Hvorfor gøres der her i Landet intet for Civilbefolkningens Beskyttelse mod Luftangreb? Hvad kan — og bør der gøres?
I tidligere Tider var Krigen først og fremmest en Kamp mellem de paagældende Landes Hære, medens Civilbefolkningen, bortset fra dem der befandt sig paa selve Kamppladsen, som saadan slet ikke tog Del i eller var udsat fo r Ødelæggelser fra de kæmpende Hæres Side.
Verdenskrigen har derimod med hele sin kæmpemæssige materielle Indsats bragt Industriens Betydning for Krigens Gennemførelse frem i allerførste Plan og bevirket, at bogstavelig t talt hele Befolkningens Arbejde udkræves til Kampens Gennemførelse. En sam tidig mægtig Udvikling af Flyvevaabnet satte de kæmpende Parter i Stand til at udvide Kampomraadet i en saadan Grad, at faktisk hele Landet — naar Paaskud hertil kunde findes — blev inddraget i Kampomraadet. Den Udvikling af Flyvevaabnet, der har fundet Sted i Verdenskrigen, er i Tiden herefter blevet fortsat, og samtlige betydende Militæ rstater har i de forløbne Aar i betydelig Grad udvidet deres Luftflaader, hvis Størrelser giver et Fingerpeg om dette Vaabens Betydning i en kommende Krig. I 1931 havde nedennævnte Lande følgende Antal Flyvemaskiner:
1 Verdenskrigen benyttede man fra begge Sider Flyvem askiner (Luftskibe) til Nedkastning a f Bomber ikke blot over Steder, som udelukkende eller hovedsagelig var besat a f Modstandernes Hære, men ogsaa over stærkt bebyggede Omraader a f Storbyer (Centrer for Industri og Samkvem), i hvilke den civile Befolkning udgjorde den største Del a f Beboerne. A t det samme vil blive Tilfæ ldet i en Frem tidskrig turde vel desværre være hævet over enhver Tvivl. Ovenstaaende Kendsgerning er sam tidig et nedslaaende Bevis for, hvor lidt Vægt man tør lægge paa internationale Aftaler. Man behøver i den Forbindelse blot at pege paa Deklaration II fra den første Fredskonference i Haag 1899, ved hvilken de kontraherende Magter forpligtede sig til ikke at bruge Pro jektiler, hvis eneste Øjemed er at udbrede kvælende eller giftige Luftarter, og Deklaration 14 i den anden Fredskonferences Slutningsakt a f 18/10 1907, der forbyder Udkastning af Projektiler og Sprængstoffer fra Luftskibe. Endelig bør nævnes 2’ Haagerkonventions Afsnit „Krigsforetagender“, „Artikel 25“ , efter hvilken det er forbudt at angribe eller ved noget som helst Middel bombardere Byer, Landsbyer, Boliger eller Bygninger, der ikke forsvares. Disse Forbud er vel mere end noget andet internationalt Forbud blevet traadt under Fødder af begge de krigsførende Parter under Verdenskrigen.
Eet Lyspunkt, som man ikke maa glemme, er det dog', at Verdenskrigen, selv da den førtes mest forbitret, ikke hos nogen a f Parterne viser et eneste Eksempel paa, at Modstanderne har anvendt Gasgranater under de gensidige Flyverangreb mod Byer og andre stærkt beboede Omraader udenfor Kampzonen.
Dette maa kunne give os Haab om, at det heller ikke vil ske under en frem tidig K rig , men det kan ikke fritage os fo r at træ ffe de fornødne Forberedelser til denne Fares A fvæ rgelse. Bortset herfra udviser Verdenskrigen dog kun mistrøstige Resultater med Hensyn til folkeretslig Beskyttelse a f den civile Befolkning, og man maa derfor højagte „Det internationale Røde K ors“ menneskelige Bestræbelser fo r netop nu ved Hjælp a f fremragende Ju rister fra forskellige Lande at faa klarlagt Spørgsmaalet om, hvorvidt det i Frem tiden vil være m uligt folkeretslig at beskytte Civilbefolkningen udenfor A r tillerikampzonen mod Beskydning. Resultatet a f dets Undersøgelse findes udgivet a f „Intei’- nationale Røde K ors“ i Genève i 1930 under Titlen: „La protection des populations civiles contre les bombardements“ og gaar ud paa, at en saadan Retsbeskyttelse er a f overordentlig tvivlsom Natur, idet alle Juristerne er enige om, at de faa Bestemmelser, der forefindes, i K rigstid vil vise sig lidet virksomme.
Det Internationale Røde Kors har naturligt herefter paa sin Konference i Oktober 1930 udtalt, at det er en bydende Pligt for Røde Kors Landsorganisationer under Opfyldelse af de af de enkelte Regeringer givne Direktiver ut træffe alle hensigtsmæssige Forholdsregler til passivt Forsvar af Civilbefolkningen mod Krigens Farer, hvad enten det drejer sig om den kemiske Krig alene eller om den kemiske Krig i Forbindelse med andre Angrebsmidler; om fornødent skal Organisationen selv udvirke disse Direktiver fra Regeringens Side.
Det maa saaledes erkendes, at de Bestræbelser, der er g jort fo r at opnaa internationale A ftaler om Udeladelse af Luftbombardement, er mislykkedes. Spørgsmaalet om, hvorvidt man under en Nutidskrig har M ulighed .for at betragte en By — f. Eks. København —- som en „aaben“ By maa besvares benægtende. Da der i en tidligere Artikel i Militært Tidsskrift, i Februar 1931, under Mærket E — m. er givet en udtømmende Beskrivelse heraf, er det tilstræ kkeligt at henvise hertil. Det maa ligeledes erkendes, at et Land, der er Medlem af Folkeforbundet, selv om det ingen Krigsm agt har, netop i Følge Forpligtelserne i Folkeforbundspagtens Pkt. 16, vil kunne blive udsat fo r at blive Krigsskueplads, selv om Landet hævder ikke at være i Krig (jfr. ovennævnte Artikel i Februar 1931). Selv om — i saa Tilfæ lde — Angrebet a f Flyvem askiner ikke i første Række tilsig ter at ramme Landets Befolkning, vil denne dog kunne blive udsat fo r store Ulykker, saafrem t den ikke træ ffer de fornødne Foranstaltninger til at afværge disse.
