af ßibliotheker skal her bemærkes, at naar, saaledes som nu Tilfældet er, et Bibliothek paa 8 à 900 Bind samtidig er til Disposition for 4 forskjellige mandskabshavende Afdelinger, hvoraf de 3 ere indkasernerede paa en Kaserne og den 4de paa en anden Kaserne (den, hvor Bibliotheket findes), vilde en Deling af dette i 4 Afdelingsbibliotheker sikkert være ønskelig, idet mindre Bibliotheker, der ere knyttede til Afdelingens Lokaler og Personale, utvivlsomt gjøre bedst Fyldest.
Samme Grund opfordrer stærkt til at dele Afdelings bibliotheker i mindre Bibliotheker for Underafdelingerne. Tidspunktet for en saadan Deling i Afdelings- eller Underafdelingsbibliotheker vil formentlig være forhaanden, naar disse kunne komme til at indeholde I à 2 Bøger for hver Mand af vedkommende Afdelings eller Under afdelings Vinterstyrke. ad C. Fællesbibliotheker, Afdelings- og Unå,er afdelings bibliotheker. a. Bibliotkeksbestyrerens (Bibliotheksbestyrelsens) Virksomhed. Administrationen af de til Disposition værende Midler (Indkjøb af Bøger), Udnævnelse af Bibliothekar, Bestem melse om, hvor Bibliotheket skal anbringes, Foranstalt ninger, der skulle gjøre Mandskabet bekjendt med Biblio- thekets Tilstedeværelse, Tilvejebringelse af Katalog og Udlaansbog, Fastsættelse af Tiden for Udlaan og af Er statning for bortkomne eller beskadigede Bøger, Censur over existerende eller indkomne Bøger samt endelig ad C. Fællesbibliotheker, Afdelings- og Unå,er afdelings bibliotheker. a. Bibliotkeksbestyrerens (Bibliotheksbestyrelsens) Virksomhed. Administrationen af de til Disposition værende Midler (Indkjøb af Bøger), Udnævnelse af Bibliothekar, Bestem melse om, hvor Bibliotheket skal anbringes, Foranstalt ninger, der skulle gjøre Mandskabet bekjendt med Biblio- thekets Tilstedeværelse, Tilvejebringelse af Katalog og Udlaansbog, Fastsættelse af Tiden for Udlaan og af Er statning for bortkomne eller beskadigede Bøger, Censur over existerende eller indkomne Bøger samt endelig Indberetninger m. m., hvorved Forplejningskorpset sættes istand til at dømme om Bibliothekets Status og Benyttelse, ere ganske naturlig Forretninger, der maa paahvile Bibliotheksbeslyreren (Biblioteksbestyrelsen). 2. Til Bibliothekar forudsættes fortrinsvis valgt Offi cerer eller Underofficerer, der maatte melde sig frivillig, og som i det Ilele kunne anses for egnede til en saadan Bestilling. Blandt jo færre Personer Valget af Bibliothekar maa finde Sted, desto vanskeligere kan det ofte være at finde en dertil egnet Mand; men selv om Vedkommende ikke skulde være særlig bogkyndig, vil han dog ved Punktlighed og god Villie kunne gjøre antagelig Fyldest. 3. Denne Bestemmelse skulde modvirke det for Bibliothekets Benyttelse uheldige Forhold, at Bøgerne anbringes i et privat Lokale, hvilket baade kan være generende for den Befalingsmand, i hvis Lejlighed Biblio- theket staar, og virke hæmmende ligeoverfor Mandskabets Tilbøjelighed til at laane Bøgerne. 4 og 8. Naar Fællesbibliotheker særlig nævnes i disse Punkter, er det fordi saadanne Bibliotheker paa enkelte Steder sortere under Personer, der ellers ikke staa i direkte Forbindelse med vedkommende Under afdelinger, hvorfor gjensidig Samvirken mellem disse og Bibliotheksbestyrelsen er nødvendig, naar Bibliotheket skal blive nyttebringende. 6. Bibliotheksbestyrerens Ret til Censur forudsætter vel et Bogkjendskab, som man i Almindelighed ikke med Billighed kan fordre. Men ved Benyttelse af de tidligere nævnte «Vejledninger", hvoraf der ved hvert Bibliothek maa findes et Exemplar, og ved at søge lidt bogkyndig Assistance vil man dog formentlig opnaa, at Bibliothekerne efterhaanden kunne befries for de absolut uheldige Bøger, der nu ofte gjøre et Bibliotheks Nytte noget tvivlsom. b. Bibliothekarens Virksomhed. Bibliothekaren forudsættes at være til Assistance for Bibliotheksbestyreren ved alle Bibliotheksforretninger. Ham paahviler Førelsen af Katalog og Udlaansbog, Orden i Bibliotheket, Tilsyn med Bøgernes Tilstand, Indbinding og Behandling fra Mandskabets Side samt Indgivelse af Rapporter, der sætte Bibliotheksbestyreren istand til stadig at være fortrolig med Bibliothekets Status og Be nyttelse. ad D. Vagtbibliotheker. a. Bibliotheksbestyrerens Virksomhed. t. Det paa Vagten saa hyppig vexlende Mandskab gjør det vanskeligt at bebyrde Bibliotheksbestyreren med Ansvar for Bibliotheket, hvorved forstaaes, at der even tuelt hos ham skulde kunne gjøres Fordring paa Erstat ning for saadanne bortkomne Bøger, om hvis Forsvinden iøvrigt Intet kunde oplyses, et Ansvar, som derimod nok vil kunne gjøres gjældende ligeoverfor Bestyrerne af de andre Bibliotheker. De øvrige Punkter ere affattede i Overensstemmelse med de under C. a givne Bestemmelser, for saa vidt de ikke modificeres ved de almindelig gjældende Vagt forhold. b. Bibliothekarens Virksomhed. 1. For Vagtbibliothekernes Vedkommende maa Vagt kommandøren varetage Forretningerne som Bibliothekar, da kun han har et saadant Fjendskab og staar i et saa- dant Forhold til Mandskabet, at han paa tilbørlig Maade kan forestaa Udlaanet og paase Overholdelsen af de der med i Forbindelse staaende Bestemmelser. Ligeoverfor Arrestanterne vilde Funktionen som Bibliothekar vel kunne overdrages Arrestforvareren, hvor en saadan findes, men da han i hvert Fald ikke ret vel kan fungere som Bibliothekar ligeoverfor et ham i Reglen ubekjendt Vagtmandskab, og man altsaa maatte dele Funk tionen mellem ham og Vagtkommandøren, vil det sikkert være hensigtsmæssigt, om Vagtkommandøren (Officer eller Underofficer) fungerer som Bibliothekar saavel ligeoverfor Vagtmandskabet som eventuelt ligeoverfor Arrestanterne, hvor særlig Arrestforvarer findes, med denne som Mellemled. De øvrige Punkter ere affattede i Overensstemmelse med de under C. b givne Bestemmelser, men selvfølgelig med de særlige Forhold for Øje. o. Vagtmandskabets (Arrestanternes) Adgang til Bibliotheket. De herunder givne Bestemmelser, der ligesom de under C. c givne skulle forebygge Misbrug eller ilde Be handling af Bøgerne og i fornødent Fald muliggjøre Er statning, trænge formentlig ikke til nærmere at motiveres, hvilket jeg iøvrigt har undladt overalt, hvor jeg ikke skjønnede det nødvendigt. Iler skal blot bemærkes, at Arrestanternes Adgang til Bøger — for saa vidt Straffen iøvrigt tillader det — er en human Foranstaltning, hvis Berettigelse alt for længe siden er anerkjendt ved de civile Arresthuse. ad E. Sygehusbibliotheker. a. Bibliotheksbestyrerens Virksomhed. Bestemmelse om, i hvilket Lokale Bibliotheket bør anbringes, er her udeladt, idet Bøgerne jo i Reglen maa bringes til Patienterne, hvorved Bibliothekets Plads bliver uden Betydning, forudsat selvfølgelig, at det er et for Bøgernes Konservering egnet Sted. o. Patienternes Adgang til Bibliotheket. 1. Naar Patienterne kunne erholde 2 Bøger tillaans ad Gangen, er dette begrundet ved det Ønskelige i, at de Patienter, som mulig ønske det, til Afvexling kunne have to forskelligartede Bøger at læse i, f. Ex. en opbyggelig og en almen underholdende Bog.
De stillede Forslag ere med Undtagelse af den for Vagt- og Sygeliusbibliothekerne foreslaaede Ordning frem satte udelukkende med Vinterstyrken for Øje, og for mentlig vil man kunne forsvare kun at tilvejebringe Bibliotlieker for den og ikke for Sommerstyrken (Rekrutter saavel som ældre Mandskab), der paa Grund af Tjeneste arten, det fyldigere Kammeratliv og Aarstidens Beskaffen hed i Reglen vil mangle baade Tid og Lyst og derfor ikke fole Trang til Læsning. Med Tilvejebringelse af Bibliotlieker for Vinterstyrken maa enhver billig Fordring til Afhjælpning af Soldaternes Læsetrang siges at være tilfredsstillet. Een Fordring er der vel endnu; det er den, at vore Kaserner og Kvarterer give saadanne Betingelser i Hen seende til Lokale, Lys og Brændsel, at Biblioteksbøgerne i Virkeligheden blive nyttebringende. Thi det er klart, at skal Læselysten tilfredsstilles, saa er det ikke nok at kunne faa Bøger i Ilænde; man maa ogsaa have et op varmet, lyst og nogenlunde hyggeligt Lokale til at læse i. Ua imidlertid en lignende Fordring gjentagne Gange dukker frem som en vigtig Betingelse for Virkeliggjørelsen af flere af de foreslaaede Foranstaltninger, er Spørgs- maalet om, hvad vore Kaserner og Kvarterer i saa Hen seende byde, behandlet under Et i et senere Kapitel. Fjerde Kapitel. Undervisning og foredrag. Vore Uddannelsesprogrammer kræve som bekjendt ikke Undervisning for de Menige i saadanne Fag, Læs ning, Skrivning og Regning, der ikke strengt slutte sig til Tjenesten. Den korte Uddannelse medfører, at Tiden i Rekrutskolen helt og holdent maa anvendes til den egentlige Soldateruddannelse og, som tidligere fremsat, ikke fremkalder Trang til Beskjæftigelse af Betydning i de ledige Timer. Derimod er det paavist, at den daglige Vintertjeneste ved nogle Vaaben ikke lægger mere Beslag paa Soldatens Tid og Kræfter, end at der lier maa være Trang til Be skjæftigelse, og Spørgsmaalet for disse Vaabens Ved kommende bliver altsaa, om man bør forøge det daglige Antal Tjenestetimer og optage Fag som Læsning, Skriv ning og Regning blandt Tjenestefagene eller bibeholde den nuværende Ordning og ad Frivillighedens Vej etablere Undervisning i saadanne eller andre nyttige Elementarfag. Den sidste Maade bør utvivlsomt vælges. Thi om der end findes Værnepligtige, der vilde have Gavn af, at en saadan Undervisning blev tvungen, saaledes at mang lende Kundskaber paanødtes Vedkommende, saa giver sikkert Frivillighedens Vej et i det Hele bedre Resultat, hvortil kommer, at mange af dem, der maatte møde ved tvungen Undervisning, ikke vilde have megen Gavn af Timerne, nemlig de, der vare saa vel funderede, at de ikke kunde lære noget egentlig nyt, medens de berøvedes Friheden til at benytte Timerne paa en for dem selv gavnligere og fyldigere Maade. Undersøge vi, hvorledes andre Ilære stille sig i denne Sag, vil man, hvad enten de rekrutteres ved almindelig Værnepligt eller ikke, i Reglen finde denne Elementår- undervisning ordnet ad obligatorisk Vej. Dette har sin Grund dels deri, at Almenoplysningen gjennemgaaende er mindre i fremmede liære end i vor, hvorfor man bar villet gjøre den militære Tjenestetid tillige til en ogsaa for Almenoplysningen nyttebringende Tid, dels i den lange Tjenestetid, der af nogle Stater opfattes som en vis For pligtelse til fra Statens Side at bidrage til, at de Kund skaber, som Soldaten bragte med fra Hjemmet, i hvert Fald ikke forringedes i Løbet af Tjenesteaarene. Tydskland. Det ældre Mandskab meddeles her Under visning i Læsning, Skrivning og Regning i hvert Fald ved nogle Vaaben*). For Ingeniørtroppernes Vedkommende gives saaledes i Kompagniskolen 5 Timers ugentlig Under visning i nævnte Fag, og i Rytteriet forlanges, at den menige Kavalerist skal kunne nedskrive en Rapport efter et opgivet Sujet. Undervisningen er obligatorisk, altsaa en Tjenestesag. At der ved mange Afdelinger eller snarere Under afdelinger er etableret frivillig Undervisning, er sandsyn ligt, men Beretning derom er i hvert Fald ikke faldet mig i Hænde. Den ved Kabinetsordre af 2den November 1876 givne Bestemmelse om Skoleundervisning for Kapitulanter ved Afdelingerne er der ikke Anledning til at gjøre til Gjen- stand for nærmere Omtale her, da den stiler mod et andet Maal end det, vi her have for Øje. Hvad man i Tydskland lægger særlig Vægt paa, er at vække Soldaternes patriotiske Følelser. I Rekruttiden foredrages saaledes Regimenternes Krigshistorie for Sol daterne. Paa Kompagniernes Vaabenkamrc findes talrige In skriptioner, der fortælle Kompagniets Historie fra de tid ligste Tider, nævne de Slag og Affærer — heldige som uheldige —, hvori det har deltaget, og anføre Navnene paa de Chefer, der have afløst hinanden, de Officerer og Underofficerer, der ere faldne for Fjendens Kugler. Saa ofte Soldaten træder ind paa Vaabenkamret, mødes han af Fortidsminder, der sikkert efterlade et blivende Indtryk hos ham og for saa vidt bidrage til aandelig Udvikling. Patriotiske Følelser ere jo ikke alene et Værn mod ydre, men ogsaa mod indre Fjender, og disse sidste ere ofte de farligste, fordi de ere En for nær paa Livet, til at man ret kan komme til at bruge Vaabnene imod dem. I Tydskland synes Vækkelse af Patriotisme ikke alene at have til Formaal at gjøre Soldaten taprere ligeoverfor fjendtlige Ilære, men ogsaa at væbne ham mod Paavirkning af de samfundsbrydende Læresætninger, som Socia lismen har indskrevet paa sin Fane. Oberst v. Below, der i sit tidligere nævnte Skrift' varmt anbefaler krigshistoriske Oplæsninger og Foredrag for Soldaterne, motiverer Betydningen heraf, idet han siger: »Det sædelige Fundament, som vore Soldater tid ligere bragte med fra deres borgerlige Forhold, var af den Art, at de Foresatte kunde bygge videre paa det; men i vore Dage er der indtraadt en mægtig Forandring heri. Den Undergravelse af al guddommelig og menne skelig Autoritet, som nu i 30 Aar er bleven prædiket offentlig og med Frækhed, har baaret sin Frugt. Hvor ledes er det muligt, at saadanne Tilstande ikke skulde indvirke paa Soldaterne?» Ruslands første Bestræbelse for at bøde paa Sol daternes uheldige Oplysningsstandpunkt var at oprette toaarige Regiments- eller Bataillonsskoler, der skulde optage de Soldater, der syntes egnede og vare nogenlunde oplyste til efter to Aars Forløb at optræde som Lærere for deres uoplyste Kammerater i almindelige Skolefag, navnlig Læsning og Skrivning. En saadan Undervisning udfylder nu en ikke ringe Del af Vintermandskabets Tid og er selvfølgelig obliga torisk. For at Mandskabet dog skulde kunne opnaa nogle Kundskaber, forinden Undervisningen blev afbrudt ved Sommerøvelserne, blev det foreslaaet at anvende en af de prøvede, forkortede Undervisningsmethoder (en saadan omtales senere ved den franske Soldaterundervisning), der hurtigere skulde give Resultat*). Ligesom imidtertid den russiske Soldat stedse frem hæves for den Lethed, hvormed han disciplineres, saaledes siges han ogsaa hurtig at lære at læse og skrive, og for saa vidt er der altsaa Grund til at haabe, at der i for holdsvis kort Tid kan raades Bod paa det for Hæren saa uheldige Forhold, al ikke Halvdelen af de Værnepligtige ere istand til at læse en Bog eller skrive deres eget Navn, idet ikke alene Hæren nu hjælper til, men, hvad der er Hovedsagen, hele Skoleundervisningen i de senere Aar har undergaaet gjennemgribende og heldige For andringer. . Ved de nævnte tjenstlige Læseøvelser anvendes for trinsvis Bøger, der ere egnede til at befæste Soldaterne i Religion og Kjærlighed til Kejseren og Fædrelandet, overhovedet til at vække kristelige og patriotiske Følelser. I Sverig kan der, efter hvad der tidligere er sagt om de svenske Armeeforhold, selvfølgelig kun være Tale om Undervisning af den her betragtede Art ved de hver vede, garnisonerende Tropper, Saavel de inddelte Tropper som Bevåringsmand- skabet øves saa kort Tid under Fanerne, at Undervisnings- spørgsmaal af denne Art maa lades ude af Betragtning. For de hvervede Troppers Vedkommende ofres der imod endel Tid paa at bibringe Soldaten Almenoplysning; men ogsaa her gives den i obligatorisk Form. Ved' nogle Regimenter anvendes saaledes i Maanederne fra November til Marts daglig 2 Timer paa at undervise Rekrutterne i Læsning, Skrivning og Regning, hvilken Undervisning senere fortsættes med det ældre Mandskab. Dette gjælder f. Ex. «Kungl. Andra Lifgardet«, der imidlertid i Henseende til Mandskabets Uddannelse siges at være et Mønster i den svenske Ilær. Lignende Undervisning meddeles Mand skabet saavel ved andre Fodfolksregimenter som over hovedet ved de forskjellige Vaaben. Til videre Uddannelse for Soldaterne holdes der ved Artilleriet og Rytteriet — muligen ogsaa ved de andre Vaaben — populære Foredrag af Befalingsmændene over almeninteressante Emner, saasom historiske, særlig krigs historiske, fysiske, geografiske o. s. v. Frankrig. Intet Land har fra den tidligste Tid helliget Skoleundervisningen i Hæren saa megen- Opmærksomhed som Frankrig.
