Log ind

Principperne for Anvendelsen af Kampvogne, Panservogne og Panserværn

#

Heigl’s Haandbog om Kampvogne, Panservogne og Panserværn (»Taschenbuch der Tanks«) udkom første Gang i 1926, derefter i 1927 og 1930 og tjente paa fortrinlig Maadc sit Form aal, idet m an i disse Haandbøgcr kunde finde Oplysninger om de forskellige Staters Kamp (Panser-) vognstyper og Panserværnstyper. Efter M ajor Fritz Heigl’s Død i 1930 udkom Haandhogen atter i 1935, udvidet og forbedret, i 2 Dele (1 og II), hovedsagelig med teknisk Indhold. Endelig i 1938 udkom III Del af Heigl’s Haandbog med en Frem stilling af den krigshistoriske Udvikling af Kam])(Panser-)vogne og Panserværn samt Reglerne for disse Vaabens Anvendelse. I Bogens Forord udtaler den kom m anderende Generid for 16. Armékorps, Generalløjtnant Guderian, en af Foregangsmændene i Tyskland med Hensyn til Pansertropper og Pansertaktik, bl. a. følgende:

»Meningerne om Kamp- og Panservognenes Kampværdi og om Principperne for disse Vaabens Anvendelse afviger m ere end nogensinde. Erindringerne om Verdenskrigens store Slag er nu blegnede. Nutidens Krigsbegivenheder er — hvad »Panservaabncne« angaar — udspillet indenfor forholdsvis snævre Ram m er og med Indsats af Materiel af ringere Art, saaledcs at der ikke heraf kan udledes grundlæggende Principper for disse Vaabens Anvendelse. Det var derfor nødvendigt at samle alle hidtil indhøstede K rigserfaringer og gengive dem i en Bog, kortfattet og sagligt, saaledes at m an dels kunde udnytte Bogen som Haandbog og dels uddrage Grundsætningerne for »Panservaabnenes« operative, taktiske, tekniske og krigsindustrielle Udvikling.«

Dermed er i Virkeligheden givet en Karakteristik af Heigl’s III Del, idet dennes Indhold efter m in Mening fuldt ud tilfredsstiller de ovenfor opstillede Krav ved, gennem en Analyse af de forskellige Krigsbegivenheder fra Verdenskrigens Dage til Nutiden, at klarlægge Panservaabnenes Udvikling. Det vil selvsagt være uoverkommeligt i en Boganmeldelse at komme nærm ere ind paa en Drøftelse af de forskellige Afsnit, m en jeg finder dog Anledning til at understrege Udviklingen af de taktiske P rincipper for Panservaabnenes Anvendelse, dels for herigennem at give et Indtryk af Bogens Indhold, dels for at frem hæve Panserværnets livsvigtige Betydning for en Hær. Samtidig opnaar jeg at give en skitsemæssig Oversigt over Bogens Inddeling i Afsnit og Underafsnit.

Indledning.

