§ 1.
Loven af 6. Juli 1867 om Hærens Ordning og Tillæg til samme af 23. Juli 1880 vedblive fremdeles at være gjældende, forsaavidt deres Bestemmelser ikke forandres eller ophæves ved nærværende Lov.
§2.
Fodfolket.
De 2 sjællandske Brigaders Forstærkningsbataillonei bestaa hver af 6 Kompagnier.
Til fortsat Øvelse ved Fodfolket indkaldes aarlig:
Ved 5 Fodfolksregimenter i 30 Dage til de Linie- balailloner, der ikke i det paagjældende Aar have mod taget Rekrutmandskab af Aprilholdet, de 2 yngste Aar- gange (2. og 5., 3. og 6.) af Aprilholdet samt den yngste Aargang af Novemberholdet.
Ved hver Forstærkningsbataillon skal aarlig afholdes større Øvelser paa 12 Dage med den yngste Aargang. Mødetiden for Befalingsmændene af Forstærkningen fast sættes til 5 Dage før Mandskabets. Mønstringen af yngste Aargang bortfalder.
Ved hver af Fodfolkets Liniebatailloner skulle 3 Sekondløjtnanter være til Tjeneste i Fredstid.
Del Personale, som i Henhold til Loven af 6. Juli 1867 § 44 og Loven af 25. Juli 1880 g 2 »desuden haves til Tjeneste af Vaabnet», forøges med 3 Kaptajner og 2 Stabssergenter.
Antallet af Kaptajner i Fodfolkets Forstærkning for øges med 1 Kaptejn, der er Kommandør for Sundheds tropperne.
§3.
Rytteriet.
Den aarlige Rekruttilgang til Rytteriet fastsættes for hvert Regiment til 105 Mand.
Ved hvert Rytterregiment skulle 3 Sekondløjtnanter være til Tjeneste i Fredstid.
§4.
Artilleriet.
Artilleriet bestaar af Generalinspektørstaben, Generaltøjmesterstaben, Feltartilleriet, Trainafdelingen, Fæstnings artilleriet og de tekniske Afdelinger.
Generalinspektøren for Feltartilleriet, Trainafdelingen og Fæstningsartilleriet er Generalmajor.
Generaltøjmesteren, der er Chef for Artilleriets tekniske Afdelinger, og som har alt vedrørende Materiellet under sin Ledelse, er Generalmajor; han er tillige General inspektør for Søartilleriet, forsaavidt dets Materiel angaar, og har at afgive Betænkning i Spørgsmaal vedrørende Konstruktion af Flaadens Artillerimateriel samt at lede de herhen hørende Prøver og Forsøg.
Generalinspektørstaben bestaar af:
I Stabschef, Kaptejn,
1 Adjutant, Premierløjtnant,
1 Skriver, Oversergent.
Generaltøjmesterstaben bestaar af:
1 Stabschef, Oberst eller Oberstløjtnant,
2 Kaptejner,
2 Premierløjtnanter, hvoraf 1 Adjutant,
1 Arkivar,
1 Tegner,
2 Stabssergenter,
1 Oversergent.
Den aarlige Rekruttilgang til Feltartilleriet fastsættes for hvert Liniebatteri til 27 Konstabel- og 27 Trainkon- stabelrekruter.
Artilleriregimenternes Stabe forøges hver med 2 Sergenter, Afdelingsskrivere, og 2 Spillemænd.
Af Feltartilleriets Afdelinger deltage skiftevis 2, hver paa 3 Batterier, i de større samlede Lejr- eller Kantonne mentsøvelser.
Fæstningsartilleriet bestaar af 1 Regiment paa 3 Liniebatailloner og 2 Forstærkningsbatailloner; Linie- og Forstærkningsbataillonerne ere hver paa 4 Kompagnier.