Erkender man nu, at der vil kunne ventes Flyverangreb mod den civile Befolkning, vilde det være mere end letsindigt, om man ikke undersøgte Mulighederne fo r at beskytte denne mod et Luftbombardements Følger og derefter tra f de nødvendige Forberedelser, idet man holdt sig fo r Øje, at den sandsynligste Fare vil vise sig i Form a f Bombardement med Spræng- og Brandbomber, medens Anvendelsen a f Gasbomber maa anses fo r en sekundær Mulighed. E r Forsvar da muligt ? Der gælder fo r Luftkampen som fo r al anden Kamp den Regel, at et nyt Angrebsvaaben straks kalder nye Forsvarsvaaben frem , og at Kampen mellem disse fortsættes, til de er hinanden jævnbyrdige. Da Verdenskrigen sluttede, stod Luftvæ rnsskytset endnu langt tilbage fo r Flyvevaabnet; men i de Aar, der er gaaet siden, er der paa Luftforsvarsom raadet sket en saa rivende Fremgang (moderne Luftvæ rnskanoner med automatisk Sigteindstilling, Lytte- og Pejleapparater, der med stor N øjagtighed kan kontrollere Flyvernes Bevægelse o. s. v.), at de i Øjeblikket kan siges at være hinanden jævnbyrdige, hvis man endda ikke maa indrømme Forsvareren en vis Overlegenhed. Det er endvidere værd at lægge Mærke til, at det er begrænsede Mængder Ammunition, Flyverne kan medføre, og at de maa bevæge sig i stor Højde og med stor Fart af Hensyn til Lu ftforsvarets Jagere og Luftværnskanoner. H e rtil kommer endelig, at Halvdelen a f Overfladen a f en By bestaar a f Gader, Torve, Pladser, Parker, Haver og Vandløb m. v., hvor Bomberne falder uden nævneværdig Virkning; altsammen noget der formindsker Angriberens Virkningsm ulighed. Saafremt Kegeringen derfor o frer blot de nødtørftigste Midler til Byens aktive Lu ftforsvar, vil man — naar man supplerer dette med en Ordning a f det passive Forsvar —- kunne reducere Faren fra Lu ften i en saadan Grad, at den kan henføres under de Ulykker, der kan ramme ethvert Folk, hvad enten det har v illet K rigen eller ikke, men hvis Om fang intet vil have at gøre med de overdrevne Frem stillinger, der fra forskellig Side bydes Befolkningen.
Forberedelsen a f det passive Lu ftforsvar er først og frem mest i Befolkningens egen Interesse, den bør ikke være nogen politisk Kastebold, hvor Udførelsen er afhængig a f et tilfæ ldigt Flertal i Regering eller Kommune; den bør høre med til alm indelig Omsorg fo r Beskyttelse a f Borgernes L iv og Sundhed. Det maa saaledes paahvile de kommunale Myndigheder at beskytte alle Personer og Institutioner med de til deres Raadighed staaende lokale M idler — Politi, Brandvæsen, Hospitalsvæsen, Redningsvæsen o. s. v. — , og det maa paahvile Staten at etablere det fornødne aktive Lu ftforsvar og at støtte Forberedelserne a f det passive Lu ftforsvar. Hvorfor behandler vi herhjemme hele dette Spørgsmaal med, en kynisk Overlegenhed. I de fleste Lande arbejdes der nu ihæ rdigt med Spørgsmaalet om Civilbefolkningens Beskyttelse, og man søger at gøre de civile Myndigheder og Befolkningen interesseret i at træ ffe de fornødne Forberedelser. Selv i et Land som Rusland, der regeres a f A frustningsvenner a f første Klasse, arbejdes der med en Iver og Interesse, og der afholdes Luftbombardementsøvelser a f stort Om fang og hvorfor? Ganske simpelt, fo rdi de Lande, der har deltaget i Verdenskrigen, har set tilstræ kkelige Resultater a f mangelfuld F o rberedelse og derfor ikke ønsker dette gentaget. Det vilde derfor i høj Grad være ønskeligt, om man snarest indenfor de i saa Henseende ansvarlige Myndigheder vilde tage dette Spørgsmaal op. Resultatet vil ellers, naar Faren truer, blive det, som nedennævnte Citat tydeligt giver Udtryk for. „D er erste Zeppelinangriff au f London während des W eltkrieges rie f die wildeste Panik hervor und hatte neben Opfern aus Menschenleben und Sachschaden mehrere tausend Nervenchocks zur Folge. Als sich die Angriffe mehrten kehrte sich die Angst der Bevölkerung in Wut über die Regierung, die es versäumte, rechtzeitig Schutzmasznahmen für die Zivilbevölkerung zu treffen .“ Forinden man gaar over til en Beskrivelse a f de Foranstaltninger, der kan træ ffes, dels a f selve Befolkningen og dels af Myndigheder og Institutioner, vil det være naturligt —- ved en Betragtning a f de Midler, en Angriber v il bringe til Anvendelse — at gøre sig klart, hvilke Farer man vil kunne blive udsat fo r under et Luftbombardement.
Angrebsmidler, der kan tænkes at blive bragt til Anvendelse mod den civile Befolkning i Byerne. Angrebet vil i Reglen blive udført af Flyvemaskiner, der er udrustede med Bomber og Maskingeværer. Bomberne er udelukkende beregnet til Maal mod Jorden, medens Maskingeværerne hovedsagelig skal benyttes mod Fo rsvarerens Jager. Af Bomber viser Verdenskrigen Anvendelse a f Sprængbomber og Brandbomber, men man maa desuden frygte, at en frem tidig Krig ogsaa vil vise Anvendelse af Gas- og Taagebomber.
I. Sprængbomber. Kan enten være Sprængstykkebomber eller Minebomber. a. Sprængstykkebomber: Tyndvæggede, 10— 15 % Sprængladning. V irk e r navnlig mod levende Maal. Vægt ca. 10 kg. Springer øjeblikkelig ved Anslag mod Jorden.
Sprængstykkerne virker dræbende indenfor 30— 40 m, og kan være farlige helt ud til 3— 400 m.
b. Minebomber: Indtil 50 % Sprængladning. V irk e r mod faste Maal, Bygninger o. 1. Vægt fra 50— 1000 kg., ja endog helt op til henved 2 ts. Springer fø rst nogle Brøkdele a f et Sekund efter Anslaget, saaledes at de f. Eks. kan slaa igennem en Tagkonstruktion inden Sprængningen. Tragtdannelsen ved en 100 kg Bombe: ca. 6 m i Bredden, iy 2 m i Dybden. Tragtdannelse ved en 300 kg Bombe: ca. 10 m i Bredden, 3 m i Dybden.
