(Sluttet)
Udgifter til Flyvemateriel. En Eskadrille paa 15 eenmotorede Maskiner med alt Udstyr og med Reservedelsbeholdninger koster i Øjeblikket i Anskaffelse ca. 2 Mili. Kr. Den aarlige Udgift i Fredstid til Drift, Vedligeholdelse og Reparationer for en normal liava riprocent andrager 190—225,000 Kr. beregnet for Uddannelse af 10 Besætninger (aarlig Tilgang 5 Besætninger). Hertil kommer Udgifter til den forudgaaende Flyveskoleuddannelse ca. 25,000 Kr. aarligt. Den samlede aarlige Udgift kan med Sikkerhed ansættes til 250,000 Kr. Lignende Udgifter — Anskaffelse ca. 2 Miil. Kr. og aarlig Udgift ca. 250,000 Kr. — vil gælde for en Eskadrille paa 7 tomotorede Maskiner. I disse Beløb er ikke medregnet Lønninger o. 1., Ammunition, Anlæg og Vedligeholdelse af Hangarer, Flyvepladser etc. Medens saaledes Anskaffelsesprisen og den aarlige Udgift til Drift m. m. er nogenlunde ens for de forskellige Eskadrilletyper, er derimod den aarlige Afskrivning, d. v. s. Levetiden meget forskellig. Ved Levetiden forstaas den Tid, Typen er krigsbrugbar. Levetiden bør inddeles i den Tid, Typen er krigsbrugbar efter sit oprindelige Formaal, og den Tid, den er anvendelig til andre Formaal; f. Efcs. kan en tosædet Jager være forældet som Jager, men anvendelig som let Rekognosceringsmaskine eller Bombemaskine. Man bør endvidere opstille Eskadriller af 2’ Linie med ældre Materiel. Man anvender Betegnelsen „forældet“ for krigsubrugbare Maskiner. Udtrykket er misvisende, fordi en krigsbrugbar Type i Virkeligheden er forældet, naar en bedre Type er fremkommet.
Hvorlænge er da en Type krigsbrwgbar i 1’ Linie?
Som omtalt ovenfor betyder Fremkomsten af en ny og bedre Type i et Land ikke, at dette Lands Maskiner i Løbet af kort Tid alle vil være af den ny Type. Der gaar et Par Aar, inden Landet vil faa de første Eskadriller af Typen og flere Aar inden alle de Eskadriller, der har ældre Typer, har faaet deres Materiel erstattet med nye Typer, til hvilket Tidspunkt de første Eskadrillers Materiel er gammelt og staar for en Fornyelse. En Flyvemaskintype, der er nogle Aar gammel, kan komme over for Modstandere, som den er underlegen, jævnbyrdig eller overlegen. Skellet mellem krigsbrugbar og krigsubrugbar er derfor meget flydende. Det vil sikkert være rigtigst at sige, at en Type maa udgaa af 1’ Linie og erstattes, naar Hovedparten af Modstanderens tilsvarende Maskintyper er af nyere Model. For i givet Fald at kunne udføre alle de Opgaver, som det med det mest moderne Materiel er muligt, bør et lille Land raade over blot een Eskadrille af nyeste Model af hver Type. Hvis f. Eks. Fjenden raader over et Par nye Jagereskadriller, der er alle egne Jagereskadriller overlegen, véd han, at han kan sætte dem ind paa afgørende Punkter for at sikre sig Herredømmet i Luften. Fornyelsen af de eksisterende Eskadriller bør derfor lægges paa en saadan Maade, at i hvert Fald en lille Del af Flyverstyrken til Stadighed er af de nyeste Typer. Hvad forælder en Flyvemaskmtyp e saaledes, at en ny Type bør anskaffes? Man kan svare: naar de tekniske Fremskridt har udviklet Maskiner, som bedre end tidligere Maskiner er i Stand til at udføre de Hverv, der paahviler Typen, eller som er i Stand til at løse Opgaver, som man tidligere har maattet lade ligge. F. Eks. betyder bedre Flyvedata en afgørende Fordel for Jageren, som skal søge Kamp. Fremkomsten af de lette Dykbombemaskiner betyder en Forbedring af Bombekastningen eller maaske snarere, at man er i Stand til at bombe smaa, farlige Maal, som man tidligere har benyttet et andet Vaaben eller Værn til eller har maattet lade ligge. For Rekognoscerings- og Bombemaskinerne betyder det mindre at have de bedst mulige Flyvedata, fordi de saavidt muligt skal undgaa Kamp og altsaa ikke opsøge fjendtlige Maskiner, men man maa erindre, at jo langsommere de er, jo hurtigere kan de indhentes af Jagere.