Chefen for Fæstningsartilleriregimentet er Oberst; hans Stab bestaar af:
1 Adjutant, Premierløjtnant,
1 Sekondløjtnant, hjemsendt i Fredstid,
og 1 Skriver, Oversergent.
Chefen for en Forstærkningsbalaillon er Oberstløjtnant af Forstærkningen; hans Stab bestaar af:
1Adjutant, Løjtnant af Forstærkningen, hjemsendt i Fredstid, og 1 Skriver, Sergent.
Staben ved den ene af Regimentets Liniebatailloner forøges med 1 Mekaniker.
Til hvert Liniekompagni udskrives der aarlig 65 Konstabelrekruter; Kompagniets Krigsstyrke bliver i Reglen 320 Underkorporaler og Menige. Til den ene Liniebataillon udskrives Mandskabet af 1., til den anden af 2. og 3., til den tredie af 4. og 5. Brigadekreds. Det ved Liniebataillonerne uddannede Mandskab, der ved Overgangen til Forstærkningen ikke overføres til Kjøben havns Væbning, overføres til den ene Forstærknings- bataillon fra I., 2. og 3. Kreds, til den anden Forstærk- ningsbataillon fra 4. og 5. Kreds.
Antallet af Befalingsmandselever ved Fæstnings artilleriet fastsættes til 120.
Til fortsat Tjeneste forblive ved Fæstningsartilleriet samtlige Befalingsmandselever i 1 Aar og 360 Menige i 10 Maaneder.
Antallet af de ved de tekniske Afdelinger ansatte Officerer forøges med 2 Kaptejner og 1 Premierløjtnant.
Det Personale, som i Henhold til Loven af 6. Juli 1867 § 61 og Loven af 25. Juli 1880 g 4 »desuden haves til Raadighed ved Artilleristaben», forøges med I Oberst eller Oberstløjtnant, 2 Kaptejner og 2 Oversergenter.
Af Artilleriets Officerer af Oberstklassen ere 7 Oberster, de øvrige Oberstløjtnanter.
§5.
Ingeniørkorpset.
Ingeniørtropperne udgjøre I Regiment paa 7 Linie- og 3 Reservekompagnier.
Ingeniørregimentets Rammer forøges med 2 Kaptejner, 6 Premierløjtnanter, 2 tjenstgjorende Sekondløjtnanter, 2 Stabssergenter, 3 Oversergenter, 11 Sergenter, 4 tjenstgjørende Korporaler og 2 Spillemænd; den ved Regiments staben som Skriver ansatte Underofficer skal være Oversergent.
Den aarlige Rekruttilgang til Ingeniørtropperne fast sættes til 336 Mand, Befalingsmandselevernes Antal til 49.
Til fortsat Tjeneste forblive samtlige Befalingsmands elever og 154 Menige i 1 Aar.
Det til Raadighed for Ingeniørkorpset stillede Per sonale forøges med 2 Oberster eller Oberstløjtnanter, 2 Kaptejner, 1 Stabssergent og 2 Oversergenter.
Af Ingeniørkorpsets Officerer af Oberstklassen ere 3 Oberster, de øvrige Oberstløjtnanter.
§ 6.
Hærens Undervisningsanstalter.
Chefen for Ride- og Beslagskolen er Oberstløjtnant eller Ritmester af Rytteriet.
Chefen for Skydeskolen er Oberstløjtnant eller Kaptejn af Fodfolket.
Ved Skydeskolen ansættes 1 Undermester (Offlciant). Disses Antal forøges saaledes til 9.
De Elever, der have bestaaet Afgangsexamen ved Elevskolen, udnævnes til Korporaler.
§ 7.
Hærens Lægekorps.
Hærens Lægekorps forøges med 1 Overlæge og 2 Korpslæger.
De hjemsendte Underlæger af sidste (2.) Aargang indkaldes til fortsat Øvelse i 30 Dage.
Underlæger, der have bestaaet Lægeexamen og ere uddannede ved Hæren eller Søværnet,. kunne udnævnes til Reservelæger, naar de antages til etaarig Tjeneste som saadanne eller indkaldes til fortsat Øvelse.