Man regner normalt med 1 kg Sprængstof pr. m2 a f et Hus Grundflade fo r at bringe Huset til Sammenstyrtning, saafrem t Sprængladningen eksploderer i Stuetagen. Finder Sprængningen Sted i de øvre Etager, hvilket ofte vil være Tilfældet, bliver Virkningen naturligvis mindre voldsom. En Bombe paa 500— 1000 kg vil kunne bringe et 4 Etages Hus til Sammenstyrtning; men selv de mindre Bomber paa 50 — 100 kg vil kunne ødelægge store Dele a f Husets øvre Etager. Ved Siden a f Sprængvirkningen vil Minebomben ogsaa ofte virke som Brandbombe, idet den ved Sprængningen frembragte hede Gas v il kunne antænde Træ konstruktioner m. m. Endelig vil en Minebombe, naar den springer i et Hus, kunne komme til at virke som Gasbombe, idet der almindeligvis ved Sprængningen udvikles visse meget giftige Lu ftarter, særlig Kulilte, der indesluttet i lukkede Rum, vil kunne virke hurtig t dræbende.
II. Branbomber. Vægt 1— 5 kg, ringe Gennemslagskraft, indeholder Fosgen eller Termit.
Fosfor kan slukkes med Vand tilsa t med 5% Kobbersulfat, hvorved Fosfordelene uskadeliggøres. Selve Fosforet er giftig t og frem bringer ved Berøring med Huden Brandsaar.
Termit stiger ved Forbræ nding til en Temperatur op til 3000* Celsius. A fkøling — umulig. Bekæmpes bedst ved Isolering ved en daarlig V a rmeleder som f. Eks. Sand.
Paa Grund a f Bombens ringe Vægt kan Flyvemaskinerne medføre mange a f dem og v il derfor være i Stand til in den fo r et kort Tidsrum at foraarsage mange Ildebrande paa forskellige Steder.
III. Gasbomber. Vægt ind til 1000 kg. Kendelig ved det svage Knald og den ringe Tragtdannelse. Indeholder fra 50— 70 % Giftgas + en Sprængladning. Angaaende de forskellige Giftgasser henvises til Gasreglementet.
Ved Sprængningen a f en Gasbombe med l-cvælende (flygtige) Gasarter vil der almindeligvis danne sig en Gassky, hvis Begyndelsesrum fang naturligvis vil afhænge a f Bombens Størrelse. Det synes, som om man kan regne med, at der pr. Lite r a f G iftsto ffet vil kunne udvikles om kring 500 m3 Giftgas umiddelbart efter Sprængningen. Dette vil sige, at der a f en 100 kg Gasbombe skulde kunne udvikles en Gassky paa ca. 25,000 m3.
Springer Gasbomben paa Gaden eller en aaben Plads, vil Gasskyen a f Vinden føres et Stykke, der maa antages at kunne blive flere Hundrede Meter, fø r den er saa stærkt fortyndet, at den kan betragtes som uskadelig. Med de E rfa rin g e r fo r Øje, som i M aj 1928 blev g jort i Hamborg, da en Beholder med Fosgen sprængtes, synes det im idlertid at kunne fastslaas, at Gassen fra en selv meget stor Gasbombe kun vil forvolde relativt ringe Skade og kræve et i Forhold til Befolkningstætheden ringe An tal Ofre. Om denne Ulykke skriver Direktøren fo r Skt. Georgs Hospitalet i Hamborg, Professor Hegler (Deutsche medizinische Wochenschrift, N r. 37 1928), at der ialt blev behandlet 300 Gassyge; a f disse døde 10, d. v. s. 3,3 pCt. De øvrige 290, altsaa 96,7 pCt. , blev i Løbet a f kort Tid fuldstændigt helbredede. Ved denne Lejlighed strømmede den kæmpemæssige Mængde a f 8,500 kg Fosgen ud og ramte en fuldstændig uforberedt Befolkning.
Ved Sprængning a f en Gasbombe med ætsende (varige) Gasarter v il G iftsto ffet blive spredt over en Flade, hvis Størrelse omtrent vil kunne sættes til 50 m2 pr. Lite r G iftsto findhold. Fo r en 100 kg Bombe maa Arealet formodes at blive ca. 2500 m2. Springer en saadan Bombe i et Hus, vil den naturligvis, ligesom Bomben med kvælende Gas, kunne gøre en betydelig Skade. Virkningen v il dog ogsaa i dette Tilfæ lde blive stærkt lokaliseret, dersom Bomben ikke sam tidig er forsynet med en forholdsvis stor Sprængladning, som vil foi’maa at ødelægge det trufne Hus i videre Udstrækning. Falder Bomben paa Gaden eller paa en aaben Plads, v il den ganske vist give Anledning til, at der fra det under Sprængningen spredte G iftsto f udvikles Gas; da Fordampningen im idlertid foregaar langsomt, vil den udviklede Gassky ikke være tilnærmelsesvis saa fa rlig som den ved de kvælende Gasarter udviklede Gassky. Virkningen a f saadanne Bomber maa derfor antages at blive ret lokal.
Udsprøjtning af Giftgas.
Giftgasserne kan ogsaa spredes fra Flyvemaskine i Form a f Regn, idet der fra Maskinen under Flyvningen udsprøjtes G iftsto f a f en Beholder.
Denne Fremgangsmaade kan kun benyttes, dersom Flyvemaskinerne gaar ganske lavt, idet eller en meget betydelig Del af Giftstoffet vil fordampe under Faldet. Metoden anvendes bedst ved ætsende Gasarter. Det vil let indses, at denne Form særlig egner sig til Forgiftning af Drikkevandsforsyninger, saafremt der ikke er truffet særlige Foranstaltninger til disses Beskyttelse.
Erfaringerne fra Verdenskrigen gaar ud paa, at enkelte og spredte Gasgranater kun vil give en tilfæ ldig og ret ringe Virkning. Betingelsen for, at Giften skal give betydelig Virkning, er, at der indenfor et snævert Omraade og indenfor kort Tid frem bringes en stor, samlet og tæt Gassky. Her ligger en Opgave fo r det aktive Lu ftforsvar i at vanskeliggøre dette fo r Angriberen.
