I de første Aar efter Verdenskrigen samlede, for Panservaabnets Vedkommende, Interessen sig især om den under K rigen opdukkende Gren, Kampvognen, saa at alle Kræfter blev sat ind paa at studere dette Vaaben og fuldkommengøre det i videst mulig Udstrækning, medens Interessen for Panserautomobilet kun syntes ringe. Det var, som om dette ældre Medlem af „Panservaaben-Familien“ blev stillet i Skygge af og negligeret til Fordel for det yngre Medlem, Kampvognen. En saadan Tilsidesættelse var dog ikke begrundet i de to Vaabens forskellige Ydeevne og ej heller berettiget under Hensyntagen til de uomtvistelige Tjenester, Panserautomobiler havde ydet under Verdenskrigen. Interessen for Panserautomobil-Vaabnet synes da ogsaa at være voksende i de senere Aar, hvorom de mange Nykonstruktioner og Nyanskaffelser paa dette Felt bærer Vidne. Og de i Udlandets Militæ rlitteratur forekommende taktiske Opgaver tager da ogsaa fuldt Hensyn til dette Vaaben ved at regne med Panserautomobiler som et betydningsfuldt Led af Opklaringskommandoer og ved Sammensætningen af Marchkolonner at tage Hensyn til Faren for Angreb af fjendtlige Panserautomobiler (Indordning af enkelte Stykker lettere Skyts i Marchsikringsdelene — Fortrop og Fordækning).
I Modsætning til Kampvognen, hvis Anvendelse i høj Grad er baseret paa Masseindsættelse, bør Panserautomobiler kun anvendes i mindre Led (1— 4 Vogne). Dette Faktum, i Forbindelse med Kampvognenes ret høje Anskaffelsespris, gør derfor, at Panserautomobilet i langt højere Grad end Kampvognen er et Vaaben for den økonomisk svagere. Da Panserautomobilets Ildkraft betyder en meget væsentlig — og fo r os nødvendig — Styrkelse a f Rytteriets Kampkraft, og da vore Veje og Vejbroer byder særdeles gunstige Vilkaar for Anvendelsen a f Panserautomobiler, vil en Redegørelse for dette Vaaben, dets Teknik og dets Taktik, formentlig være a f Interesse. Hvad enten man selv raader over Panserautomobiler eller ej, maa man være forberedt paa, at ens Modstander fører et saadant Vaaben i Marken, og man bør derfor være i Stand til at træffe de egnede Modforholdsregler. Den efterfølgende Redegørelse vil derfor, foruden Panserautomobilernes Teknik og Taktik, behandle Spørgsmaalet om Forsvaret mod disse Vaaben.
Panserautomobilets Historie er kort. De første Panserautomobiler fremkom i 1900, hvorefter dette Vaabens Udvikling er foregaaet jævnsides med Motorkøretøjets. Panserautomobiler har været benyttet a f Englænderne i Boerkrigen, af Franskmændene i Marokko siden 1902 og a f Italienerne i Tripolis siden 1912. Under Verdenskrigen anvendtes Panserautomobiler særligt a f Belgierne og Englænderne i 1914 og a f Tyskerne især under Felttoget i Rumænien; fra 1916 ser man paa russisk Side en udstrakt Anvendelse a f Panserautomobiler, ligesom dette Vaaben blev meget anvendt i Krigen mellem Rusland og Polen i 1920. Interessen fo r Panserautomobiler synes fo r Øjeblikket at være særlig stor i de østeuropæiske Stater, hvor man i de senere A a r har set en Del Nykonstruktioner fremkomme og blive anskaffet i et ret betydeligt T a l; de tschekkiske Panserautomobiler bør her nævnes som værende nogle a f de bedste og mest moderne. Interessen for dette Vaaben synes ogsaa at være til Stede i England og Frankrig, hvor Panserautomobiler findes baade i Hjemmeforsvarets Opklaringsstyrker og — især i Kolonierne. Alt i alt kan man sige, at Interessen for Panserautomobiler er stigende, og at man finder dette Vaaben i de fleste Hære. En Undtagelse herfra danner de tidligere Centralmagter, ikke af Mangel paa Interesse for dette Vaaben, men fordi det ved Fredstraktaterne er dem forbudt at have nogen Art af Panservaaben. Dog raader det tyske „Schutzpolizei“ over en Del Panserautomobiler af tysk Konstruktion.