Antallet af Reservelæger, der kunne antages til etaarig Tjeneste, fastsættes til 20.
§ 8.
Hærens Dyrlægekorps.
Hærens Dyrlægekorps forøges med 1 Korpsdyrlæge. De hjemsendte Underdyrlæger af sidste (2.) Aargang indkaldes til fortsat Øvelse i 30 Dage.
Underdyrlæger, der ere uddannede ved Hæren, kunne udnævnes til Reservedyrlæger, naar de antages til etaarig Tjeneste som saadanne eller indkaldes til fortsat Øvelse.
§ 9
Hærens Sundhedstropper.
Sundhedstroppernes samlede Uddannelse som Menige fastsættes til 2,5 Maaned.
§10.
Militær arbejdere.
Mandskabet til Traintjenesten og Hestepassertjenesten udtages af Militærarbejderklassen, og der indkaldes dertil aarlig henholdsvis 160 og 300 Mand.
Til Vagt-, Kaserne-, og Magasintjeneste indkaldes der aarlig 620 Mand i 2 Hold.
§ 11.
Hærens Spillemænd.
I Spillemandsklassens Inddeling i Grader sker følgende Ændringer:
Feltartilleriet og Trainet faa 2 Spillemænd I, 4 Spille mænd 11, 13 Spillemænd III, 12 Spillemænd IV.
Fæstningsartilleriet faar 3 Spillemænd 11, 5 Spille mænd III, 4 Spillemænd IV.
Ingeniørregimentet faar 1 Spillemand I I , 3 Spille mænd III, 2 Spillemænd IV, 2 Spillemænd V.
§ 12.
Hærens Hestehold.
Fæstningsartilleriregimentets Chef, Ingeniørregimentets Chef og Artilleriets Afdelingschefer tildeles der hver 2 Heste.
4 af Ingeniørregimentets og 8 af Fæstningsartilleriets Kompagnichefer tildeles der hver 1 Hest.
Hvert Fodfolksregiment tildeles der 6, Livgarden 4 Stamheste.
Antallet af Stamheste ved Ride- og Beslagskolen forøges med 6.
Motiverne til Hovedpunkterne i de foreslaaede Ændringer ere kortelig refererede følgende:
§ 2. Fodfolket. Ved den foreslaaede Udvidelse af de sjællandske Forstærkningsafdelinger tilsigtes det at drage den fulde Nytte af det forhaanden værende For stærkningsmandskab.
1 § 2, andet Stykke, foreslaas en mindre Forandring i Hærlovens Bestemmelse om Gjenindkaldelserne, gaaende ud paa at tildele Novemberholdet til en af de to Batailloner, der ikke have uddannet Aarets Aprilhold, Det mindre Novemberhold følger da ikke umiddelbart oven paa det større Aprilhold, og Befalingspcrsonalet beskjæftiges mere jævnt, idet det Tidsrum, i hvilket intet Mandskab holdes til Tjeneste, bliver delt. Forskjellige Planer til en for andret Tjenesteomgang for Fodfolket have været under Overvejelse i Krigsministeriet Isaaledes at fordele et Regiments Rekruter til 2 af dettes Liniebatailloner ad Gangen, at fordele Rekrutstyrken til 15 Batailloner osv.), men da ingen har givet en tilstrækkelig tilfredsstillende Løsning og det særlig om den første Plan er bleven fremhævet, at den forspildte et af den nuværende Ordnings Hovedfortrin, de store Rekrutsstyrker, der tillade en fyldig Indøvelse af Tjenesten i Kompagni og Bataillon, er der kun stillet Forslag om den ovennævnte mindre gjennemgribende Foranstaltning.
