Log ind

Parallaksens Bestemmelse og de nye Orienteringsmaader for Maskingeværer

#

Premierløjtnant A. Olsens Artikel i Militært Tidsskrift Nr. 5/1931 giver mig Anledning til at fremsætte et Par Bemærkninger om dette Spørgsmaal set fra et „Maskingeværstandpunkt“ .

Da saa godt som alle skjulte Skydninger med Maskingevær udføres paa Afstande, hvor Observation a f Nedslagene er udelukket, er den nøjagtige Orientering her i lige saa høj Grad som for Artilleriets Vedkommende af overordentlig Betydning. Det kunde derfor synes nærliggende at anvende de af Premierløjtnant Olsen beregnede Tabeller ogsaa ved Fodfolkets Maskingeværkompagnier. Naar jeg ikke desmindre mener, at man ved Maskingeværkompagnierne kan undvære dem, skyldes det ikke nogen Underkendelse a f Tabellernes Værdi ; men dels gør særlige Forhold ved vore Orienteringsmaader — som jeg nedenfor skal gøre nærmere Rede for — dem ikke saa nødvendige, og dels ser jeg ikke saa lyst som Premierløjtnant Olsen paa Begrebet „dobbelt Interpolation“ i Forbindelse med de Befalingsmænd, man maa regne med som Delingsførere ved Maskingeværkompagnierne.

Da Orienteringsmaaderne ved skjult Skydning i de „Midlertidige Bestemmelser for Uddannelsen i Skydning med Maskingevær ved Fodfolkets Maskingeværkompagnier“, der skal lægges til Grund for Uddannelsen i Sommer, fremtræder i en stærkt forenklet Form, som endnu ikke tør forudsættes almindelig bekendt, skal jeg give en ganske kort Frem stilling af dem, idet jeg udelukkende holder mig til Retningsgeværets O rientering og ser bort fra de øvrige Geværer, deres Parallelstilling, Samling og dertil hørende Beregninger af Mellemrumsparallaks. Der skelnes mellem Linie-, Vinkel- og Trekantorientering. Linieorientering anvendes, naar Retningsgeværet kan opstilles i Linien Observationsstade— Grundpunkt (Hovedpunkt). Det grundstilles ved at rettes ind mod 2 Retningsstokke, der iforvejen er udstukket i denne Linie. Vinkelorientering anvendes, naar Afstanden Observationsstade— Retningsgevær (Basis) — maalt vinkelret paa Linien Observationsstade— Grundpunkt — er under 100 m. Retningsgeværet grundstilles ved at stilles parallelt med Retningen Observationsstade— Grundpunkt. Trekantorientering anvendes, naar Basis er over 100 m. Trekanten Observationsstade— Retningsgevær— Grundpunkt konstrueres paa Maaletrekanten, der direkte giver det Grundvinkeltal, som grundstiller Retningsgeværet. Ved Beskydning a f et enkelt Maal foregaar Linie- og Trekantorientering ganske som Grundstillingen, ved Vinkelorientering maa Retningsgeværet samles til Retteren paa Observationsstadet. Overgang fra Grundpunkt til Maal ved Linieorientering sker ved, at Vinklen Grundpunkt— Observationsstade— Maal omsættes til Sidestilling ved at ganges med Forholdet

Afstand — Observationsstade — Maal

---------------------------------------------

                 Skudafstand

Ved Vinkelorientering bestemmes Sidestillingen ved at forøge eller formindske Vinklen Grundpunkt— Observationsstade — Maal med Parallaksen, eftersom Retningsgeværet staar til venstre eller højre for Observationsstadet. Ved Trekantorientering konstrueres Trekanten Observationsstade— Retningsgevær— Maal paa Maaletrekanten, og fra det herved fundne Maalvinkeltal trækkes Grundvinkeltallet, hvorved man finder Sidestillingen. Som det vil ses, er der ikke ved Linie- og Trekantorientering, men kun ved Vinkelorientering Tale om Parallaksbestemmelse; et Forhold, der i sig selv gør det mindre tilraadeligt at forøge det iforvejen ikke ringe Antal Tabeller, som hører til Maskingeværførerens Udrustning. Betragter man Vinkelorienteringen nærmere, ser man, at det drejer sig om en Maalparallaks; d. v. s. en ny Parallaksbestemmelse for hvert Maal, og følgelig en ny Basismaaling hver Gang, hvis man vil bestemme Parallaksen som Basis — maalt vinkelret paa Sigtelinien — divideret med 1 Tusindedel a f A f ­ standen. En saadan Fremgangsmaade kan ikke egentlig kaldes praktisk, men heldigvis er det muligt at undgaa den. Gøres Basis kort, d. v. s. 25 m eller i alt Fald ikke meget derover, og anbringes Observationsstade og Retnings gevær nogenlunde paa H ø jde med hinanden i Forhold til en Grundretning midt i Maalomraadet, kan man med tilstrækkelig Nøjagtighed benytte den Værdi a f Basis, der maales vinkelret paa Grundretningen, til Bestemmelse af Parallaksen for ethvert Maal, der ligger indenfo r en Vinkel paa 800 Streger (Trefodens Sideretningsfrihed). Man kan herefter opstille følgende almindelige Regel fo r Orienteringsmaadernes Anvendelse: Terrainet eller Situationen vil antagelig kun ret sjældent tillade den iovrigt theoretisk saa tiltalende Linieorientering; Vinkelorientering, der er den simpleste a f de to andre Methoder, anvendes, naar Terrainet tillader en Opstilling som den ovenfor skitserede; i modsat Fald maa man hellere gaa over til den lange Basis og benytte det fortrinlige Hjælpemiddel, man har i Maaletrekanten. Paa denne Maade undgaas Vanskeligheden ved Parallaksbestemmelsen samtidig med, at man undgaar at bruge flere Tabeller, end man allerede har. Til Slut vil jeg blot gentage, at naar jeg taler om at undgaa Premierløjtnant Olsens Tabeller, skyldes det ikke manglende Tiltro til Tabellerne, men kun de ovenfor anførte Grunde og da først og fremmest den, at vi ved Maskingeværkompagnierne har Maaletrekanten, som sætter os ud over alle Vanskeligheder ved Parallaksbestemmelsen, saa snart der er Tale om lang Basis.

Fox Maule.