TEKNIK
Panserautomobilet er et bevæbnet, pansret Motorkøretøj paa H jul. Som Folge af, at det er et Iljul-Køretoj, er det i Hovedsagen bundet til Vejene, endog til ret gode Veje. Det er imidlertid ønskeligt, at Panserautomobiler ogsaa kan færdes paa mindre gode Veje og helst tillige i Terrainet; Bestræbelserne har da ogsaa i de senere Aar især taget Sigte paa at forøge Panserautomobilernes Evne til at bevæge sig i Terrainet. Da man samtidig søger at give den lette Kampvogn en saadan Konstruktion, at den ogsaa kan færdes paa Vejene uden at ødelægge disse, er deraf resulteret, at Panserautomobilets og den lette Kampvogns Konstruktion nu nærmer sig til hinanden. Oprindeligt anvendte man som Panserautomobiler de i Handelen gængse Modeller af Lastmotorvogne, idet man forsynede dem med Panser og Vaaben og iøvrigt foretog de nødvendigste Æ ndringer for at gøre dem egnede til Formaalet. En saadan Fremgangsmaade kan dog ikke anbefales, især da man derved ofte faar en større Køretøj slængde — altsaa større Vægt — end nødvendigt. Understellet — Chassiset — bør have en særlig Konstruktion, svarende til det Brug, man ønsker at gøre a f Køretøjet, og det er da ogsaa den Fremgangsmaade, man nu ser almindeligt anvendt. Panserautomobilets Konstruktion minder iøvrigt stærkt om en almindelig Lastmotorvogns. Dette gælder saaledes Motor, Differential, Aksler, H jul o. lign., der derfor ikke skal omtales nærmere. Af Hensyn til Køretøjets Anvendelse er det imidlertid ønskeligt, at det besidder Egenskaber, som almindelige Motorvogne ikke har, nemlig Dobbeltstyring, Kraftoverførelse til alle H jul og „skudsikker“ Gummibelægning paa Hjulene. Dobbelt styring er nødvendig, da Panserautomobilet maa kunde køre tilbage ad samme Vej, det er kommet, uden at vende (f. Eks. naar det støder paa Spærringer i Hulveje el. lign.). Paa et almindeligt Chassis kan Dobbeltstyring indbygges ved, at der bagtil anbringes en Ratstamme, der ved et simpelt Stangtræk sættes i Forbindelse med det eksisterende Styresæt. Konstruktionen er dog ikke anbefalelsesværdig, da Vognen under Tilbagekørsel saa skal styres ved Drejning af Forhjulene, der nu er bagest, en Manøvre, der er ret vanskelig. Bedre er det at gøre alle 4 H jul drejelige (en Konstruktion, der i det civile Liv kendes fra ,,Long-Frame“-Lastvogne) og saa have to Styresæt, et for Fremad- og et for Bagudkørsel. Man kan da enten indrette Konstruktionen saaledes, at kun det H julpar, der er forrest, kan drejes, medens det bageste Hjulpars Drejning blokeres, eller saaledes at alle 4 H jul stedse er bevægelige. Sidstnævnte Konstruktion maa langt foretrækkes. Da Køretøjet ogsaa under Bagudkørsel bør kunne opnaa størst mulig Fart, maa det have lige mange Gear fremad og bagud, hvoraf følger en ændret Konstruktion a f Gearkassen i Forhold til den almindeligt kendte. Paa Dobbeltstyringens Omraade findes nu mange, meget brugelige Konstruktioner, selv om man maa forudse, at visse Forbedringer vil fremkomme.