De store Slag i Frem tidens Krige kan ikke tænkes uden Anvendelse af Kamp- og Panservogne; et Kampvognsangreb kan ikke tænkes, uden at det møder Panserværn. Resultatet af Kampvognsangrebet er derfor afgørende for Slagets Udfald. Nedkæmpes det fjendtlige Panserværn uden Tab af egentlig Angrebskraft, vil Kampvognsangrebet bringe Sejren hjem . Støder Angrebet derimod paa en overlegen og fast Ildfront af Panserværnsskyts i det afgørende Øjeblik, knuses Kampvognsangrebet. De tekniske Modsætninger — her Panser, dér Granat — forvandles til et taktisk og operativt Spørgsmaal om Overlegenhed. Kampvognene virker ved Overraskelse, Masseindsats og Bevægelse, medens Panservæ rnet udnytter Forudseenhed, Opklaring, Alarm beredskab og Evnen til hurtig Samling til det afgørende Sted. For Panserværnet d rejer det sig om endeløs Vaagen og Venten, for Kampvognene om Angreb og Gennembrudsvilje. Kampvognenes Særegenskaber forbyder, at de bindes til Rytteri eller Fodfolk. De Stater, hvor dette alligevel sker, giver bevidst eller ubevidst Afkald paa de allerede' opnaaede Frem skridt, idet de indstiller Kampvognenes Hastighed og Manøvreevne efter de hidtidige Hæres taktiske og operative Bevægelighed. Kampvognstropper, frigjort for ethvert Baand, er derimod i den højere Førers Haand som en Kølle, hvormed han frem tvinger Afgørelsen ved at lade den falde lynsnart, saa at den ikke kan pareres. I en Tid, hvor Verden h ar lært Krig at kende uden forudgaaende Krigserklæring, er Kampvognene paa samme Maade som Luftvaabnet en afgørende Faktor for Statens Sikkerhed. Kendskab til Flyverstøttepunkter og Angrebsveje for Kamp (Panser-) vogne mod egne Grænser, afm aler den Fare, der truer; og Fjendens Luftflaader og Pansertropper (Kamp- og Panservogne) ved Grænsen er en Maalestok for den nødvendige Værnemagt, eget Land skal raade over. Saavel Kamp (Panser-) vognsvaabnet som Panserværnet m aa gensidig kende Modstanderen og hans Tænkemaade, ligesom de m aa kende deres Vaabens Historie, saaledes at de ikke gentager Fejltagelser og er i Stand til at udnytte Erfaringer. K rigserfaringer kan vel ikke under alvorlige Forhold erstatte Aand og Fornuft, men de kan spare Blod, Sved, Materiel og — Benzin.

A. Taktiske og tekniske Krigserfaringer.

1. Ententens Kampvognsangreb 1916—1918. Kampvognenes Udvikling vises ved en Analyse af 34 krigshistoriske Eksempler. Hvert Eksempel ledsages af en Skitse til Forstaaelse af Kampbegivenheden. Endvidere gives kortfattet Oplysninger om: Slagplan - Indsats af Kampvogne — Kampvognenes Angrebsmaal og Angrebsmaade — A ngrebsterrainct — Sa-rlige Oplysninger — Kampens Resultat — Bcgaacde Fejl — Tab af Kampvogne — 'faktiske E rfaringer — Tekniske Erfaringer. Oplysningerne om A ngrebsterrainct og bcgaaede Fejl er af stor Betydning og bidrager i høj Grad til at klargøre de taktiske og tekniske Erfaringer, saalcdes at m an ved Studiet af disse Eksem pler kerer paa rette Maade at vurdere Kampvognenes Ydedygtighed og Kampva-rdi under forskellige Forhold og i forskelligt Tcrrain. Nedenfor skal jeg frem drage enkelte taktiske Erfaringer, der karakteriserer Udviklingen:

Aisneslaget 1917.

Taktiske Erfaringer: De Kampvogne tildelte Opgaver m aa nøje svare til Materiellets taktiskc-tekniske Ydedygtighed. Forsyndelse herimod fører til ødelæggelse i Situationer, hvor Kampvogne standses af Hindringer, der ligger indenfor det fjendtlige Artilleris Observations- og Virkeom raade. I et omkæmpet T crrain bliver Kampvognsangrebet kun af blivende Værdi, hvis eget Fodfolk er fulgt efter og h ar besat det rensede Tcrrain. Kampvogne m aa ikke optræde atene paa Kamppladsen og anvendes som Støttepunkter.

Flandernslaget August—Septem ber— Oktober 1917.

Taktiske Erfaringer: Da Indsatsen af Kampvogne ikke giver de forventede Resultater, lægger Troppeførerne og de højere Førere Skylden herfor over paa det nye Kampmiddel og gør denne Opfattelse, som de h ar antaget straks efter Slagets Begyndelse, gældende overfor den engelske Han-ledelse, saaledes at denne bestem m er sig til atter at opløse det først den 15/(5. 1917 oprettede Tank-Korps. I Modsætning til denne Opfattelse kræver Chefen for Tank-Korpset Antagelse af en Slagplan, baseret paa de af ham indhøstede Erfaringer, som dog hidtil ikke var tra-ngt igennem paa højere Sted. Disse E rfaringer gik ud paa:

— Angrebsterrainct skal være egnet til Anvendelse af Kampvogne.

