A. Indlandet.

1. Fodfolket.

Aaret har ikke bragt noget væsentligt Nyt. Uddan­ nelsen er foregaaet efter de Anordninger og Programmer, der ere fremkomne som Følge af Hærlovsforandringen i 1894. I Henhold til disse blev Underkorporalerne og Mandskabet til fortsat Tjeneste af Aargangen 1895 hjem­ sendte den 10. Juni. Underkorporalsuddannelsen er fore­ gaaet ved de respektive Batailloner.

I August og September er der bleven afholdt Fægt­ ningsskydning ved Frederiksværk og ved Funder i Jylland henholdsvis af de sjællandske og de jydsk-fynske Rekrut- batailloner. Bataillonerne deltoge hver 2 Dage i Øvel­ serne. Disse omfattede for hver Bataillon saavel Delings- øvelser med krigsstærke Delinger som Kompagniøvelser. Af Ammunition var der tilstaaet indtil 70 skarpe Patroner pr. Mand.

Skydeskolen afholdt i 8 Dage Fægtningsskydnings- Øvelser med Instruktionskursus og det udvidede Kursus ; som Øvelsesapparat var afgivet et Kompagni af en københavnsk Rekrutbataillon.

Under 13. April er der udgivet en krigsministeriel Anordning om Oprettelse af aarlige Kursus for Cyclister ved Fodfolkets Rekrutbatailloner. Derefter skal der pr. Bataillon udtages S og ved Livgarden 6 Mand frivillige for fra Midten af Juni til Slutningen af August at ud­ dannes som Gvclister; Undervisningen maa dog ikke udstrækkes over mere end 90 Timer pr. Kiev. Øvelserne, der skulle ledes af en Officer, skulle gaa ud paa at ud­ danne Cydisterne som Ordonnantser ogi Patrouilletjeneste og skulle omfatte Kørsel paa Veje og i Terrainet, Kaart- læsning og Kørsel efter Kaart, Udmaaling af Afstande ved Pedalslag, m. m. Tornystren kan efter Omstændig­ hederne aflægges; Geværet kan aflægges af Gvclister, der anvendes som Ordonnantser. Der medføres 60 Patroner pr. Cyclist, i Livremstaskerne. Der er indført Gyder med Luftringe og haves nu pr. Fodfolksregiment 11 Gyder, ved Livgarden S (foruden et Antal ved Gymnastikskolen og Skydeskolen).

Geværerne af Remington System ere under Ændring. De indrettes til Centralantændelse og armeres med en kraftigere Patron med røgfrit Krudt og med kappeklædt Projektil.

2. Rytteriet.

Gardehusarerne have foretaget Fægtningsskydning (4. Drag. Reg. blev hindret heri ved Lungesyge blandt Hestene); 2., 3. og 4. Dragonregiment have deltaget i de større Øvelser.

Forsøg ere paabegyndte paa at gøre Udrustningen lettere samt paa at forbedre Karabinen. Karabinen af Remington System er under Ændring som Geværet af samme System. Ved Pistolerne skal fremtidig anvendes røgfrit Krudt.

Patronføringen agtes forandret, i hvilken Anledning Forsøg ere paabegyndte med et Kolbemagasin lil 10 Patroner.

 3. Artilleriet.

Feltartilleriet. Alle Artilleriafdelinger have af­ holdt Fægtningsskydning i Terrainet: Artilleriafdelingerne  paa Sjælland i Terrainet ved Jægerspris, Artilleriafdelin­ gerne i Jylland paa Mols. Hver Afdeling afholdt Øvelser i 3 Dage.

Forsøg ere foretagne med en Bremsekonstruktion paa den 9cm Feltlavet , ligesom der er gjort Prøver med forskellige Retningsmidler ved indirekte Skydning.

Fæstningsartilleriet. Forsøg ereanstilledemed en 19cm ringet Støbejerns Haubits i Rappert paa Bridsk, deelvis fremstillet af en ugangbar Forladekanon; frem­ deles med Konstruktion af Lamper til Belysning af Fort­ og Enceintegrave samt med forskellige indirekte Retnings- og Orienteringsmidler.

Anbringelsen af Skjolde paa Kaponiereskyts fortsættes. Kystartilleriet. Brisantgranater ere under Ind­ førelse til Skytset af Mellemkalibre. Rygskjolde til de paa aabne Batterier staaende Piecer ere under Indførelse.

4 . Ingenieiirtropperne.

Pionerkompagnierne have foretaget Øvelser i Dyre­ haven, bl. A. til Forstærkning af det paa Præstesietten anlagte Værk. Jernbanekompagniet har i Forbindelse med Fæstningsartilleriregimentet afholdt Øvelser i Brugen af smalsporet, transportabelt Jernbanemateriel og fore­ taget Sporlægningsarbejder paa en Strækning af Kyst­ banen (i Henhold til en med Statsbanerne truffen Over­ enskomst, ligesom dette tidligere har været Tilfældet ved andre Baneanlæg). Fremdeles Øvelser med bundne Bal­loner, Øvelser med Signalmateriellet, for Kystsignalkom- pagniets Vedkommende Øvelser med Marinen i Signal­ tjeneste.

Forsøg ere fortsatte med elektriske Torpedoer; med Anlæg af Skyttegrave ved Hjælp af Plove; med Bygning af Løbebroer ved Anvendelse af saadanne Materialier (Bræder, Lægter, Jerntraad m. m.), som man kan gøre Regning paa at skaffe tilveje saa godt som overalt; endvidere ere de i tidligere Aar udførte Sprængningsforsøg mod Opholdsrum bievne fortsatte.

 Kaserneetablissementet paa Vognmandsmarken er bleven fuldført.

Et nyt Exercer-Reglenient for Ingenieurregimentet er indført.

5. Hæren i Almindelighed.

Der er fastsat nye Planer for Skydeskolen og for Gymnastikskolen. Grundlaget for Uddannelsen er dog forbleven uforandret. De nye Planer have optaget i sig de forskjellige Bestemmelser, Skolerne vedkommende, som ere givne, efter at Skoleplanerne af 1881 udkom og indeholde desuden enkelte Afvigelser fra de tidligere. For Skydeskolens Vedkommende vedrøre Forandrin­ gerne særlig Elevantallet i Skolens forskjellige Kur­ sus, hvilket gennemgaaende er forøget. Instruktions­ kursusets Varighed er nedsat fra G til 5 Uger; Tidspunktet for Afholdelsen af Instruktionskursus og Repetitionskursus er ikke fastsat i Planen, men fastsættes hver Gang af Krigsministeriet. For Gymnastikskolens Vedkom­ mende er Elevantallet forbleven uforandret; derimod skal Repetitionskursus efter den nye Plan afholdes hvert andet Aar, tidligere hvert Aar.

Der er udgivet Lærebog for Militær-Arbejdere. Fremdeles et Regulativ for Udrustningen af 4 og 8 Kanons Batterier henhørende til Fæstningsartillerireserven og Armeringsbatterierne.

Arbejder vedrørende Hærens hurtige Mobilisering ere fortsatte.

6 Manørrer og Øvelser.

Større Øvelser (Kantonnementsøvelser) ere afholdte i Jylland med 5 Fodfolksregimenter, 3 Rytterregimenter, 3 Artilleriafdelinger, 2 Ingenieurkompagnier og 1 Traindetachement.

De Troppeafdelinger, som ikke havde indkaldt Mand­ skab, have afholdt Øvelser ved Garnisonerne. 