K ra ftovcrf firsel til alle fire H jul er ønskelig, naar Køretøj'et skal kunne overvinde Hindringer, i hvilket Tilfælde det forreste H julpar maa være kraftpaavirket, og da Panserautomobilet bør besidde denne Egenskab baade under Fremad- og Bagudkørsel, maa altsaa alle fire H jul være drevne. Konstruktionen for Kraftoverførsel til alle fire H jul er kendt fra fo rskellige Lastmotorvogne; den volder visse Vanskeligheder, naar den udføres i Forbindelse med Drejelighed a f alle H jul, men der forefindes dog flere, særdeles gode, Løsninger paa dette Problem, selv om man ogsaa paa dette Omraade kan forvente Nykonstruktioner, hvis Formaal især vil være at gøre K ra ftoverførslen saa solid som muligt. Dobbeltstyring med Drejning a f alle fire Hjul og Kraftoverførsel til alle fire H jul i Forbindelse med, at Panserautomobilets Vaaben skal kunne skyde Plorisonten rundt, bevirker, at Panserautomobiler kan bygges symmetrisk om Midten. Dette er da ogsaa sket ved de fleste a f de tschekkiske Panserautomobiler, hvor Køleren ligger i den bageste Del, symmetrisk med Motoren og skilt fra denne ved Kamprummet. Gummibelægningen paa Hjulene bør være „skudsikker“ , da man kun kan beskytte den øverste Del a f H julet under Panser. Massive Ringe er ikke gode, da de hemmer Farten og forringer Køretøjets Evne til at køre i Terrainet. Man bør have Ringe med Luft, konstrueret saaledes, at nogle enkelte Skud igennem ikke gør dem ubrugelige, og fabrikerede a f et saa plastisk Materiale, at dette selv kan udfylde de — undertiden ret alvorlige — Flænger, der kan forekomme.
I den franske Hær benyttes særligt konstruerede Ringe med 3 rundtgaaende Luftkanaler, der hver ved Tværvægge er delt i flere Celler. I disse findes Luft under 3— 6 Atmosfærers Tryk. Ogsaa Tschekkoslovakiet og England har særlige, „skudsikre“ Ringe, men den ideale Ring er endnu ikke konstrueret. Fo r at forøge Panserautomobilets Evne til Kørsel i Terrainet gør man Ringen (Slidbanen) saa bred som muligt. Det samme søger man opnaaet ved paa Hjulene at anbringe særlige Gribere (Skovle), der er klappede ind under Kørsel paa Vej, og som først klappes ud, naar Terrainkørselen begynder. De nu eksisterende Konstruktioner har alle den Mangel, at man skal ud a f Vognen for at foretage den nødvendige Omstilling. Pauseret er a f Specialstaal. Det maa være skudsikkert overfor 8 mm Skarp; overfor almindelige Spidsprojektiler er 7— 8 mm Pansertykkelse tilstrækkeligt, medens man maa op paa mindst 11 mm Pansertykkelse overfor Kærne-Projektiler. Pansertykkelsen maa paa den anden Side ikke gøres større end absolut nødvendigt for ikke at gøre Køretøjet for tungt (Hensynet til Vejbroernes Bæreevne). For at øge Panserets Modstandsevne bør man give alle Flader en Vinkel med den lodrette Linie; allerede 10° Hældning er gavnlig. Bevæbningen er i Reglen 1— 2 Maskingeværer og, eventuelt, en mindre Kanon (37 mm), der alle bør kunne skyde Horisonten rundt. Besætning: 3— 9 Mand. Hastigheden kan paa gode Veje naa 80 km Time. Vægten varierer ved moderne Vogne mellem 1,3 og 12 Tons; den bør holdes saa lavt som muligt a f Hensyn til Vejbroers Bæreevne og til Bevægeligheden. Radio til indbyrdes Forbindelse og til Forbindelse med den overordnede Myndighed er ønskeligt. I det foregaaende er kun behandlet 4-hjulede Køretøjer. Konstruktioner med flere Hjul (mere end 2 Aksler) har ingen praktisk Betydning, saalænge ikke alle H jul er drevne, et P roblem, der endnu ikke har faaet en blot nogenlunde tilfredsstillende Løsning. Enkelte a f de franske og engelske Konstruktioner har Gummi-Larvebaand i Stedet for Baghjul eller dobbelt Sæt Baghjul, hvorover der kan lægges Gummi-Larvebaand til Brug ved Terrainkørsel. Konstruktionerne har dog den Mangel, at Baglændskørsel er meget vanskelig. Som Konstruktioner, der muligvis vil faa stor Betydning i Fremtiden, og som tillige danner en Overgang mellem Panserautomobil og Kampvogn, skal lige nævnes de italienske Pavesiog Ansaldo-Kampvogne. Begge udmærker sig ved særligt høje (indtil 1,6 m) og brede (0,6— 0,7 m) Hjul, hvorfor Evnen til at overvinde Hindringer er ret stor. Pavesi-Kampvognens Konstruktion er som den ogsaa her i Landet kendte Pavesi-Traktors med 2 Køretøjshalvdele, der kan drejes i alle mulige Retninger i Forhold til hinanden. Ansaldo-Kampvognen er forsynet med særligt mønstrede Gummiringe, der giver god Adhæsion under Terrainkørsel og tillader Kørsel paa Veje.