— Kampvogne skal anvendes i Masse og overraskende.

— Overraskelsesmomentet skal sikres ved Udeladelse at den flere Dage lange Artilleriforbercdelse (kortest m ulig Opmarch) og ved Anvendelse af Taagesløring.

— Angrebsforberedelserne skal omfatte Uddannelsen af Kampvognsbesætningerne sammen med Fodfolkets Storm tropper, Forhold overfor særlige Kampvognshindringer og Forberedelse af en Frem skydning af Erstatningsdepoter.

Under Hensyntagen til dette Forslag bliver Oplosningen af Tank-Korpset udskudt til efter en »sidste Prøve«.

Kampvognsslaget ved Cambrai 1917. Taktiske Erfaringer: Et Masseangreb med Kampvogne skal være stærkt leddclt i Dybden og raade over tilstrækkelige Stødreserver til Udnyttelse af de først vundne Resultater. Til Stød i Dybden kræves hurtige Kamp (Panser-) vogne, der m aa indsættes sammen med hurtigt bevægelige Tropper, som staar rede til denne Anvendelse. Rensning af det erobrede T errain for fjendtlige Modstandsreder kræ ver Tid og Forbrug af Kraft. Anvendelse af Kampvogne til denne Opgave er derfor form aalsløs; Modstandsrederne vil falde af sig selv, da de ved Gennem bruddet bliver afskaaret fra al Støtte. Hvert Hul, der slaas i den fjendtlige Front, giver ved hurtigt Gennembrud i Dybden Mulighed for en Oprulning af Fronten. Den klart frem trædende Erfaring, at Rytteri ikke er egnet til at udnytte Kampvognsangrebets første Resultater ved Stød i Dybden, blev ikke opfattet denne Gang. Hvis Fjendens Forsvarsfront begynder at fæstne sig, og især, hvis m an konstaterer, at Fjenden sætter overlegent Panserværn ind, vil en Fortsættelse af Kampvognsangrebet paa disse Dele af Fronten for det meste resultere i en form aalsløs Ødelæggelse af det værdifulde Kampvognsmateriel.

Surmelinbach 15-17/7 1918 (Indsadtelsc af Kampvogne i Forsvaret). Taktiske Erfaringer: Det mest værdifulde Resultat og den største Virkning opnaaede Kampvognene ved samlede Modstød m idt i den fjendtlige Frem rykning. Kampvogne i Lurestilling forstæ rker vel egen Forsvarskraft, men de udsættes samtidig for Ødelæggelse og yder under Kampen m indre end indsatte M askingeværer og Kanoner.

Kampvognsslaget ved Am iens 8/8 1918.

Taktiske Erfaringer: Den samtidige Aabning af Artilleriilden og Iværksættelse af Kampvognsangrebet forøger Overraskelsesmomentet. Masseindsats af Kampvogne udligner lokale Uheld eller stedvise Forsinkelser ved Overvindelse af Terrainvanskeligheder, n aar blot Kampvognsangrebet som Helhed vinder frem . Det h ar ikke Betydning at rense T errainet for Fjendens M odstandsreder; men det gælder om at trænge frem i Dybden med stærke Kam pkræfter. Ingen Modstandsrede kan holde sig længere end 1 Nat, n aar Angrebet er ført igennem i Dybden, og M odstandsrederne er afskaaret fra Støtte. Skal Kampvognene kun være Støttevaaben for Fodfolket — som ved 1. franske Armé — saa bestem m er ikke blot Fodfolket Tempoet for Frem rykning, m en afgør tillige efter dets lokale Indtryk, om Kampvognsangreb skal finde Sted. E r det Kampvognene, der bestem m er Frem rykningshastigheden, m aa Fodfolksangrebet være afstem t derefter og begge Vaabens Sam virke være sikret i det afgørende Øjeblik. Kampvognsangrebet maa derfor frem tidig sættes an i flere Træfninger, og Kampvognene maa medføre sit eget Ledsagefodfolk i pansrede, terraingaaende Fodfolkstransportvogne til Anvéndelse ved den egentlige og afgørende Besættelse af det tagne Terrain dybt inde i den fjendtlige Stilling. Sam virke mellem Kampvogne og Rytteri til Hest er uigennemførligt paa Slagmarken.