Fæstningsartilleriregimentet har været udlagt paa Landbefæstningen i Sonmierrnaanedeme indtil medio Oktober og afholdt Øvelser dersteds.

De forskjellige Vaabenarter have afholdt Regiments- og Kadreøvelser; Rytteriet har foretaget Distanceridt, Vædderidt, o. s. v.

Samtlige Vaabenarter have afholdt Øvelser i Ind- og Udladning paa Jernbane; ogsaa er der foretaget Øvelser i Ind- og Udskibning i Transportbaade.

Kursus i Husflid er afholdt med Vintermandskabet. Ved de fleste Afdelinger er der afholdt Samariterforedrag.

Fremdeles Forsøg med Forposttelefonen, Anvendelse af Brevduer o.s.v.

7. Forelagte Lovforslag.

De i Rigsdagssamlingen 1896/97 af Krigsministeren forelagte Lovforslag have været følgende:

1. Forslag til Lov om Ordningen af Hærens Intendan­turkorps.

2. Forslag til Lov om Udbetaling af Brødpenge i Stedet for Brød in natura til visse Underofficerer og Ligestillede.

Sidstnævnte Lovforslag vedtoges uforandret, først­ nævnte først efter indgribende Ændringer (Lov af 22. Marts 1897 om Ordningen af Liærens Forplejningskorps).

 

B. Udlandet.

I. Organisationen i Almindelighed, og Fodfolket.

Aaret 1896 bringer ikke meget nyt paa Organisa­ tionens Omraade. Genneingaaende søge Staternes Hær­ bestyrelser at forbedre det bestaaende uden at over­ skride de foregaaende Aars Budgetter. Ligeledes sporer man overalt en forøget Stræben efter at forberede og uddanne Institutionerne og Tropperne til med kortest mulig Varsel at kunne udføre deres Pligter ved en Mo­bilisering.

Belgien.

De mindre organisatoriske Forandringer, der erc foretagne i Aar, ere ikke af særlig Interesse.

England. Der foreligger her intet nyt paa Hærorganisationens eller Fodfolkets Omraade.

Frankrig.

Samtlige 90 Jægerbat ail Ioner have nu efterhaanden faaet den ved Lov af 24. December 1888 fast­ satte Styrke paa 6 Kompagnier.

Artilleriets Ordning af 4.Juli 1894 er atter i Aar forandret noget, idet Antallet af kørende Batterier er forøget til 430, og Antallet af Bjærgbatterierne gaaet ned til 14. 8. Regiment (6. Region) har herefter 11 kørende og 2 ridende Batterier.

Troppestyrken i 6. Region er yderligere bleven for­ stærket med 3 Batterier Fæstningsartilleri, der ere bievne oprettede iaar i Henhold til Lov af rid. Juli1893, ifølge hvilken Fæstningsartilleriet skulde forøges med ri Batailloner (12 Batterier). Disse 3 Batterier ere bievne underlagte 6. Fæstningsartilleribataillon (Montbé- liard), der altsaa nu har 9 Batterier.

Ialt ligger der saaledes nu 34 Batterier Fæstningsartilleri i 6. Region.

Den tidligere Bestemmelse om at forlægge Zouaver til Frankrig vil ikke komme til at træde i Kraft.

Kolonierner Troppestyrken for Øjeblikket følgende.

Vestkysten af Afrika 7000 Mand, Madagascar, Re­ union og Indien 8000 Mand, Amerika og Antillerne 2400 Mand, Oceanien 1800 Mand, Indochina 24500 Mand foruden nogle Disciplinærkompagnier.

Ialt giver det en omtrentlig Styrke af 44000 Mand. som i Tilfælde af Mobilisering ved Hjælp af Milits kan bringes op til c. 100,000 Mand.

Det fremgaar heraf, at Kolonihæren er bleven forøget, og da navnlig paa Madagascar, hvor der fmdes 6—7000 Mand, deraf alene i Tananariva c. 4000 Mand: ogsaa i Indochina er Styrken forøget noget, idet der ved 1. tonkinesiske Skytteregiment er oprettet en 5. Bataillon.

Paa Reunion er der indført almindelig Værnepligt. Ved den første Udskrivning iaar viste 85% af de Værne­ pligtige sig at være tjenstdygtige. Aldersklasserne 93, 94 og 95 gave 3000 Rekrutter, særlig egnede til Infanteriet. Man mener, at dette gunstige Resultat vil medføre, at Værnepligten ogsaa vil blive indført i andre franske Kolonier.

Officerskorpsets Foryngelse er et Spørgsmaal, der de sidste Aar har været stærkt paa Bane. Den 11. Februar udstedtes et Dekret, ifølge hvilket der hvert Aar skulde indstilles et vist Antal Officerer, med mindst 30 Aars Tjeneste, til Afsked. Antallet for hver Grad skulde bestemmes af Krigsministeren, og Indstillingerne skulde gøres af Generalinspekteurerne. Da Billot blev Krigsminister efter Gavaignac, hævedes dette Dekret dog igen, da det havde vakt megen Misstemning, og Billot. desuden ansaa det for overflødigt, idet Loven af 11. April 18:11 bemyndiger Ministeren til at afskedige enhver Officer, der har tjent mere end 30 Aar. Til Gengæld har han forlangt Lister indsendt over de Officerer, der ikke besidde de til deres Tjeneste fornødne aandelige og legemlige Egenskaber, og som nærme sig den Tjeneste- alder, der berettiger Regeringen til at afskedige dem. Disse Lister skulle tjene de inspicerende Generaler til Vejledning ved Bedømmelsen af Officererne.

Der er atter iaar udkommet en Del Reglementer, hvoraf dog kun skal nævnes Reglement for Offi­ cerers og Ligestilledes Remontering. Se mil. Woch. bl. Nr. 89/96.

Antibes og Auxonne ere nedlagte som Fæstn i uger.

Jærnbaner. Linien Toul- St. Vincent er tagen i Brug. Tidligere gik Forbindelsen mellem disse 2 Punkter ad den 3 Gange saa lange Vej over Frouard og Nancy.

Ved dette nye Anlæg er der tillige skabt en dobbelt Forbindelse mellem Toul og Nancy.

Jærnbanen Loulans les Forges— Lure er ligeledes tagen i Brug. Herefter kunne Tog fra Lyon over Be­ sançon og Tog fra Bourges over Chagny og Dole naa Vogeserne mellem Epinal og Lure uden at passere Vésoul.

Øvelser. Under Ledelse af General Gailliot blev der fra den 9. til den 16. September afholdt A r m é ­ manøvrer af XII og XVII Korps samt en kombineret Division i Departementet Charente. Korpserne vare sammensatte som sædvanligt, dog raadede hvert Korps kun over 2 Regimenter Kavalleri, Divisionen kun overI Regiment.

Ifølge Jahrbücher f. d. deutsche Armé und Marine var Manden, hvorpaa disse Øvelser lededes, meget for­skellig fra tidligere Armémanøvrer. Generalen udgav en Instruktion, i hvilken han gav Bestemmelse om en Mængde Detailler, der ellers pleje at falde ind under de lavere Føreres Omraade; i Modsætning til, hvad der netop tilstræbes i andre Lande, forbød Generalen Under­ førerne at tage Initiativet under Føringen og forlangte, at der kun maatte handles efter hans Befalinger og Direktiver.