IV. Taagehomber.
Smaa Bomber a f let Materiale, fyld t med taagedannende Stoffer. Fo rm aal: at blænde Luftværnsvaabnene og derved besværliggøre disse Bekæmpelsen a f de angribende Bombardementsmaskiner.
Dagbombardementsmaskinerne.
4— 500 HK . Stigehøjde med fuld Last ind til 51/2 km.
God Manøvredygtighed.
Hastighed ind til 200 km i Timen.
Marchfart 180 km i Timen.
Aktionsradius 200 km med 800 kg Bombelast.
Aktionsradius 300 km med 150 kg Bombelast.
Angriber samlet i Eskadriller paa ind til 10 Maskiner.
Natbombardementsmaskinerne.
300— 1000 HK .
Mindre Stigeevne (31/2 km med fuld Last) og Manøvredygtighed.
Hastighed 150 km i Timen.
M arch fart 130 km i Timen.
Aktionsradius 200 km med 1500 kg Bombelast.
Aktionsradius 450 km med 500 kg Bombelast.
De ankommer ofte enkeltvis f. Eks. med 3— 10 Minutters Mellemrum.
Adskillige a f de store civile Trafikflyvem askiner egner sig til og vil sikkert blive omdannet til Natbombardementsmaskiner.
flom det ses, maa man være forberedt paa, at et Luftbom bardement vil kræve O fre blandt den civile Befolkning, og at det sillige vil medføre betydelige materielle Ødelæggelser. Virkningen a f Spræng- og Brandbomberne vil gennemgaaende have langt alvorligere Karakter end Virkningerne a f Gasbomberne. Dette skyldes dels den voldsomme materielle Ødelæggelse, der maa ventes ogsaa at kræve mange Menneskeliv, saafrem t Befolkningen ikke er instrueret om, hvorledes den skal forholde sig, dels at Virkningen a f Sprængbomberne — ligesom Brandbomberne — har en blivende Karakter, medens Giftgassens Virkninger er mere forbigaaende og ligeledes mere afhængig a f Vind og Ve jr, og dels den Omstændighed, at Sprængbomberne ofte vil foraarsage Ildebrande, der kan true store Kvarterer, saafrem t modgaaende Forberedelser ikke er trufne, og endelig er det vanskeligere at beskytte den enkelte mod Sprængbombens Virkninger.
Hvad skal Forsvareren dag fire?
Skal han uden at kny give sig selv, sin Hustru og sine Børn til P ris fo r en hellig Overbevisning i Haab om, at dette hans O ffer i en fje rn Frem tid vil skabe Fred paa Jord? Nogle vil m uligvis mene dette, men kommer Farens Stund, kunde det dog maaske hænde, at disse ideelt indstillede Mennesker fo r sent vil erkende deres Fejlsyn. Det er uomgængeligt nødvendigt i dette Spørgsmaal uafhængig a f forskellige politiske Anskuelser at se, hvad der kan gøres fo r at hindre den Nød og de Ulykker, som vil kunne opstaa ved et Angreb fra Luften mod en tæt befolket By. Luftforsvaret bestaar dels a f et aktivt Lu ftforsvar, dels a f et passivt Lu ftforsvar. Det aktive Lu ftforsvar — der ligger udenfor denne A r tikels Ramme — er uundværligt fo r Gennemførelsen a f det passive Lu ftforsvar, der jo netop skal supplere det aktive. Det er nødvendigt straks at slaa fast, at den efterfølgende Redegørelse fo r det passive Lu ftforsvar —- der spænder over saa vidt forskellige Omraader — kun kan angive visse Hovedlinie r uden i nogen Maade at komme ind paa detaillerede Anvisninger eller Instruktioner.
Det passive Luftforsvar omfatter i store Træk følgende:
1. Ordning af Alarmeringstjenesten.
2. Organisation af Redningsmandskab.
3. Ordning af Brandvæsenet.
4. — af Polititjenesten.
5. — af Sanitetstjenesten.
6. — af Desinfektionstjenesten.
7. Udførelse af Rydningsarbejder.
8. Ordning af Gasbeskyttelsestjenesten.
9. — af Oplysningstjenesten.
10. Sløringsarbejder.
11. Lovgivning m. v.
Da det er a f største Betydning at blive klar over, hvad den enkelte Borger selv bør gøre til sin egen Sikkerhed i Tilfælde a f Flyverangreb, og hvad der fra det offentliges Side vil blive gjort, vil den nærmere Redegørelse fo r de ovenfor nævnte 11 Punkter blive holdt indenfor disse 2 Hovedgrupper.
I. Hvad bør den enkelte Borger (Husejer) gøre ? Den Del a f Befolkningen, som har Mulighed derfor (V illa er uden fo r Byen m. v.), bør opfordres til straks ved K rigsudbrud at søge uden fo r Byen (Omraadet). Der maa gøres alt fo r at faa saa mange bort som muligt. Rømningen maa eventuelt organiseres, idet B il eller Tog til Transport maa stilles til Raadighed a f Myndighederne. Eventuelt Tilsyn med tomme Lejligheder maa organiseres a f Myndighederne (Nattevagt).
Da Alarm eringen saa vidt m uligt vil blive foretaget i god Tid, og da Panik under faretruende Omstændigheder vil kunne medføre Katastrofe, maa enhver fø rst og fremmest bestræbe sig fo r at handle roligt op, med Overlæg. Enhver maa sætte sig nøje ind i de a f Myndighederne givne Bestemmelser fo r Forhold ved Luftangreb.
Ingen maa — uden Grund — opholde sig udendørs under Bombardementet a f Hensyn til Faren fo r Sprængbomberne. A f samme Grund maa man ikke staa udækket ved Døre og Vinduer, der vender ud mod Gade eller Gaard, men søge mest mulig Dækning bag Væggene i Huset.
Indret i hvert lus et gastæt Rum, hvis det er m uligt dog helst 2, nemlig eet i øverste Etage, hvor Krigsgas (der er tungere end Luften) vanskelig trænger op, og eet i Kælderen, der yder størst Beskyttelse mod Spræng- og Brandbomber. H vis Rummet i Kælderen kan lukkes, saa det er helt gastæt, maa dette foretrækkes, saa længe Angrebet varer, da der under dette ofte anvendes baade Spræng- og Gasbomber. Ved Indretningen a f et gastæt Opholdsrum i Kælderen kan eksempelvis foretages følgende :
— forstærke Loftet med A fstivere og Sandsække, saafrem t det ikke allerede er forsynet med et solidt Betonloft.