II. Tyske Kampvognsangreb i 1918.

Analyse af 14 krigshistoriske Eksempler.

III. Anvendelsen af Panservogne 1914—1918.

Analyse af 5 krigshistoriske Eksempler. Nedenfor skal frem sættes nogle enkelte taktiske Erfaringer:

Engelske Panservogne i Flandern 1914.

Taktiske Erfaringer: I den henholdende Kamp har Panservognene under Sam virke med andre hurtigt bevægelige Tropper vist sig fortrinligt egnede til Opklaring, Tilsløring og Sikring.

Tyske Panservogne i Rumænien 1916.

Taktiske Erfaringer: De store Resultater, Panservognene opnaaede ved Valg af passende Skudafstande, viser Overraskelsesmomentets afgørende Betydning. Det viste sig, at sen Ildaabning paa korte (de korteste) Afstande gav de største Resultater. Ved Løsningen af operative Opgaver var ikke alene Kamp ikke til at undgaa, m en Kampen fik ved Vaabenvirkningen en varig Indflydelse paa M odstandsviljen hos de fjendtlige Tropper, der kæmpede i det paagældende Omraade.

Franske Panservogne ved Marne 1918.

Taktiske Erfaringer: Panservogne, der tildeles Fodfolket som Vej-Kampvogne, bliver let opholdt foran eventuelle Spærringer og tillige af Opgaven bunden i en saadan Grad, at den Opklaringsopgave, der slutter sig til Kampopgaven — selv, hvor det d rejer sig om Fægtningsopklaring for Fodfolket — ikke kan udføres. Hvad den Fejl — at binde dette værdifulde Opklaringsvaaben til Fodfolket — betyder, frem gaar tydeligt af det frem dragne Eksempel: Franskm ændenes Undladelse af at udnytte Panservognenes Frem stød mod Beuvardes. Fodfolkets Angrebsbælter m aa ikke tillige angive Grænserne for Panservognenes Opklaring i Fronten, især ikke, naar V ejnettet gør en Udvigen i Nabobæltet til en Nødvendighed.

Engelske Panservogne ved Amiens 8j8 1918. Taktiske Erfaringer: Naar V ejnettet begunstiger Anvendelsen af Panservogne, er de et særdeles virksom t Middel til efter et heldigt Gennembrud — under hensynsløs Udnyttelse af Vaaben og Bevægelighed — at udbrede Panik og Rædsel. Giver m an Panservogne en saadan Opgave, vil Angrebsresultatet blive endnu gunstigere, og der opnaas tillige ofte, at Panservognene skaber Forstyrrelse i det fjendtlige Befalingsnet ved Tilfangetagelse af Troppestabe o. 1. Til Løsning af Opklaringsopgaver m aa im idlertid andre Kræfter staa rede, thi Forfølgningsopgaver og O pklaring kan ikke tilfredsstillende gennemføres samtidig af samme Styrke. Som Følge af de Allieredes operativt og taktisk klart begrænsede Angreb den 8/8 1918 var Opklaringen dog ikke her af samme Betydning som ved et Troppeled, der har til Hensigt straks at udnytte den engang tilkæmpede Fordel til fortsat Angreb (Forfølgning).