Allerede 1788*) udkom en Befaling til Oprettelse af halvaarlige Infanteri-Regimentsskoler, i hvilke Mandskabet skulde kunne lære at læse, skrive og regne. Ved Regle ment af 24de Juni 1792 fastsattes Varigheden for disse Skoler til Tidsrummet fra 1ste Oktober til 1ste Maj; Underofficerer skulde fungere som Lærere. Disse Elementarskolers Væxt standsedes dog snart ved Revolutionens og Kejserdømmets langvarige Krige, og først i Aaret 1818 kaldtes de atter til Live ved en kon gelig Ordre af 13de Maj. Ved forskjellige Foranstaltninger søgte man at drage Soldaterne til denne Undervisning; saaledes anbragtes Navnene paa de Soldater, der deltoge, paa et iøjnefaldende Sted i Undervisningslokalet med An givelse af, i hvilket Fag de undervistes. I en ministeriel Decision af 25de November 1819, der indeholder Appro bation paa det for Skolerne nødvendige Brændsel, be nævnes disse første Gang »écoles d’enseignement mutuel», der antyder, at Undervisningen tildels lededes med de flinkere Soldater som Lærere for deres uvidende Kamme rater. I Aarene 1819—23 vare disse Skoler i en blom strende Opvæxt og besøgtes af over 100,000 Soldater. Men efter 1823 fulgte en Periode, i hvilken Interessen for dem synes at være betydelig s\ækket. Krigsminister de Caux udtaler sig i et Cirkulære af 27de November 1828 med en vis Bitterhed om Skolernes beklagelige Tilstand, siger, at han atter vil tage alvorlig fat paa denne for Ilæren saa vigtige Sag, gjør Korpscheferne opmærksom paa Skolernes moralske Betydning, forlanger hver tredie Maaned detaillerede Indberetninger om An tallet af deltagende Soldater og udbeder sig Forslag til mulige Forbedringer og Modifikationer, der kunne være ønskelige for at opnaa det bedst mulige Resultat. Den i 1830 udbrydende Revolution bragte dog snart den atter vakte Interesse til Standsning, saaledes at Mare- chal Soult først i 1831 kunde gjenoptage Spørgsmaalet. Ved Marechallens Ordre af 21de April foretoges en vigtig Forandring i det hidtil gjaldende Undervisnings princip, idet Undervisningen, der tidligere havde været frivillig, for Fremtiden skulde være tvungen for alle uvi dende Soldater. Af Generalinspektørerne fordrede han meget detaillerede Indberetninger om Undervisningsmaaden ved de forskjellige Afdelinger, om Elevernes Fremskridt, Undervisningslokalernes Beskaffenhed, Skolernes Personel og Materiel. De Indberetninger, der indkom, maa imidlertid ikke have svaret til Marechallens Forventning; thi Aaret efter befalede han, at «Journal militaire» hvert Fjerdingaar skulde indeholde Navnene paa de Korps, hvor Under visningen gav gode eller slette Resultater, ligesom ogsaa Navnene paa de Officerer, der ikke viste Undervisningen behørig Interesse. Denne strenge og generende Bestem melse bar snart Frugt. I hvert Fald nævner «Journal militaire» i de følgende Aar kun Korps og Officerer, der fortjene Ros for udvist Iver ved Elementarundervisningen. Almengjældende Regler saavel for Undervisningen som med Hensyn til Materiel og Personel fastsloges imidlertid først ved Reglement af 28de December 1835, der angik Infanteri- og Kavaleriregimenterne, medens de specielle Yaaben havde særegne Skoler. Skolerne for de Menige benævnedes Regimentsskoler af 1ste Grad i Modsætning til Skolerne af 2den Grad, der vare bestemte for Under officererne. 5 Gange ugentlig og 2 Timer hver Gang skulde Soldaterne undervises i Læsning, Skrivning og Regning. Skolerne skulde afbrydes i de tre Sommermaaneder og forestaaes af en Løjtnant, der som Skoleforstander skulde ' forestaa og lede Undervisningen og stadig være tilstede i Timerne, hvorfor han erholdt anden Lettelse i Tjenesten, løvrigt fastsatte Reglementet detaillerede Bestemmelser for Adgangen til Undervisningen, Orden i Skolerne, Regn skabsaflæggelse, Straffe, Belønninger m. v. En Anke mod disse Reglementsbestemmelser var navnlig Ansættelsen af en Løjtnant til Skoleforstander, ofte en ganske ung Officer, der selv lige havde fuldendt sin Uddannelse, og som derfor i Reglen manglede Erfaring til at løse den ham betroede Opgave paa en tilfreds stillende Maade. Bortset herfra siges Reglementet i det Hele at være udarbejdet med megen Dygtighed. I hvert Fald bibe holdtes det tildels uforandret lige indtil 1871. 1 1840 bestemtes, at Generalinspektørerne kunde ud dele Belønninger til de Elever, der havde gjort bedst Fremskridt, og Præmier paa indtil 60 Francs til de Lærere, der havde viist særlig Iver og Dygtighed. Samme Aar indførtes en særegen Undervisnings- methode i Læsning og Regning, der bestod i at bringe Eleverne til samtidig og med høj Stemme at læse og regne i en bestemt Takt. Skaberen af denne Methode, Roland, vilde paa denne Maade benytte de bedre begavede Elever til lettere og hurtigere at faa de svagere med og derved fremskynde Undervisningen. Den «Rolandske» Methode, der vandt Marechal Soults Bifald, holdt sig og- saa indtil 1871, men skjønnes iøvrigt ikke at have givet bedre Resultater end andre Undervisningsmethoder. For at tilvejebringe gode Lærebøger for Soldaterne udsattes Præmier, og de præmiebelønnede Arbejder offentliggjordes og uddeltes i stor Mængde blandt Sol daterne. Af statistiske Oplysninger vedrørende Skolerne af 1ste Grad skal her anføres: I Aarene 1831—35 var Elevantallet gjennemsnitlig 32,000 Soldater, i 1836—40 35,000, i 1840, i hvilket Aar Hæren blev betydelig forøget, 43,000; i 1841 skal 49,000 Soldater have lært at læse og skrive, i 1842—46 deltog over 50,000 Soldater, og de følgende Aar voxede Elevantallet stadig indtil 1869, da det beløb sig til 55,250 Mand. Denne Elementarundervisning kostede Staten betyde lige Summer. For Infanteriets og Kavaleriets Vedkommende beløb den aarlige Udgift sig gjennemsnitlig til 135,000 Frs., hvoraf alene 23,000 til Præmier og Belønninger. Disse Udgifter medgik til Undervisning i begge Art Skoler (1ste og 2den Grad), altsaa baade til Underofficerernes og de Meniges Undervisning. Efter Krigen 1870—71 vakte Krigsminister, General Cissey atter Elementarundervisningen til nyt Liv. Alle rede i September 1871 forlangte han Indberetninger om den gjenoptagne Undervisning, og da de indkomne Rap porter tydede paa, at det stod daarlig til med Skolerne af 1ste Grad, nedsatte han en Kommission med det Hverv at udarbejde et nyt Reglement. Forinden Kommissionen kunde fuldende sit Hverv, tog Krigsministeren dog selv Initiativet og fastsatte Be stemmelser for Infanteriets og Kavaleriets Undervisning, hvorved den i Reglementet af 1835 givne Undervisnings plan betydelig forandredes. Ansvaret for Soldaternes Skoleundervisning skulde fremtidig paahvile Underafdelingscheferne. Kaptejnen skulde være ansvarlig for, at de uvidende Soldaters Aftener bleve gjorte frugtbringende ved samlet eller delvis Under visning paa Stuerne i Læsning, Skrivning og Regning; han skulde blandt Underofficerer og Korporaler udsøge duelige Lærere og ved passende Opmuntringer eller Straffe anspore Elevernes Flid og Iver. Den «Rolandske* Me- thode skulde ikke længer følges. Undervisningen kunde tildels være gjensidig, saaledes at man benyttede de flin kere Soldater til Lærere for deres uvidende Kammerater. Læse- og Skrivebøgerne maatte blive paa Belægnings stuerne, for at Soldaterne altid kunde have dem ved Haanden og benytte dem i de ledige Timer. Hver Maaned skulde Oberstløjtnanten, der havde at paase, at Detailbestemmelserne skete Fyldest, indsende en Rapport med Angivelse af de Kaptejner, der viste Undervisningen Interesse eller vare forsømmelige, og ved Generaliuspektionerne skulde de Inspicerende særlig have deres Opmærksomhed henvendt paa Elementarundervisningen. Ved Reglementet, der udkom den 18de April 1875, efter at den nævnte Kommission havde endt sit Hverv, bleve ovenanførte Bestemmelser ikke væsentlig forandrede. Elementarundervisningen deltes i 3 Grader; 1ste Grad for Menige, 2den og 3die Grad for Underofficerer. Udgifterne til disse Skoler tilvejebringes ved aarlige Bevillinger og beløbe sig, alle tre Grader iberegnet, til: 1500 Frs. for et Infanteriregiment, 700 — — Kavaleriregiment, 1000 — — Artilleriregiment og 800 — — Pontonerregiment. Resultatet af den af General Cissey etablerede Ele- mentarundervisning var i 1873 følgende: Af Menige, der Intet kunde, da de traadte ind som Elever i Skolerne af 1ste Grad, lærte 43,042 at læse, 33,045 at læse og skrive, og 22,518 at læse, skrive og regne. Endnu skal med Hensyn til Foranstaltninger, der kunne fremme Almenoplysning blandt Soldaterne, nævnes, at Officersforeningen i Algier*) een Gang ugentlig i 1875 stillede sin Forsamlingssal til Disposition for Under officererne og de Menige og sørgede for, at der den Aften holdtes Foredrag af Garnisonens Officerer over et eller andet almeninteressant Emne. Formentlig har denne Foranstaltning ikke indskrænket sig til det ene Aar, men er bleven fortsat i senere Aar, ligesom muligen ogsaa efterlignet af andre Officersforeninger. Vor egen Hær. For paa nyttig og gavnlig Maade at teskjæftige Vintermandskabet i Fritimerne har der i de senere Aar været etableret frivillig Undervisning i Læs ning, Skrivning og Regning ved 15 forskjellige Afdelinger, hvoraf 1 garnisonerer i Kjøbenhavn og 14 i Provindserne. Blandt disse 15 Afdelinger findes imidlertid enkelte, hvor Undervisningen ikke har været etableret ved samtlige Underafdelinger (Kompagnier). Vi skulle nu se, hvorledes denne Undervisning har været ordnet ved flere Afdelinger, og de Resultater, den har givet, ligesom ogsaa, hvorledes man paa forskjellig Maade ved Foredrag etc. har søgt at gjøre Fritimerne nyttebringende. — Ved en Afdeling etableredes allerede i Vinteren 1871/72 frivillig Undervisning i Læsning, Skrivning og Regning, der senere er bleven fortsat i de paafølgende Vintre, i Reglen i Maanederne fra November til Marts. For at faa et tilstrækkeligt Antal Lærere kunde to og to Kompagnier slaa sig sammen om fælles Undervisning, og dette har i Reglen fundet Sted. Underofficerer fungere som Lærere, og de af Mand skabet, der melde sig til Deltagelse, skulle derefter møde i alle Timerne og kunne kun undtagelsesvis fritages. Undervisningen gives tre Gange ugentlig (hveranden Dag) i tVa Time, i Reglen fra 5l/2—7 Eftermiddag. Undervisningen i Skrivning omfatter Skjønskrivning og for de Flinkeres Vedkommende Affattelse af en eller anden fri Udarbejdelse (et Brev eller deslige); i Regning de 4 Regningsarter og for Viderekomne Decimalbrøk, Proportioner o. s. v. Ved Undervisning i Læsning an vendes endel Timer til Oplæsning af underholdende og belærende Lekture. Deltagelsen har i de forløbne Aar været følgende: I 1871/72deltog af ialt 106 Menige 56 Mandaltsaa 52,8 %- 1872/v3 — — 106 — 71 — — 67,0 -- 1873/74 — — 106 — 27 — — 25,5 -- 18 7 4/t 5 — — 105 — 40 — — 38,1 -- 1876/76 —--' 103 — 51 — — 49,5 -- 1876/77 — — 106 — 19 — — 17,9 I 1877/78 deltog af ialt 104 Menige 45 Mand altsaa 43,3%- 1878/t9 — — 104 — 40 — - 38,5-- 1879/so — — 106 — 13 — — 12,3 Altsaa have i 9-Vintre af ialt 946 Menige 362 Mand eller 38,3 °/o deltaget i Undervisningen. Ved Afdelingen har man i Reglen været vel tilfreds med det Resultat, som Undervisningen giver. De Menige, der deltage, siges at vise megen Interesse og Iver. For Korporalerne og Underkorporalerne holdes hver Vinter et Foredrag af samtlige Premierløjtnanter ved Af delingen. Kort efter Vinterøvelsernes Begyndelse skulle de opgive til Afdelingen, over hvilket Emne de agte at holde Foredrag, og saafremt Afdelingen ikke skjonner det egnet, maa et nyt bringes i Forslag. — Ved en Afdeling har der i 1876/;7 ogl 878/79 været etableret et frivilligt Aftenkursus for de Menige i Læsning, Skrivning og Regning. Undervisningen, der begyndte i November og sluttede i April, gaves 3 Gange ugentlig med IV« Time hver Gang. Som Lærere fungerede det ene Aar 4 Officerer med Assistance af en Stabssergent. De Menige, der een Gang havde meldt sig, skulde møde. Antallet af deltagende Soldater var 75 af ialt c. 140 Mand. Resultatet siges begge Aar at have været ret tilfredsstillende. 1 Vinteren \818h» holdtes af Afdelingschefen, 1 Kap- tejn og nogle Løjtnanter flere Foredrag og Oplæsninger. Foredragene holdtes over Fysik og vare ledsagede af Experimenter; Oplæsningerne vare af historisk og dra matisk Art. Adgangen til Foredragene var aaben for Underofficererne og de Værnepligtige, der i Reglen mødte talrig. — Ved en Afdeling var der i Maanederne Januar, Fe bruar og Marts 1878 etableret frivillig Undervisning for de Menige i Skrivning og Regning (ikke Læsning). Lig nende Undervisning er paabegyndt iaar i Januar Maaned.
Den gives 4 Dage ugentlig med 1 Time ad Gangen fra 6V4—77* Eftermiddag. Underofficerer ere Lærere, og af c. 140 Menige deltoge 93. Undervisningen vil for- haabentlig give ligesaa godt Resultat som i 1878. Endvidere er der i de senere Aar holdt Foredrag for de Menige over Emner fra Krigshistorien. Foredragene ere holdte af Officerer. — Ved en Afdeling undervistes de Menige i 1874/75 i Læsning, Skrivning og Regning. Undervisningen gaves hver Søgnedag fra 7—8 Eftermiddag. Mandskabet mødte temmelig fuldtallig, og Udbyttet betegnes som særdeles tilfredsstillende. Lignende Undervisning fandt Sted i November og December 1876 hver Søgnedag fra 7—8V2 Eftermiddag. Resultatet var godt. Det følgende Aar, da Afdelingen havde Vintermand skab inde, blev der ikke givet Undervisning. Regge de nævnte Aar fungerede Underofficerer som Lærere, og det stod de Menige frit for, om de vilde melde sig til Deltagelse. — Ved en Afdeling har man iaar etableret lignende frivillig Undervisning i Læsning og Skrivning. Under officerer fungere som Lærere. Af de 5 ugentlige Under visningstimer anvendes 3 til Skrivning og 2 til Læsning. Skrivetimerne ere henlagte til Formiddagen af Hensyn til Dagslyset, da de paa Rrandstuerne værende Lamper ikke give tilstrækkeligt Lys; Læsetimerne ere Aftentimer. Af c. 140 Menige deltage efter eget Ønske 106 Mand, der i Timerne ere fordelte paa 2 Brandstuer. — Ved to Batailloner har lignende Undervisning i Læs ning, Skrivning og Regning været etableret i de senere Aar. Undervisningen er her givet kompagnivis (hvor dette ikke udtrykkelig nævnes under dé andre Afdelinger, har Undervisningen været ledet afdelingsvis, altsaa samlet for alle Eleverne). Underofficerer have fungeret som Lærere. Til Bestridelse af Udgifter har den Højstbefalende i Garni sonen stillet 7,50 Kr. til Disposition for hvert Kompagni. Undervisningen gives 1 Time hver Dag efter Kl. 7 Efter middag, og Tilslutningen fra de Meniges Side har været aa stor, at det har hørt til Undtagelserne, naar ikke Alle frivillig meldte sig. — Ved en Afdeling etableredes i 1876/77 frivillig Under visning i Læsning, Skrivning og Regning. Den lededes af 1 Stabssergent med 2 å 3 Sergenter som Assistenter og optog ialt 78 Timer, der vare henlagte til Tiden før Kl. 5 Eftermiddag. Af c. 140 Mand deltog 80. Lignende Undervisning gaves i 1878/79 og optog 129 Timer. Af c. 140 Mand deltog 108. Af disse 108 Værnepligtige kunde ved Begyndelsen af Kursus
2 ikke skrive, 19 skrev slet, 66 maadelig og 26 temmelig godt. Ved Ophør af Kursus skrev 18 nogenlunde, 75 ret godt og v 10 meget godt.
— Ved en Afdeling har der i de senere Aar været til budt de Menige Undervisning i Læsning, Skrivning og Regning. Undervisningen, der er givet i Tidsrummet fra 1ste November til Slutningen af Marts, har fundet Sted efter Kl. 6 Eftermiddag enten med 1 Time hver Dag eller l1/2å.2Timer hveranden Dag. Undervisningen har været ledet kompagnivis og er fortrinsvis givet i Skrivning. Ved et Kompagni har Chefen strøget Læsning og Reg ning og istedet optaget Undervisning i Danmarks Geografi, der siges at tiltale Eleverne mere. Underofficerer fungere som Lærere. Ved et Kompagni holdes ugentlig et Foredrag for de Menige over Krigshistorie. Lignende ugentlige Foredrag eller Oplæsninger holdes ved Øvelseskompagniet (altsaa for alle de Menige). Man har holdt Foredrag over vore to sidste Krige og oplæst »Den lille Hornblæser», «Der ovre fra Grændsen», «Breve fra danske Krigsmænd» m. m. Foredragene for Øvelseskompagniet ere holdte af Officerer.