— forsyne Rummet med en 2’ Udgang. Som Sikkerhed (Fo rmindskelse a f Faren) fo r Indespærring.
— anbringe tætsluttende Skodder over Lyskasser eller over (for) Kældervinduer, idet Ruderne — selv ved Sprængbombers Eksplosion i nogen Afstand derfra — ofte er udsat for at blive knust.
— saafremt sidstnævnte Foranstaltning ikke er gennemført, maa der være truffet de nødvendige Forberedelser til at kunne blænde Vinduerne.
— tætte alle Aabninger i Vinduer og Døre m. v. ved Hjælp af Filt, Klæde, Jute o. 1. Eventuelt kan man anbringe Dobbeltdøre eller Dobbeltforhæng, eller forsyne Døraabningen med et gastæt Forhæng (Træramme med paasat Gastæppe).
— søge for Ventilation.
— anskaffe Gasmasker, hvis det er muligt.
— forberede Klæde, der — i Mangel af Gasmaske — kan svøbes om Hovedet til Beskyttelse af Øjne, Næse og Mund.
— forberede gastæt Tøj, — Olie- eller Gummistof — til at svøbe om Fødevarer.
— skaffe en lille Beholdning af Klorkalk (Sprit eller Petroleum).
— sørge for, at det fornødne Ildslukningsmateriel, — Haandsprøjter, Slangemateriel — er i Orden og ved Haanden.
— sørge for Vand i Kar, Tønder m. v.
— sørge for at have en mindre Beholdning af Sand til Slukning (Begrænsning) af Ild efter Brandbomber.
II. Hvad bør der gøres fra det offentliges Side?
Neden fo r skal nu — i store Træk — redegøres fo r de Fællesforanstaltninger a f rent passiv A rt, som bør træ ffes dels allerede i Fredstid, dels saa snart K rig synes at ligge inden for Mulighedernes Grænse, og endelig efter at Landet er inddraget i K rig .
Alarmeringen m. v. Alarm eringen er det første og vigtigste Led i Beskyttelsen. Saa tidlig t som m uligt maa enhver averteres om, at Faren nærmer sig. Selve Efterretningstjenesten (U d stilling a f Observationsposter (Lytteposter) ved Kysterne og paa Land uden fo r selve Objektet) henhører form entlig under det aktive Lu ftforsvar, der i Fredstid maa rekognoscere Standpladser, udpege og uddanne Folk og sørge fo r Tilvejebringelsen a f det fornødne M ateriel til Brug fo r Posterne. Alarmeringen i Byen kan foretages ved Sirener, Raketter (Knaldsignaler o. 1.)*). Stederne for Alarmeringsposterne maa ligeledes være rekognoscerede, og det fornødne Materiel maa forefindes allerede i Fredstid. Forberedelser til Supplering a f Telefonnettet til Brug fo r Alarm eringstjenesten maa være trufne. Politi, Brandvæsen m. v. maa saaledes have direkte Ledninger til Hovedalarmeringscentralen i Byen, ligesom Gas-, Elektricitets- og Vandværker samt livsvigtige Industrivirksomheder maa kunne alarmeres direkte.
Rednin gsmandskabet.
Da man maa regne med, at der under et Bombardement vil forefalde delvis eller fuldstændig Sammenstyrtning a f Huse, der træ ffes a f Sprængbomber, saaledes at indespærrede maa befries og Sikring mod yderligere Nedstyrtninger træ ffes, vil det være nødvendigt, at der organiseres et sæ rligt Korps a f Redningsmandskab, der iøvrig t i mange Tilfæ lde vil komme til at arbejde i snæver Tilknytning til Brandvæsenet. Stammen til et saadant Redningskorps eksisterer allerede her i Landet i Zonebrandvæsenet; men det vil naturligvis her — som paa mange andre a f de senere omtalte Omraader — være nødvendigt, at dette Korps forøges — særlig i København, saavel med Hensyn til Personel som til Materiel, dersom det skal være i Stand til at løse de mangfoldige og store Opgaver, der vil tilfalde det. Det vil derfor være nødvendigt, at der allerede i Fredstid paa Grundlag a f Samraad mellem dette Korps og de ansvarlige Myndigheder udpeges og uddannes det fornødne Hjælpemandskab, og at der gøres Udvej fo r Tilvejebringelsen a f en passende Mængde Redningsmateriel (Værktøj).
Brandvæsenet.
„G elingt es, in einer Stadt mehrere Brandherde zu erzeugen, als durch die vorhandene Feuerwehr gelöscht werden können, dann sind die Keime zu Katastrophen gelegt“ . Der er naturligvis en Mulighed for, at det eksisterende Brandvæsen vil kunne deltage i Redningsarbejdet. Det er im idlertid sandsynligt, at der under et Bombardement vil opstaa saa mange Ildebrande paa forskellige Steder i Byen, at Brandvæsenet vil faa nok at gøre med Slukningsarbejdet, dersom det overhovedet tør forudsættes, at det med det eksisterende Materiel og sit almindelige Personel vil kunne løse alle de fo re faldende Slukningsopgaver. Brandvæsenet maa allerede under Fredsforhold forberede sig paa de Opgaver, der vil komme til at foreligge under et Luftbombardement, ved at skaffe sig:
— nøje Kendskab til de sandsynligste Angrebsobjekter,
— en nøje Opgørelse a f de brandfarligste Punkter (Omraader) og
— Kendskab til Spræng- og Gasbombernes Indretning og Virkning , i Særdeleshed et nøje Kendskab til Brandbombernes særlige Egenskaber, specielt hvorledes de ved disse Bomber anstiftede Ildebrande bedst slukkes (begrænses). Sidst og ikke mindst maa hele Organisationen af Brandvæsenet være forberedt.