H a r en J a g e r en s tø r ste H a stig h e d a f 400 k m /T i den fo r B om b e fly v e r e n g u n s tig s te H øjd e, o g d en ne en s tø r s te H a stig h e d a f 360 k m /T , v il d et — n a a r b e g g e M a sk in er e r i sa m m e H ø jd e — t a g e Jageren lb Min. at indhente Bombemaskinen, n aar denne er 10 km borte, og Jageren m ister i Flyvetid 30 Min. (frem og tilbage) under Fuldgas (største Benzinforbrug) af sin korte Flyvetid, som under Fuldgas er ca. 1 Vi Time. Der vil derfor fremkomme mange Tilfælde, hvor den m aa opgive en Forfølgning. E r Bombemaskinens største Hastighed derimod 180 km i Timen, betyder Indhentningen kun 6 M inutters Flyvetid frem og tilbage.
For disse Maskiner er det mest Forsvarsevnen gennem Bevæbningen og Skudfeltet eller Manøvreevnen, der er afgørende. Der er et Punkt til, som bør nævnes, det er Materiellets Driftssikkerhed. Forbedring af Motorerne eller Opfindelse af særligt egnede nye Typer, kan gøre en Anskaffelse ønskelig. Man kan altsaa tænke sig følgende Opstilling: A. En Type maa overgaa til anden Anvendelse eller til 2’ Linie, og Erstatning maa indkøbes. B. En ny og bedre Type er fremkommet og bør anskaffes, saaledes at der fremkommer en midlertidig Forøgelse af Antallet af Eskadrillerne (indtil en Eskadrille af den Type, den erstatter, skal overgaa til 2’ Linie.) Det er navnlig Typernes Flyvedata, der er Genstand for en hurtig Udvikling, og derfor er det Jagerne, der oftest maa erstattes.
Udgiften ved Afskrivning af de forskellige Typer.
Denne Udgift vil altsaa være størst for Jagerne. Den eensædede Jager kan ikke finde anden Anvendelse i 1’ Linie, den tosædede Jager kan derimod overgaa til let Rekognosceringseller Bombemaskine og vil derfor ikke være saa dyr i aarlig Afskrivning. Man kan efter et Skøn opstille følgende Oversigt over de aarlige Afskrivningsudgifter for de forskellige Typer, idet det dog skal bemærkes, at der er et meget lille Erfaringsgrundlag for Levetiden at bygge paa, fordi Materiellets Udvikling efter Krigen har været en Periode af Stilstand og en Periode af den stærkeste Udvikling. De nedenfor angivne Levetider er maaske ansat lidt for højt. Eensæ-det Jagcreskadrille (15 Maskiner). Første Linie 5 Aar. d. v. s. aarlig Afskrivning- ca. 400,000,00 Kr. Anden Linie 2 Aar. Anvendelsen i 2’ Linie vil blive Sikringsopgaver over Frontafsnit eller Kyststrækninger, hvor fj. Luftvirksomhed ikke er særlig virksom.
Tosædet let Eskadrille (15 Maskiner). 1’ Linie som Jager eller let Rekognoscerings- eller Bombemaskine 5 Aar og som let Rekognoscerings- eller Bombemaskine yderligere 3 A ar; aarlig Afskrivning ialt 250,000 Kr. 2’ Linie 2—3 Aar. Tosædet middeltung Rekognoscerings- eller Bombeeskadrille (15 Maskiner) og Flersædet tung Rekognoscerings- og Bombeeskadrille (7 Maskiner). 1’ Linie 8 Aar; aarlig Afskrivning 250,000 Kr. 2’ Linie 2—3 Aar. Anvendelsen i 2’ Linie vil blive Bevogtningsopgaver ved Grænseegne og Kyststrækninger, hvor der ikke føres Krig. De tunge Maskiner kan muligvis have en noget længere Tid i 1’ Linie end de middeltunge. Det vil tage ca. 2 Aar for Flyvertropperne at bygge en Eskadrille paa 15 Maskiner fra det Tidspunkt, Kontrakten med Leverandøren underskrives, fordi Budgettet er saa lille. De ovenfor nævnte Aar er regnet efter de 2 Aar. Med det dobbelte Budget vilde Tiden kunne nedsættes til 1 Aar, d. v. s., Afskrivningssummerne vilde blive nedsat. Alene af den Grund vil en dobbelt saa stor Flyverstyrke som vor nuværende være betydeligt billigere pr. Eskadrille.