Karakteristisk for enkelte Kompagnier af denne og den anden Bataillon af samme Halvbrigade er Undervis ning for de Menige i Syning. Formaalet er at sætte Mandskabet istand til ved kyndig Vejledning selv at kunne foretage nødvendige Reparationer paa deres Munderings- sager. Ved et Kompagni gives Undervisningen af en Under korporal (Skræder) og under Inspektion af en Underofficer. Mandskabet lærer at sømme, fastsy Knapper, Maller og Hægter o. s. v. Antallet af Undervisningstimer har været 8 h 10. — Endelig kan nævnes, at der ved en Afdeling, hvor frivillig Undervisning iøvrigt ikke er etableret, og som altsaa ikke er blandt de nævnte 15 Afdelinger, holdes Foredrag for samtlige Værnepligtige over Afdelingens Historie, og at disse Foredrag i Reglen vække megen Interesse blandt .Mandskabet. Af det ovenfor anførte, der iøvrigt viser stor For skellighed i Henseende til Undervisningens Ordning ved de forskjellige Afdelinger, fremgaar formentlig, at der i vor Hær dog gjøres en Del for at gjøre Vintermandskabets Fritimer nyttebringende. Saa længe imidlertid ikke alle Afdelinger, hvor Tiden og Tjenesten iøvrigt tillader det, kunne fremvise saadan frivillig Undervisning, ere vi endnu langt fra et Maal, der uden Tvivl kan naaes til Held saavel for den enkelte Værnepligtige som for Hæren i sin Helhed. Vi have hidtil kun beskjæftiget os med saadan Under visning (Foredrag), hvortil Afdelingerne selv kunne levere fornødne Lærerkræfter blandt Befalingsmændene, Officerer som Underofficerer. Men ogsaa udenfor Afdelingernes Omraade gives der de Værnepligtige rig Lejlighed til at gjøre de lange Vinteraftener frugtbringende. De tekniske Skoler, der stedse have vundet mere og mere Tilslutning, aabne nemlig deres Døre for enhver ung Mand, der vil frugtbargjøre sin Frihed ved Erhvervelse af Kundskaber dels i almindelige Skolefag, dels i mere specielle tekniske Fag.
Som Bevis for disse Skolers Virksomhed kan anføres, at den tekniske Skole i Iijøbenhavn, der ganske vist er den største, i 187S/79 besøgtes af c. 1400 Elever, og Skolen i Aalborg i 1874/75 af 284 Elever,- 1875/76 - 324 — ,- 1876/77 - 472 — ,- 187 7/7 s - 541 — og- 1878/7s* - 483 — *). Forholdet stiller sig heldigt for Ilærens Benyttelse af de tekniske Skoler; thi dels findes saadanne i alle vore Garnisonsbyer, dels gives Undervisningen i dem i saa danne Eftermiddags- og Aftentimer, at man, som foreslaaet i Kapitel 1, i Reglen uden Skade for Tjenesten vil kunne fordele Tjenestetimerne saaledes, at det bliver Mandskabet muligt at drage Nytte af disse Skoler. Det Omfang, hvori Undervisningen gives i de for- skjellige Fag, varierer noget ved de forskjellige Skoler, ligesom der ogsaa ved en Skole findes Fag, hvori der ikke undervises ved en anden. Fælles for de fleste Skoler ere følgende Fag: Dansk, Skrivning (Skjønskrivning, Retskrivning og Stil), Regning, Bogføring, Arithmetik, Geometri og Stereometri, Frihaandstegning, Geometrisk og stereometrisk Tegning, Projektions- og Perspektivtegning, Fagtegning forSmede, Snedkere, Murere og Tømrere og Naturlære. Foruden i disse Fag undervises ved flere Skoler i Kemi, Modellering og andre mere særlige Fag, eller holdes Foredrag f. Ex. af historisk og geografisk Art. Undervisningen ved de JO tekniske Skoler i vore Garnisonsbyer fortsættes i Maanederne fra Oktober til Marts (inklusive). Den daglige Undervisningstid er ved 6 Skoler fra 7V2— 9V2 Eftermiddag,- 1 — - 8 —10- 1 — - 7 —10- 1 — - 5 —10- 1 — - 4 —10 Ved flere Skoler undervises ikke om Løverdagen. Ved enkelte Skoler er Undervisningen fri for alle Elever; ved de fleste Skoler kunne Eleverne erholde Friplads, og endelig er der et Par Skoler, hvis økono miske Forhold ikke tillade at give Undervisning uden Vederlag, men Kontingentet er saa paa den anden Side meget lavt. I Reglen behøve Eleverne ikke at følge hele Under visningen, men kunne, for saa vidt de ere modne dertil, vælge de Fag, de selv ønske. Af disse 10 tekniske Skoler have i de senere Aar v 4 Skoler ikke været besøgte af Værnepligtige. 2 af dem findes i Garnisonsbyer, dér kun have Rytteri, og hvad der tidligere er sagt om Ryttertjenesten, forklarer tilstrækkelig Mangelen paa Deltagelse fra disse Værne pligtiges Side. De to andre Skoler ere i Garnisonsbyer, hvis Afdelinger selv tilbyde Mandskabet Undervisning i Læsning, Skrivning og Regning. 4 Skoler have vel været besøgte af de garnisonerende Værnepligtige, men i meget ringe Antal — fra 1 til 6 Soldater i hvert Halvaar. Mandskabet tilhører dels Rytte riet, dels Fodfolksafdelinger, ved hvilke frivillig Undervis ning er etableret. 1 Skole besøges aarlig af endel Værnepligtige; men disses Antal er dog ringe i Forhold til hele den garni sonerende Styrke. 1 Skole har i de senere Aar været meget stærkt benyttet af Værnepligtige fra den sammesteds garnisone rende Halvbrigade, skjøndt Afdelingerne selv tilbyde fri villig Undervisning, der i Reglen ogsaa har været godt søgt. I denne tekniske Skoles Undervisning deltog: i 1876/77 5 Korporaler og 34 Underkorporaler og Menige,- I 877/7s 10 — - 36 - - - ,- 1878/79 5 — - 37 — - — ■ Sidstnævnte 42 Værnepligtige undervistes ifølgendeFag: 1 Korporal (Landmand) i Bogføring. 1 do. ( do. ) i Tegning. 1 do. (Snedker) i Tegning, Bogføring og Mathematik. 1 do. (Mejerist) i Bogføring og Mathematik. 1 do. (Murer) i Tegning og Mathematik. 16 Underkorporaler og Menige (Landmænd) i Skrivning og Regning (4 tillige i Tegning). 4 — - — (Snedkere) i Tegning, Skriv ning og Regning (1 tillige i Bogføring og 1 i Mathematik). 3 — - — (Murere) i Tegning, Skriv ning og Regning. 2 — - — (Tømrere) i Tegning, Skriv ning og Regning. 3 — - — (Handelsbetjente) i Tegning. 2 — - — ( do. ) i Regning 2 2 1 1 og Bogføring. — (Maskinarbejdere) iTegning. — (Forvaltere) i Tegning og Bogføring. — (Lærer) i Tegning, Mathe matik og Bogføring. — (Møller) i Skrivning og Reg ning. 1- — - — (Træskomager) i Tegning, Skrivning og Regning. Ovenstaaende Værnepligtiges civile Stilling er anført for at imødegaa eventuelle Bemærkninger om, at _ Undervisningen i de tekniske Skoler kun egner sig for Haand- værkere. Af de her givne Oplysninger fremgaar formentlig tilstrækkelig, hvor fortrinlige Betingelser de tekniske Skoler give for Frugtbargjørelsen af Soldaternes Fritid saavel i Henseende til Undervisningsfag og Undervisningstid som Betalingsvilkaar. Foruden de tekniske Skoler findes i flere Garnisons byer saakaldte Søndagsskoler eller Aftenskoler, der nær mest ere at betragte som Forberedelsesskoler for hine. De ere i Reglen beregnede paa Yngre, men skjelne sig iøvrigt med Hensyn til Adgang og Betalingsvilkaar ikke væsentlig fra de tekniske Skoler. Kun undtagelsesvis*) findes derimod i Garnisons byerne — Kjøbenhavn undtagen — Haandgjernings- eller Husflidsskoler; men de tekniske Skoler tilbyde jo ogsaa i og for sig rig Lejlighed nok til Beskjæftigelse. Hvor vidt Soldater i fremmede Hære søge tekniske Skoler, Haandgjernings- og Husflidsskoler, er mig ube- kjendt. Kun for Sverigs Vedkommende er det mig med delt, at Mandskabet ved flere af de hvervede Regimenter i Stockholm flittig frekventerer derværende Aftenskoler. Under Hensyn til, hvad der er meddelt saavel tid ligere i Kapitel 1 om den Tid, der ved de forskjellige Vaaben er disponibel for de Værnepligtige, som her ved rørende Undervisning ved Afdelingerne og de tekniske Skoler, fremsættes efterfølgende Forslag til Ordningen af Afdelingsundervisning og Benyttelsen af Adgangen til de tekniske Skoler.
Forslag til Ordning af frivillig Undervisning m. v. ved flere af Hærens Vaaben og Foranstaltninger ved rørende Adgangen til de tekniske Skoler. I. Undervisning ved Afdelingerne. A. Almindelige Bestemmelser. 1. Ved Fodfolksbataillonerne, Artilleriets Afdelinger (Kon stablerne) og Ingeniørbataillonen etableres frivillig Undervisning for Vintermandskabet i Læsning, Skriv ning, Regning og eventuelt andre Fag. 2. En Maaned før Vinterstyrken formeres, gjøre de Befalingsmænd, der kunne ønske at fungere som Lærere i et eller andet Fag, Indberetning derom til Afdelingen. 3. Otte Dage før Vinterstyrken formeres, meddeler Underafdelingschefen ved Opslag paa Samlingsstuen eller andre for Mandskabet tilgængelige Lokaler, at der i Vintermaanederne vil blive etableret frivillig Undervisning med Angivelse af Undervisningsfagene og de for Deltagelsen gjældende Regler. 4. Naar Vinterstyrken er formeret, indberette Under afdelingscheferne til Afdelingen, hvor mange Mand, der ønske at deltage i Undervisningen. 5. I Henhold til sidstnævnte Indberetninger afgjør Af delingschefen, om Undervisningen skal finde Sted- afdelingsvis, samlet for flere Underafdelinger eller underafdelingsvis. Er Antallet af Deltagere, som have meldt sig, meget ringe, kan Undervisningen op gives enten for hele Afdelingen eller for enkelte Underafdelinger. I sidste Tilfælde overlades det Underafdelingschefen, om han desuagtet ønsker at etablere Undervisning. 6. Skal Undervisningen ske afdelingsvis eller samlet for flere Underafdelinger, designerer Afdelingschefen en Kaptejn til at fungere som Skoleforstander og an sætter Lærere i de forskjellige Fag. 7. Til Lærere skulle fortrinsvis vælges Officerer og ældre Underofficerer eller saadanne, som have meldt sig frivillig og iøvrigt kunne skjønnes egnede dertil. 8. Undervisningen bør saa vidt muligt finde Sted i Maa- nederne fra November til Marts (inkl.) og enten 5 Gange ugentlig med mindst 1 Time daglig eller 3 Gange ugentlig med mindst IV2 & 2 Timer daglig. Paa hvert af Fagene Læsning, Skrivning og Regning bør mindst anvendes 1 Time ugentlig. 9. Naar Undervisningen er sluttet, presenteres Eleverne for Afdelingschefen i de Fag, der have været Gjen- stand for Undervisning. 10. I Rapporten over Vinterøvelserne afgiver Afdelings chefen Underretning om den af ham afholdte Presen- tation (se Punkt 9), vedlægger de under B. a. Punkt G og B. b. Punkt 4 nævnte Rapporter og indstiller eventuelt Lærerne til de under Punkt 11 nævnte Udmærkelsestegn. 11. Til Opmuntring for de Underofficerer, der som Læ rere have viist særlig Iver og Dygtighed, uddeles Udmærkelsestegn, nemlig: en Ærmedistinktion i Lighed med Exercersnoren, at bære nedenfor denne, og for dem, der have erholdt Undervisningssnoren, et symbolsk Emblem paa samme. Endvidere skulle de Lærere (Officerer eller Under officerer), der i de under B. a. Punkt 6 og B. b. Punkt. 4 nævnte Rapporter fremhæves som særlig duelige og fortrinlige, have en Paategning herom paa deres Forfremmelsesliste. 12. Naar Generalinspektørerne have afholdt Inspektion over den frivillige Undervisning, indgive de til Krigs ministeriet Rapport over Udfaldet af Inspektionen. Bestemmelser om, hvor ofte en saadan Inspektion skal finde Sted, fastsættes af Ministeriet.
B. Skoleforstanderens Virksomhed. a. Undervisningen gives afdelingsvis eller samlet for flere Underafdelinger. 1. Skoleforstanderen*) er ansvarlig for og fører Tilsyn med Undervisningen. 2. Sk. indgiver til Afdelingschefens Approbation Forslag til Timetabel og Forandringer i samme. 3. Sk. fritager Lærere og Elever for Undervisning i en kelte Timer. 4. Sk. indberetter til Afdelingschefen, naar en Lærer paa Grund af Sygdom eller Tjeneste ved sin Under afdeling maa forsømme i længre Tid, ligesom ogsaa naar en Lærer ikke synes egnet til det ham over dragne Hverv. 5. Sk. overværer mindst 1 Gang ugentlig Undervisningen i et eller andet Fag. 6. Sk. indgiver efter Undervisningens Ophør til Afdelings chefen en Rapport, indeholdende Oplysninger om Antallet af Deltagere, da Undervisningen sluttede, om Timeantallet og Undervisningens Udstrækning for hvert enkelt Fag og om de ved Undervisningen opnaaede Resultater samt Indstilling af de Lærere, der have gjort sig fortjent til de under A. Punkt 11 nævnte Udmærkelsestegn. Tillige indberettes om Antallet af Værnepligtige, som i Vinterhalvaaret have frekventeret den tekniske Skole (se videre herom III. Punkt 4). b. Undervisningen gives underafdelingsvis. 1. Underafdelingschefen**) har Ansvaret for og fører Tilsyn med Undervisningen. 2. U. udnævner Lærere blandt de ham underlagte Be- falingsmænd. I saa Henseende gjælde de under A. Punkt 7 givne Bestemmelser.
U. overværer mindst 1 Gang ugentlig Undervisningen i et eller andet Fag. 4. U. indgiver efter Undervisningens Ophør til Afdelings chefen en Rapport i Lighed med den under a. Punkt 6 nævnte. C. Lærernes Virksomhed. 1. Lærerfunktionen er at betragte som Tjeneste. 2. Den ældste Lærer paaser, at der føres en Under visningsprotokol, i hvilken Lærerne skulle anføre Elevantallet og det gjennemgaaede Pensum for hver Time. 3. Den Underofficer, der som Lærer har viist særlig Iver og Dygtighed, kan efter toaarig Lærervirksomhed erholde den under A. Punkt 11 nævnte Undervisnings snor og efter en fireaarig Lærervirksomhed Under visningsemblemet. D. Elevernes Deltagelse. 1. Det er en frivillig Sag, om Mandskabet vil melde sig til Deltagelse i Undervisningen; men de, som een Gang melde sig, skulle fremtidig møde i Timerne. 2. Mandskabets Deltagelse i Undervisningen er at be tragte som Tjeneste. 3. Eleverne maa selv afholde de ved Undervisningen foranledigede Udgifter til Læse- og Skrivematerialer. II. Foredrag ved Afdelingerne. 1. Samtlige Kaptejner og Premierløjtnanter ved alle Hærens Vaaben skulle i Vintermaanederne holde mindst 1 Foredrag (Oplæsning) for Afdelingens Værne pligtige. 2. De have en Maaned, før Vinterstyrken formeres, at indberette til Afdelingen, over hvilket Emne de agte at holde Foredrag. Anser Afdelingen ikke det valgte Emne for egnet, maa et nyt bringes i Forslag.