Fredsbrandvæsenets Organisation er baseret paa en Koncentration a f Personel og M ateriel og støtter sig til sit hurtigvirkende Efterretningssystem og til sin store Bevægelighed. Ved Luftangreb maa man im idlertid forudsætte et meget stort An tal Ildebrande, maaske sam tidig inden fo r mange a f Distrikterne i Byen. Man maa derfor — som fo r øvrigt ved mange a f det passive Lu ftforsvars Tjenestegrene — forlade Koncentrationen og gaa over til en vidtstrakt Decentralisation a f Personel og Materiel, idet hurtig Hjælp her er dobbelt Hjælp. Det vil derfor være nødvendigt, at der paa Grundlag af Forhandlinger mellem Brandvæsenet og de ansvarlige Myndigheder allerede i Fredstid udpeges og uddannes Hjælpemandskab til Slukningstjenesten, samt at der træffes Aftale om Bevarelse af ældre, udrangeret Sprøjte- og Stigemateriel, eventuelt om. Frem stilling a f nyt Materiel under faretruende Forhold.
Politi.
Da det kan forventes, at der under et Luftbombardement vil kunne opstaa stedvis Panik, enkelte Steder m uligvis U rolig heder, ligesom Forbrydere sikkert ikke vil lade den kærkomne Lejlighed, som Forvirringen under et Bombardement utvivlsomt vil give dem, gaa fra sig, og da endelig A fspæ rringsarbejderne i betydelig Grad vil blive forøgede, er det nødvendigt i Fredstid at træ ffe Forberedelser til Organisation a f hele Polititjenesten, der maa decentraliseres, ligesom Udpegning og Uddannelse a f Hjælpemandskab maa være foretaget. Det vil derfor antagelig for Politiets Vedkommende være nødvendigt allerede i Fredstid at udpege og uddanne Hjælpemandskab, bl. a. til Brug ved Afspærringer, ved Ildebrande, Rydningsarbejder o. l.
Sanitetstjenesten.
„Ärtzte m it Sanitätspersonei müssen in der Erkennung und Behandlung von Gasvergifteten ausgebildet werden. In weitestem Um fange sind allgemeinverständliche M erkblätter zu diesem Zwecke zu verteilen. Wünschenswert ist eine Unterweisung der studierenden M ediziner und Chemiker schon auf Hochschule über die W irkung der Kampfgase und die Methoden ihren Behandlung“ . Da der under et Bombardement maa forudsættes at blive en Del Mennesker saarede, eventuelt gasforgiftede eller dræbte, vil Gennemførelsen a f Sanitetstjenesten kræve en stærk Forøgelse a f Personel og Materiel. Det er derfor nødvendigt — allerede i Fredstid — at de ansvarlige Myndigheder eventuelt i Forbindelse med Røde Kors træ ffe de nødvendige Forberedelser, der f. Eks. bør omfatte:
— Tilvejebringelse og Uddannelse eller Udpegning af det fo rnødne Hjælpepersonale.
— Fortegnelse over Hospitaler, Kliniker, Badeanstalter og industrielle Anlæg, hvor eventuelt gassyge kan behandles.
Sygetransportstationer (-materiel) — herunder eventuelt gastætte Ambulancevogne.
Organisation og Udrustning a f Gasrensningskommandoer. Tilvejebringelse a f Forbindssager — Medicin m. m.
Desinfektionstjenesten.
Da en Del af de Giftstoffer, der kan ventes benyttede, er langsomt fordampende, vil det være nødvendigt at træ ffe Fo ranstaltninger til deres Fjernelse eller Uskadeliggørelse. Desinfektionstjenesten maa derfor være forberedt allerede i Fredstid fo r at kunne træde i Virksomhed med kort Varsel. Det vil form entlig være naturlig t at henlægge det herhenhørende Arbejde under Vej- og Vandvæsenet, der bl. a. raader over et betydeligt Antal Vandvogne, der kan benyttes til Rensning a f Gaderne fo r Sennepsgas. Ogsaa fo r Desinfektionstjenestens Vedkommende vil det saaledes være nødvendigt, at der i Fredstid plejes Forhandlinger mellem Vej- og Vandvæsenet og de ansvarlige Myndigheder, saa at man kommer paa det rene med, hvorledes Sagen skal gribes an; men det vil desuden være nødvendigt, at der sikres Tilstedeværelsen i større Mængder a f visse Stoffer som K lo rkalk o. L, der virker neutraliserende paa de vigtigste a f de G iftstoffer, som kan ventes benyttede.
Rydningsarbejder.
Det vil være nødvendigt at foretage Oprydning af sammenstyrtede Huse og Istandsættelse af opbrudte Gader m. m. i Perioderne mellem Bombardementerne. Hertil vil der behøves en betydelig Stab af Arbejdsmandskab, der antagelig vil kunne tilvejebringes ad Frivillighedens Vej efter Fredsbruddet. Det vil derfor være ønskeligt til Brug for disse Arbejdsstyrker allerede i Fredstid at sikre sig Tilstedeværelsen af Værktøj, Redskaber og Køretøjer. Det er muligt, at man ogsaa paa dette Omraade tør regne med Vej- og Vandvæsenets Hjælp.
Gasbeskyttelsestjenesten.
a. Gassikre Beskyttelsesrum.
— Offentlige Beskyttelsesrum i de forskellige Bykvarterer maa indrettes (her tillige Medicin, Forbindsstoffer og Desinfektionsm idler), saaledes at de Personer, der færdes paa Gaden og som ikke kan naa hjem, og de, der ikke har Beskyttelsesrum, kan søge derhen. I Rummene bør anbringes maskin- eller haanddrevne Pumper, saa de kan gennemstrømmes a f Lu ft, der efter at have passeret et F ilte r eller Beholder(e) fyldte med absorberende Stoffer, er befriet for Gas.
— Særlige Beskyttelsesrum maa tilvejebringes fo r Byens Poster (Alarm eringsposter — Observationsposter).
Jernbanefolk,
Elektricitets-, Gas- og Vandværksfolk,
Telefonfolk,
Brandmænd,
Sanitetspersonale,
Disse Rum kan ikke ret vel tænkes indrettet i Fredstid, men der maa foretages en Undersøgelse af, hvilke Bygninger der egner sig sæ rlig til at blive indrettede hertil, og der maa allerede i Fredstid foreligge fuld t udarbejdede Planer til Rummenes Indretning. Det vil antagelig være rigtigst, at denne Side a f Sagen henlægges under Kommunens Bygningstilsyn. Der maa altsaa ogsaa mellem Bygningstilsyn og de ansvarlige Myndigheder forhandles i Fredstid, fo r at det størst mulige Antal gassikre Rum kan tages i Brug saa hurtigt som muligt, naar det bliver nødvendigt at indrette dem.