De Allieredes Forfølgning under Anvendelse af Panserenheder indtil Vaabenstilstanden. Taktiske Erfaringer:

Eksempel paa Sammensætningen af en »flyvende Kolonne« (Bethell ved 4’ Armé):

5’ Rytterbrigade,

Sydafrikanske Fodfolksbrigade,

17’ Tank Bataillon (heri 6 P anservogne),

9’ Cyklist Bataillon,

1’ og 27F. A. R. 331,

1/2 47 Fod. A. R. 331,

1 ’/Mg. B ataillon 100,

3 Pionerkompagnier (430—432),

1 ’/P io ner Regiment 9,

2 F lyvereskadriller,

1 Luftværns Skytsdeling,

1 Sydafrikansk Sanitetskompagni.

Taktiske Erfaringer: Den fejlslagne Indsats af Rytteri ved A rras og Cambrai 1917 og ved Amiens og Le Chatelét 1918 havde givet den rigtige Følgeslutning, at Rytteri, organiseret som hidtil, ikke m ere v ar egnet til operativ Indsættelse. Rytteriet blev opholdt af enkelte fjendtlige M askingeværer eller blev helt afvist. Dette førte til Dannelsen af »flyvende Kolonner«, samm ensat af alle Vaaben, — Kolonner, der virkelig var i Stand til at gennem føre de forefaldende Forfølgningsopgaver.

IV. Krigserfaringer efter Verdenskrigen.

De Allieredes Intervention i Rusland 1918—19.

Den russisk-polske Krig 1919—20. Marokkofelttoget mod Riff kabylerne 1925—26.

Japansk Anvendelse af Panservaaben i Kina og Manchukuo fra 1932.

Anvendelse af Panservaaben i Gran—Chako Krigen,

Felttoget i Abessinien 1935—36.

Anvendelse af Panservaaben i Spanien 1936—38.

V. Udviklingen af Panserværnet siden 1916.

I dette Afsnit behandles Udviklingen af Panservæ m et lige fra Anvendelsen af H aandgranater (Bundter af Haandgranater), Skydning mod Kamp (Panser-) vognenes Skydeskaar og Sigtespalter, Skydning med sm aakalibret, panserbrydende Ammunition og Indretning af Faldgruber til Anvendelsen af Miner og Pigtraadsruller, Indførelse af 13 mm, 2 cm, 3,7 cm og større Kalibre Panserværnsskyts og Anvendelsen af Flam m ekastere m. m.

Panserværnserfaringer fra Verdenskrigen.