III. Foranstaltninger vedrorende Adgangen til de tekniske Skoler. 1. Otte Dage før Vinterstyrken formeres, henleder Under afdelingschefen ved Opslag paa Samlingsstuen eller andre Lokaler, der ere tilgængelige for Mandskabet, dettes Opmærksomhed paa vedkommende tekniske Skoles Tilstedeværelse med Angivelse af, hvor de nærmere Oplysninger om Undervisningsfag, Under visningstid og Betalingsvilkaar gives. 2. Underafdelingschefen sørger for, at der tilvejebringes en Kontrolbog, hvori Forstanderen (Fnspektøren) for den tekniske Skole indfører Navn og Nr. paa de af Mandskabet, der deltage i Skolens Undervisning, med Angivelse af Fag og Timer. Hver Løverdag indfører Skoleforstanderen (Inspektøren) de i Ugens Løb sted fundne Udeblivelser, hvorpaa Kontrolbogen afhentes, for at Underafdehngschefen kan give Paategning om, hvor vidt de skete Forsømmelser skyldes Tjeneste eller ikke. 3. De af Mandskabet, der ønske at frekventere den tekniske Skole i saadanne Aftentimer, at vedvarende Udgangstilladelse nødvendiggjøres, kunne erholde en saadan. Ved Misbrug berøves den atter Mandskabet. 4. Underafdelingschefen har i den under B. b. Punkt 4 nævnte Indberetning med Hensyn til Deltagelsen i den tekniske Undervisning at anføre Antallet af Værne pligtige af forskjellig Grad, der have frekventeret den tekniske Skole, ledsaget af de Bemærkninger, hvortil der iøvrigt maatte være Anledning. Lignende Op lysninger skulle gives i den under B. a. Punkt 6 nævnte Indberetning og ville være at erholde ved de respektive Underafdelinger. Bemærkninger til de fremsatte Forslag. Hele Ordningen af de tekniske Skolers Undervisning fremkalder, som tidligere fremhævet, i høj Grad Ønsket om ved Siden af frivillig Undervisning indenfor selve Af delingernes Omraade at benytte den fortrinlige Lejlighed, som de tekniske Skoler give, til Erhvervelse af saadanne Kundskaber, som Afdelingerne i Reglen ikke kunne give dé Værnepligtige af Mangel paa dertil egnede Lærer kræfter. Da Læsning, Skrivning og Regning høre til Under visningsfagene ved de tekniske Skoler, og samme Fag ere foreslaaede optagne som Hovedfag ved den frivillige Af delingsundervisning, kunde der mulig synes at være An ledning til helt at opgive Undervisningen ved Afdelingerne og nøjes med i Fritiden at henvise de Værnepligtige til de tekniske Skoler. Der er imidlertid vægtige Grunde, som tale herimod. For det første er det af stor Betydning, at Mand skabet holdes saa meget som muligt knyttet til Afdelingen, og at denne viser sin Interesse for Mandskabet ikke blot i Tjenesten, men ogsaa udenfor Tjenesten. Dernæst vil Forsømmelser paa Grund af Tjeneste lettere undgaaes ved Afdelingsundervisningen end ved de tekniske Skoler, hvis Timefordeling selvfølgelig ikke kan læmpe sig efter større eller mindre Forandringer i Tje nestetimernes Fordeling, og endelig vil Afdelingsunder visningen overalt være gratis, medens i hvert Fald enkelte tekniske Skoler endnu ikke se sig istand til at give alle Eleverne Friplads. At Undervisningen ikke er foreslaaet etableret om Somren, motiveres formentlig tilstrækkelig ved, hvad der i Kapitel 1 og 3 er udtalt om Sommermandskabets Fri tid og deraf følgende Trang til Beskjæftigelse udenfor Tjenesten. Undervisningen ved Afdelingerne bør selvfølgelig staa aaben for Værnepligtige af alle Grader (Korporaler som Underkorporaler og Menige). Da imidlertid Korporalerne og Underkorporalerne faa Undervisning paa Uddannelses skolerne i Læsning, Skrivning og Regning, vil det for trinsvis blive de Menige, der søge Undervisningen og da navnlig saadanne Menige, som ikke have tilstrækkelige Forkundskaber til at kunne følge mere specielle Fag ved de tekniske Skoler. De tekniske Skoler ville da forment lig navnlig blive besøgte af de flinkere Menige og af Kor poralerne og Underkorporalernc, for saa vidt disse sidste have Tid dertil, i hvilken Henseende der henvises til, hvad der i Kapitel 1 er udtalt. ad I. Undervisning ved Afdelingerne. A. Almindelige Bestemmelser. 1. Undervisningen er kun foreslaaet etableret ved de Afdelinger (det Mandskab), hvis Vintertjeneste, som tid ligere er paavist, leverer tilstrækkelig Tid dertil. Naar Læsning, Skrivning og Regning ere nævnte som de Fag, hvori der i ethvert Tilfælde bør undervises, er det, fordi disse Fag danne Fundamentet, hvorpaa al anden Undervisning hviler. Fra enkelt Side er der vel sagt, at Læsning i Reglen ikke kan holde Mandskabet vaagent, naar det efter endt Tjeneste — ofte i barsk og koldt Vejr — samles i de varme Undervisningslokaler; men formentlig vil man dog nok ved Valg af Timer og underholdende Lekture kunne holde Mandskabet i Aande, og som Regel bør intet af de tre nævnte Fag udelades. Valget af andre Undervisningsfag vil afhænge af de stedlige Forhold. Læse-, Skrive- og Regnelærere ville altid kunne findes blandt Befalingsmændene, men hvor vidt der kan gives Undervisning f. Ex. i Historie, Geo grafi o. s. v., vil navnlig være afhængigt af, at der er Befalingsmænd, som selv føle Lyst til at undervise i saa danne Fag, der ved en tvungen Docering ellers blive særlig lidt nyttebringende. De tilstedeværende Kræfter maa benyttes. Ved en Afdeling kan man ønske at anvende en god Tegner blandt Befalingsmændene, ved en anden en Befalingsmand, der kan paatage sig at undervise i et eller andet Husflids eller Haandgjerningsarbejde; ved en Afdeling findes maaske en Gymnastiklærer, der vil undervise i Dands, ved en anden en musikalsk Befalingsmand, der kan samle Eleverne til Sangundervisning, og saa fremdeles. Kort sagt, ved de forskjellige Afdelinger vil der kunne findes saa forskelligartede Lærerkræfter, at det vilde være uhel digt at fastsætte Bestemmelse om Undervisning i andre Fag end Læsning, Skrivning og Regning. 2, 4 og 5. De i Punkterne 2 og 4 givne Bestem melser skulle sætte Afdelingschefen istand til paa hensigts mæssig Maade at afgjore, om Undervisningen bør ledes afdelingsvis, samlet for flere Underafdelinger eller under afdelingsvis, — muligen i nogle Fag samlet for hele Afdelingen og i andre Fag underafdelingsvis. Naar der ikke er fremsat bestemte Forslag med denne sidste Even tualitet for Øje, er det, fordi man ved den føres ind paa et saa stort Omraade af Muligheder, at intet bestemt let lader sig forudsige, medens de virkelige For hold i Reglen ikke ville gjøre det vanskeligt at ordne og fordele Timerne saaledes, at et eller flere Fag blive fælles for hele Afdelingen, selv om Undervisningen ellers ikke ledes afdelingsvis. Bestemmende for Under visningens Ledelse delings- eller underafdelingsvis er jo, bortset fra det tilstrækkelige Antal Lokaler, Lys og ‘ Brændsel, hvorom der handles i Kapitel 5, dels Antallet af egnede Lærerkræfter, dels Elevantallet. Afgjorelsen af, hvorledes Undervisningen bør ledes, er derfor lagt i een Haand, Afdelingschefens) hvilket formentlig dels vil lette Benyttelsen af særlige Lærerkræfter til Gavn for Mand skabet af alle Underafdelinger, dels vil gjøre det muligt ikke at samle for mange Elever til samme Undervisning eller ikke at maatte opgive Undervisningen, fordi saa faa Deltagere melde sig fra de enkelte Underafdelinger, at Undervisning indenfor disses Omraade vilde være Spild af Lærerkræfter.. 7. Ved de fleste Afdelinger, hvor frivillig Under-, visning har været etableret, have udelukkende Underofficerer fungeret som Lærere. Men hvorfor ikke ogsaa benytte dertil egnede Kræfter blandt Afdelingens Løjtnanter? Af disse vil der dog kunne gives Undervisning i forskjellige Fag, som Underofficererne ikke kunne paatage sig, og man bør derfor ikke særlig udelukke Løjtnanterne fra Lærerfunktionen ved den frivillige Undervisning. Endvidere — at overlade Lærervirksomheden særlig til de yngre blandt Underofficererne kan vel motiveres ved, at disse selv for nylig have afsluttet deres egen Undervisning i vedkommende Fag og derfor maa antages at vaire bedst hjemme i dem. Men paa den anden Side savne de saa i Reglen den Modenhed og Erfaring, der er saa vigtig en Retingelse for at være en dygtig Lærer, og som Regel gavner man derfor Undervisningen mest ved fortrinsvis at vælge Ældre, samtidig med at man dog ikke udelukker saadanne Yngre, der have særlig Lyst og iøvrigt vise sig egnede til denne mere specielle Lærer virksomhed. 8. De her givne Bestemmelser maa sammenholdes med det i 1ste Kapitel stillede Forslag til den daglige Tjenestes Timefordeling. Medens de stedlige Forhold ofte kunne nødvendig- gjøre Modifikationer med Hensyn til de foreslaaede Under- visningsmaaneder og Undervisningstider, bør derimod Fordringen om 1 ugentlig Undervisningstime i hvert af Fagene Læsning, Skrivning og Regning opfyldes overalt i Overensstemmelse med, hvad der tidligere er fremsat om disse Fags Almenbetydning. 9. At afslutte Undervisningen med en Presentation for Afdelingschefen vil anspore og forøge saavel Elevernes som Lærernes Iver og Interesse, og da dette er af Be tydning baade for Mandskabet og for Afdelingen, bør en saadan Foranstaltning ikke undlades. 10. Yed den her nævnte Foranstaltning sættes Krigs ministeriet istand til at følge Gangen og Udviklingen i den frivillige Undervisning ligesom ogsaa i Henhold til Indstillingerne at vise sin Paaskjønnelse Iigeoverfor de Lærere, der have viist særljg Flid og Duelighed. 11. De Belønninger, som ere foreslaaede til Op muntring særlig for Underofficererne, indbefatte ikke Pengebelønninger eller Honorarer, men kun Udmærkelses tegn, idet saadanne formentlig ere bedst egnede til at fremkalde Lærerkræfter, der arbejde af Interesse for selve Sagen. Bestemmelsen om den nævnte Paategning paa Forfremmelseslisten skal muliggjøre, at den mere specielle Lærerfunktion ogsaa kan blive et Moment til Forfrem melse og derved anspore Lærerne (Underofficerer som Officerer) til forøget Iver og Interesse. 12. Da Undervisningens Etablering er afhængig af, at et tilstrækkeligt Antal Elever melde sig, vil Bestem melse om aarlige Generalinspektioncr ikke kunne fast sættes, og selv om frivillig Undervisning stadig fandt Sted, vil det formentlig være tilstrækkelig ansporende nu og da at afholde saadanne Inspektioner, der iøvrigt skulle muliggjøre en vis Kontrol fra Ministeriets Side. ad B. Skoleforstanderens Virksomhed. a. Undervisningen gives afdelingsvis eller samlet for flere Underafdelinger. 2 og 4. Da Værnepligtige af forskjellige Under afdelinger deltage i Undervisningen, maa Afdelingschefen træffe Bestemmelse saavel om Timefordelingen for den daglige Undervisning som om Udnævnelsen af ny Lærere. b. Undervisningen gives tinderafdelingsvis. Medens flere af de givne Bestemmelser maa være de samme, hvad enten Undervisningen gives afdelings eller underafdelingsvis, saaledes de i Punkternel, 3 og 4, der ere enslydende med de under a i Punkterne 1, 5 og 6 givne, er der nogle af Bestemmelserne i a, saa ledes de i Punkterne 2, 3 og 4 givne, som ganske na turlig bortfalde her, hvor Skoleforstanderen (Underafdelings chefen) kun har med sit eget Mandskab og sine egne Befalingsmand at gjøre. Valget af Lærere bør af sidst nævnte Grund derfor ogsaa her tilfalde Underafdelings chefen, saaledes som i Punkt 2 fastsat. ad C. Lærernes Virksomhed. 1. Den Tilvæxt i den daglige Tjeneste, som Lærer funktionen kan medføre, vil næppe kunne blive generende for nogen Befalingsmand. Thi det ugentlige Timeantal vil selv under de uheldigste Forhold — faa Lærerkræfter og forholdsvis mange Timer — ikke overstige 3 a 4, og fordelt paa flere Dage maa en saadan Tjenesteforøgelse siges at være forsvindende. At Lærerfunktionen over hovedet maa være en Tjenestesag, er en Selvfølge, da Skoleforstanderen maa have det i sin Magt at lede og ordne Undervisningen paa den Maade, som han under Hensyn til de enkelte Læreres Ejendommelighed anser for bedst. < ad D. Elevernes Deltagelse. 1 og 2. Skal Lærerfunktionen betragtes som Tje neste, er der endnu mindre Tvivl om, at det samme maa være Tilfældet med Hensyn til Mandskabets Deltagelse i Undervisningen. Hvor vidt Mandskabet vil melde sig som Deltager, bør være en frivillig Sag; men den, der een Gang har meldt sig, maa samtidig forpligte sig til fremtidig at møde, da man ellers risikerede, at en een Gang etableret Undervisning maatte standses, fordi Eleverne af en eller anden Grund meldte sig fra, en Mulighed, som kun lidet vilde stemme med de militære Former. Et andet Spørgs- maal er det, hvor vidt man skal tillade enkelte af de Værnepligtige at blive Deltagere, efter at først Kursuset er begyndt; i saa Henseende maa formentlig de Grunde, som Vedkommende kan anføre for ikke strax at have meldt sig, blive bestemmende.
3. Da Eleverne selv skulle afholde Udgifter til Læse- og Skrivematerialer, og da endvidere Lærerfunktionen i Henhold til C. Punkt 1 er at betragte som Tjeneste, kunde det synes, som om Forslaget i sin Helhed ikke vilde foranledige nogen Udgift for Staten, idet det Beløb, som vilde medgaa til de under A. Punkt 11 foreslaaede Udmærkelsestegn, kun vilde blive en Bagatel. I saa Hen seende skal her bemærkes, at de egentlige Udgifter til Gjennemførelsen af dette Forslag først komme frem i det følgende Kapitel vedrørende vore Kaserne- og Indkvarte ringsforhold, idet Forslaget her, saaledes som tidligere antydet, helt ser bort fra Spørgsmaalet om, hvor vidt vi overhovedet have Lokaler, Brændsel og Lys til at kunne etablere en saadan frivillig Undervisning. ad II. Foredrag ved Afdelingerne. 1. Naar dette Forslag omfatter alle Vaaben, er det under den Forudsætning, at der selv ved de Afdelinger, hvor Tjenesten ikke giver Tid til Etablering af frivillig Undervisning, dog i hvert Fald vil være tilstrækkelig Tid til Afholdelsen af saadanne Foredrag. ad III. Foranstaltninger vedrørende Adgangen til de tekniske Skoler. 1. Skjøndt den tekniske Skoles Tilstedeværelse maa antages at være bekjendt for enkelte af de Værne pligtige, vil det sikkert være heldigt, at Alle blive vidende derom. Det i den Hensigt foreslaaede Opslag vil tillige bibringe Mandskabet Følelsen af, at Deltagelse i disse Skoler er velset fra oven af, hvilket ikke er uden Be tydning. 2. Den her foreslaaede Kontrolbog skal muliggjøre den nødvendige Opsigt saavel fra Skolens som fra Under afdelingens Side og hindre Misbrug af tilstaaede Begunstigeiser, som Friplads eller Udgangstilladelse efter Retræten (se Punkt 3). 4. Oplysninger om den Udstrækning, hvori de tek niske Skoler besøges af de Værnepligtige, ere nødvendige for at kunne faa det rette Overblik over, hvorledes Fri timerne i det Hele anvendes, og hvor stor Trangen til Undervisning overhovedet er.
Femte Kapitel. Kaserner og Kvarterer. Fordringen om at gjøre Soldaternes daglige Opholds lokaler mere tidssvarende er kommen frem i forskjellige Lande efter Indførelsen af almindelig Værnepligt. Stær kest have dog Klagerne over det Bestaaende og Fordrin gerne om ny og bedre Forhold lydt i Frankrig*). Man har der sagt, at Staten burde byde Landets værnepligtige Sønner anderledes anstændige Lokaler i Tjenestetiden end de bestaaende, der vare usømmelige og ikke svarede til de Fordringer, som Pluraliteten af de Værnepligtige med Rette kunde stille. Ja man har endog sagt, at disse Lokaler vare saa mangelfulde og uheldige, at alene Tan ken om dem maatte efterlade bitre og mørke Erindringer hos enhver fransk Borger, der havde tilbragt nogen Tid under Fanerne. Om end disse Forhold ere bleven skildrede med stærke og grelle Farver, har der dog sikkert været noget berettiget i Klagerne. I hvert Fald synes de franske Indkvarterings- og da navnlig Kaserneforhold lige indtil Værnepligtens Indførelse at have staaet en Del lavere end i flere andre Ilære tildels paa Grund af Kaserneetablisse menternes Ælde, idet kun nogle faa nyere Kaserner skreve sig fraNapoleon den Tredies Tid, medens det langt over vejende Antal vare af langt ældre Dato. Men have Franskmændene end haft særlig Grund til Klage og Ønsker om Forandringer i de bestaaende Kaserne- og Indkvarteringsforhold, saa ere disse dog ikke ene- staaende for Frankrig, men i mere eller mindre Grad fælles for de fleste Lande og fælles saavel for den mili tære Autoritet som for den værnepligtige Befolkning, der begge have lige megen Interesse og Part i Sagen. Hos os er detgaaet som i flere andre Lande. Bortset fra enkelte, i de senere Aar opførte Kaserneetablissementer i nogle Provindsbyer har Kaserne- og Indkvarterings- spørgsmaalet i mange Aar indskrænket sig til Vedlige holdelse af det Gamle for Kasernernes Vedkommende og Fastsættelse af nogle ny Indkvarteringsbestemmelser, der i Forening med de alt gjældende, talrige ældre Bestem melser ofte i høj Grad vanskeliggjøre Ordningen af Ind kvartering og gjøre Savnet af en ny Indkvarteringslov med tidssvarende og klare Bestemmelser saa følelig. Naar det ovenfor blev sagt, at vi have indskrænket os til at vedligeholde vore Kaserner, saa maa dog Ordet Vedligeholdelse tages i en noget indskrænket Betydning, idet de bevilligede Pengemidler i Reglen kun have tilladt de aller nødvendigste Reparationer. Men selv om vore Kaserner i alle Maader vare i vel vedligeholdt Stand, klæber der saa mange Mangler ved dem, at Kasernespørgsmaalet om ikke lang Tid nødven digvis maa komme paa Dagsordenen hos os. Man be høver i saa Henseende kun at pege paa Bygningernes Ælde og hele Indretning (flere af dem ere oprindelig ikke engang byggede til Kasernebrug, men til Magasin, Fabrik eller anden Anvendelse), paa det ofte utilstrækkelige Rum indhold pr. Mand, den mangelfulde Ventilation (frisk og god Luft tillagde Fortiden ikke megen Vægt, og nu at tilvejebringe hensigtsmæssig Ventilation i mangen gammel
Bygning er ofte næsten ugjørligt) eller den ofte i sanitær Henseende uheldige Beliggenhed. Som nævnt for Frankrigs Vedkommende, liarKaserne- og Indkvarteringsspørgsmaalet alt i flere Aar staaet paa Dagsordenen og har der som i Tydskland og flere andre Lande vakt en almindelig Følelse af, at man burde af hjælpe de i saa Henseende følelige Mangler, saaledes at man har kunnet tilvejebringe meget betydelige Bevillinger, der have muliggjort Opførelsen af en stor Mængde ny og tidssvarende Etablissementer. Maatte det samme snart blive Tilfældet hos os, selv om en ny Ordning af vor Hær endnu skulde lade vente paa sig. At gaa nærmere ind paa hele Kaserne- og Ind kvarteringsspørgsmaalet ligger imidlertid udenfor Op gaven. Hvad denne berører, er nærmest Antallet og Be skaffenheden af de Lokaler, hvortil de Værnepligtige ere henviste i Fritiden, idet to af de foreslaaede Foranstalt ninger til Frugtbargjørelse af Soldatens ledige Timer, nemlig Tilvejebringelse af Bibliotheker og Etablering af frivillig Undervisning, tildels ere afhængige deraf. Hvad der ovenfor er sagt om vore Kaserne- og Ind kvarteringsforhold i Almindelighed, vil dog formentlig gjøre det forklarligt, at vi i de enkelte Detailspørgsmaal, som her maa tages frem, ikke staa paa et tidssvarende Standpunkt, men kunne paavise Mangler, der lede til Forslag om i høj Grad ønskelige Forandringer.