Gasmasker m. v. Det er absolut nødvendigt, at der anskaffes Gasmasker (gastæt Tøj) til alt det Personale, der skal arbejde under og umiddelbart efter Luftangreb — f. Eks. Poster, Politi, Brandvæsen, Sanitetsvæsen, Jernbane-, E le k tricitets-, Gas-, Vandværks- og Maskinfolk. Det vil desuden være ønskeligt at faa saa mange Gasmasker til private som muligt, eventuelt maatte Staten træde hjælpende til. At tænke paa — under Fredsforhold — at forsyne enhver med Gasmaske er sikkert uigennem førligt og heller ik ke paakrævet, naar man har Beskyttelsesrum. V il det end være vanskeligt i Fredstid at faa M idler til at anskaffe Gasmasker, maa det forudses, at de første Granater v il faa Befolkningen til i stort Antal at fremsætte Ønske om at kunne købe dem. Der maa derfor være forberedt Fabrikker, der kan gaa over til Gasmaskefabrikation, ligesom de fornødne Raam aterialer bør være til Stede i Landet.
Der maa oprettes Kursus til Uddannelse a f Instruktører i Gasmaskens Brug — ligesom en Undervisning i Skolerne (paa Universitetet) vilde være meget ønskelig. Det vilde derfor være ønskeligt, om der ved Forhandlinger mellem de ansvarlige Myndigheder og Hæren (GaskommissiQnen) allerede i Fredstid anskaffes eller træffes Forberedelser til Anskaffelse a f de fornødne Gasbeskyttelsesmidler.
Oplysningstjeneste.
„Das Allernotwendigste aber — und ich betone das als die Hauptsache — ist die Au fklärung des Volkes über die ihm drohende Gefahr und über das, was sie selbst tun kann und muss, die Au fklärung aber auch über das, was sie von der Regierung und der Verwaltung erwarten darf.“ Da det er a f største Betydning, at Befolkningen er nøje kendt med de Farer, der truer ved et Luftbombardement, og de Foranstaltninger, der kan træ ffes fo r at forringe disse Farer og mindske Ulykkernes Omfang, maa der foretages et systematisk Oplysningsarbejde, der maa være ubetinget sagligt og blottet fo r enhver politisk Tendens, da det i modsat Fald vil kunne skade Befolkningen ved at fremkalde Nervøsitet og Panikstem ning. Denne Oplysningstjeneste kan eksempelvis omfatte:
I Fredstid:
1. Oprettelse af Kursus til Uddannelse a f de fornødne Instruktører i Gasbeskyttelsestjeneste m. v.
2. Undervisning i Skoler om Luftforsvar og Gasmaskens Brug.
3. Udsendelse af Piecer om Luftforsvar og Gasmaskens Brug.
4. Periodiske Pressemeddelelser.
5. Foredrag i Radio om Angrebs- og Forsvarsm idler samt om Forhold ved Luftangreb.
6. Udstillinger med Fremstilling af Luftforsvarets Virksom hed.
7. Opslag af Plakater af manende og arbejdsvækkende Indhold.
8. Afholdelse af Øvelser.
Ved Krig:
— Kortfattet Vejledning om Forhold ved Luftangreb (uddeles til hvert Hus),
— Opslag med Bekendtgørelse af : Steder og Telefonnumre for:
Brandstationer,
Politistationer,
Beskyttelsesrum,
Lægevagtstationer,
Ambulancer,
Lazaretter (Gaslazaretter),
Materieldepoter og
Udsalg for Gasbeskyttelsesmidler,
Alm indelige Ordensbestemmelser,
Bestemmelser for „Forhold ved Alarmering“ .
Sikringsarbejder.
For at vanskeliggøre det fo r Angriberens Flyvere at ramme bestemte Objekter, hvis Ødelæggelse vilde skaffe Forsvareren særlige Vanskeligheder, kan man i passende Udstrækning tilsløre disse Maal. Dette kan gøres paa forskellig Maade, enten ved A nb rin gelse a f Skinanlæg eller Lysobjekter, der kan vildlede ham eller ved at lægge Røg over et større Areal. Til Sløring maa ogsaa henregnes Dæmpning eller Slukning a f Lys om Natten og Slukning a f alt Lys under et Angreb. Det bliver de ansvarlige Myndigheders Opgave at forberede samtlige herhenhørende Arbejder. En Del a f disse, særlig Røgsløringen løses maaske bedst gennem det aktive Luftforsvar.
Lovgivning, Vedtægter m. v.
De lovgivende Myndigheder griber ind paa saa saa godt som alle Omraader, og der ses derfor ingen Grund til, at de da ikke ogsaa kunne træ ffe Bestemmelse for, hvorledes Befolkningen eller Dele a f denne skal forholde sig, fo r at Samfundet kan møde saa vel beskyttet som m uligt over fo r et Luftangreb. Det er naturligvis aldrig heldigt, at der ved Lovgivning gribes ind mod et enkelt Erhvervs- eller Samfundslags Handlefrihed, og Lovgivningen paa dette Omraade, der jo navnlig vil komme til at dreje sig om Husenes Indretning, maa derfor optræde med rim elig Hensyntagen til Husejerne. Man maa — om m uligt — tilstræbe at bringe Beskyttelseskravene i Overensstemmelse med de Krav, man a f sanitære og andre Grunde allerede bør stille i Fredstid, til moderne Byggesæt. Det vil naturligvis føre fo r vidt i Detailler at komme ind paa hele dette Spørgsmaal, men enkelte Omraader skal dog nævnes, f . E k s .:
Formindske Bebyggelsestætheden ved at anlægge brede Gader, lave Huse, smaa Huskarréer, mange frie Pladser, P a rker o. s. v. Da ovennævnte Foranstaltning tillige har sundhedsmæssige og socialpolitiske Fordele, vil der sikkert kunne naas noget i den Retning (Forstadsbebyggelsen i København). Undgaa brændbare Materialer ved Nybygninger. Undgaa at opbygge Huse af Mursten, der efter Erfaringerne fra Verdenskrigen har vist sig sæ rlig tilbøjelige til at styrte sammen, naar de blev udsat fo r Eksplosion fra en Bombe, og gaa over til Staalkonstruktioner eller Bygningskonstruktioner, ved hvilke Skelettet dannes a f armeret Beton. Det er fo røvrig t meget, der tyder paa, at Udviklingen netop gaar i den Retning („Vesterport“ m. v.). Indret alle Kælderlofter i Nybygninger a f tilstræ kkeligt svært armeret Beton, samt forsyn Kældrene med forskellige A n ordninger, der kan beskytte mod Gassens lndtrængelse (fin des paabudt ved Lov forskellige Steder i Udlandet). Paabyd Indretning a f Ventilationsanlæg. Paabyd Tilstedeværelsen a f Ildslukningsapparater i ethvert Hus. Paa hele dette Omraade kunde der sikkert frembringes et frugtbringende Samarbejde mellem de ansvarlige Myndigheder og Byplanslaboratoriet.