TAKTIK
Panserautomobilernes Anvendelse. Panserautomobiler indordnes i Kompagnier (eller Eskadroner) med tre til fem Delinger å 3— 4 Vogne, foruden nogle tunge Lastmotorvogne som bevægeligt Værksted. De Opgaver, der kan tildeles Panserautomobilerne, vil i Hovedsagen falde indenfor en af nedennævnte Grupper:
1) Opklaringstjeneste, enten alene eller i Forbindelse med andre, let bevægelige (motoriserede) Enheder,
2) Fremstød mod Fjendens Flanker og Ryg,
3) Hurtig Besættelse af særligt vigtige Punkter (Pas, Broer, Landsbyer eller lignende),
4) Som Forbindelsesled mellem adskilte Troppestyrker,
5) Under March tildelt Fordækning eller Bagdækning,
6) Som Sikring for motoriserede Enheder.
Der er herved og i det følgende kun taget Sigte paa Panserautomobiler med begrænset Terrainkørselsevne, saaledes som de fleste Panserautomobiler endnu er. Ved al Anvendelse a f Panserautomobiler maa forud gaa et nøje Studium a f Kortet, suppleret med de fra andre Steder indhentede Oplysninger (Flyverfotografier ell. lign.), saa at man er klar over Vejenes omtrentlige Tilstand,Broers sandsynlige Bæreevne, Steder, hvor Fjenden virkningsfuldt kan anbringe Hindringer m. m. Af Hensyn til Fjendens Modforanstaltninger (Hindringer) vælges — om muligt — forskellige Veje til Udkørsel og til Hjemkørsel. Svage Broer kan ofte passeres — een Gang — med fuld Fart; bedre er det, hvis Tiden tillader det, og Materialer haves, at forstærke dem. For al Anvendelse gælder iøvrigt, at Føreren bør instrueres saa nøje som muligt om Forholdene paa Fjendens og egen Side, samt at Opgaverne præciseres — og begrænses.
1) Opklaring. Til Fjernopklaring bør, efter engelske Bestemmelser, aldrig anvendes mider et Kompagni. Større Opklaringsstyrker sammensættes hyppigt a f Panserautomobiler i Forbindelse med lette Kampvogne, Motorcyklistformationer, Rytteri, Cyklister eller Fodfolk paa Lastmotorvogne. Panserautomobiler supplerer Rytteriets Opklaringstjeneste paa samme Maade som Flyvere, men de er et sikrere M iddel, da de ikke som Flyvere er afhængige a f Ve jrlig og Dagstid; de kan desuden direkte understøtte Rytteriet i dets Kamp.
2) Fremstød mod Fjendens Flanker og Ryg er rene Kamphandlinger. Det gælder her om at overraske Fjenden ved at komme hurtigt ind paa Livet a f ham, des større ér den moralske Virkning. Ilden aabnes ofte under Kørsel, men den er nøjagtigere, naar Vognen holder stille. Det gælder om at løse Opgaven hurtigt og saa komme bort, da Panserautomobiler hurtigt ødelægges ved Artilleribeskydning. Raader man over tilstrækkelig stor Styrke, bør den deles i en første Træ fning (Stormgruppe), en anden Træ fning og en Reserve. E t enkelt Panserautomobil kan anrette stor Skade paa en uforberedt Modstander. F ra Felttoget i Rumænien foreligger Oplysninger om et tysk Panserautomobil, der fra en Stilling paa en Vej beskød og tilintetgjorde et rumænsk Fodfolkskompagni, der laa udviklet paa begge Sider a f Vejen, og som var værgeløst overfor den fra Panservognen rettede, flankerende Ild. Ved en anden Lejlighed oprev Panservognen et rumænsk Fodfolkskompagni i Marchkolonne, saa det var ukampdygtigt i længere Tid, ligesom en Eskadron, hvis Sikringstjeneste var mangelfuld, blev overrasket og mere eller mindre odelagt. Under Forfølgning er Panserautomobiler velegnede til at hindre Fjenden i at sætte sig fast i bagvedværende Stillinger, medens de under Tilbagegang slører denne og sinker Fjendens Frem rykning ved Angreb i hans Flanker.