Partierne vare fra Manøvrernes Begyndelse hinanden saa nær, at Rytteriets Opklaringstjeneste foran Fronten ikke kom til at spille nogen Rolle. Hvert Infanteri- regiment havde tildelt en Deling Rytteri til Brug ved Sikringstjenesten. Infanteriets Marche skulde som Regel foregaa veti Siden af Vejene, om mulig med Opsøgelse af Marchehindringer for at vænne Mandskabet til at overvinde disse. Regimenter og Batailloner skulde mar­ chere i tæt opsluttede Parallelkolonner med 8 Mands Frontbredde, Artilleriet mellem Fodfolket.

Selve Manøvrernes Anlæg og Forløb var ogsaa ejen­ dommelig. Den Idé, der laa til Grund for Suppositionen, skiftede hver Dag, og sammen med Idéen skiftede tillige Sammensætningen af de Hærdele, der opererede mod hinanden. En Dag vare tle 2 Korps endog formerede som krigsstærke Divisioner, hvori Regimenter optraadte som Batailloner, Brigader som Regimenter og Divisioner som Brigader, hvilket medførte megen Friktion og For­ virring. Resultatet af disse mange nye Bestemmelser og Methoder var. at de trufne Dispositioner paa Grund af lange Marcher, Forsinkelser og forskjellige Uregelmæssig­ heder, ofte slet ikke, eller kun til Dels, kom til Udførelse. Xaar Fægtningen sluttede, var den kommanderendes Hensigt sjældent naaet. Troppernes Holdning og Ud­ holdenhed skal have været fortrinlig, men mange bleve syge paa Grund af de overdrevne Fordringer, der stil­ ledes til deres Kræfter i Forbindelse med det daarlige Vejr.

Der lægges stadig megen Vægt paa Cykeltjenesten. Ved 87. Linieregiment udtoges 60 Mand, der stilledes under Kapitajn Gérard og udrustedes med den af ham opfundne Cykel, der kan slaas sammen og bæres paa Ryggen, naar Terrainet ikke tillader dens Anvendelse.

Saavel Cyklen som Cyklistafdelingens Præstationer skulle have været meget tilfredsstillende.

Grækenland.

I Revue militaire de l’étranger, April, Maj, Juli og September findes Fortsættelse af en i samme Tidsskrift September 1895 begyndt Artikel „l'organisation de la Grèce“.

Holland.

Aaret 1800 har ikke bragt noget nyt af Interesse.

Italien. Det uheldige Forløb af Krigen i Afrika og de dermed forbundne gentagne Krigsministerskifter have yderligere bidraget til at forvikle Forholdene i den italienske Hær, der paa Grund af Landets vanskelige politiske og øko­ nomiske Stilling netop trængte til en længere Freds- periode for at blive reorganiseret. Hertil kommer, at de Krigsministre, der have afløst hinanden, stadig have været Modstandere af hinandens Program, saa at et Ministerskifte var ensbetydende med et Systemskifte.

Mocenni. der ved Aarets Begyndelse var Krigsminister, holdt absolut paa Bevarelsen af de 12 Armékorps og søgte at indføre de nødvendige Besparelser ved at ned­ sætte Fredsstyrken og afkorte Tjenestetiden, men blev ved Begivenhederne i Afrika stadig nødt til at indkalde mere og mere Mandskab, deriblandt hele Aargangen 1875 før den bestemte Tid. Ifølge Cirkulære af 15/10 var nemlig det Mandskab. der af Aargangen 1875 var udskrevet til Infanteriet og skulde tjene i 3 Aar , blevet delt i 2 Grupper; deraf skulde den første — c. 62% — have været indkaldt i Marts 96; paa Grund af de be­ tænkelige politiske Forhold var den imidlertid allerede bleven indkaldt i December 95; den anden — c. 38% — skulde først have været indkaldt sammen med Mand­ skabet af Aargangen 76 til 2 Aars Tjeneste; men paa Grund af Krigens Gang i Afrika, der stadig krævede Afsendelsen af Forstærkninger, saa Ministeren sig nødt til under 4/2 96 ogsaa at indkalde denne Styrke.

Efter Nederlagene i Afrika i Begyndelsen af Marts afløstes Mocenni af Ricotti, der tidligere havde været Krigsminister.

Ricotti havde altid været en ivrig Modstander af de 12 Armékorps og stadig hævdet, at en sund Hær­ organisation kun kunde iværksættes, — uden at Landets finansielle Kraft overanstrængtes, — naar de 2 af de 12 Armékorps opløstes, saa at de øvrige Afdelingers Fredsstyrke i tilsvarende Grad kunde forhøjes. Freds- styrken var nemlig saa ringe, at den baade unmliggjorde en rationel Uddannelse og en virksom Mobilisering. Paa Grund af de forhaanden værende kritiske Omstændigheder turde han dog ikke strax skride til at gennemføre denne Ordning, men indskrænkede sit Program til følgende Punkter;

1° Omdannelse af de bestaaende 24 Feltartilleriregi­ menter, med ialt 192 Batterier å 6 Kanoner, til 12 Regimenter med 144 Batterier a S Kanoner. (Kanonantallet blev saaledes uforandret.)

2° Afskaffelse af de 24 Kavalleriregimenters 6. Eska­ droner.

3° Opløsning af de 4. Kompagnier ved samtlige In­fanteri- og Bersaglieribatailloners Fredsstyrke (ved Mobilisering skulde disse Kompagnier dog igen op­ rettes).

Budgettet paa omtrent 233 Millioner fres. skulde blive uforandret, og Besparelserne, der fremgik af ovenstaaende, skulde udelukkende anvendes til Forøgelse af Fredsfonnationernes Styrke. Angaaende de Forholds­ regler, der skulde tages med Eritrea, var det Ministerens Hensigt at søge at opnaa en for Italien ærefuld Fred med Kong Menelik og at afstaa fra alle yderligere Erobrings­ planer.

At Ministeren mente det alvorligt med ikke at ville fortsætte den ulykkelige Politik i Afrika, viste han alle­ rede ved den 20. April at hjemsende Mandskabet af 1. Kategori af Aargangen 1873, hvoraf en Del allerede var paa Vejen til Afrika. Dette Mandskab havde allerede været hjemsendt én Gang i September 95 efter 2 Aars Tjeneste, men var bleven genindkaldt i December samme Aar. Nu hjemsendtes dette Mandskab ikke alene definitivt, men de Forberedelser, som den afgaaede Krigsminister havde truffet, til yderligere at indkalde 80000 Mand af Aargangen 1872 standsedes.

Af et Cirkulære, der udgik kort efter, fremgik det, at Ministeren havde til Hensigt at opgive Inddelingen af Mandskabet i kun 1 Kategori, — en Fremgangsmaade hans Forgængere havde fulgt siden 1892 — og vende tilbage til liekruteringsloven af 1888, hvorefter det ud­ skrevne Mandskab inddeltes i 3 Kategorier, af hvilke den første, hvis Styrke aarlig blev fastsat ved Lov, dannedes af det Mandskab, der skulde tjene i 3 Aar.

Alle de, der havde en eller anden Fritagelsesgrund, overgik strax i Territorialmilitsen og dannede 3. Kategori.

Det overskydende Mandskab dannede 2. Kategori, der kun indkaldtes til kortere Instruktionsøvelser, men iøvrigt efterhaanden fulgte med deres Aargang fra Felt- hæren over i Mobilmilitseu og videre over i Territorial­ militsen.