A. Kaserner. Ifølge «Reglementariske Bestemmelser for Kaserne væsenet» af 1861 eller, som det almindelig kaldes, Kaserne reglementet normeres ethvert kaserneret Kompagni, Batteri og Eskadron med «1 Samlingsstue, hvor Mandskabet samles til Undervisning eller i dets Fritid». «Hvor Forholdene tillade det, anvises der tillige i Madskabsstue for hvert Kompagni, hvor Mandskabet kan opbevare øg fortære sit Mundforraad, og som tillige kan benyttes som Opholdssted for Mandskabet, naar der paa Samlingsstuen holdes Forelæsninger eller deslige, samt Lokaler til Rensning og Pudsning af Vaaben og Mun deringssager.» "Hver Samlingsstue forsynes med: 2 a 4 større Borde, 4 k 8 Bænke, 1 sort Tavle, 1 Sæt Ildtøj, t Kasse til Brændsel, hvilken er indrettet til tillige at tjene som Maal, 2a4Lamper, hvor Kasernen belyses med Olie, 1 Lampe sax, 2 Spyttebakker, 1 Thermometer, 2 k 4 Pudsebræder, 1 Askespand af Jern, I Tændelygte.» I Madskabsstuen, hvor Madskabene altsaa anbringes, findes tildels samme Bohave som i Samlingsstuen, dog kun 2 Lamper. Med Hensyn til Opvarmning og Belysning af disse Lokaler gjælde følgende Bestemmelser: »Begge de et Kompagni anviste Stuer —------— kunne holdes op varmede i 180 Dage af Aaret fra den 1ste November at regne. Hertil tilstaaes 75 fb Stenkul — Tønden beregnet til 300 S — eller Vis Favn Brænde for hver 100 Kubik fod Luft, som Stuen indeholder; for Madskabsstuen, der kun maa opvarmes 3 Formiddags- og 3 Eftermiddags timer, kun det halve. Samlingsstuen, der kan holdes varm fra Reveille til Retræte, maa ikke opvarmes til mere end 13° R.; Madskabsstuen ikke til mere end 10° R.» Belysningstiden for Samlingsstuen, der efter dens Størrelse normeres med «2 k 4 Lamper eller 1 Gasblus med 3 Fods Brænder», er i Tidsrummet fra 1ste August til ultimo April følgende: i Januar og November 5 Timer daglig, i Februar og Oktober 4 — — i Marts og September 3 — — i April og August IV2— — i December 6 — — . For Madskabsstuen, der er normeret med 2 Lamper eller med 1 Gasblus med 3 Fods Brænder, er Belysnings tiden: «fra 1ste September til ultimo Marts 3 Timer daglig, i April og August IV2— — .» Til disse Samlings- og Madskabsstuer ere vore Værne pligtige udelukkende henviste i Fritiden, idet Belægnings stuerne (Sovekamrene) kun maa benyttes som Sovelokaler. I forskjellige udenlandske, saaledes i flere preussiske og franske Kaserner*) tjene Belægningsstuerne tillige til Opholdslokaler om Dagen og ere derfor forsynede med Kakkelovn, Lamper, Borde, Bænke etc. For saa vidt som disse Belægningsstuer tillige gjen- nemgaaende ere meget mindre end vore, idet de i Reglen kun beboes af 10, højst 12 Mand, give de utvivlsomt ogsaa bedre Betingelser for forskelligartet Beskjæftigelse i Fritiden som Morskabslæsning, Brevskrivning etc., da der lettere tilvejebringes Ro og Hygge i et Værelse med 10 å 12 Beboere end paa en Samlingsstue, der er fælles for Mandskabet fra hele Underafdelingen. Bortset fra, at en saadan Foranstaltning i andre Henseender er mindre heldig, vilde den imidlertid tildels være umulig at gjennemføre for en stor Del af vore Ka serners Vedkommende eller vilde i hvert Fald medføre saa betydelige og i mange Henseender gjennemgribende Forandringer, at vi ikke tage i Betænkning at se bort fra Ønskeligheden af en saadan Foranstaltning og ind skrænke os til at foreslaa Forandringer, der bedre kunne indpasses i vore stedlige Forhold. Af ovenstaaende Bestemmelser, hentede fra Kaserne reglementet, vil det ses, at enhver Underafdeling i Virke ligheden kun kan gjøre Fordring paa en Samlingsstue, idet Tilvejebringelsen af Madskabsstue og Pudselokale er afhængig af, al »Forholdene tillade det». I Virkeligheden maa ogsaa de fleste Underafdelinger nøjes med en Samlingsstue, der foruden at benyttes som saadan og til Undervisning tillige bliver Madskabsstue og meget ofte ogsaa Pudsestue, det vil sige, et Lokale til saa forskjelligartet Beskjaeftigel.se, at det ikke kan indbyde til længre Ophold end højst nødvendigt. Ro til Morskabslæsning, Brevskrivning etc. vil der i Reglen ikke være paa Samlingsstuen, og vilde Under afdelingen etablere frivillig Undervisning for Mandskabe:, berøvedes de Værnepligtige, som ikke deltoge i denne, det eneste Lokale, der er til Disposition i Fritiden. Et dobbelt Hensyn leder derfor utvivlsomt til For dringen om mindst 2 Lokaler, 1 Samlingsstue og I Madskabsstue for enhver kaserneret Underafdeling. Vel vil Nødvendigheden af 2 Lokaler være mindre ved Under afdelinger, hvis daglige Tjeneste gjør Trangen til Be skjæftigelse i Fritiden meget ringe; men paa den anden Side er enhver Foranstaltning, hvorved Opholdet i Fritiden kan gjøres behageligt, af saa stor Betydning netop lige- overfor en anstrengende Tjeneste, at Fordringen om 2 Lokaler for Underafdelingerne af alle Vaaben næppe kan kaldes ubillig. Om end Lokalernes Antal paa sine Steder gjør det vanskeligt at opfylde denne Fordring, vil man dog for mentlig i Vintermaanederne, og det er jo navnlig dem, hvorom her er Tale, kunne tilvejebringe baade Samlings- og Madskabsstue for ikke faa Underafdelinger, som nu kun have Samlingsstue. At al Pudsning og Rengjøring af Vaaben- og Munderingssager burde holdes borte fra disse Lokaler, er en Selvfølge. Madskabsstuen skulde benyttes til Opbevaring og Fortæring af Mundforraad og overhovedet være det Lokale, hvor Mandskabet samledes, naar det ikke havde nogen' særlig Beskjæftigelse, medens Samlingsstuen, der rettere vilde være at benævne Læsestue, skulde forbeholdes dem. der ønskede at beskjæftige sig med at læse, skrive og deslige, eller anvendes som Undervisningslokale baade for den tjenstlige og den frivillige Undervisning.
Et andet Spørgsmaal af stor Betydning er Opvarm ning og Belysning af de nævnte Lokaler. Med Hensyn til Opvarmning af Samlingsstuen give de citerede Bestemmelser ikke Anledning til nogen Be mærkning, forudsat at Lokalet ikke paa Grund af særlige Forhold, som overvættes kold Beliggenhed, gjør det leverede Brændselskvantum utilstrækkeligt, og at Temperaturen holdes påa det tilladte Maximumspunkt af 13° R. An svaret herfor paahviler jo Stuevagten, altsaa en af de Værnepligtige, der er interesseret i, at Lokalet er varmt, naar hans Kammerater komme hjem efter endt Tjeneste. Desuagtet kan man dog ikke noksom anbefale en For holdsregel, som en nu afdød Afdelingschef stedse iagttog, at han efter endt Tjeneste eller paa andre uberegnelige Tider jevnlig inspicerede Samlingsstuerne og strengt straffede Vedkommende, der var Skyld i, at Lokalerne ikke vare tilstrækkelig opvarmede. Men nu Samlingsstuens Belysning —; 2 a 4 Lamper efter Lokalets Størrelse eller 1 Gasblus med 3 Fods Brænder er med de Variationer af Samlingsstuer, som vi kunne opvise, i og for sig ingen Garanti for, at Lokalet bliver tilstrækkelig oplyst til, at Mandskabet kan se at læse, skrive eller tage sig anden nyttig Beskjæftigelse for, og dette burde dog være muligt. Reglementet burde derfor indeholde Bestemmelse om, at der skulde være en Lampe (et Blus) f. Ex. for hver 4 Mand af de Menige, og at Lamperne (Blussene) eller Bordene skulde anbringes saaledes, at hver Mand, selv om alle vare placerede ved Bordene, havde tilstrækkeligt Lys til at læse og skrive ved. Tilbørlig Kontrol med, at kun det nødvendige Antal Lamper (Blus) vare tændte, forudsættes selvfølgelig. For Madskabsstuens Vedkommende, hvor en saadan iøvrigt findes, reduceres Betydningen af Bestemmelsen om, at den «tillige kan benyttes som Opholdssted for Mandskabet, naar der paa Samlingsstuen holdes Foredrag eller deslige» meget betydelig ved de for den gjældende Opvarmnings- og Belysningsregler.
Dette Lokale maa, som vi have set, kun holdes op varmet i 3 Formiddags- og 3 Eftermiddagstimer og kun til en Maximumstemperatur af 10° R. Man behøver kun at holde sig til den sidste Be stemmelse for at faa et Begreb om, hvor lidet tiltrækkende et saadant Lokale maa være som Opholdssted. Hensynet til de opbevarede Fødemidler kan muligen anføres som Motiv for den paabudte Temperatur; men naar mange Underafdelinger maa nøjes med 1 Samlingsstue, hvor Madskabene altsaa maa opstilles, synes i hvert Fald den i Samlingsstuen tilladelige Temperatur af 13° R. ikke at kunne være skadelig for Fødemidlernes Konservering. Ligeoverfor disse Regler for Opvarmning spiller den ligesaa sparsomt tilstaaede Belysning (3 Timer daglig i Maanederne fra September til Marts) ingen videre Rolle. Madskabsstuens Betydning og Nytte vil altsaa i det Hele vise sig at være ringe, og den Begunstigelse, som de Underafdelinger, der have et saadant Lokale, ere i Besiddelse af, temmelig betydningsløs. Skal Madskabs stuen gjøre virkelig Fyldest og, som foreslaaet, kunne be nyttes til dagligt Opholdslokale, maa de for Samlingsstuen existerende Opvarmnings- og Belysningsbestemmelser og- saa gjøres gjældende for Madskabsstuen. Foruden Opvarmning og Belysning er der forskjellige andre mindre Foranstaltninger, som Tilvejebringelse af Rullegardiner o. s. v., der kunne bidrage til at fremkalde Hygge og derved holde Mandskabet til Kasernen i Fri tiden. Da imidlertid de Fordringer, som med Billighed kunne stilles, maa anses for fyldestgjorle ved de her foreslaaede Foranstaltninger, skal saadanne mindre For anstaltninger hverken tilraades eller foreslaaes, saa meget mindre som mangen Værnepligtig ikke er vant til at stille slige Fordringer i sit borgerlige Forhold, ligesom de ogsaa i flere Henseender vilde vise sig upraktiske og kostbare i Forhold til den Nytte, de gjorde. I enkelte udenlandske Kaserner har man paa for- skjellig Maade søgt at drage Mandskabet til Kasernen ved at indrette Haver for dem, Keglebane, Spil af forskjellig Slags o. s. v. At man i nogle Kaserner, f. Ex. sachsiske og preussiske, har tilvejebragt Bade til Brug for Soldaterne, maa ligeledes indrømmes at være en fortrinlig Foranstalt ning, der dog imidlertid mere har et hygiejnisk Formaal;- end den er beregnet paa Soldaternes egen Tilbøjelighed til Velvære. At lignende Foranstaltninger ogsaa vilde være ønske lige hos os, kan ikke benægtes; men med vore nuværende Kaserner for Øje maa man sikkert indskrænke sig til Fremsættelse af følgende Forslag, der skulle muliggjøre Frugtbargjørelsen af de i Kapitel 3 foreslaaede Bibliotheker og Etablering af frivillig Undervisning, saaledes som fore- slaaet i Kapitel 4, ligesom i det Hele bidrage til, at Kasernen fremtidig kunde udøve noget mere Tiltrækning paa de Værnepligtige.
Forslag. 1. Enhver mandskabshavende Underafdeling normeres i Vinterhalvaaret med 1 Samlingsstue og 1 Madskabs stue. 2. Samlingsstuen benyttes af dem blandt Mandskabet, der i Fritiden ønske at læse, skrive eller overhovedet at foretage sig ikke støjende Beskjæftigelse, ligesom ogsaa til Undervisning af tjenstlig eller frivillig Art. 3. Madskabsstuen, der benyttes til Opbevaring og For tæring af Mundforraad, tjener tillige til Opholdslokale, naar Mandskabet ikke vil foretage sig Beskjæftigelse af den under Punkt 2 nævnte Art. 4. Samlingsstuen normeres med 1 Lampe (Blus) for hver 4 Mand af de Menige, saaledes at hver Mand kan faa tilstrækkeligt Lys til at læse og skrive ved, selv om alle de Menige samtidig ere placerede ved Bordene. 5. De for Samlingsstuen gjældende Opvarmnings- og Belysningsregler gjælde ogsaa for Madskabsstuen.