De ovennævnte aarlige Afskrivningssummer vil blive:
for eensæd. Jageresk. ca. 365,000 Kr., Besparelse ca. 35,000 Kr.
for tosæd, lette Esk. ca. 220,000 — — - 30,000 —
for middeltunge og
tunge Eskadriller ca. 220,000 — — - 30,000 —
For Danmarks Luftforsvar kan man anstille følgende Betragtninger : De geografiske Forhold kræver en Flyverstyrke paa hver Side af Storebælt. Vi kan ikke fremstille Flyvemotorer, har heller ikke i Landet Materialer til Fremstilling af Flyvemaskiner og vil næppe under en Krig kunne indkøbe dem i Udlandet. Antallet af Flyvemaskiner maa derfor være større end for Lande med en Flyvemaskineindustri og maa afhænge af den Tid, vi regner med at skulle føre Krigen. En Krig vil blive en udpræget Forsvarskrig, derfor maa Jagerstyrken være stor, og Truslen fra Søen gør det ønskeligt at have en Styrke af Bombeeskadriller til Bekæmpelse af fjendtlige Skibe. I hver Landsdel bør der — foruden hvad Byforsvar maatte kræve — mindst være:
2 eensædede Jagereskadriller med dobbelt Bemanding, saaledes at Besætningerne kan skifte til de mange Opgaver, der tilfalder disse Eskadriller. Der bør være mindst 2 eensædede Jagereskadriller, fordi netop Forsvaret mod en overlegen fjendtlig Luftstyrke bør være stærkest muligt. Som nævnt ovenfor vil de fleste Jageropgaver kræve en hel Jagereskadrille indsat, og der maa være mindst 1 Jagereskadrille tilbage til evt. Optræden samtidig andetsteds. 2 lette tosædede Eskadriller, hvis Opgaver dels bliver Jagervirksomhed, dels Rekognoscering, dels Bombekast. Opgaverne kan undertiden falde sammen. Saaledes bør en let Rekognosceringspatrouille angribe fjendtlige Rekognoscerings- og Bombemaskiner, naar de kommer i Patrouillens Nærhed. Der bør maaske ogsaa her være dobbelte Besætninger. De Opgaver, der tilfalder de lette tosædede Maskiner er saa mangeartede, at een Eskadrille ikke kan overkomme dem. 1 middeltung (to- eller tresædet) Eskadrille eller 1 tung (tomotoret, flersædet) Eskadrille til Fotograferingsopgaver, Fjernrekognoscering, større Bombeangreb (for de tunge særlig Natflyvning). Den tunge Eskadrille bør sikkert foretrækkes, da der kan forekomme Bombeopgaver, som maa udføres paa Trods af fjendtligt Jagerforsvar, og kun denne velforsvarede Type er i Stand til at udføre saadanne Opgaver. 1 Mølleplaneskadrille eller 1 Ballonkompagni til Artilleriog Fodfolksflyvning. Alle af 1’ Linie. Eskadrillerne af 2’ Linie vil raade over færre Maskiner, fordi der erfaringsmæssigt foregaar Afgang ved Havarier under Brugen i F Linie. Deres Maskiner bør i Fredstid dels indgaa i F Linies Eskadriller som Øvelsesmaskiner til mange Hverv, som ikke kræver Træning paa Eskadrillernes nyeste og dyreste Maskiner (den stadigt voksende Pris paa Flyvemaskiner vil ogsaa forøge deres Driftsudgifter, saaledes at ældre Maskiner vil være billigere at benytte), dels benyttes til Forsøg. Muligvis bør man oprette Depoteskadriller, som kan udføre en Del af de for Linieeskadrillernes Uddannelse generende Opgaver og kan give genindkaldte Flyvere, som ikke kan indgaa i Linieeskadrillerne, den fornødne militære Flyvetræning. Eskadrillerne af 2’ Linie bør i hvert Fald oprettes ved Efteraarsøvelseme.
T. P. A. Ørum