I 1892 havde den daværende Krigsminister, General Pelloux, faaet gennemført en Lov, hvorefter alt det Mandskab af Aargangen 1872, der ikke hørte til 3 Kategori, dannede 1. Kategori; og denne Fremgangsmaade var bleven fulgt for Aargaugene 1873, 74 og 75' Ved­ kommende. Rekrutantallet blev derved betydelig forøget, men da der niaattø tages Hensyn Lil Budgettet, indførtes der et særligt System med en Maximnms- og en Minimums­ styrke, der hvilede paa 2 Kombinationer:

1° Maximumsstyrke om Sommeren og Minimumsstyrke om Vinteren.(Rekrutterne indkaldtes i Marts Maaned.)

2° Deling af Kontingentet i flere Hold. der skulde tjene 1, 2, 3 eller 4 Aar.

Efter Omstændighederne hjalp man sig da med den ene af disse Kombinationer eller med dem begge.

Systemet synes dog ikke at have givet gode Resul­ tater, og llicotti vilde derfor vende tilbage til Loven af 1888. I Ministerens Forslag fastsattes for iaar 1. Kategoris Størrelse til 98000 Mand, hvoraf dog kun Halvdelen skulde tjene 3, Resten 2 Aar.

2. Kategori skulde da danne Erstatningsreserve for den aktive Hær og Mobilmilitsen.

Ricottis forskjellige Forslag havde allerede faaet Senatets Billigelse, men Kamret nægtede at behandle dem strax; og denne Beslutning bevirkede, at Ricotti trak sig tilbage den 11. Juli og afløses af General Pelloux, der ligeledes tidligere havde været Krigsminister.

Pelloux har altid været en ivrig Modstander af enhver Indskrænkning af Hærens Styrke og en lige saa ivrig Tilhænger af et fast, militært Budget. Han er Modstander af sin Forgængers Planer og har erklæret, at han med et Budget paa 246 Miil. frcs. (hvoraf 7 Miil. frcs. skulde være Bidrag til Omkostningerne ved Eritrea) haaber at kunne genoprette Hæren paa Grundlag af Organisationen af 1893.

For at give Tid til Udarbejdelsen af et Forslag til en ny Hærorganisation, der kunde forelægges Kamrene, forlængede Kongen først Gyldigheden af November- dekreterne af 1894, der udløb den 1. Juli 1896, til 1. Januar 1897, men da det viste sig, at Behandlingen af Forslaget ikke kunde tilendebringes til denne Dato, for­ længedes Fristen til Vedtagelsen af en ny Hærlov — dog senest til den 30. Juni 1897.

Samtlige Forstærkninger ere imidlertid nu efter- haanden bievne trukne tilbage fra Afrika og opløste, og næsten hele 1. Kategori af Aargangen 1874 med 3 Aars Tjenestepligt samt 1. Kategori af Aargangen 1875 med 2 Aars Tjenestepligt ere bievne hjemsendte efter hen­ holdsvis 30 og 18 Maaneders Tjeneste.

De 2 sidste Batailloner af den kombinerede Styrke i Afrika afløstes dog af 2 i September nydannede fri­ villige Jægerbatailloner Nr. 2 og 3 paa 4 Kompagnier å 150 Mand.

Til Trods for de ejendommelige Tilstande lykkedes det dogRicotti at faa gennemført en Avancementslov, hvis væsentligste Indhold er følgende:

For Udnævnelse til Officer udkræves der en Alder af mellem 19 og 28 Aar. Hidtil fandtes der ingen Grænse opefter.

Ligesom tidligere udgaar Officerskorpset i den aktive Hær fra de forskjellige militære Skoler og fra de Under­ officerer. der mindst have en 4-aarig Tjeneste i deres Charge og iøvrig opfylde de stillede Betingelser. Normalt skal 1/4 af Sekondløjtnantspladserne besættes med Aspi­ ranter af Underofficersklassen. En ny Bestemmelse er derimod den, at Reserveofficerer efter mindst 6 Maaneders Tjenestetid som saadanne, kunne træde over i den aktive Hær, naar de kunne fremlægge Modenhedsbevis fra en højere Skole eller et teknisk Institut og dernæst bestaa den almindelige Offieersexamen.

For Avancement til en højere Grad udkræves der en Tjenestetid af 3 Aar for Officerer af Lieutenantsklassen, 4 Aar for Kapitajner og 2 Aar for de øvrige Grader.

For Officerer udenfor aktiv Tjeneste er den for Avancement nødvendige Tjenestetid dobbelt saa lang som i den aktive Hær.

For enkelte Generallieutenanter i de højeste Stillinger er Aldersgrænsen dog sat til 68 Aar, ligesom der for de saakaldte „generali d’esercito“ — en Charge, der kun kan opnaas i Krigen, — ingen Aldersgrændse er.

Aldersgrændserne ere en Del højere for Officererne i Territorialmilitsen og „in posizione ausiliaria“, en Mellem­ stilling der indførtes i 1882, fordi der ingen Aldersgrændse fandtes. Officerer, der ikke længer kunne præstere, hvad der kan forlanges af Officerer i 1. Linie, kunne forsættes til p. a., de beholde deres Grad og staa til Krigsministeriets Raadighed til forefaldende Tjeneste i Fredstid. I Krigstid danne de Rammer for Reserven.

Avancement skeer for Underklassernes Vedkommende ved Valg, for aktive Officerer dels efter Tjenestealder dels ved Valg, for Officerer udenfor aktiv Tjeneste udelukkende efter Tjenestealder.

Der findes særskilte Avancementslister for Officererne af Karabinieri, af de 4 Vaaben, af Distriktskommandoerne og Fæstningspersonalet samt for Officererne i Sanitets- og Forvaltningstjenesten. Paa disse Lister optages Offi­ cerer indtil Oberster inklusive (tidligere indtil Oberstlieute- nanter). For samtlige Generaler findes der derimod en særlig Avancementsliste.

Paa Grundlag af disse Lister udarbejdes der saa aarlig Avancementstabeller af dertil nedsatte Kommis­ sioner og Avancementerne ske efter følgende Regler:

Valgavancement maa, indtil Oberstgraden inklusive, kun benyttes ved Avancement til Kapitajn; 1/4 af Kapitajnspladserne i hvert Vaaben m. m. kan udenfor  Tur besættes med dertil kvalificerede Lieutenanter, naar disse findes i den øverste Tolvtedel af vedkommende Avancementstabel, og liave bestaaet Afgangsexamen fra Krigsakademiet eller en særlig, ved kgl. Dekret befalet, Prøve. Avancement til Generalschargernc ligesom Be­sættelsen af Stillingerne som kommanderende Generaler, som Armékommandanter i Tilfælde af Krig og som Chef for Generalstaben, skeer derimod udelukkende ved Valg. Generalstabsofficerernes skiftevise Tjeneste ved Tropperne og i Generalstaben er ordnet ved særlige Bestemmelser. Ved Avancement til Oberst have de ikke længer Fortrin for andre Officerer, ligesom den tidligere Bestemmelse, at Oberster af Generalstaben, naar de traadte ud i Infanteriet, skulde have Regiment, er ophævet.

I det hele ere Valgavancementerne og de Begun­ stigelser, Generalstabsofficererne tidligere nød, bievne betydeligt indskrænkede; dog har Krigsministeren Ret til at foreslaa til Avancement udenfor Tur Officerer af alle Charger, der have indlagt sig Fortjeneste af særlig stor Betydning: men saadanne Avancementer ere kun tilladte, efter at der ifølge Avancementstabellen har fundet 20 Avancementer Sted i vedkommende Charge.