Enhver Troppeafdeling — frem for alt Fodfolket — skal under Feltforhold til enhver Tid være rede til at afværge Angreb af Kamp (Panser-) vogne. En nødvendigt Forudsætning for et saadant Beredskab er, at »Panseralarm « gives sikkert og rettidigt. Jo større Kamp (Panser-) vognenes Hastighedsforspring er i Forhold til Panservæ m ets Bevægelighed, jo større Krav m aa der stilles til »Panseralarmen«. Bettidig »Panseralarm « m aa sikres ved en samvittighedsfuld Opklarings- og Observationstjeneste, i hvilken Luftvaabnet m aa spille en frem trædende Bolle. Panseropklaringstjenesten skaber Grundlaget for et virksomt Panserværn. Spionefterretninger, paalidelige Frontm eldinger om gode eller daarlige Resultater af Beskydning af nye fjendtlige Panserkøretøjer, om Æ ndringer ved det indsatte, fjendtlige Materiel og i dettes Anvendelse, alle disse Oplysninger giver et klart Billede af Fjendens Udviklingsstade paa dette Felt, saaledes at eget Panservæ m herigennem sættes i Stand til at holde Skridt med Udviklingen. Terrainbenyttelsen m aa udvikles, saaledes at Terrain, der er uanvendeligt for Kamp (Panser-) vogne, udnyttes, ligesom Spærringer kun anlægges paa hertil egnede Steder. Ved en saadan Frem gangsm aade spares det aktive Panserværn til de Omraader, hvor der kræves Overlegenhed af Panserværn mod eventuelle Kamp (Panser-) vognsangreb. H eraf følger, at det altid vil være nødvendigt at fastlægge en Panserværnsplan, som klart angiver Sam virke mellem Terrain, Spærringer og det aktive Panserværn. Artilleri er kun egnet til Bekæmpelse af Kampvogne, naar det kan ske før Kampvognsangrebet. Artilleriilden rettes da overraskende paa opdagede Kampvognsberedskabsstillinger eller mod Snævringer, som Kam pvognsmarchkolonner er i Færd med at passere. Som Værn mod fjendtligt Kamp (Panser-) vognsangreb, der er sat an, er egnet sm aakalibrede (2 cm) M askinkanoner (hurtigtskydende Kanoner af Kaliber 3,7—4,7 cm eller m ere), Luftværnskanoner og m otoriseret Skyts (eventuelt Feltskyts, der bespændt holdes i Beredskab til Panservæ rn). De sm aakalibrede M askinkanoner var forudset til Værn for de Troppeafdelinger, hvori de indgik, medens det øvrige Skyts var beregnet til Værn overfor større Kampvognsangreb. Panserværnserf aringer efter Verdenskrigen. E rfaringerne er faa og giver intet Nyt; thi Efterkrigstidens Panservæm sbegivenheder er alle undergivet særlige Forhold ved den paagældende Kamp og lider af journalistisk Overdrivelse. Ikke en eneste Indsats af Panservaaben i Efterkrigstiden h ar form et sig som en Kraftprøve mellem m oderne Panserværn og store Panserenheder (K am p(Panser-)vogne). Begge V aabenarter udvikles stadig og m aa holde Skridt med hinanden. Den Stat er underlegen, hvis Panserværn ikke teknisk og føringsmæssigt h ar holdt Skridt med Udlandets Udvikling af Kamp (Panser-) vognsenheder. Panserenheder er kun den panserværnsberedte Modstander overlegen under Udnyttelse af Overraskelsesmomentet, Masseindsats og størst m ulig Manøvreevne. For Panservæ rnet gælder det — som tidligere nævnt — om Forudseenhed, Opklaring, Alarm beredskab og hurtig Koncentration til det truede Omraade. Panserværn kræ ver i Krig som i Fred Tilpasningsevne til hvert Frem skridt hinsides Grænser og Fronter saavel paa det tekniske og taktiske Omraade som med Hensyn til Organisation, Bevæbning og Føring. Det Panserværn, der i Dag slaar sig til Bo i den Overbevisning: »Vi behøver ikke m ere at være bange for Kamp (Panser-) vogne!« er i Morgen uden Værdi.

B. Operative og krigsindustrielle Erfaringer.

Udviklingen af operative Panserenheder i England, Frankrig og Tyskland indtil 1918 og de Allieredes Program for Opstilling af Panserenheder i 1919 (Udnyttelse af Krigsindustrien) .

C. Krigserfaringer form uleret som Grundsætninger. Grundsætningerne er alle motiverede.

1 Tekniske Grundsætninger.

II Taktiske Grundsætninger

(Grundsætninger anføres her uden Motivering).

1. Pansertropper er til Lands det vigtigste Angrebsvaaben. Indsatsen af P ansertropper m arkerer Kampens H øjdepunkt og frem kalder den øjeblikkelige Afgørelse, enten saa Fjenden endnu h ar K raft til fortsat Modstand, eller han end ikke kan modsætte sig Indbrud af upansrede Troppeled.

2. Panserangrebet skal føres med saa stor Ild- og Stødkraft, at Fjendens Modstand brydes afgørende. Dette Maal er naaet, n aar Fjendens Fodfolk er ødelagt, hans Panserværn og Artilleri nedkæm pet og hans tililende Reserver sprængt.

3. Panserangrebet er Kamp (Panser-) vognenes principielle Kampmaade. En lejlighedsvis Anvendelse af disse Kampm idler som staaende Ildfront kan kun retfærdiggøres som Nødforanstaltning for at vinde Tid og som Erstatning for m anglende Ildkraft (Skytter, Panserværn, A rtilleri). Selv i Forsvaret er Panserangrebet i rette Øjeblik og paa afgørende Sted altid af større Virkning end den staaende Ildfront og skal derfor tilstræbes.