I de senere Aar have flere Kompagnier skiftevis maattet staa ledige, ligesom ogsaa enkelte Kompagnier til Stadighed have maattet undvære deres ældste Under officer, Stabssergenten, idet det har været nødvendigt at anvende i særlige Stillinger et større Antal af disse Klasser, end der ifølge Hærloven haves til Tjeneste uden for Afdelingerne. Dette Forhold søges rettet ved den i § 2 foreslaaede Forøgelse med 3 Kaptejner og 2 Stabs sergenter.
Forøgelsen med 1 Kaptejn af Forstærkningen til Kommandør for Sundhedstropperne vil nedenfor blive omtalt.
Forslaget om Forstærkningens Indkaldelse til Øvelse behøver ikke her nærmere al motiveres.
Forslaget om en Forøgelse af det Antal af Sekond løjtnanter, der skal holdes til Tjeneste, tilstræber at give de ved Sekondløjtnantskolen bestaaede Elever, som ønske at blive til Tjeneste, Lejliglighed til at erholde Udnæv nelse til Sekondløjtnanter.
§ 3. Rytteriet. Forandringen i Rekruttilgangen skyldes Ønsket om, at den lovbestemte Styrke for hver Eskadron saavel efter den første samlede Uddannelse som under de 30 Rages Øvelse med Mandskab af 4 Aargange kan blive naaet.
Forslaget om en Forøgelse af det Antal Sekondløjt nanter, der ved Rytteriet skal holdes til Tjeneste, skyl des samme Hensyn som for Fodfolket udviklet.
§ 4. Artilleriet. Udvidelsen af Fæslningsar-tille- riel bestaar deri, at der i Stedet for de nuhavende 2 lia- taillouer, hvoraf 1 paa 4 Liniekompagnier og 2 Forstærk ningskompagnier, 1 paa 2 Liniekompagnier og 1 For stærkningskompagni, foreslaas 3 Liniebatailloner, hver paa 4 Kompagnier, og 2 Forstærkningsbatailloner, lige ledes hver paa 4 Kompagnier. Hensynet til, at disse Afdelinger bør være under fælles Jurisdiktionsforhold samt under fælles sagkyndig Ledelse har ført til at fore- slaa dem samlede i 1 Regiment.
Denne Udvidelse af Fæstningsartilleriet i Forbindelse med den stærke Udvikling, der er tilstede paa Artilleri materiellets Omraade, gjør det nødvendigt, at den Række af forskjellige Hverv, der nu paahviler Artillerigeneralen, fordeles mellem 2 Generaler. Foruden de store Arbejdskrav, der i og for sig stilles, ere Forholdene tillige saa mange sidige og uensartede, at det maa anses for uoverkomme ligt for en enkelt Mand at føre Overledelsen, saaledes at Kravene i alle Retninger fuldt ud kunne tilfredsstilles. Det paatænkes at give hver af de to Generaler sit sær egne Omraade, der kortelig kan angives saaledes, at Ge neralinspektøren hovedsagelig varetager Alt, hvad der hører til Personellet, medens Materiellet er underlagt Generaltøjmesteren.
Det til Raadighed for Artilleristaben stillede Personale er foreslaaet forøget med 1 Oberst eller Oberstløjt nant, 2 Kaptajner og 2 Oversergenter. Førstnævnte tænkes anvendt som Chef for Konstruktions- og Forsøgs afdelingen, Kaptajnerne ved selve Staben. Udvidelsen med 2 Oversergenter er meget ringe i Sammenligning med den, der i det Hele kunde ønskes.
Forslaget om Forøgelsen af de ved de tekniske Af delinger ansatte Ofticerer med 2 Kaptajner og I Premier løjtnant skyldes den i de senere Aar stærkt forøgede Virk somhed ved Laboratorieafdelingen. Fremstillingen af røg svagt Krudt samt Benyttelsen af Skydebomuld og andre stærkt explosive Stoffer til Skytset foruden andre nye Arbejder, der ere en Følge af Artillerimateriellets og Driv kraftens seueste Udvikling, stille derhos betydeligt for øgede Krav til de tekniske Afdelingers Virksomhed.