I Krig kan der endelig finde Avancement Sted udenfor Tur paa Grund af udmærkede Bedrifter paa Valpladsen, naar disse ere bievne fremhævede i Dags­ befalingen. Paa samme Grundlag kan enhver Menig udnævnes til Officer.

Ved Mobilisering bortfalde Bestemmelserne om Aldersgrændser. Se iøvrig Revue militaire de l’étranger. August 96.

Den ifjor omtalte nyindførte Fremgangsmaade ved Fordelingen af Rekrutte rne til de forskellige Vaabenarter. der hovedsagelig gik ud paa at indskrænke det Fortrin, de specielle Vaaben havde fremfor Linie­ infanteriet, er man allerede iaar igen gaaet bort fra, da det viste sig, at Fordelen ikke var stor for Linieinfanteriet, medens flere af de specielle Vaaben beklagede sig meget.

 Der or derfor iaar igen udgivet nye Udskrivningsbestemmelser, der til Dels vende tilbage til det tidligere. En krigsministeriel Ordre fastsætter, hvorledes de forskjellige Officerspladser ved Distriktskommandoerne skulle besættes. Infanteriofficerer af Lieutenantsklassen kom­ manderes til Tjeneste ved Distriktskommandoerne for et Tidsrum af indtil 2 Aar; Premierlieutenanter maa dog ikke have tjent længere end 5 Aar i deres Grad. Lieutenanter af Bersaglieri- og Alpinitropperne kunne kun komme i Betragtning., naar de af Helbredshensyn trænge til at skannes midlertidig. Kapitajner kunne helt forsættes til Distriktskommandoerne: fortrinsvis udvælges saadanne, der paa Grund af Alder eller Helbredshensyn egne sig mindre til Anvendelse ved den mobile Hær.

Stabsofficerer udvælges efter lignende Regler og anvendes som Kommandeurer.

For stadig at holde Infanteriets højere Officerer be­ kendte med Skydningens Fremskridt, er der oprettet et særligt Kursus ved Gentralinfanteriskydeskolen i Parma. Iaar ere samtlige Regimentskommandeurer ved Infanteriet , Bersaglieri- og Alpinitropperne — ialt 115 Officerer — kommanderede til at gennemgaa dette Kursus, der for den enkelte Deltager varer 1 Uge.

I Stedet for de Øvelser, som Officererne udenfor aktiv Tjeneste forsøgsvis hidtil afholdt paa Søn- og Helligdage er der for Reservens, Mobilmilitsens og Terri­ torialmilitsens Subalternofficerer ved Infanteriet, Bersag­ lieri- og Alpinitropperne befalet en sammenhængende Øvelsestid om Efteraaret paa 14 Dage.

Der er atter iaar udkommet nye Bestemmelser om Officerers Giftermaalstilladelse, idet Parlamentet ansaa de ifjor udgivne Bestemmelser i saa Henseende for at være for strænge.

Herefter maa faste Officerer, for at kunne indgaa Ægteskab, have kongelig Tilladelse, der kun opnaas, dersom Ansøgeren har en samlet aarlig Indtægt af 4000 frcs. For Officerer, der have fyldt 40 Aar og for de Officerer af Karabinieri, der ere udgaaede af Underofficersklassen i deres Vaaben, beløber den forlangte aarlige Indtægt sig dog kun til 3000 frcs. Af Lovens Bestemmelser skal iøvrigt kun nævnes, at den Officer, der indgaar Ægteskab uden Tilladelse afskediges.

Portugal.

Aaret har ikke bragt væsentlige Forandringer for Hæren.

Rumænien.

Troppestyrken er iaar forøget med nogle Enheder, saa at Linieinfanteriet nu bestaar af 6 Jægerbatailloner li 4 Kompagnier (5. og 6. Jægerbataillon ere oprettede iaar). 34 Infanteriregimenter paa 3 Biilailloner å 4 Kom­ pagnier og 2 Kompagnier Gendarmer. De 2 første Batailloner ved Regimenterne have skiftende Tjeneste, den 3. stadig Tjeneste.

Ved Infanteriet og Kavalleriet kan Værnepligten dels aftjenes ved staaendc Afdelinger i et fortsat, foreskrevet Tidsrum, dels i Afdelinger med skiftende Tjeneste. Det Mandskab, der hører til disse sidste, forbliver ved deres første Indkaldelse en Tid lang til Tjeneste for at gennemgaa en Rekrutskole, der som Regel varer 90 Dage ved In­ fanteriet og 60—70 Dage ved Kavalleriet. I Resten af Tjenestetiden er Mandskabet delt i 4 ligestore Grupper (Skifter). Hvert Skifte ligger 1 Uge ad Gangen i Tjenesten og er derefter hjemsendt i 3 Uger; desuden tinder der samlede Indkaldelser Sted dels til Skydeøvelser, dels til større Efteraarsøvelser.

Jægerbataillonerne have en Styrke af 16 Officerer samt 467 Underofficerer og Menige.

Et Infanteriregiment har i Gennemsnit 42 Officerer samt 527 Underofficerer og Menige i stadig Tjeneste, deraf 44 Mand ved hver af de Batailloner, der have skiftende Tjeneste. Disse Balailioners samlede Styrke er c. 1000 Mand, der som sagt ere delte i Skifter.

Hidtil anvendtes en Del af Afdelingerne med skiftende Tjeneste til Bevogtning at Grændsen — det var endog Oprindelsen til dette Infanteri. — Iaar er der imidlertid blevet oprettet et specielt Korps, der i Fredstid overtager Grændsebevogtningen og saaleile.s fritager Hærens Afde­ linger for denne Tjeneste.

Korpset er delt i 3 Inspektioner, én for Karpatherne, én for Pruth og Dobrudja og én for Donau. Officererne tages af de aktive Officerers og Reserveofficerernes Rækker; Mandskabet bestaar af frivillige, hjemsendte Soldater.

I det hele tæller Fodfolket saaledes 10S Batailloner, af hvilke 40 erc stadige og 68 med skiftende Tjeneste. Desuden opstiller hvert Regiment ved Mobilisering en 4. Bataillon a 5 Kompagnier; de første 4 Kompagnier danne en Rcservebatnilion, medens det 5. Kompagni danner Regimentsdepot.

Landeværnsregimente rnes Organisation er begyndt iaar. Det er Hensigten, at der for hvert Linieregiment skal oprettes ét Landeværnsregiment paa 2 Ratailloner. Iaar er der dog foreløbig kun dannet 1 Bataillon i hvert af de 34 Regimenters Distrikter. Disse Batailloner skulle aarlig indkaldes til 15 Dages Øvelse.

Kavalleriet bestaar af 17 Regimenter, ogerinddelt saaledes:

De stadige Eskadroner have 122 Mand og 100 Heste, de skiftende i Gennemsnit 200 Mand og 200 Heste, hvorved hvert Skifte bliver 50 Mand stærkt.

Til Kavalleriet maa endvidere regnes 3 Eskadroner ridende Gendarmer og 4 Traineskadroner. Artilleriet. Feltartilleriet bestaar af 12 Regimenter, deraf 4 Korps- og 8 Divisionsartilleriregimenter. Egentlig skulde hvert Regiment have G Batterier, men hidtil ero endnu kun de 69 oprettede (deraf 4 iaar).

De 4 Korpsartilleriregimenter have 5 kørende (de 5. Batterier ere oprettede iaar) og 1 ridende Batteri (et af disse Regimenter har desuden 1 Bjærgbatteri). Af Divisionsartilleriregimenterne liave de fire 5, de andre fire 6 kørende Batterier.

