Log ind

Polarkrig

#

I November-Heftet af det engelske »Journal of the Royal United Service Institution« findes en Artikel: The Strategic Aspect of the Arctic, der i høj Grad kan have Interesse for os, fordi den bl. a. omhandler Grønlands Betydning. Efter en kort Indledning, hvori Forfatteren gør opmærksom paa, at medens Afstanden fra U. S. A. til det nærmeste Punkt i Rusland over de britiske Øer er 6700 km, er den kun 4300 km fra Alaska til Leningrad over Nordpolen og 3850 km fra Grønland til Moskva.

Problemet set under i'ussisk Synsvinkel.

Russerne har ganske vist ikke ydet større Indsats i Flyvning over Polomraadet i den senere Tid; men de har sat sig fast i et Omraade i den arktiske Zone, der er over 2 Millioner Kvadratmiles og spænder over 160 Længdegrader, og i de sidste 15 Aar er der ofret store Summer paa at aabne den Rute, der forbinder Ruslands europæiske Havne med Stillehavet. Der er fundet Olie, Kul, Jern, Kobber, Nikkel, Guld og andre Mineraler mange Steder. Der er blevet anlagt Havne, et Net af Flyveruter, talrige meteorologiske Stationer, og indrettes efter al Rimelighed et udviklet System af Radar-Stationer.

Det er interessant at betragte Verdens »reaktionære« Om- raader fra et russisk Synspunkt, og her træder Svalbard, Island og Grønland meget stærkt i Forgrunden. Nogle vil nok være tilbøjelige til at betragte dem som for saarbare som fremskudte Luftbaser, fordi de ligger saa langt fra de tæt befolkede Omraader. Svalbard er saa meget nærmere Rusland end England — der er næsten 2000 km til Orkney-Øerne -— at Russerne efter al Rimelighed kan se bort fra det som en fremskudt, fjendtlig Base. Paa russiske Hænder vil det paa den anden Side være meget saarbart for Angreb fra Søen, især i det lange Vintermørke, og Russerne maa nøje overveje Vanskelighederne ved at forsyne, forny og forsvare tilstrækkelig store Beholdninger og Udstyr, der eventuelt skal bringes frem over Polarisen om Vinteren.

Svalbard er omtrent 8000 km fra Alaska og de nordligst beboede Steder i Canada. Det kunde godt tjene som Spring- brædt til det sydlige Grønland, som paa den anden Side er nemt at beherske fra Newfoundland og de store Byer i Canada. Efterretninger i Pressen tyder paa, at Rusland er ved at forøge sit økonomiske Tryk paa Island og søger at faa Kontrollen over Svalbard fra Norge. Skulde Rusland betragte Svalbard som for saarbart i Krigstid paa Grund af manglende Sømagt, vil Murmansk kunne blive den næste Base. Denne Havn er isfri hele Vinteren, faar sine Forsyninger ad en elektrisk Bane, og i den og dens Omegn boer ca. 300,000 Mennesker. Den kunde godt tjene som Udgangssted, selv om den ligger betydeligt længere fra Grønland.

Det næste Stykke Land, der spænder over næsten 90 Grader, er øde og nærmest ubeboet, og man kommer derefter til Mundingen af Lena, Ruslands længste Flod. Denne store Flod er sejlbar over 4000 km og forbinder det yderste Nord med den transsibiriske Bane. Ved første Blik synes Egnen meget bekvem for Anbringelsen af Luftbaser; men der er betydelige Vanskeligheder at tage Hensyn til. Floden er kun sejlbar det halve Aar, og Mundingen er til Tider lukket af Is hele Sommeren. I Lenadalen raser ofte Storme med en Voldsomhed af 125 km/T. Der er gennemsnitlig overskyet 3 Fjerdedele af Tiden og altid Fare for pludselige Taagedannelser.

Længere mod Øst bliver Landet endnu mere ugæstfrit. Jorden er altid frossen, høje Bjerge gør Flyvning yderst risikabel, og Sneen ligger i 8 Maaneder. Det hele udstrakte Om- raade kan kun befærdes med Flyver eller Damper fra Vladivo- stok langs en 16,000 km lang Kyst indtil Kolyma Floden.

Russerne har ikke desto mindre vist sig i Stand til at udføre glimrende Anlæg af Veje og Flyvepladser. Et stort Antal Arbejdere kan bringes til ethvert Omraade, hvor der er Brug for dem, og det vilde være muligt at sætte et Arbejde i Gang uden for den beboede Verden, uden at nogen vilde ane noget om dens Forberedelse.

Amerika og Polaromraadet.