I det forangaaende er nu kort om talt de Omraader a f det passive Lu ftforsvar, inden fo r hvilke de forskellige Myndigheder vil være i Stand til hver fo r sig at gøre sit til at formindske Faren ved et Luftbombardement, men det vilde maaske sam tidig være paa sin Plads nøje at præcisere, at denne Fare i endnu højere Grad vil formindskes, naar man foruden de rent passive Foranstaltninger tillige træ ffer saa grundige aktive Fo rsvarsforanstaltninger som muligt. Det skal derfor understreges, at man ved at true de angribende Flyvere ved Hjælp a f Jagere og Luftværnsskyts samt eventuelt ved Ballonspærringer vil tvinge ham til at optræde med en vis Forsigtighed. Saa snart han føler sin egen Sikkerhed truet, vil hans Opmærksomhed i nogen Grad afledes fra Opgavens Løsning, hvilket vil medføre, at Bomberne kastes mere spredte og mindre nøjagtigt, saafremt et bestemt Objekt skal træffes. Endelig vil en ikke ringe Del a f de angribende Flyvere kunne afvises, før de naar ud over Byen, saafremt de aktive Forsvarsmidler er tilstrækkelig virksomme.
I mange Stater er der allerede udført et maalbevidst og alvorlig t Arbejde fo r at beskytte Civilbefolkningen imod Bombardementsfaren. Det maa sikkert indrømmes, at vi herhjemme har erkendt, hvilke Farer der truer Befolkningen, men der mangler Forstaaelse a f Nødvendigheden a f at træ ffe de fornødne Foranstaltninger, og der mangler V ilje til at bringe dem til Udførelse. Det maa inderligt haabes, at Forstaaelsen snart maa blive vakt, og at alle maa erkende, at en væsentlig Del a f Farerne vil kunne afvendes, naar blot der tages rig tig fa t og begyndes i god Tid, d. v. s. i Fredstid. Begynder man først, naar Faren hænger over Hovedet, bliver det fo r sent. Befolkningen maa da tage de sørgelige F ø lger a f de ansvarlige Myndigheder Forsømmelighed.
Hvem er da de ansvarlige Myndigheder? Den i 1922 under K rigsm inisteriet nedsatte Gaskommission, hvis Opgave udelukkende var at forberede Hærens Gasbeskyttelse, kan selvsagt ifølge sin Sammensætning ikke tillige løse den langt mere omfattende Opgave, der her foreligger. En „Kommission vedrørende Civilbefolkningens Beskyttelse i Tilfælde a f Luftangreb“, d. v. s. en Kommission a f lignende Art som den blandede Kommission, hvis Oprettelse „Det internationale Røde K ors“ i 1928 har tilraadet for hvert Lands Vedkommende, eksisterer ikke herhjemme.*). En Kommission af den Art vil naturligvis kunne faa stor Betydning ved Undersøgelsen og Forberedelsen a f de Foranstaltninger, der maa træ ffes, samt ved at stille Forslag til Beskyttelsesforanstaltninger. Den bør derfor snarest oprettes. Det er im idlertid ikke tilstræ kkeligt, at der oprettes en Kommission, først og fremmest fo rdi den ikke har nogen Myndighed til at føre sine egne Forslag ud i Livet. Fo r straks at faa Sagen i det rette Spor, vil det sikkert være det rigtigste, dels at Staten, d. v. s. Regeringen tager Initiativet ved rent adm inistrativt at lægge hele Spørgsmaalet om Civilbefolkningens Beskyttelse mod Luftbombardement ind under et a f de civile M inisterier, dels at Ansvaret fo r Forberedelserne inden fo r de enkelte Kommuner paalægges Kommunalbestyrelserne, Da der nødvendigvis under K rigsforhold maa bestaa en vis Vekselvirkning mellem de civile og militære Myndigheder, og da de militæ re Myndigheder med Hensyn til flere a f de forefaldende Spørgsmaal maa forudsættes at sidde inde med de Erfaringer, som bør komme den civile Beskyttelse til Gode, vil det være nødvendigt, at forskellige a f Hærens Myndigheder er repræsenteret i Kommissionen. Denne vil saaledes blive et stærkt paakrævet Bindeled mellem det aktive Lu ftforsvar og det passive Lu ftforsvar, der i Hovedstaden maa ledes a f de civile Myndigheder. Skulde man sluttelig tale om, i hvilken Rækkefølge de fo rannævnte Beskyttelsesforanstaltninger skal iværksættes, maa en nøgtern Betragtning sætte de Foranstaltninger, der tilsig ter en B y’s og dens Befolknings Beskyttelse mod Spræng- og Brandgranaters Virkning i første Række. Denne Betragtning bør ikke føre til en Forsømmelse a f Beskyttelsesforanstaltninger mod en m ulig Gasfare, men frem sættes kun fo r at danne en Modvægt mod den fejlagtige Opfattelse, at Gassen rummer den altopvejende Fare, der kun kan a fværges, saafrem t ethvert Menneske, fra Olding til Spædbarn og ethvert Nyttedyr udrustes med Gasmaske.
x+y.
*) Det skal i denne Forbindesle oplyses, at der i Sverige allerede har været nedsat en Kommission, eller rettere to, hvis Opgaver har været at undersøge hele Luftforsvarsspørgsm aalet, det aktive saavel som det passive. Disse Kommissioner har i December 1931 afgivet en meget detailleret Beretning om de Foranstaltninger, aer bør foretages, herunder en Klarlæ gning a f de civile Myndigheders M edvirkning i Arbejdet.