Et Artilleriregiment tæller 22 Officerer og en til Batteriantallet svarende Styrke af Mandskab og Heste. Et ridende Batteri har 120 Underofficerer og Menige samt 140 Heste, og et kørende Batteri 77 Mand og 50 Heste. Fæstningsartilleriet, der hidtil bestod af 2 Regimenter, hvert paa 10 Kompagnier, har iaar faaet en Forøgelse af 2 Kompagnier.

Ingenieurtropperne, der deles i 2 Regimenter, hvert paa il Batailloner a 4 Kompagnier, har ligeledes iaar faaet en Forøgelse, nemlig af 2 Fæstningsingenieur- kompagnier.

Landet er delt i 4 Armékorpsdistrikt er og et 5. Distrikt, svarende til de 4 Armékorps og den uaf­ hængige Division i Dobrudja. Et Armékorps har 2 Infanteridivisioner, 1 Korpsartilleriregiment og 1 Rytter- brigade foruden de fornødne Hjælpeorganer. Infanteri­ divisionerne bestaa af 2 Infanteribrigader og 1 Artilleri­ regiment; en Brigade bestaar af 2 Infanteriregimenter og eventuelt 1 Jægerbataillon. De Tropper, der ikke indgaa i Armékorpserne, ere underlagte den General­ kommando, i hvis Distrikt de garnisonere. Hvert Armékorpsdistrikt er, hvad Udskrivning og Erstatning angaar, delt i 8 Regimentsdistrikter, og hvert Regiments­ distrikt i 2 Bataillonsdistrikter å 4 Kompagnidistrikter. Et Armékorpsdistrikt deles saaledes i 64 Distrikter, hvert svarende til 1 Kompagni. Herved muliggøres den skiftende Tjeneste, der .jo er betinget af, at Mandskabet bor i Nærheden af deres Afdeling.

En iaar udkommet Lov om Officerernes Stilling for­ andrer bl. a. Aldersgrændserne, der ere fastsatte saaledes:

Rusland.

Infanteriafdelingernes Antal i europæisk Rusland er iaar ikke blevet forøget, derimod er der i Warschau Militærdistrikt opstaaet et nyt, selvstændigt Kavalleri- korps paa 2 Divisioner, idet 13. og 14. Kavalleridivision ere bievne samlede til ét Korps.

En ny selvstændig Kavalleribrigade, bestaaende af de 2 nye Dragonregimenter Nr. 51 og 52, er bleven oprettet; samtidig ere Erstatningskadrerne Nr. 16 og 17 bievne forøgede med én Afdeling, saa at de nu have tre. Hidtil fandtes der, foruden Gardens 2 Kavalleridivisioner og den kaukasiske Kavalleridivision, kun 15 Kavalleri­ divisioner samt den ifjor oprettede 1. selvstændige Ka- valleribrigade, der foreløbig kun bestaar af 2 Regimenter, men aabenbart skal danne Kærnen for en 16. Division.- Den nu oprettede 2. selvstændige Kavalleribrigade er derfor at betragte som Stammen til en 17. Kavalleridivision.

Kommandeurerne for de 2 selvstændige Brigader have endog allerede Divisionskommandeurs Kompetence og ere forsynede med Divisionsstabe. Den ovenomtalte Forøgelse paa 1 Afdeling ved de 2 Erstatningskadrer er  yderligere et Bevis for, at Formationen af et 3. Dragon­ regiment til hver af de 2 selvstændige Brigader er i Gang, idet der nemlig forud ved Erstatningskadrerne for de 2 selvstændige Brigader fandtes 2 Afdelinger, hver svarende til ét aktivt Regiment. Efter Oprettelsen af de manglende 3 Dragonregimenter ville 2 fuldstændige Divisioner opstaa ved Tilføjelsen af Kosakregimenter, og naar de 2 kombinerede Kosakdivisioner medregnes, ville da 17 af de 18 Armékorps i europæisk Rusland hvert kunne faa tildelt en Kavalleridivision.

Organisationen afAmmunitionsparkerne eriaar hieven forandret.

For hver Infanteridivision samt Artilleribrigade findes der fremtidig allerede i Fredstid en flyvende Park, der i Krigstid udvikles til en Parkbrigade. Findes der ved Bri­ gaden kun Feltbatterier, saa hører der til Parkbrigaden 3 blandede Parker (for Infanteri og Artilleri), findes der tillige Bjærgartilleri (Kaukasus) kommer der en 4. Bjærgpark til.

Der er ligeledes traadt nye Regler for Krigsstyrken ved de forskjellige Parker i Kraft.

De flyvende Skytteparker beholde i Fredstid den samme Styrke som hidtil. I Krigstid derimod blive Styrkerne forskellige, a) for de 5 europæiske Skytte­ brigader (der have 4 Regimenter paa kun 2 Batailloner), b) for Garden og de 2 kaukasiske Skyttebrigader (der bestaa af 4 Batailloner) og c) for den finske Skyttebrigade, der i Krigstid bestaar af 4 Regimenter a 4 Batailloner, og derfor faar 2 Parker.

For den kaukasiske Skyttebrigade bliver der desuden dannet en Park med Ammunition til Bjærgskyts.

Mobile Parker afskaffes i Fredstid, og deres Virk­ somhed i .Krig overtages af en af vedkommende Armé­ korps’ flyvende Parker efter Korpsets Artillerichefs nærmere Bestemmelse.

løvrigt bliver den tidligere Organisation gældende for Morterparkerne, Lokalparkerne og for de til de asiatiske Tropper hørende Parker.

IV. Ingenieurvæsen og Ingenieurtropper.

 Med Undtagelse af Rumænien og Spanien har det europæiske Udland ikke i 1806 foretaget nogen nævne­ værdig Udvidelse af Ingenieurtropperne. Derimod er der i enkelte Lande ved de eksisterende Ingenieurafde- linger oprettet Skoler, der skulle uddanne Befalingsmænd og Mandskab særlig af Fodfolk og Rytteri i Ud­ førelsen af de lettere til den flygtige Feltbefæstning hørende Arbejder. Disse Skoler ere et Vidnesbyrd om, at Erkendelsen af den flygtige Felbefæstnings Nytte eller rettere Nødvendighed lige over for det moderne Fodfolks­ gevær mere og mere trænger igennem.

De Pengemidler, der ere udgivne til Nyanlæg af Befæstninger, ere — efter hvad der officielt foreligger — forholdsvis sraaa. Hvad Ingenieurtroppernes Uddannelse angaar, er der øjensynlig tiere Steder anvendt megen Tid og Kraft herpaa; der er saaledes, som nedenfor omtalt, i Belgien afholdt Øvelser i fortifikatorisk Armering af Forter, i Frankrig udført Bygning af længere Jern­ banelinier, o. s. v.

Belgien.

I Følge la Belgique militaire bar der samtidig med de i 1896 afholdt store Manøvrer, i hvilke kun et ringe Antal Ingenieurtropper (2 Kompagnier) deltog, ved Ant- werpen fundet omfattende Øvelser Sted i artilleristisk og fortifikatorisk Armering af de derværende Forter i forreste Linie. I disse Øvelser deltoge kun Fæstningsartilleri og Ingenieurer.

England.

Opførelsen af Fæstningsværker i Omegnen af London, hvorom der saalænge har været Tale, er endelig paabe­ gyndt (Avenir militaire, April 1896). Højderne i Surrey frembyde udmærkede Stillinger, og man har her paa „Box Hill“ foretaget de forberedende Skridt til Bygning af et Fort.