3) Til hurtig Besættelse a f særligt vigtige Punkter er Panserautomobiler i høj Grad egnede som Følge af deres store Marchhastighed. De bør dog snarest muligt afløses af Rytteri, Cyklister eller Fodfolk (paa Motorvogne), og dette er særligt nødvendigt, hvis Fjenden anvender Artilleri. Under denne Gruppe kan ogsaa henregnes Beslaglæggelse a f Forraad i Zonen mellem de fjendtlige Hære. Ved Tyskernes Felttog i Rumænien blev Panserautomobiler ofte anvendt paa denne Maade, og man har herfra et Eksempel paa, at et tysk Panserautomobil angreb og beslaglagde et rumænsk Jernbanetog, fuldt ladet med Fo rsyninger.
4) At Panserautomobiler egner sig som Forbindelsesled mellem adskilte Troppestyrker, er ganske naturligt. I November 1916 blev den første Forbindelse mellem Falkenhayns og v. Mackensens Hærgrupper netop etableret ved Panserautomobiler.
•5) Hensigten med at tildele Marchsikringsdelene Panserautomobiler har muligvis oprindeligt været den, at man ønskede her at have et Vaaben mod fjendtlige Panservogne. Enkelte Stykker lettere Skyts maa dog anses for bedre til dette Formaal, selv om et med Kanon bevæbnet Panserautomobil altid vil være meget overlegent overfor et Panserautomobil, der kun har Maskingeværer. løvrigt vil de til Marchsikringsdelene afgivne Panserautomobiler, hvis Frem rykning bør ske springvis, være vel egnede til Næropklaring og til Overfald paa Fjendens Sikringsled.
6) Panserautomobilers Egnethed til at danne Sikring fo r motoriserede Enheder er ganske naturlig.
Medens Panserautomobiler naturligvis har deres største Virkefelt under Bevægelseskrig, er de dog ikke ganske udelukkede fra al Virksomhed under Stillingskrig. Saaledes anvendte Englænderne Panserautomobiler den 8. August 1918, idet de — efter at deres Angreb var lykkedes — slæbte Panserautomobilerne over det erobrede Gravsystem ved Hjælp a f Kampvogne og derpaa satte dem ind mod Terrainet bag Fronten. De engelske Panserautomobiler anrettede her stor Skade paa de tyske Trainkolonner og fik ogsaa Lejlighed til at beskyde en Korpsstab. Den 27. Marts 1918 anvendte Franskmændene Panserautomobiler til — i Forbindelse med Rytteri — at standse den tyske Frem rykning i Egnen om Beauvraignes; de franske Panserautomobiler løste deres Opgave uden at lide nævneværdige Tab.
Forsvaret mod Panserautomobiler.
Forsvaret kan deles i et aktivt og et passivt. Til det aktive Forsvar bør ogsaa regnes de taktiske Forholdsregler, der maa træffes. Panserautomobiler kan komme mere overraskende end Kampvogne, men de er alligevel mindre farlige Modstandere end disse, da de er mere bundne til visse Ruter (Vejene), let standses a f Hindringer og har tyndere Panser, overfor hvilket Fodfolksprojektiler har Udsigt til Virkning. En Fodfolksstyrke, der under March angribes a f Panserautomobiler, skal snarest søge bort fra Marchvejen. Om muligt søger Styrken bag en Hindring, hvorefter den optager Beskydningen af Panserautomobilerne. Rytteri maa hurtigst muligt søge langt bort og samles i sikker Dækning.