Ovenstaaende Forslag gjælde udelukkende de Menige. For Korporaler og Dnderkorporaler vil der ikke være An ledning til særlige Foranstaltninger, da de Lokaler, der ere anviste disse Værnepligtige om Vintren, i Reglen give gode Betingelser for Beskjæftigelse i Fritiden. Særlig med Hensyn til Korporalerne maa jo erindres, at de qua Underofficerer have Adgang til Underofficerernes Samlingsstue. B. Kvarterer. Overalt, hvor Indkvartering benyttes, er det et levende Ønske at kunne ombytte den med Kasernering, idet denne paa en langt fyldigere Maade muliggjør Kontrol og Op sigt med Mandskabet og derved letter Gjennemførelsen af den Orden og Punktlighed, der er et saa vigtigt Mo ment i den militære Uddannelse. Enkelte af vore Garnisonsbyer have, som tidligere nævnt, i de senere Aar faaet gode og tidssvarende Eta blissementer, og naar en ny Hærlov engang bringer den Usikkerhed til at vige, som nu i 8 Aar har været et Særkjende for vore Armeeforhold, vil forliaabentlig ogsaa større Fasthed i vore Garnisoneringsforhold gjøre flere og flere af vore nu indkvarterede Afdelinger delagtige i et saadant Gode. De Kvarterer, som bydes de Værnepligtige, ere selv følgelig meget forskjellige i Kvalitet. Indenfor samme Garnison kan der findes gode Kvar terer, som Intet lade tilbage at ønske, og andre, som uden at bryde med Indkvarteringsbestemmelserne, dog maa siges at være lidet tilfredsstillende. For at faa et Overblik over, hvorledes Kvartererne i Almindelighed ere i Henseende til de Egenskaber, som vi her særlig have for Øje, anføres i Overensstemmelse med den af Intendant Møller udgivne «Vejledning i den gjældende Indkvarteringslovgivning» følgende Uddrag af Konditioner for Bortlicitering af Kvarter, hvilke oprindelig ere komne til Anvendelse i en enkelt Kommune, men senere, tildels uforandrede, ere anvendte i flere andre Kommuner. § 1. «For de Lokaler, der kunne antages som Kvarter, stilles følgende Betingelser: a) De skulle være tætte paa Tag, Fag, Vinduer og Døre. b) Indgangen til Kvarteret maa i Reglen ikke være direkte fra Gade, Gaard eller Eave, men gjennem Forstue, Portrum eller andet passende Aflukke og maa i Reglen ikke føre gjennem andre beboede Værelser eller Kjøkken. — Trapperne skulle være forsynede med Rækværk og saa brede, at en Mand i fuld Udrustning med Lethed kan passere dem. c) Gulvet skal være af Bræder og saa tæt, at ingen skadelige Dunster kunne trænge derigjennem. — Brædevægge tilstedes kun, naar de ere saa tætte og tykke, at de kunne holde Luften ude i samme Grad som Vægge af Mur og Bindingsværk. d) Loftsværelser antages kun, naar Tagværket er for synet med Brædebeklædning, og Kjælderværelser, naar de ere fuldkomne tørre. e) Vindner skulle kunne lukkes op og skulle være for synede med Stormkroge. f) Værelserne maa ikke være saaledes beliggende, at Lugten fra Svinestier, Møddinger eller deslige ilde lugtende Steder kan spores, naar Vinduerne lukkes op. g) Højden i Værelserne maa ikke være under Alen, og de skulle være af en saadan Størrelse, at hver Mand erholder mindst 400 Kbf. Luft og 40 □ Fod Gulvflade. . § 2Ethvert Værelse skal. være forsynet med: 1 Seng pr. Mand, 1 Vadskeskaal pr. Mand, 1 Bord saa stort, at de Indkvartede paa een Gang kunne spise derved, 1 Stol pr. Mand eller saa mange Bænke, at hver Mand kan erholde Siddeplads, 1 Lysestage eller Lampe, ) for hver 4 Mand, eller 1 Gas- 1 Lysesax eller Lampesax ) blus for hver 2000 Kbf. Rum, 1 Spyttebakke, 1 Pudsebrædt, 1 Gulvskruppe og de fornødne Gulvklude, 1 Fejekost, 1 Trug til Fejeskarn, 1 Spand, De til Anbringelse af Mandskabets Vaaben og Munderings sager fornødne Knager, og i de Værelser, hvor Mand skabet selv skal sørge for Opvarmning, 1 Kakkelovn, 1 Sæt Ildtøj, 1 Kasse til Brændsel, 1 Askespand af Jern. Hvor det af Hensyn til Beliggenheden skjønnes nød vendigt, forsynes Værelserne med Rullegardiner. Der leveres de Indkvarterede det fornødne Gulvsand. De Indkvarterede skulle selv rede-deres Senge og holde Kvarteret rent.» § 3. Indeholder Bestemmelser om Kvarterets Forsyning med Sengesteder og sammes Beskaffenhed. I 4. Indeholder Bestemmelser om Kvarterets Udspækning og Hvidtning. § o«1 Vintermaanederne skal Kvarteret opvarmes og'be- lyses ved Kvarterværtens Foranstaltning, hvis han ikke foretrækker enten at anvise de Indkvarterede et varmt og oplyst Værelse andetsteds i Huset, der dog ikke maa være et Sted, hvor der holdes Værtshus, eller som be nyttes til Værksted, eller at give hver Mand 2 Kr. maanedlig fra 1ste Oktbr. til 31te Marts og 50 Øre maanedlig fra 1ste April til 30te Septbr. — Spørgsmaal om, hvilket Kvantum Brændsel der ved Levering in natura skal anses for tilstrækkeligt, afgjøres i Tilfælde af Klage af Indkvarteringskommissionen. — Belysning af Kvarteret kan fordres saaledes: Januar fra Kl. 6—8 Morgen Februar — 6—7 — Marts — — — April -— — — August — — — September — — — Oktober — — — November — 6—7 — December — 6—8 -— og fra Kl. 5—10 Aften. _ 6—10 — — 7—10 — — 8—10 — — 9—10 — — 8—10 — — 7—10 — — 6—10 — — 5—10 — Hvor de Indkvarterede henvises til at nyde Varme og Lys udenfor det egentlige Kvarterlokale, skal dette ved Kvarterværtens Foranstaltning belyses V2 Time Morgen og Aften i de Maaneder, hvor der efter det Ovenstaaende kan forlanges Belysning. § 6. ' Kvarteret slaar udelukkende til de Indkvarteredes Raadighed, og der maa være fri og uhindret Adgang dertil saavel for disse som for de inspicerende Befalings- mænd indtil Kl. 11 hver Aften. § 7. I samme Værelse maa ikke indkvarteres Mandskab af forskjellige Afdelinger.» •8 8. Indeholder Bestemmelser om «Opraabet». § 9. «Senest 8 Dage før Kvarteret skal belægges, maa det være sat i den Stand, som disse Konditioner fordre, samt være tilgængeligt saavel for Indkvarteringskommis sionen, dennes Befuldmægtigede, som for de militære Befalingsmænd, der skulle efterse, om Kvartererne ere i den Stand, at de kunne antages.» § 10. Indeholder Bestemmelser om Opsigelse af Kvarteret. § 11. «Naar et Kvarter ikke i rette Tid er i den Stand, disse Konditioner fordre, eller naar der senere rejses Klager over Kvartererne, og som af Indkvarteringskommis sionen findes begrundede, er Kommissionen berettiget til for Kvarterværtens Regning at anskaffe andet Kvarter.» § 12. Indeholder Bestemmelser om Betalingen for Kvarteret, § 13. «1 Tilfælde af, at Kvarterværten troer sig forurettet af de Indkvarterede med Hensyn til de Fordringer, der stilles fra de Indkvarteredes Side, henvender han sig skriftlig desangaaende til Indkvarteringskommissionen.» § 14. Indeholder Bestemmelser om Kvarterværtens Kaution for Opfyldelsen af de ham paahvilende Forpligtelser samt om eventuelt Søgsmaal. § 15 »For saa vidt der iøvrigt maatte opstaa Spørgsmaal, der ikke finde deres Besvarelse i foranførte Bestemmelser, underkaster Kvarterværten sig i alle Tilfælde Indkvarterings kommissionens Afgjørelse.» Om Antallet af Værnepligtige, der kunne indkvarteres i samme Lokale, fastsætter disse Bestemmelser ganske naturlig Intet, da det jo maa afhænge af de stedlige Lokaliteter. — Medens i Henhold til en anden Bestem melse <'ingen Menig eller Underkorporal kan gjore For dring paa eget Værelse», er dog i Reglen, bortset fra enkelte større Belægningslokaler, der da have et mere kasernemæssigt Præg, det Antal Mand, som indkvarteres i samme Værelse, ikke stort. — Indtil 8 a 10 Mand vil ofte findes boende sammen, og det er da saadanne mindre Kvarterer, vi her navnlig have for Øje, idet større Kvarterer som nævnt i Reglen ere indrettede paa kaserne mæssig Vis og derfor nærmest kunne bringes ind under det tidligere for Kaserner anførte og foreslaaede. At et Lokale, der beboes af faa Mand, giver bedre Betingelser for Beskjæftigelse efter eget Valg i Fritiden, er allerede tidligere fremhævet, og for saa vidt ere da de, der ere indkvarterede i mindre Partier, heldigere stillede end deres Kammerater paa Kasernen, der i Reglen maa nøjes med en Samlingsstue, som er fælles for Alle. De ovenfor citerede Bestemmelser ses i det Hele at være fastsatte med de Værnepligtiges Tarv for Øje; — men særlig i eet Punkt synes de ikke ganske heldige, og det skulle vi her fremdrage. Ifølge § 5 behøver Kvarterværten ikke at opvarme og belyse Kvarteret, men kan, hvis han foretrækker det, enten «anvise de Indkvarterede et varmt og oplyst Værelse andetsteds i Huset, der dog ikke maa være et Sted, hvor der holdes Værtshus, eller som benyttes til Værksted,» eller «give hver Mand 2 Kr. maanedlig fra 1ste Oktbr. til 31te Marts og 50 Øre maanedlig fra 1ste April til 30te Septbr.» Ofte vil uden Tvivl Kvarterværten benytte en af disse to Maader, der ere langt billigere og bekvemmere for ham, end at skulle opvarme og belyse selve Soveværelset. Yel maa det nævnte varme og oplyste Værelse ikke være et Sted, hvor der holdes Værtshus, eller som be nyttes til Værksted, men disse Betingelser ere ikke og kunne overhovedet vanskelig gjores tilstrækkelig udtøm mende til, at man kan værge de Værnepligtige mod Opholdsværelser af den Natur, at han ikke i Fritiden helst søger bort fra sit Kvarter. Til Gunst for en saadan Bestemmelse kan vel an føres, at et Soveværelse som saadant lider ved tillige at benyttes som Opholdslokale om Dagen, idet Luften let forurenes og bliver uheldig at sove i. — Men Mandskabet har det dog altid i sin Magt at kunne lukke Vinduerne op inden Sengetid, og om end sanitære Hensyn tale for kun at benytte Kvarteret som Soveværelse, er dette paa den anden Side forbundet med saa stor Gene for den Værnepligtige, at man utvivlsomt bør fastholde Fordringen om, at selve Kvarteret opvarmes og belyses. Endnu uheldigere for den Værnepligtige er den anden Udvej, der staar Kvarterværten aaben. at give hver Mand 2 Kr. og saa lade Vedkommende selv sørge for at skaffe sig Lys og Varme. Thi hvordan vil det i Virkeligheden gaa den Værne pligtige, hvis Kvarter indskrænker sig til at være et Natte- logis, saaledes at han om Dagen maa søge ud af Huset for at faa et varmt og lyst Værelse at være i, og som til Bestridelse heraf møder med 7 Øre i Lommen? Den, der ikke har Venner og Bekjendte i Byen, — og selv om han har saadanne, vil han dog ikke kunne bebyrde dem med sit Selskab hver Dag, — vil ganske naturlig i Fritiden være henvist til Værtshuse og Bevært ningslokaler. Der gaa de 7 Øre og mere til, der gjør han sine Bekjendtskaber, hører paa Passiaren, bliver vant til hele denne Værtshus-Levevis, kort sagt, udsættes for en i Reglen uheldig Paavirkning, der ikke vil blive uden skjæbnesvangre Følger for hele hans senere Liv, og hvad han saaledes selv mister i legemligt og aandeligt Værd, er ogsaa et Tab for Staten ikke blot i hans Tjenestetid som Soldat, men senere hen i Livet som Borger, Husfader og Familieforsørger. Denne Fare, der ogsaa er tilstede for den Kaser nerede, for saa vidt som han ikke har varme, oplyste og nogenlunde hyggelige Lokaler at ty til i sin Fritid, gjør det her absolut nødvendigt at stille Fordring om, at Kvarteret i alle Tilfælde opvarmes og belyses. At Mange selv søge Fristelsen og ville søge den trods alle Forholdsregler, er vel saa, men man bør i hvert Fald stræbe efter at skjærme de Værnepligtige mod Fare, som ikke selv søge den. Erholder den Værnepligtige sit Kvarter opvarmet og belyst, er han i saa Henseende heldigere stillet end den Kasernerede. — Belysningstiden er vel den samme for dem begge; men medens Samlingsstuen, hvor 20 5. 30 Mand kunne være samlede, er normeret med 2 5 4 Lamper eller 1 Gasblus, kan den Indkvarterede fordre 1 Lys eller 1 Lampe for hver 4 Mand (eventuelt 1 Gasblus for hver 2000 Kbf. Bum), og selv om de førstnævnte Lamper ere betydelig større end de Indkvarteredes, vil Belysningen i Kvarteret være rigeligere for dem, der ønske at læse, skrive etc., idet Stuekammeraterne selv kunne vælge den hensigtsmæssigste Anbringelse saavel af Lamper som af Borde, og da de ere faa, let kunne komme til Enighed derom. Endelig giver Bestemmelsen i § 5, at Spørgsmaal om, hvilket Kvantum Brændsel der ved Levering in natura skal anses for tilstrækkeligt, i Tilfælde af Klage afgjøres af Indkvarteringskommissionen, for saa vidt hel dige Betingelser for tilstrækkelig Opvarmning af Kvarteret, som den muliggjør det tilbørlige Hensyn til Lokalets Størrelse, Beliggenhed og andre for Opvarmningen vigtige Forhold. Saavel i Henseende til Opholdslokalets Hygge og Rosom dets Opvarmning og Belysning kan den Indkvarterede altsaa være heldigere stillet end den Kasernerede, men den Omstændighed, at Kvarterværten har Ret til kun at yde Nattelogi, og Vanskeligheden ved at afgjøre, hvor ofte dette finder Sted, gjør det umuligt at afgjøre, hvor vidt de Indkvarterede i det Hele have bedre Lejlighed til selvvalgt Beskjæftigelse i Fritiden end de Kasernerede. Hvad ovenfor er anført, gjælder Underkorporaler og Menige. Korporalerne ville istedenfor Naturalkvarter kunne erholde Kvartergodtgjørelse (60 Kr. aarlig), og da Valget af Kvarter i saa Fald er afhængigt af dem selv, ville de — i hvert Fald naar flere slaa sig sammen — i Reglen kunne skaffe sig Kvarterer, der i Henseende til Opvarm ning, Belysning etc. Intet lade tilbage at ønske ligeoverfor Trang til Beskjæftigelse i Fritiden. Vi have hidtil kun behandlet Spørgsmaalet om Kvar terets Beskaffenhed, hvilket spiller en væsentlig Rolle med Hensyn til Benyttelsen af de i Kapitel 3 foreslaaede Mandskabsbibliotheker. Et andet Spørgsmaal staar tilbage, nemlig det, hvor vidt Afdelingerne (de indkvarterede) disponere over et saa tilstrækkeligt Antal Lokaler, at det vil være muligt at etablere frivillig Undervisning ved Underafdelingerne. I Overensstemmelse med det tidligere i Kapitel 1 og 4 udviklede kunne vi i saa Henseende indskrænke os til at betragte Forholdet ved Fodfolksbataillonerne. Naar Provindsbataillonerne hidtil utvivlsomt have præsteret mest i Retning af frivillig Undervisning, er dette ingenlunde begrundet deri, at de ere forholdsvis rigeligst forsynede med Lokaler, — tvertimod. Samlingsstue for hvert Kompagni findes ikke overalt; thi i Fritiden er Mandskabet jo henvist til at søge' Lys og Varme i Kvarteret. — Derimod besidde Afdelingerne Undervisningslokaler (der paa sine Steder ogsaa benyttes som Samlingsstuer i dette Ords egentlige Betydning), men disse ere ofte fælles for flere Brugere (Under afdelinger) og umuliggjøre altsaa samtidig Benyttelse til frivillig Undervisning underafdelingsvis. Den ved Afdelingerne etablerede Undervisning har derfor i Reglen ogsaa fundet Sted satnlet for de Menige under Et (ved Øvelseskompagniet); men indrømmes Betydningen af at kunne afholde den kompagnivis samtidig med, at Adgang til de tekniske Skoler ikke vanskeliggjøres, hvilket vil foranledige, at den falder omtrent samtidig for Kompag nierne, vil det være nødvendigt at tilvejebringe en Sam lingsstue for hvert Kompagni, — en Foranstaltning, der sikkert ogsaa i høj Grad vilde komme Tjenesten tilgode, og som derfor ikke udelukkende bør skrives paa den frivillige Undervisnings Regning. Ovenstaaende om de indkvarterede Afdelinger frem satte Oplysninger og Bemærkninger lede da i det Hele til Fremsættelsen af følgende Forslag. a. Foranstaltninger vedrørende samtlige Underkorporalei's og Meniges Kvarlerer, for saa vidt som disse ikke ere ind rettede paa kasernemæssig Vis. De ovenfor nævnte Konditioner for Bortlicitering af Kvarter gjælde fremtidig i alle Kommuner, men med føl gende Forandring: § 5 affattes saaledes: I Vintermaanederne skal Kvarteret opvarmes og be lyses ved Kvarterværtens Foranstaltning. Spørgsmaal om, hvilket Kvantum Brændsel der ved Levering in natura skal anses for tilstrækkeligt, afgjøres i Tilfælde af Klage af Indkvarteringskommissionen. — Belysning af Kvarteret skal være: Januar fra Kl. 6—8 Morgen og fra Kl. 5—10 Aften. Februar — 6—7 — — 6—10 — Marts — — — — 7—10 — April fra Kl. — Morgen og fra Kl. 8—10 Aften. August — — — — 9—10 — September — — — — 8-10 — Oktober — — — — 7—10 — November — 6—7 — — 6—10 — December — 6—8 — — 5-10 — . b. Foranstaltninger sigtende til at muliggjøre Etablering af frivillig Undervisning kompagnivis. 1. Ethvert mandskabshavende Kompagni normeres med 1 Samlingsstue. 2. Samlingsstuen forsynes med: 2 a 4 større Borde, 4 5 8 Bænke, 1 sort Tavle, I Kakkelovn med tilhørende Ildtøj og Brændselskasse, 1 Lampe (Gasblus) for hver 4 Mand af de Menige, 1 Lampesax, 2 Spyttebakker, 1 Thermometer, 1 Askespand af Jern og 1 Tændelygte. 3. Opvarmning og Belysning af disse Samlingsstuer sker efter Afdelingens nærmere Bestemmelse og i Forhold til den Udstrækning, hvori de benyttes. For at beregne, hvad Gjennemførelsen af de saavel under A (Kaserner) som B (Kvarterer) foreslaaede Foran staltninger vilde koste, fordres et saa nøje Kjendskab til de lokale Forhold ved samtlige kasernerede og indkvar terede Afdelinger, at kun den Autoritet, under hvem disse Forhold sortere, vil være istand til at afgive en korrekt Beregning. Naar jeg ved nedenstaaende Beregning kommer til en samlet Sum paa lidt over 14,600 Kr., gjældende for det første Aar, i hvilket Foranstaltningerne gjennemførtes, hviler denne mulig paa Forudsætninger, der tildels ville briste paa enkelte Punkter; men selv om Beløbet hvert Aar skulde andrage den nævnte Sum (er c. 15,000 Kr. tilstrækkeligt det første Aar, vilde 11 5. 12,000 Kr. være nok de følgende Aar), vilde en saadan Merudgift paa det militære Budget dog næppe blive en Anstødssten for Bevillingsmyndigheden, der ved denne forholdsvis ringe Sum vilde bidrage væsentlig til at formindske de uheldige Følger, som Garnisonslivet medfører for saa mange Værnepligtige. Som Grundlag for Beregningen er jeg gaaet ud fra, at der for de kasernerede Afdelinger vil behøves ialt 34 og for de indkvarterede Fodfolksbatailloner ialt 10 Lokaler.
. Udgifter i Anledning af de under A (Kaserner) foreslaaede Foranstalt ninger: a) Opvarmning: 34 Lokaler å 70 Kr........... 2,380 Kr. b) Belysning: 34 Lokaler k 28 Kr........... 952 c) Anskaffelse af Inventarie (Kakkelovne iberegnet): 34 Lokaler k 200 Kr. . . . 6,800 d) Mindre Bygningsforandringer 1,368 -------------- 11,500 Kr. 2. Udgifter i Anledning af de under B (Kvarterer) foreslaaede Foranstalt ninger*): a) Opvarmning: 10 Lokaler k 70 Kr........... 700 Kr.------------- 700 Transport . . . 12,200 Kr. ') I Beregningen er ikke taget Hensyn til den i Forslaget nævnte Fordring om, at Kvarteret i alle Tilfælde skal oplyses og op varmes ved Kvarterværtens Foranstaltning.
Transport . . . 12,200 Kr. b) Belysning: 10 Lokaler h 28 Kr........... 280 Kr. c) Anskaffelse af Inventarie: 10 Lokaler h 100 Kr. . . . 1,000 d) Leje og Rengjøring: 10 Lokaler h 120 Kr. . . . 1,200 -------------- 2,480 Summa . . . 14,680 Kr.
Sjette Kapitel. Soldaterhjem og Bibellæsninger. Saa vist som kristen Tro er det bedste Holdepunkt under Livets forskjellige Tilskikkelser, de sørgelige som de glædelige, saa vist er den ogsaa den bedste Vejleder ikke alene for den, der skal byde, men ogsaa for den, der skal lyde, idet den lærer at tilsidesætte egoistiske Hensyn og underordne sig dens Myndighed, hvem Retten til at befale tilkommer. Men er det saa, maa man altsaa i denne Tro se en Garanti for, at den, der i Sandhed bekjender sig til den, vil vise sig pligtopfyldende i den Gjerning, der paahviler ham, og derfor maa enhver Foranstaltning, der tilsigter at pleje kristeligt Liv blandt Soldaterne, være velset i Hæren, fordi — bortset fra Kristendommens øvrige held- bringende Virkninger — et Moment i dens Kampdygtighed derved fremmes og udvikles. Kristelig Tro er tillige det bedste Værn mod Nutidens mange samfundsbrydende Læresætninger, der, hvis de fandt frodig Jordbund i Hærens Rækker, utvivlsomt vilde blive Fædrelandets farligste Fjender, saa ogsaa af den Grund maa Foranstaltninger, der have et kristeligt Formaal blandt Soldaterne, og som vel at mærke ikke hvile paa Tvangens Grundvold, hilses med Glæde af enhver Fædre landsven, han være i eller udenfor Hæren. — Vi skulle nu se, hvorledes man i flere Lande har stræbt at virkelig- gjøre et saadant Formaal. Vi have tidligere leilighedsvis nævnt Soldaterhjem, men skulle nu i Overensstemmelse med «Monatschrift fur Diakonie und innere Mission, 1878» give en Frem stilling af disse Hjems Oprettelse og Betydning i det Hele taget. Soldaterhjemmene skyldes navnlig indre Mission, denne kirkelige Retning, hvis Bestræbelser navnlig ere rettede paa at vække og bevare kristeligt Liv blandt Samfundets uheldigere stillede Lag, og som tiltrods for den stenede og udyrkede Jord, hvori den ofte maa arbejde, har høstet saa mange velsignelsesrige Frugter. England. Som nævnt i 3die Kapitel begyndte Sel skabet «British Army Scripture Readers and Soldiers Friend Society» Oprettelsen af Soldaterhjem og har senere faaet en overordentlig virksom Medarbejder i en Fru Daniell, der med sjelden Energi og Dygtighed har ar bejdet for Sagen og forstaaet at vække Interesse og skaffe Midler tilveje, saaledes at mange Soldaterhjem nu skyldes hendes Virksomhed. Som Officersfrue havde hun faaet et Indblik i Sol daternes Levevis og var bleven stærkt rystet ved at se al den Fordærvelse, som herskede iblandt dem. Tidlig Enke sluttede hun sig til indre Mission og paabegyndte, støttet fra talrige Sider, Oprettelsen af sine «soldiers homes», hvor Soldaterne kunde ty hen i Fritiden, altid finde venlig Modtagelse og kun paavirkes i god og kristelig Retning. — Det første Soldaterhjem oprettede hun i 1863 i Aldershot, og om end dette i Henseende til Lokaler og Indretning staar noget over de Hjem, .hun senere grund lagde, saa er der dog visse Principper saavel med Hensyn til Lokaliteter som Aanden og Tonen i hendes Soldater hjem, som hun har søgt gjennemført overalt.