Frankrig.

Personel og Materiel. De Pionerredskaber, som Infanteriet fører som Bæreredskaber, ere forøgede med noget Værktøj til Overskæring af Jerntraad for dermed at kunne ødelægge Telegraftraade og Indhegninger.

I Bulletin officiel bekendtgøres en krigsministeriel  Ordre, der er af stor Betydning for Ingenieurregimenternes Mobilisering og tillige vil lette Troppernes Fredsvirksom­ hed, idet den forøger Antallet af de Kapitajner, der i Fredstid ere ansatte ved Troppetjenesten. Ordren be­ gynder med at udtale, at det hidtil af forskellige Grunde har været ugørligt, at oprette et med Hensyn til Krigs­ tilfælde tilstrækkeligt Antal Sappeurbatailloner, og at det derfor ved Mobilisering er nødvendigt at udvikle to eller tiere Ingenieurkoinpagnier af hvert Fredskompagni. Da nu de til Overtagelsen af disse ved Mobiliseringen opret­ tede Kompagnier bestemte Kapitajner i Fredstid gøre Tjeneste ved Generalstaben, vil det i de fleste Tilfælde være dem vanskeligt at udfylde de dem tiltænkte Stil­ linger: de ville formentlig savne praktisk Kendskab til de tekniske Arbejder, de skulle udføre, særlig Rydnings­ arbejderne (Sprængninger) og Anlæget af Kommunika­ tioner. Hertil kommer at Uddannelsen af Underofficerer under den nuværende Ordning inaa overlades til Lieutenanter, hvorved disse unddrages andre Grene af Tjenesten og selv faa en mindre fyldestgørende Uddannelse. Tillige bemærkes det, at det maaske i flere Tilfælde kan blive vanskeligt for de paagældende Kapitajner rettidig at naa Mobiliseringsstedet. — For saa vidt muligt at afhjælpe disse Ulemper bestemmer Ordren, at Antallet af de ved Ingenieurregimenterne i Fredstid ansatte Kapitajner saa nær gørligt skal bringes op til det i Krigstid nødvendige og at alle de Kapitajner, der ere udsete til i Krigstid at føre Kompagnier, skulle forberedes til denne Gerning ved hyppige Øvelser i Fredstid. Det Arbejde, der hidtil har paahvilet disse Kapitajner ved Tjenesten i Generalstaben, skal da udføres paa anden Maade.

I nær Forbindelse med ovenstaaende Ordre staar en anden ligeledes krigsministeriel Bestemmelse, der har til Formaal at gøre hjemsendte Ingenieurofficerer mere anvendelige ved Mobilisering. Den forlanger at disse Officerer under Indkaldelser fremtidig skulle anvendes udelukkende i praktisk Retning, i Modsætning til tidligere, da deres Uddannelse væsentlig var theoretisk. Endvidere bestemmer den, at de under Øvelserne skulle ansættes i Stillinger, som ogsaa under virkelige Forhold ville tilfalde dem.

Øvelser og Forsøg. 5. Ingenieurregiment (.Jern­ baneregiment) har som Øvelsesarbejde i 1896, foruden at det med en mindre Styrke (160 Mand) deltog i Læg­ ning af Skinner paa den ny Jernbanelinie fra le Havre til Dieppe, udført en interessant Bygning af en 5700mlang Jernbane fra Stationen Mourmelon paa Linien Chålons- Reims til Øvelsesterrainet ved Ghålons. Bestemmelsen om denne Linies Bygning blev, i Anledning af at den russiske Kejser vilde overvære Revuen ved Ghålons, taget ved en Konference i Krigsministeriet den 2den Oktober. Samme Dag erholdt Regimentschefen, der over­ værede Konferencen, Ordre til Arbejdets Udførelse. Den 3die Oktober afgik Regimentet med det nødvendige Materiel til Mourmelon, og næste Dag paabegyndtes Ar­ bejdet. I dette deltog foruden Regimentets egen Styrke, 35 Officerer og 950 Mand, fem Territorial-Kompagnier med ialt 250 Mand, senere tilkom yderligere 100 civile Arbejdere. Med denne Styrke, der i to Afløsninger ar­ bejdede fra 6 Morgen til 11 Aften, lykkedes det at fuld­ føre Linier i Løbet af fem Dage (4de— 8de Oktober), — en meget smuk Præstation, naar det erindres, at Ar­ bejdet var fuldstændig uforberedt, at der delvis maatte arbejdes ved kunstigt Lys og at der til det egentlige Hovedarbejde, Lægning af 5700m Spor med Sporskifter, Drejeskiver o. s. v., selvfølgelig sluttede sig mange andre større og mindre Arbejder som Bygning af Niveauover­ kørsler, Udlægning af c. 1000 Kubikmeter Ballast, Byg­ ning af 1100m Perron, Etablering af Vandfyldningsappa­ rater for Lokomotiverne og af en Telefonlinie langs Banen samt Udsmykning af Stationer.

I Følge Spectateur militaire har der i den forløbne Sommer været afholdt omfattende Forsøg paa Tilvejebringeisen af en optisk Telegrafforbindelse mellem Tou­ lon, Nizza, Korsika og de franske Alper. Befæstninger. I Militär Wochenblatt Nr. 68/1896 angives, at der paa Højden St. Geneviève ved Nancy er paabegyndt Opførelsen af et nyt Fort. Dette skal, efter hvad nævnte Blad oplyser, opføres af Staal og bestykkes med svært Skyts.

Omkring Fæstningen Lille anlægges en smalsporet Bane, der skal forbinde de enkelte Forter. Linien nd- gaar fra Jernbanestationen Ascq, hvor de to Baner Galais- Brüssel og Douai-Tourcoing mødes.

I det forløbne Aar ere Fæstningsværkerne omkring Antibes, Auxonne og den Del af Befæstningerne omkring Perpignan, der ligger mellem Bastion 14 og Kourtine 40, bievne sløjfede, og de paagældende Arealer overgivne til de respektive Byer. Endvidere er der paa Krigsministeriets Foranledning nedsat en Kommission, der skal tage Spørgsmaalet om en Nedlægning af den Del af Paris’ Fæstningsværker, der omfatter Auteuil, Passy og Olieby, under Overvejelse.

Italien.

Personel og Materiel. Som omtalt i nærværende Tidsskrifts Militæroversigt for 1894 var det allerede den­ gang paatænkt at oprette et 5. Ingenieurregiment. Dette oprettedes den 1ste November 1895 med Garnison i Pavia, men allerede i April 1896 ere fire af dets seks Kompagnier forlagte til llavnestæderne Oneglia og Albenga i Nord­ italien. Den saaledes fra Regimentet detacherede Styrke bestaar ialt af 1 Major, 4 Kapitajner, 8 Lieutenanter og 400 Pionerer.

I Følge Revue du Cercle militaire, Februar 1896, er der fra 1ste April 1896 oprettet en Felt-Fotografafdcling, der er underlagt 3. Ingenieurregiment.

« Befæstninger. Til Fæstningsværker og deres Ud­ styrelse er paa Budgettet for 1896/97 optaget c. 2,1/2 Mil­lion Lire, hvoraf 800,000 ere bestemte til Bygning af   Spærreforter og 50,000 til disses Forsyning med Ingenieur- materiel.

Norge.

Norge fortsætter med Iver Udviklingen af sit Kyst­ forsvar, til hvilket der i 1890 er bevilget 2,476,000 Kr., hvoraf 2,409,000 Kr. til Nybygning eller Udbedring af Kystbefæstninger, medens Resten vil medgaa til Oprettelsen af Kystsignalstationer.