Efter Verdenskrigen har Amerikanerne rettet deres Opmærksomhed paa Betydningen af disse Egne. Man maa huske paa, at medens Nordrusland og den vestlige Himmelkugle er skilt ved en omtrent 3000 km frossen Ødemark, er Alaska og Nordøstrusland nære Naboer. Sammen med Canadierne har de foretaget en hel Del Rekognosceringer, og Øvelser som »Musk Ox«, »Polar Bear«, »Leming« og »Frigid Post« eV Eksempler herpaa. Der er bygget Befæstningsanlæg paa Aleuter- ne, hvortil Petropovlovsk paa Kamschatka er det russiske Svar, og indrettet et stort Antal Flyvepladser i' Alaska. En Jernbane forbinder Anchorage paa Sydkysten med Fairbanks, 500 km nordligere, hvor Hovedluftbasen Ladd Field ligger. Flaaden har meget store Oliereserver ved Port Barrow. Ala- ska-Hovedvejen, der blev bygget under Krigen over canadisk Omraade, vedligeholdes med Understøttelse fra U. S. A.

Et Land indlader sig alligevel ikke paa en Krig uden at kunne tilføje Fjenden et knusende Slag, og selv med de allerbedste Vaaben kan intet Dødsstød tilføjes Modstanderen i et saa tyndt befolket Omraade. Ganske vist findes der store mineralrige Omraader i de to Landes nordlige Grænscomraader; men de er saa spredte og saa lidt udbyggede, at de ikke er særlig saarbare, selv om Forbindelseslinierne meget let kan gøres yderst vanskelige, naar lige undtages Luftvejene.

Krigsføring over lange Afstande.

Vil den ene af Parterne tilføje den anden et Dødsstød, er det derfor nødvendigt at gaa til en Krigsføring over Afstande, der langt overgaar, hvad der hidtil er kendt, en Krigsføring, der kræver Vaaben, der endnu kun findes paa Tegne- brædtet. Fremskudte Luftbaser maa bygges, forsynes og forsvares, eventuelle lignende fjendtlige Pladser maa beregnes, og Muligheden for deres Erobring og Udnyttelse maa forudses. Kun hvis der fandtes Flyvemaskiner med en effektiv Rækkevidde, der langt overgik den amerikanske B 29, kunde der være Tale om at flyve saa lange Strækninger over fjendtligt Omraade, at man kunde tilføje Fjenden et knusende Slag. Saadanne Angreb vilde svare til Bombning af Tyskland fra Newfoundland med England i Fjendens Vold.

En mere rimelig Løsning er en styret Atombombe, der bliver baaret over Polar-Omraadet ved Flyvemaskine og derefter udskudt undervejs. En enkelt Atombombes enorme Kostbarhed og den udstrakte Skade, den vilde kunne foraarsage, vilde retfærdiggøre et Selvmordsvaaben eller i hvert Fald en Flyvning uden Mulighed for Tilbagekomst, hvor Flyveren var ansvarlig for Føringen af Vaabnet helt til Maalet. Det vilde kunne sammenlignes med En-Mands-Torpedobaadene.

Fra det nordligste Grønland er der kun 3500 km til Leningrad og 4500 km til Magnetogorsk, den eventyrlige By i Ural, hvor der aarlig fremstilles næsten to Millioner Tons Staal, og hvor der findes en stor kemisk Industri. Hvis Russerne havde Grønland, vilde det meste af Canadas og U. S. A.’s Industri være indenfor 3000 km’s Rækkevidde, medens enhver Slags Trans-Atlantisk Trafik vilde blive truet af Angreb, ligesom mange af det nordlige Europas Hovedstæder ligger indenfor denne Afstand.

Alaska i russiske Hænder vilde true baade Canadas og U. S. A.’s Vestkyst, og det maa ikke glemmes, at Alaska ligger nærmere Rusland end de tætbefolkede Dele af disse Lande. Tilfældigvis vil en fjendtlig Besættelse af Canada sikkert ubrugeliggøre den eneste kendte Forekomst af Uranium i det høje Nord ved Den store Bjørnesø.

Hovedforskellen mellem, hvad man kunde kalde en Polarkrig, og en Verdenskrig vil være, at førstnævnte hovedsagelig vilde blive en Luftkrig. Der vil ikke blive Tale om en Sejr ved et Luftangreb som Forløber for Angreb fra Hære og Flaader. Flaader vil blive brugt til at erobre Øer eller Kystbaser; Hære til at besætte og forsvare dem; men det udstrakte No-man’s- land vil være et Maal, der afhænger af Rækkevidden og Nøjagtigheden af Lufstyrkerne og de styrede Bomber. I dette Om- raade vil der kun findes enkelte isolerede meteorologiske Stationer og en Række Luft-Is-Hjælpestationer, der er udstyret med langtrækkende Helikoptere.

En amerikansk Forfatter har sagt, at saadan som Polarproblemet tegner sig i Dag, ligner det i høj Grad Atombomben, som giver det en vis Realitet: Det findes. Det er fyldt med sensationelle Muligheder; men derover er alt Gætværk.