Marcheres ad en Vej, hvor Angreb a f fjendtlige Panserautomobiler kan ventes, maa der lægges særlig Vægt paa en hensigtsmæssig Sikringstjeneste. Af Hensyn til Panserautomobilernes store Hastighed kan det være ønskeligt at forøge Sikringsafstandene — op til 1 km mellem de enkelte Led. Til Beskydning af Panserautomobilerne kan det være praktisk at indordne enkelte Stykker let Skyts i Fortrop og Fordækning, som ogsaa foreskrevet i vort Feltreglement I. A. Man kan da have Skytset enten i Queuen af Fortroppen eller i Teten a f Fo rdækningen — eller begge Steder. Som Skyts anvendes fortrinsvis Fodfolkskanoner, i Nødsfald Feltkanoner. Et særligt godt Modvaaben er Luftmaalsskyts, monteret paa Motorkøretøj — det er stedse skudklart. Det er ligeledes hensigtsmæssigt til Underretning for bagvedværende Led at have et let erkendeligt Signal (Lyssignal) til Angivelse a f Panserautomobil-Angreb. Signalet gentages bagud. Under Ophold paa Stedet bør man træffe Forholdsregler til Imødegaaelse af Panserautomobilangreb ved paa alle Veje, der fører til det af de hvilende Tropper belagte Rum, at etablere Spærringer. Disse bør kunne beskyttes a f Ild, bedst fra Skyts. Vaabnene er iøvrigt: Almindelig 8 mm Ammunition (Geværer og Maskingeværer) eller bedre Kærne-Projektiler. Pansret bør træffes vinkelret. Kan Taget rammes, f. Eks. ved Ild fra Huse, Skrænter e. 1., bør det foretrækkes, da Pansringen er særlig tynd her. Ilden rettes fortrinsvis mod Skydeskaar og Sigtespalter, idet man søger at ramme Mandskabet. Træ ffere i Motoren kan dog give god Virkning. Haandgranater er særligt virksomme. De anvendes især mod den oftest ubeskyttede Bund og mod Hjulene, men kan ogsaa benyttes mod Pansret.
Flammekastere rettes mod Skydeskaar og Sigtespalter, hvor de kan have nogen Virkning. Fodfolksskyts og lette Feltkanoner har ødelæggende V irk ning mod Panserautomobiler. Skytset bør helst have Splitsvans og være hel- eller halv-automatisk. Vor Feltkanon — med Bloksvans — egner sig kun daarligt til Formaalet paa Grund af Panserautomobilets store Hastighed. A l Skydning bør udføres som direkte Skydning og som Ildoverfald; skjult Skydning er oftest unyttig, nøje Indskydning umulig, undtagen naar Panserautomobilet er bragt til at standse. Det passive Forsvar omfatter Hindringer; de er lette at iværksætte, da Panserautomobilerne er ret bundne til Vejene. Den simpleste Form er en tværs over Vejen udspændt Staaltraad, fastgjort f. Eks. til Vejtræer. Bedre er flere V in dinger Pigtraad. Forhug er meget virksomme; kan man forankre dem til Vejtræer ell. lign., forøges Virkningen. E t enkelt omhugget Ve jtræ kan være tilstrækkeligt, men bedre er det at fælde Træerne (ind over Vejen) over en længere Strækning. I Byer kan bygges Barrikader a f Brosten; Barrikader bør være mindst 60 cm høje. Ønsker man selv at kunne rydde H in dringen hurtigt til-Side, kan benyttes Vogne eller lignende, der stilles paa tværs a f Færdselsretningen og eventuelt køres ind i hinanden. En anvendelig Hindring er store Sten (mindst 30 cm høje), lagt paa Vejbanen i en Længde a f mindst 5 m. Den virksomste Hindring er Grave med mindst 60 cm Dybde og 1 m Bredde; de bør helst sløres. Som almindelig Regel gælder, at Hindringerne bør lægges paa Steder, hvor Panserautomobilerne ikke kan vige ud — i Hulveje, paa Dæmninger eller i Skove. Hindringerne bør desuden — som alle Hindringer — tillige lægges saaledes, at de kan holdes under Ild.
Som det fremgaar af foranstaaende Redegørelse, er Panserautomobiler et meget nyttigt Vaaben, der — rigtigt anvendt — kan yde værdifulde Tjenester. Det synes derfor ønskeligt, om der kunde skaffes Udveje til at forstærke vort sparsomme Rytteri med saadanne Vaaben. Paa den anden Side maa vi regne med, at en eventuel Modstander raader over Panserautomobiler, hvorfor vi maa være i Stand til at træffe de egnede Modforholdsregler, saavel af aktiv som a f passiv Natur. Hertil hører egnet Skyts (Fodfolksskyts), hvis Anskaffelse a f andre Aarsager ogsaa er ønskelig, og Indøvelse, saavel under større Øvelser som under Krigsspil, af de forannævnte Afværgemaader af taktisk Art. Begge Sider af Sagen — Anskaffelse af Panserautomobiler og Forsvarsforanstaltninger mod saadanne — er vigtige og synes at burde tages op til en rationel Undersøgelse. Maatte denne Artikel have bidraget til at vække Interessen for Spørgsmaalet, har den løst sin Opgave.
E. A. Hoffmann.