Følgende Uddrag af et Brev fra hende vedrørende Oprettelsen af Soldaterhjem giver et Overblik over, hvilke Fordringer hun i det Hele stillede til saadanne Hjem. »En vigtig Ting er det at have et smukt, lyst og venligt Sted, hvor Soldaterne kunne komme sammen og tilbringe deres Aftener og andre tjenestefri Timer. Her maa findes et rummeligt Læseværelse, et Kon versations- og Røgeværelse, et Lokale til Bibellæsning og Foredrag samt en Restauration, hvor Forfriskninger som The, Kaffe, Limonade, kort sagt alle Slags ikke berusende Drikke kunne faaes for billig Pris. — Alle mine Hjem ere grundede paa Afholdenhedsprincippet; ingensomhelst Drikkevarer af stærk Art maa sælges, ligesom- det ogsaa er forbudt Tjenerpersonalet at nyde saadanne. — — — Bedst er det, om een eller to Damer bo i selve Soldaterhjemmet i en særlig for dem indrettet Lejlighed og kunne ofre al deres Tid paa at have Tilsyn med Tjenerpersonalet, sørge for, at Alt i Restaurationen er godt og ordentligt, og byde Soldaterne velkommne ved deres Indtrædelse. — — — — — — — — — — — Et godt Lejebibliothek maa være tilstede, hvorfra Soldaterne kunne laane Bøger og tage dem med hjem paa Kasernen eller i Kvarteret til Afbenyttelse i Fritiden. Men Hovedformaalet for mine Hjem er at bringe Soldaterne til vor Herre Ivristus, og med dette Maal for Øje bruge vi ethvert lovligt Middel for at føre Soldaterne til vore Hjem i Haab om at kunne have en god Indflydelse paa dem. — Hver Aften holdes Bibellæsning og Foredrag af forskjellige Mænd (Gejstlige eller Lægfolk) og een Gang ugentlig en særlig Forsamling for Troende. — — — — Som nævnt synes Soldaterhjemmet i Aldershot at være det betydeligste baade i Henseende til Lokaler, Ind retning m. v. og Deltagelse fra Soldaternes Side. — Den* stadselige og rummelige Bygning, opført for 3000 Pund Sterling, som ere indkomne ved Gaver, indeholder Læse værelse, Røgeværelse, Spisestue, et Værelse med forskjellige Underholdningsspil, en Restauration, en Bog handel og et Bibliothek samt en større og en mindre Sal til Afholdelse af Bibellæsninger og Foredrag. Kl. 7V2 hver Aften ringes der til Bibellæsning, og de, der have Lyst til at overvære den, begive sig til Forsamlingssalen, hvor et Stykke af Bibelen da oplæses og forklares paa samme Maade som ved en almindelig Husandagt. — De Besøgendes Antal vexler mellem 25 og 80. Mandag Aften kunne Soldaternes Hustruer mødes i Soldaterhjemmet; 120 ere ialt Medlemmer, og af dem møde sædvanlig 70 a 80. — Man sørger for at skaffe de mest Trængende Fortjeneste ved Syarbejde, der ugentlig uddeles blandt dem og betales ved Afleveringen. Tillige er der sat en Skole i Forbindelse med Soldaterhjemmet; den besøges af 50 å 60 Børn. Fru Daniells Virksomhed har fundet stor Tilslutning blandt alle Stænder, Høje og Lave, Rige og Fattige. — Mænd af det højeste Aristokrati, fremragende Officerer i Hær og Flaade have støttet hende i hendes almennyttige Foretagende. Rigelige Bidrag ere strømmede ind alle vegne fra •— fra Civile som Militære (Officerer og Sol dater) — og have muliggjort hendes Formaals Virkelig- gjørelse, skjøndt den i pekuniær Retning stillede betydelige Fordringer. I 1876 brugtes saaledes til Soldaterhjemmet i Aldershot 917 Pund Sterling, og til Soldaterhjemmene i Colchester, Manchester, Plymouth og Chatam hen holdsvis 306, 88, 234 og 179 Pund Sterling. Trods Fru Daniells gode Villie og den almindelige Anerkjendelse, som er bleven hende tildelt, har hun, som man vel .kan forstaa, ogsaa fra enkelte Sider maattet døje Haan og Spot. At der i hendes Soldaterhjem findes en vis ensidig, man kunde maaske sige pietistisk Tendens, synes vel saa, men da Deltagelsen i Bibellæsningerne er fuldstændig frivillig og der iøvrigt ogsaa bydes Soldaterne Underhold ning af almindelig adspredende Art, gaar Pietismen dog næppe ud over Grændser, hvis Berettigelse enhver Kristen kan anerkjende. Karakteristisk for hendes Soldaterhjem er den kvinde lige Bestyrelse, som særlig anbefales. Vi vilde finde det naturligst, om et saadant Hjem styredes og lededes af Mænd istedenfor af Kvinder; i England begrundes den valgte Fremgangsmaade muligen af de sociale og kirkelige Forhold. Kan der saaledes end gjøres Bemærkninger om de omtalte »soldiers homes» — og hvilken Foranstaltning staar i saa Henseende uantastelig —, have de dog utvivl somt været til megen Gavn og Velsignelse for de engelske Soldater, skjøndt disse hidtil ikke synes at have besøgt dem i saa stor Udstrækning, som man kunde formode. Holland. Tildels smittede af Exemplet i England sluttede i Begyndelsen af Halvfjerdserne kristelig sindede Mænd af den civile og militære Stand sig sammen til Oprettelsen af Soldaterhjem (te huis voor Militairen) og Soldaterforeninger. I 1874 samledes 8 saadanne Foreninger til et Møde i Utrecht og enedes om ved indbyrdes Sammenhold at arbejde for samme Formaal, nemlig Tilvejebringelsen af Lokaler, hvor Soldaterne i Fritiden kunde samles og er holde Adgang til Bibliotheker, Underholdning af selskabelig Art, Foredrag, Bibellæsninger m. m. — kort sagt, hvor man kunde tilbyde Soldaten virkelig god og nyttig Be skæftigelse, samtidig med at man befordrede kristelig Vandel og kristelige Sæder. En saadan i 1871 i Haag grundet Forening siger saaledes i sine Statutter: »Foreningen har til Formaal at beskjæftige Soldaterne af den herværende Garnison paa nyttig og god Maade og derved fremme saavel almindelig Dannelse som kristelig Vandel. For at opnaa dette gives der Lejlighed til selskabelig Sammenkomst, Foredrag, Bibellæsning, Sang og anden nyttig Beskjæftigelse, ligesom ogsaa Bøger, Tidender og Aviser ligge fremme til Afbenyttelse. Enhver Soldat, der med Navns Underskrift erklærer, at han slutter sig til det af Foreningen fremsatte Formaal, betragtes som Medlem og modtager et Legitimationskort af Bestyrelsen. Lokalet er Søn- og Festdage aabent fra 10 Morgen til IOV2 Aften og ellers fra 4 til 9 Aften. Husfaderen, der ansættes af Bestyrelsen, sørger for Renholdelse, Opvarmning og Belysning af Lokalet samt for Betjening. Naar Bestyrelsen og Ordenskommissærerne ikke ere tilstede, har Husfaderen Ret til at træffe Bestemmelser i Foreningens Interesse. Bestyrelsen bestaar af dem, der have grundet Fore ningen, nemlig Præsidenten, Vicepræsidenten, Sekretær- Kassereren, Bibliothekarcn og 4 Ordenskommissærer, hvilke sidste udnævnes af Foreningens Medlemmer, og hvoraf Halvdelen fratræder hvert andet Aar.» 1 samme Forenings Aarsberetning af 1872 siges endvidere: »I Begyndelsen af sidste Sommer, da Re krutterne mødte, gjorde vi det dristige Skridt at leje et særligt Hus. — I en af Kasernerne fik vi fuld Frihed til at gjøre Soldaterne bekjendt hermed ligesom ogsaa til at anbringe Exemplarer af vore Statutter i Kompagni lokalerne. — — —------— — — — —------------» Statutmæssig holdtes Søndag Aften Bibellæsning under Ledelse af en Præst eller anden passende Vejleder. Ons dag gav en Lærer Sangundervisning, hvori Soldaterne deltoge med stor Iver, Torsdag holdtes Foredrag over Gjenstande af almen Interesse, og endelig vare de øvrige Dage forbeholdt almindelig Sammenkomst og Underhold ning. Den pekuniære Side af Sagen lagde ingen Hindringer ivejen, idet der havde tegnet sig saa mange Bidragydere, at Bestyrelsen uden Vanskelighed kunde afholde alle nød vendige Udgifter.
Af lignende Art ere ogsaa de andre hollandske Sol daterhjem, om de end ikke som det i IJaag raade over et særlig dertil bestemt IIus, men maa nøjes med enkelte Lokaler. Med Hensyn til Soldaternes Benyttelse af Soldater hjemmene nævnes, at et i Amsterdam grundet »Hjem1 ' i 1877 talte 40 Medlemmer, medens et i Utrecht blandt 1000 Soldater talte c. 100 Deltagere. Overhovedet synes man i Holland at have gjort den Erfaring, at Soldaterhjem trives bedre i smaa end i store Garnisoner, hvilket er ganske naturligt, da de større Garnisoner i Reglen ere ensbetydende med større Byer, der rumme flere Fristelser og altsaa lettere aflede Sol daternes Opmærksomhed fra gode og nyttige Foranstalt ninger end mindre Provindsbyer. — Desto større synes dog netop af den Grund Ønskeligheden af Soldaterhjem at være i de store Byer. I TychMand. synes Soldaterhjem ikke ret at kunne trives, skjøndt indre Mission ogsaa der i en Række af Aar har arbejdet paa at fremme og bevare kristeligt Liv blandt Soldaterne. Allerede i 1860 og 61 bragtes Spørgsmaalet paa Bane, og Forslag sigtende til at skjærme Soldaterne mod Garnisonslivets demoraliserende Indflydelse fremsattes; men de paafølgende Krige i 1864 og 66 hæmmede For slagenes Virkeliggjørelse og rettede navnlig den alminde lige Opmærksomhed paa Hærens ydre Uddannelse. En Bog, der udkom i 1870, «evangel. Seelensorge bei dem Kriegsheere» af O. Strauss, kaldte atter Spørgs maalet til Live. Forfatteren foreslog, at man skulde søge at tilveje bringe Lokaler, der skulde holdes aabne om Søndagen og staa under en kristelig sindet Vært. Soldaterne skulde der kunne faa 01, Kaffe etc., men ikke Brændevin; Tidsskrifter og et Bibliothek skulde holdes; Soldaten skulde der kunne skrive sine Breve, spille Skak, Kegler etc., ligesom det ogsaa vilde være ønskeligt, om der nu og da kunde holdes Foredrag, Sangøvelser etc. Tonen skulde være streng sædelig, men iøvrigt fri for Tvang. Simplest vilde det være at vælge Lokaler paa selve Kasernerne hertil. Dygtige og aandelig levende Officerer og Underofficerer kunde her holde Foredrag afvexlende med Præsten. En Underofficer skulde føre Tilsynet, der ikke maatte være præget af militær Tvang. Skjøndt Strauss’s Bog modtoges med megen Velvillie saavel af højere som lavere Officerer, ledede dog heller ikke hans Forslag til praktiske Resultater. Thi kort efter udbrød Krigen med Frankrig; denne henledte Op mærksomheden paa Spørgsmaal af ganske anden Art, og først i 1875 bragtes Sagen atter paa Bane. 1 Foraaret 1875 udkom nemlig et Skrift betitlet: "Hvad kunne vi gjøre for vore Soldater? Et Ord til Betragtning og Overvejelse for Yenner af vore Soldater,» hvori, flere Civile og Militære i Stuttgart fremhævede den Gjæld, hvori Fædrelandet stod til Ilæren, mindede om Garnisons livets mange Fristelser og pegede paa de Farer, der truede fra Materialismens og de social-demokratiske Læresæt ninger. Som en Afbetaling paa den nævnte Gjæld og som et Værn for Soldatens Moralitet og kristelige Tro foreslog ogsaa dette Skrifts Forfattere Oprettelsen af Soldaterhjem nærmest i Lighed med de hollandske, men iøvrigt tilpassede efter de tydske Forhold. Dette Opraab, der vakte en vis Opmærksomhed, og som blev ivrig støttet fra flere Sider, formaaede dog ligesaa lidt som sine Forgængere at fremkalde praktiske Resultater. Senere har Spørgsmaalet jevnlig været diskuteret paa indre Missions Møder og Konferencer, og man har der foreslaaet andre Midler og andre. Veje for at naa sit Formaal. Man har saaledes villet, at Ynglingeforeningerne, der byde unge Mennesker i det borgerlige Liv lignende Goder, som Soldaterhjemmene byde Soldaterne, skulde søge at drage Soldaterne til sig, saaledes at man i disse Foreninger kunde faa en Erstatning for df egentlige Soldater hjem. Ogsaa dette Forslag har haft Vanskeligheder at kæmpe imod; thi dels holde Ynglingeforeningerne i Reglen deres Møder meget sent om Aftenen, dels er det forbudt Sol daterne at være Medlemmer af nogen Forening eller selv at danne en Forening endog indenfor samme Bataillon, Kompagni, Eskadron o. s. v. Man har derfor maattet holde Møder i Ynglingeforeningerne og aabne Lokalerne paa en Tid, der bedre passede for Soldaterne, hvilket synes at have haft sine Vanskeligheder, og endelig har man maattet søge særlig Tilladelse hos Officererne for de Soldater, der ønskede at optages som Medlemmer, hvilken i Reglen ogsaa er bleven given, for saa vidt som de Foresatte i Soldaternes Ønske om at blive Medlemmer af Ynglingeforeningerne have set en Trang til sædelig Stræben eller Lyst til Udvidelse af Kundskaber. \ Skjøndt der nævnes ikke faa Ynglingeforeninger, i hvilke Soldater have været optaget som Medlemmer, synes Deltagelsen i det Hele taget dog hidtil at have været meget ringe, saaledes at indre Missions Bestræbelser for i Tydskland at danne Soldaterhjem eller lade Ynglinge foreningerne træde i disses Sted kun har høstet meget sparsomme Frugter. Dermed være langtfra sagt, at indre Mission over hovedet har staaet magtesløs ligeoverfor sin Opgave, at pleje og fremme kristeligt Liv blandt de tydske Soldater; thi ved Oprettelse af Bibliotheker, Udgivelse af Skrifter til Modarbejdelse af den daarlige Presse og ved Afholdelse af Bibellæsninger og Andagtstimer paa Kasernerne har den udrettet mangt et velsignelsesrigt Arbejde, der tildels giver Erstatning for de mislykkede Forsøg med Oprettelsen af Soldaterhjem. For vor Hærs Vedkommende kunne vi ikke opvise lignende Soldaterhjem som de engelske og hollandske, men maa nøjes med at nævne to mindre Foreninger, hvoraf den ene har bestaaet i en Række af Aar og været besøgt af ikke faa Soldater, medens den anden først for nylig er oprettet og ikke udelukkende er beregnet for Soldater, men mere har Karakter af de under Tydskland nævnte Ynglingeforeninger. Begge disse Foreninger findes i Kjøbenhavn og ere, saa vidt mig bekjendt, særlige for denne Garnisonsby. Den Førstnævnte stiftedes i Tredserne og samlede een Gang ugentlig Soldaterne til gjensidig Underholdning, Sang, Oplæsninger, Foredrag etc. Foredragene vare dels særlig beregnede paa Soldaterne — saaledes gaves Skildringer af flere af vore bekjendte Generalers Krigs- historie, af de slesvigske Krige etc. —, dels af almen interessant og religiøs-opbyggelig Art. Møderne vare stedse overordentlig talrig besøgte, og af Deltagerne fordredes intet Kontingent. I 1874 op rettedes en Bogsamling, der modtog betydelige Boggaver fra Udvalget for Folkeoplysningens Fremme, Boghandlere, Forlæggere o. Fl., og stedse har været meget benyttet. I 1879 er denne Soldaterforening gaaet op i den her værende «Højskoleforening», idet dog de Soldater, som ikke ville være Medlemmer af denne, ligesom hidtil kunne samles 1 Gang ugentlig til Foredrag eller Oplæs ning. Grundtonen i denne Forening maa nærmest siges at være den samme som paa de grundtvigske Folke højskoler. I 1878 stiftedes den anden af de nævnte Foreninger, kaldet «Kristelig Forening for unge Mænd», der nøje slutter sig til indre Mission. — Ogsaa den holder Møde 1 Gang ugentlig (om Vintren) og tilbyder sine Medlemmer Foredrag af kristelig og almen-underholdende Art, Op læsninger, Sangøvelser etc. Foreningen, der endnu er i sin første Vorden og derfor ogsaa hidtil ikke har været besøgt af mange Værnepligtige, vil formentlig, naar den engang naaer at realisere de Formaal, den har stillet sig, kunne blive af stor Betydning og til megen Gavn for Garnisonens Soldater. En anden Foranstaltning, som utvivlsomt kan bidrage meget til at vække kristelig Sans blandt Soldaterne, er Afholdelse af Bibellæsninger og opbyggelige Foredrag paa Kasernerne. I Preussen udstedtes der i 1856 en krigsministeriel Ordre, ifølge hvilken Afdelingerné skulde foranledige, at der nu og da af de Militærgejstlige blev afholdt Bibel læsninger paa Kasernerne, dog saaledes, at det overlodes Mandskabets fri Villie, hvor vidt det vilde møde eller ikke. Denne Ordre, der selvfølgelig kun gjaldt de egentlige, af Staten ansatte Militærpræster, blev dog paa en vis Maade ogsaa taget tilfølge af andre Gejstlige, der enten stode i et friere Forhold til Armeen eller vare helt uaf hængige af den, men iøvrigt interesserede sig for Sol daternes Ve og Vel. Ifølge det nævnte »Monatschrift fur Diakonie und innere Mission» har Gejstligheden paa sine Steder holdt talrige saadanne Bibellæsninger og opbyggelige Foredrag og har ikke alene indskrænket sig til at tale over religiøse Emner, men ogsaa nu og da holdt Foredrag over Spørgs- maal af almen Interesse. Lignende Bibellæsninger for de Værnepligtige ere ogsaa nu og da afholdte herhjemme, idet vedkommende Fræst har faaet Afdelingschefens Tilladelse til at benytte en Samlingsstue, har sørget for Tilvejebringelsen af Psalmebøger og har samlet dem af Mandskabet, der havde Lyst til at komme, een 5 to Gange ugentlig. I Reglen have saadanne Bibellæsninger været overordentlig godt besøgte, hvilket utvivlsomt viser, at der hos vore Værnepligtige er en Trang tilstede, som det vilde være af Betydning at kunne afhjælpe i større Udstrækning, end hidtil sket er. Et lignende Magtbud som det preussiske kan for saa vidt ikke føre til noget Resultat hos os, som vore Garnisonspræster slet ikke ere Militærpræster i den Be tydning som de preussiske, der staa i strengt Tjeneste forhold til Hæren. Man tager imidlertid dog næppe fejl ved at antage, at det ved gjensidig Imødekommen mellem Afdelingerne og de Gejstlige i Reglen vil være en let Sag mindst 1 Gang ugentlig at kunne tilbyde vore Værnepligtige Bibellæsninger eller Foredrag af opbyggelig Art. Hertil kunde mulig gjøres den Indvending, at Sol daterne jo have Lejlighed til Kirkegang hver Søndag, og at Afholdelsen af saadanne Bibellæsninger derfor vilde være overflødig. Om saa var, vilde Bibellæsninger være overflødige, • hvor de saa end holdtes, idet Adgang til Gudstjeneste om Søndagen jo er fælles for alle Mennesker, i hvilken Livs stilling de end ere. Desuagtet ser man dog i Reglen netop Bibellæsninger og opbyggelige Foredrag forholdsvis stærkt besøgte, mulig fordi der særlig ved dem er Noget, som tiltaler, det være nu, fordi de have noget mere hjemligt ved sig, fordi de almindelig holdes i en mere populær og simplere Stil, eller af andre Grunde. At de vilde blive meget paaskjønnede af de Værne pligtige, derom kan der næppe være nogen Tvivl. De her nævnte Foranstaltninger til nyttig og gavnlig Beskjæftigelse af Soldatens Fritid, nemlig Oprettelsen af Soldaterhjem og Afholdelsen af Bibellæsninger, maa iværk sættes udelukkende ved gjensidigt Samarbejde mellem Civile og Militære. Frivillighed er en af de første Betingelser for, at Foranstaltningerne kunne blive nytte- bringende paa rette Maade og blive til Glæde saavel for Yderne som for Modtagerne. Medens man ved andre af de foreslaaede Foranstalt ninger, som f. Ex. Oprettelsen af Bibliotheker, tør gjøre sig Forventning om Bidrag fra Statens Side, ere de her foreslaaede Foranstaltninger ganske naturlig henviste til det private Initiativ. Hvor vidt de kunne skaffes tilveje, vil afhænge af, at der i Garnisonerne findes Mænd saavel blandt Byens Befolkning som blandt Afdelingernes Per sonale, der ville arbejde for Sagen og bidrage til at føre den igjennem. Bestemte Forslag til Oprettelsen af Soldaterhjem eller Tilvejebringelsen af Bibellæsninger kan derfor ikke godt fremsættes. Thi Fremgangsmaaden, som bør vælges, maa afhænge af de stedlige Forhold og af de Midler og Kræfter, der kunne skaffes tilveje, og for saa vidt maa man da.altsaa indskrænke sig til, under Henvisning til, hvad der er sket andetsteds, at udtale Ønskeligheden af, at lignende Foranstaltninger kunde komme vore Værne pligtige tilgode. Ønskeligt vilde det saaledes være, om der i vore Garnisonsbyer kunde oprettes Soldaterhjem — navnlig i Lighed med de hollandske, der bedst synes at stemme med vore Forhold, — eller andre kristelige Foreninger, hvor de Værnepligtige mod et ringe Vederlag eller frit kunde ty hen i de ledige Timer og ved Samtale, Læs ning, Oplæsninger, Foredrag af almen-interessant eller religiøs Art o. d. modtage en for deres hele aandelige Udvikling og religiøse Tro gavnlig Paavirkning. Det er uundgaaeligt, at de Personer, der komme til at lede saadanne Foreninger, uvilkaarlig paatrykke dem et Stempel af deres egne religiøse Anskuelser og Meninger om de Spørgsmaal, som sysselsætte Samtiden. Men saa megen Tolerance tør dog sikkert forudsættes, at Ingen af den Grund vilde modvirke Soldaternes Tilslutning til en saadan Forening, forudsat at den var præget af virkelig sand Kristendom og iøvrigt viste sig at virke heldig paa Soldaterne. At Soldaterhjem navnlig vilde være til Gavn for Vinter mandskabet, fremgaar formentlig tilstrækkelig af, hvad der i de foregaaende Kapitler er udtalt om de Værne- pligtiges Tjeneste og Ophold om Vintren. Medens de paa den ene Side navnlig vilde komme de Vaaben tilgode, hvis Tjeneste giver mest Fritid, vilde paa den anden Side Vederkvægelsen og Hvilen være forholdsvis størst for de Værnepligtige, hvis Tjeneste er mest anstrengende, og blot 1 å 2 Timers Ophold i et saadant Soldaterhjem vilde utvivlsomt være et styrkende og opmuntrende Moment i det daglige Tjenestearbejde.
Ønskeligt vilde det endvidere være, om der jevnlig ved Afdelingerne kunde afholdes Bibellæsninger. Hver Aftens Bibellæsning burde være et afsluttet Hele for sig, da de Værnepligtige let ved Tjeneste kunne hindres i at følge en Bibellæsning, der strakte sig over flere Møder, hvorved Interessen og Udbyttet vilde forringes. — At iøvrigt Adgangen til saadanne Bibellæsninger maatte staa aaben for Alle, der ønskede at overvære dem, saavel Befalingsmænd som Menige, byder Foranstaltningens Art og Natur af sig selv, ligesom man formentlig ikke princip mæssig burde afholde dem udelukkende om Vintren, men efter Tid og Lejlighed ogsaa kunde lade Sommerstyrken nyde godt af en saadan Foranstaltning.
Syvende Kapitel.
Theatre og Museer.
Theatre. Under Forudsætning af, at et Theater ledes i god og sund Retning, ikke paa sit Repertoire optager frivole og sansepirrende Stykker, er der næppe nogen Fornøjelse, der udøver en saa heldbringende og udviklende Indflydelse paa den menneskelige Karakter som Theater- besøg. Det at se gode Stykker udvider Tilhørernes Syns kreds, afsliber Kanter og Særheder og vækker Sansen for, hvad der i og for sig er godt eller slet, tragisk eller komisk. I Tydskland*) sørger Staten for, at Soldaterne faa Adgang til Theatrene, i hvert Fald i Hovedstaden og de større Byer, idet den ikke giver Tilladelse til at opføre noget Theater, uden at vedkommende Direktør forpligter sig til dels at nedsætte den daglige Pris paa et bestemt Antal Billetter til Gunst for Garnisonen, dels at levere et vist Antal Fribilletter til Uddeling blandt Befalings- mænd og Menige. Theaterdirektoren sender Billetterne til den Højst- kommanderende, der. ved Parolen uddeler dem til de for- skjellige Afdelingsofficerer, og ved Afdelingsparolen for deles de videre til Underafdelingscheferne for af disse atter at uddeles til dem af Mandskabet, der ønske at komme i Theatret, og som iøvrigt have gjort sig for tjente til en saadan Opmuntring. I Berlin, der i det mindste tæller 10 Theatre, kan Antallet af Fribilletter, som daglig udleveres, anslaa.es til 40 å 50 Billetter til Officerer og 200 5 250 til Mand skabet. Om lignende Foranstaltninger ere trufne andetsteds, vides ikke, men i hvert Fald vilde det sikkert være i høj Grad ønskeligt, om man ogsaa herhjemme kunde tilbyde de Værnepligtige fri Adgang til Theatrene. At tilvejebringe en saadan Indrømmelse fra vore Theatres Side lod sig mulig iværksætte med temmelig kort Varsel for det kongelige Theaters Vedkommende, men derimod vanskeligere ved de Theatre, der skyldes privat Initiativ, og hvis Rettigheder og Forpligtelser ere fastsatte ved Kontrakter, der gjælde for flere Aar og i hvert Fald kun kunne ændres ved Imødekommen saavel fra Ejers som Lejers Side. Heldigere i saa Henseende vilde Forholdet stille sig ved Provindstheatrene, hvor Kontrakt om og Tilladelse til at spille sjeldent gjælder for længre Tidsrum end et halvt Aar eller saa. Men hvad enten vi se hen til Theatrene i Kjøbenhavn eller i Provindsbyerne, vilde der formentlig kunne opnaaes endel ved alene at ty til den personlige Imødekommen hos Theaterbestyrelserne, der ved Henvendelse fra Af delingerne næppe vilde undlade at aabne Theatrets Døre for saa mange Værnepligtige, som Forholdene paa nogen Maade tillode. Sættes Antallet af Spilleaftener ved vore 3 kjøben- havnske Theatre til ialt c. 450 i Tidsrummet fra 1ste November til 30te April, og Antallet af Værnepligtige af alle tre Grader, som i disse Maaneder garnisonere her i Byen, til c. 1900 Mand, vilde altsaa, naar hvert af de 3 Theatre hver Aften uddelte 6 Fribilletter, den enkelte Værnepligtige kunne komme i Theatret 4 a 5 Gange i Løbet af Vintren, hvilket sikkert vilde være til overordentlig stor Opmuntring for mangen Soldat, som ellers ikke har Raad til en saadan Fornøjelse. Heldigst vilde det naturligvis være, om' et lignende Princip som det, der i Tydskland giver de Værnepligtige Adgang til Theatrene, kunde blive gjældende herhjemme, og det foreslaaes derfor, at der træffes Foranstaltning til efterhaanden at tilvejebringe saadanne Betingelser for Til ladelsen til hos os at opføre Theatre og give Theater- forestillinger, at det bliver muligt at tilbyde de Værne pligtige Fribilletter til Theatrene. Museer. En anden Adspredelse, som ikke er uden Betydning for den intellektuelle Udvikling, er Adgang til Museer, Samlinger etc. — Vor Hovedstad besidder som bekjendt overordentlig interessante og værdifulde Sam linger, og fælles for de fleste af dem er den fri Adgang, som bydes Publikum. For saa vidt som disse kun ere aabne paa Dage og Tider, da Mandskabet i Reglen er til Tjeneste, foreslaaes, at Underafdelingerne nu og da indrette Tjenesten saaledes, at det bliver muligt for Mandskabet i Forening og under Ledelse af Befalingsmænd at tage disse Samlinger i Øjesyn. Kun undtagelsesvis findes saadanne Samlinger i vore andre Garnisonsbyer, men hvor lignende Forhold, som ovenfor nævnt, ere tilstede, foreslaaes samme Foranstalt ning truffen fra Underafdelingernes Side. Medens kun Vintermandskabet kan høste Gavn af Adgangen til Theatrene, vil den for Museer og Samlinger foreslaaede Foranstaltning kunne komme baade Vinter- og Sommerstyrken tilgode. Til Slutning skal jeg med Bibeholdelse af den Orden, hvori Forslagene ovenfor ere fremsatte, give en kort Oversigt over de Foranstaltninger, som jeg i det Hele har foreslaaet, sigtende til paa forskjellig Maade at ud fylde den Værnepligtiges Fritid, saaledes at Garnisons livet ikke bliver demoraliserende for ham, men at det foruden at forberede hans Anvendelse ved Landets For svar saa vidt muligt tillige bliver ham en gavnlig Forskole for Livet. Benyttede i den Udstrækning, hvori Foranstaltningerne ere foreslaaede dels for Værnepligtige af de forskjellige Vaaben, dels for Værnepligtige af forskjellige eller af alle Grader, ville de formentlig kunne udfylde Fritiden saa ledes, at der i det Hele maatte siges at være rig Lejlighed til Beskjæftigelse og Adspredelse, selv om ikke de Foran staltninger, der kunde ønskes tilvejebragte ved privat Initiativ, vare forhaanden overalt. At der kunde være nævnt endnu flere Foranstaltninger — man kunde saaledes pege hen paa de ved de preussiske Afdelinger aarlig tilbagevendende Soldaterballer og Sol daterkomedier*), der i den smukke Form, hvori de frem- træde, siges at høre til de Værnepligtiges bedste Dage i Garnisonslivet —, er vel saa, men ved de her foreslaaede antages de væsentligste Foranstaltninger og de, som have mest Betydning, at være fremdragne. De stillede Forslag ere: a) For at befordre den under d foreslaaede Etablering af frivillig Undervisning ved Afdelingerne, samtidig med at Lejligheden til at søge Undervisning ved de tekniske Skoler lettes, bringes saa vidt muligt de Meniges daglige Vintertjeneste ved Fodfolket, Artilleriet (Trainkonstablerne undtagne) og Ingeniørerne til Ophør Kl. 4 a i Eftermiddag. — (1ste Kapitel). b) Tildels paa Grund af samme Motiver, som under a nævnte, afholdes der umiddelbart efter, at Rekrutterne ere mødte, ved alle Vaaben en Prøve over de Værne pligtiges Færdighed i Læsning, Skrivning og Regning. — (2det Kapitel). c) For samtlige Værnepligtige (foreløbig fortrinsvis for Underkorporaler og Menige) af alle Vaaben oprettes Afdelings- eller Underafdelingsbibliotheker til Afbe nyttelse om Vintren. — Vagt og Sygehusbibliotheker oprettes til Rrug hele Aaret rundt. — Staten bidrager i de første 4 Aar 7000 Kr. aarlig og i de paafølgende Aar 6500 Kr. aarlig. — (Bdie Kapitel). d) For Menige af Fodfolket, Artilleriet (Trainkonstablerne undtagne) og Ingeniørbataillonen etableres frivillig Eftermiddagsundervisning i Vintermaanederne. — Korporaler og Underkorporaler kunne deltage deri. — (4de Kapitel). e) Samtlige Kaptejner og Premierløjtnanter, der ere til Tjeneste ved Afdelingerne, afholde hver mindst 1 Foredrag (Oplæsning) for Afdelingens samtlige Værne pligtige , der ere til Tjeneste om Vintren. — (4de Kapitel). f) Forskjellige Foranstaltninger træffes for at lette og kontrollere de Værnepligtiges Adgang til Undervis ningen ved de tekniske Skoler. — (4de Kapitel). g) Samtlige kasernerede og mandskabshavende Under afdelinger normeres i Vinterhalvaaret med 1 Sam lingsstue og 1 Madskabsstue, og flere af de nu- gjældende Restemmelser for Opvarmning og Relysning af disse Stuer forandres. I Vintermaanederne opvarmes og belyses Under korporalernes og de Meniges Kvarterer ved Kvarter værternes Foranstaltning. Ethvert ikke kaserneret Kompagni, der har Mandskab inde, normeres i Vintermaanederne med en Samlingsstue. Til Gjennemførelse af de her nævnte Foranstalt ninger, der skulle frugtbargjøre Nytten af Biblio- thekerne, fremme Etableringen af frivillig Undervis ning og i det Hele bidrage til i Fritiden at holde de Værnepligtige til Kasernen eller Kvarteret, bidrager Staten i det første Aar c. 15000 Kr. og i de følgende Aar c. 11 à 12000 Kr. aarlig. — (5te Kapitel). h) Soldaterhjem søges oprettede for de Værnepligtige. Bibellæsninger søges afholdte ved Afdelingerne om muligt baade Vinter og Sommer. — (6te Kapitel). i) Foranstaltninger træffes til, at de Værnepligtige om Vintren kunne faa fri Adgang til Theatrene. Hvor Museer og Samlinger, der iøvrigt give fri Adgang, kun ere aabne paa Tider (Vinter eller Sommer),' da de Værnepligtige have Tjeneste, ind rette Underafdelingerne nu og da Tjenesten saaledes, at' Mandskabet i Forening og under Ledelse af Be- falingsmænd kunne tage Samlingerne i Øjesyn. — (7de Kapitel). Af Staten vilde der altsaa kræves fra c. 22000 til c. 17000 Kr. aarlig; for Befalingsmændene vilde Tjeneste arbejdet forøges ikke ubetydelig, og endelig vilde der af Private fordres mangen frivillig Gave af Tid, Kræfter og Penge. Det er saaledes ikke ringe Fordringer, der stilles, og det Spørgsmaal rejser sig da uvilkaarlig til Slutning: Ville disse aarlige Bidrag fra Statens Side, denne For øgelse af Tjenestearbejdet, disse Anstrengelser udefra, vil alt dette svare til Udbyttet, som naaes ved de her foreslaaede Foranstaltninger? Svaret ligger nær for Haanden. — Kan Garnisons livet virke demoraliserende, og kunne de foreslaaede Foranstaltninger i væsentlig Grad modvirke et saadant Onde, saa vil 22 à 17000 Kr. eller endog betydelig mere næppe være for stort et aarligt Offer for Staten, saa kan det forøgede Tjenestearbejde kun være Befalingsmændene velkomment, og saa staa Forventningerne til Privates Hjælp og Opofrelse næppe i Misforhold til den Interesse og Redebonhed, der stedse er lagt for Dagen, naar Talen var om vore Soldaters ve og Vel.
Maj 1880.
