Ved de ny moderne Skydemetoder, hvor den beregnede Skydning spiller en saa stor Rolle, som den gør for Øjeblikket, er det a f stor Betydning, at et Batteri bliver grundstillet saa nøjagtigt som muligt. Derfor bør man, naar Tiden tillader det, og der iovrigt er Betingelser- til Stede derfor, ikke alene benytte Vinkelmaaleren til at maale Vinklen Grundkanon— Maalestade— Hovedpunkt (Vinkel v) ; men ogsaa til at maale Afstanden Maalestade— Grundkanon (Basis = a), idet man herved ved Hjælp af Trekant A B C (Se Fig. 1) kan bestemme Parallaksens p efter Formlen sin p = “ sin v, hvor D er Afstanden Grundkanon— Hovedpunkt. (Maalt paa Kortet).
Denne Metode vil sikkert være den nøjagtigste og bør derfo r være derr foretrukne, naar som sagt Tideir og de øvrige Omstændigheder (at man kan finde et Sted, hvorfra man katr maale; Vejret tilstrækkelig sigtbart m. m.) tillader- det. Den eneste Betingelse for, at denne Metode kan anvendes, er — idet jeg gaar ud fra, at Ordonnansunderofficeren, der i Almindelighed vil være den, der- skal grundstille Batteriet, forstaar at betjene Vinkelmaaleren — at vedkommende Befalingsmand (Kornet, Sergent, O fficiant) er i Stand til at beregne p efter ovennævnte Formel. Da Ordonnansunderofficeren imidlertid som Regel i det højeste vil være O fficiant, er det meget tvivlsomt, om han er i Stand til at foretage denne Beregning, idet kun de færreste a f de ovennævnte Befalingsmænd har lært Trigonometri, og jeg tror ikke, man vil være i Stand til at lære en Mand, der mangler enhver Forudsætning i den Retning, at bruge ovennævnte Formel med blot nogenlunde Sikkerhed. Derfor har jeg omsat Formlen i to Tabeller, som kan klæbes ind i Skydetabellen, saaledes at man altid har dem ved Haanden. Ved at omsætte Formlen til Tabelform mener jeg at afhjælpe et Savn, man har lidt, siden Regnestokken blev a fskaffet, idet Tabellerne ligesaavel som Regnestokken kan benyttes a f enhver, der blot har en lille Smule Rutine i Benyttelsen a f dem. En yderligere Grund til min Fremkomst med disse Tabeller, der giver en Nøjagtighed ved Bestemmelsen a f Parallaksen paa 1— 2 Ts, er den, at Metoden, man sædvanligt benytter til daglig: at dividere Afstanden Grundkanon— Hovedpunkt maalt i km op i den vinkelrette Afstand fra Vinkelmaaleren til Linien Grundkanon— Hovedpunkt maalt i m, ikke forekommer mig tilstrækkelig nøjagtig, idet denne vinkelrette Afstand er meget vanskelig at bestemme nøjagtigt. Desuden kan Metoden kun bruges med blot nogenlunde Nøjagtighed, naar Vinklerne >> og j ikke overstiger 300 Ts (se Fig. 2), og endelig er Tiden, der medgaar til Parallaksens Bestemmelse paa denne Maade, mindst lige saa stor som Tiden, der bruges ved Benyttelsen af Tabellerne. Jeg ved ikke, om Tabellerne vil faa den praktiske Betydning, som jeg kunde tænke mig, da der jo endnu ikke foreligger nogen E rfa ring de rfo r; men jeg kunde tænke mig, at ikke alene Artilleriet, men ogsaa Fodfolkets Maskingeværkompagnier kunde bruge dem, hvorfor jeg tillader mig at fremføre et Udsnit af dem her i Tidsskriftet. Tabellerne, der er viste nedenfor, er lette at bruge (se Brugsanvisningen paa Tabel 1), idet den eneste Vanskelighed, der kan fremkomme, er den, at man skal bruge dobbelt Interpalotion; men denne Vanskelighed maa ved den daglige Øvelse let kunne overvindes.
Tabel 1.
sin p = “ • sin Vm-Tal. B i ’t ty xu n risirin y : Man gaar ind i Tabel I med Vm-Tallet og Afstanden Vm I — Kanon = a. I Tabellen findes et Tal, der svarer til a sin Vm-Tal. Med dette Tal og- Afstanden Kunon-Hovedpkt. = 1) gaas ind i Tabel II, og- det Tal, man der finder, er Parallaksen.