Rusland.

Personel og Materiel. Efter de tidligere Be­ stemmelser talte enhver Jernbanebataillon i Krigstid fire Kompagnier, i Fredstid fem. Ved de aktive Batailloner vare saavel i Krig som i Fred to Kompagnier bestemte til Jernbanedriften og to til Bygning af Jernbaner. Det 5. Fredskompagni skulde tjene som Stamme for en Reservebataillon, af hvis tire Kompagnier de tre vare bestemte til Driften, det ene til Bygning. En ny Be­ stemmelse ændrer denne Inddeling; Antallet af Kompag­nier i Bataillonen bliver det samme: Fire Kompagnier i Krigstid og fem i Fredstid, fire i de ved Mobilisering oprettede Reservebatailloner. Derimod falder Forskellen i Drifts- og Arbejdskompagnier bort og hele Drifts- og Arbejdsmateriellet fordeles ligelig mellem alle Kompag­ nier. De aktive Batailloners Stamkompagnier ere noget svagere end de fire andre, nemlig 88 Mand mod 100 Mand og 13 Underofficerer mod 23. Samtlige Kom­ pagniers Krigsstyrke er 260 Underofficerer og Menige.

Den militære Flodhavn ved Novogeorgievsk er bleven underlagt en Kommandant. Havnen er bestemt til Op­ bevaring af Bromateriel og Baade, der høre til Flod- flotillen og Minekompagnierne, samt af Materialier og Forraad, der ere nødvendige til Bygning af Overgange og for Baadenos Virksomhed, deres Udbedring og Ny­ bygning.

Befæstninger. Fæstningen Dünamunde ved Riga er bleven omdøbt og hedder nu Onst-Dvin.sk, der iøvrigt ligesom Dunamunde betyder Dvinas (Diinas) Munding.

Denne Fæstning er meget gammel; i Aaret 1200 laa her allerede et befæstet Slot. I Midten af det 16de Aarhundrede blev den ombygget efter italiensk Mønster; 1561 kom den i Polens Besiddelse. Svenskerne indtog den i det 17de Aarhundrede og ombyggede den efter Vaubans System. I Begyndelsen af det 18de Aarhundrede kom den i Ruslands Besiddelse. Siden da er den stadig bleven omdannet og udbedret.

Schweitz.

Til Undersøgelser angaaende Forsvaret af Furkapasset er optaget 5000 Francs. Undersøgelserne omfatte navnlig Kortlægning af Terrainet, særlig vedrørende Vejforbindelser, Bygning af et Vagthus, Skudfeltet for Fortet Galenhtitte, Anlægenes Vandforsyning, de fordelagtigste Retninger for Telegrafledninger, o. s. v.

Iøvrigt er der paa Budgettet optaget til Militæran­ stalter og Fæstningsværker 240,000 Francs, til Befæst­ ninger c. 800,000 Francs.

Tydskland.

Under de sidste Kejser-Manøvrer fulgtes den sachsiske Kavallcridivision overalt af en af 12. Pionerba- taillon afgiven Afdeling paa 30 cyclister under Kommando af en Officer. Dette Forsøg viser Muligheden af at give Rytteriet sikre Midler i Hænde til Udførelsen af virk­ somme Ødelæggelser, Sprængning af Broer o. s. v.

De imellem Elsenborn og Malmedy ved den belgiske Grænse i Sommer afholdte store Fægtningsskydeøvelser mod en af 8. Pionerbataillon anlagt stærk feltbefæstet Stilling, ere omtalte i det Foregaaende.

Østerrig-Ungarn.

Personel og Materiel. Som „Pionerinspicerende“ er der ifølge Militår-Wochenblatt 106/1896 i hver af Byerne Klakan, Klosterneuburg og Budapest ansat en Ingenieur-Stabsoflicer; de skulle bistaaGeneralinspekteuren for Pionertropperne i Inspiceringen af Pionerbataillonerne og Pionermateriellet. De tre Stabsofficerer have under Hensyn til Pionerbataillonernes Garnisonssteder hver er­ holdt anvist 4 a 6 Batailloner. De foretage Inspektionerne dels efter eget Skøn dels efter Generalinspekteurens A n ­ visning og under Iagttagelse af de for denne i Henseende til Omfang og Fremgangsmaade gældende Bestemmelser. Angaaende de afholdte Inspektioner indsendes Indberet­ninger.

Fra 1ste Januar 1896 er Jernbane- og Telegrafregi­ mentets Personel forøget med 23 Befalingsmænd. Hertil kommer endnu fra 1ste Maj en Kapitajn ved Regiments­ staben.

Nogen egentlig Pionerskole for Fodfolksofficerer findes der, saa vidt vides, ikke i Østerrig, men i det forløbne Aar have som et første Forsøg, jfr. Oversigten for 1895, 15 Fodfolksofficerer gjort Tjeneste ved Pionerbatailloner og 4 Ingenieurofficerer været, kommanderede til Tjeneste ved forskellige Fodfolksregimenter. Begge disse Foran­ staltninger have selvfølgelig, foruden at de nævnte fire Ingenieurofficerer ere bievne uddannede i Fodfolkets Taktik, haft til Formaal, at gøre Fodfolket bekendt med saadanne lettere Pionerarbejder, som det selv kan komme til at udføre i Krigstid. — I Modsætning til denne Ord­ ning for Fodfolkets Vedkommende er der ved kejserlig og kongelig Anordning oprettet en virkelig Pionerskole for Rytteriet, idet det er befalet, at ethvert Rytterregiment aarlig i lire Uger skal sende en „Pionerdeling“ til en i samme Korpsdistrikt garnisonerende Pionerbataillon, hvor den under Ledelse af Ingenieurofficerer og Underofficerer uddannes praktisk i Udførelsen af Sprængninger og i Overgang over Vandløb m. in. Det er i Anordningen tilføjet, at saafremt det maatte vise sig heldigere, kunne de til en Brigade eller en Division hørende „Pionerde­ linger“ samles i en fælles Skole ved en af de store Artilleriøvelsespladser, hvortil der da kommanderes de nød­ vendige Officerer og Underofficerer af Ingenieurerne.

For hvert Kompagni af Jægerbataillonerne ere 16 Fodfolkspader bievne ombyttede med Øksehakker. En lignende Forandring er stillet i Udsigt for det øvrige Fodfolks Vedkommende.

Øvelser og Forsøg. Den i 1892 oprettede Bal­ lonafdeling har indtil 1ste Januar 1896 foretaget ialt 381 Opstigninger med bunden og 61 Opstigninger med fri Ballon. Afdelingen beskæftiger sig iøvrigt ikke alene med hvad der i snævrere Forstand vedrører Betjeningen af Balloner, Rekognosceringen fra Balloner o. s. v., men tillige med Meteorologi, Fysik, Kemi, Mekanik og lignende Videnskaber, der have Betydning for Ballonfart.

Som det vil være bekendt medføre de østerrigske Tropper let transportable Telte, der imidlertid kun daar- lig beskytte mod stærk Vinterkulde. Der er derfor anstillet talrige Forsøg paa Tildannelsen af improviserede Flytter, der kunne afgive en virksom Beskyttelse mod Vejrliget. Som Bygningsmateriale blev benyttet Træ, Jord, Sten, Sne, o. a. 1., der almindelig i paakommende Tilfælde vil forefindes ethvevt. Sted.