4. Kampen mod det fjendtlige Panservæ rn er afgørende for det gode Resultat af Panserangrebet. I Kampen mod Panserværnet skal derfor alle Vaaben sam virke — saavel Kamp (Panser-) vognenes egne som ogsaa alle andre Troppers i Kam pom raadet baade paa Jorden og i Luften. Angrebet kan først føres videre, naar det fjendtlige Panserværn er brudt sammen under de forskellige Vaabens samlede Ild.

5. Hovedforudsætningerne for, at Panserangrebet kan udfolde sig med sin fulde Tyngde for at frem kalde Afgørelsen, er Overraskelse, Masseindsats og Anvendelse i gunstigt Terrain.

6. Ved at gøre Panserangrebet afhængigt af andre Troppers Angrebshastighed forspildes Overraskelsesmomentet, ofte ogsaa Lejligheden til Masseindsats, og Frem gangsm aaden fører hyppigt til en Fordeling af Kampvognene i et ugunstigt Terrain.

7. For velbevæbnede Kamp (Panser-) vogne bliver Kampen mod fjendtlige Kamp (Panser-) vogne til selvstændige Kampopgaver, der afbryder Udførelsen af enhver anden Opgave. Gode Lurestillinger eller behændig Manøvrering giver Fjenden daarlige Skudbelingelser, og den bliver Sejrherre, der ved første gunstige Lejlighed opnaar en Træffer.

8. Den af Kamp (Panser-) vognene tilkæmpede S ejr bliver først sikret gennem den Terrainbevægelighed (Marchhastighed), de upansrede Tropper h ar opnaaet, og ved deres sejge Fastholden af det erobrede Terrain.

III. Operative Grundsætninger.

(Grundsætninger anføres her uden Motivering).

1. For at skabe Overlegenhed i Panserkam pen er det en Forudsætning, at den højere F ører ikke giver det mest værdifulde Vaaben til den afgørende Kamp (Kampvognene) til Pris ved Spredning eller utidig betydningsløs H jælp for andre Vaaben.

2. De store Panserenheders selvstændige og bevægelige Kampkraft giver Mulighed for selv at bestemme Sted og Tid for Afgørelsen i Slaget (eventuelt i Felttoget), endvidere Mulighed for under særlige Omstændigheder at hindre eller endog ændre Afgørelsen under selve Slaget.

3. Pansertroppernes operative Bevægelighed afhænger — rent bortset fra de tekniske Egenskaber — i høj Grad af Forsyningstjenestens Art og Maade. Antallet af de ved store Foretagender m edførte Forsyningsenheder m aa dog ikke virke hemmende.

4. De operative Krav h ar afgørende Indflydelse paa Panserkøretøjernes tekniske Konstruktion. I første Række komm er her Kravet om Bevægelighed (Kørehastighed og Manøvreevne) .

5. Krigsindustrien skal rettidigt have Meddelelse om de Krav, som Operationsplaner, der bygger paa Masseanvendelse af Pansertropper, stiller, saaledes at Planerne kan baseres paa Krigsindustriens sikre Tilsagn om Fremstilling.

IV. Krigsindustrielle Grundsætninger.

V. Personlige Grundsætninger.

D. Tysk Pansertradition. Bilag.

Jeg slutter her min Omtale af Bogen og skal blot tilføje, at den efter min Mening h ar meget stor Værdi for Studiet af Panservaaben (Kamp- og Panservogne) og Panservæm . I Stedet for gennem selvstændigt Studium af Krigshistorien at uddrage E rfaringer vedrørende disse Vaaben, faar Læseren af Heighl’s 3. Del det hele Stof tilrettelagt, saaledes at han ved at lære Vaabnenes Udvikling at kende gennem de krigshistoriske Eksem pler uden større Besvær n aar til en P'orstaaelse af og Kendskab til Vaabnenes taktiske Anvendelse. Det er nødvendigt at kende Kamp (Panser-) vognenes taktiske Anvendelse for paa rette Maade at kunne anvende sit Panserværn. En meget lærerig og nyttig Bog.

A. Hartz.