Forøgelsen af den aarlige Rekruttilgang til Feltartil leriet skyldes lignende Grunde som for Rytteriet udviklet.
§ 5. Ingeniørkorpset. Ved den foreslaaede Udvidelse af Korpset forøges Regimentet med 2 Liniekompagnier, nemlig 1 Telegrafkompagni og I Landtorpedo- kompagni samt en dertil svarende Forøgelse af Rammerne. Regimentet vil herefter blive paa 7 Linie- og 3 Reservekompagnier. Oprettelsen af et nyt Telegrafkompagni skyldes Hensynet til Operationerne og Hærens Sikkerhed, Oprettelsen af et Landtorpedokompagni den Omstændighed, at Landtorpedoen efter de i de senere Aar indvundne Erfaringer har vist sig som et fortrinligt Vaaben, der i høj Grad vil komme Defensiven tilgode. Landtorpedo- kompagniet bør være meget deleligt og derfor have en noget rigeligere Forsyning med Befalingsmænd end de øvrige Kompagnier; det bør fremdeles kunne forrette Tjeneste som et Pionerkompagni. Dets Rammer fore- slaas til: I Kaptejn, 2 Premierløjtnanter, 1 tjenestegjørende Sekondløjtnant, 2 Stabssergenter, I Oversergent, 7 Ser genter, 2 tjenestegjørende Korporaler og 1 Spillemand. Da kun 1 Stabssergent behøves til Tjeneste ved Kompagniet i Fredstid, er det af praktiske Grunde anset ret test at opføre den anden foreslaaede Stabssergent som værende til Raadighed for Ingeniørkorpset.
Den øvrige Forøgelse af Ingeniørregimentets Rammer finder Anvendelse ved Telegrafkompagniet. Forskjeliige Hensyn have dog bevirket, at Forøgelsen i Antallet af Premierløjtnanter er ansat til 6, medens Antallet af de foreslaaede ny Kompagnier kun er 2, samt at Rammerne ere foreslaaede forøgede med 3 Oversergenter. Til Kom pagnitjenesten bliver der ialt en Tilgang af 12 Sergenter.
Forslaget gaar yderligere ud paa en Forøgelse af det til Raadighed for Ingeniørkorpset stillede Personale med 2 Oberster eller Oberstløjtnanter, 2 Kaptejner og 2 Over sergenter foruden den oven foreslaaede Stabssergent. Den ene af de to Stabsofficerer tænkes at overtage Pladsen som Formand i Ingeniørkorpsets tekniske Komite og Bi- bliothekkomiteen samt benyttet til større ved Korpset fore faldende Udarbejdelser, der ligge udenfor Direktionernes egentlige Virksomhed. Som Forholdet nu er, maa alle større Refæstningsforslag og lignende særlige Udarbejdelser overgives til Rehandling ved 1. Ingeniørdirektion, der i Forvejen er fuldt beskjæftiget. Den anden Stabsofficer er bestemt til at overtage Posten som Chef for 3. Direktion. Hidtil har denne Direktion, hvis Omraaade — Jylland og Fyn — er meget udstrakt, kun havt 1 Officer, nemlig 1 Kaptejn, der hyppigt paa Tjenestens Vegne maa være fraværende fra Direktionens Garnisonssted, Fredericia; tillige medfører Tjenesten ofte Forhandlinger med over ordnede militære og civile Alyndigheder i 2. General- kommandodistrikt. Det anses derfor nødvendigt, at 3. Direktion, foruden 1 Kaptejn som arbejdsbestyrende Of ficer tildeles en Stabsofficer som Chef. For Kaptejnerne vil der være rigelig Anvendelse ved Staben; Forøgelsen med 2 Oversergenter er særdeles ønskelig ved Korpsets Virksomhed paa forskjeliige Omraader.
§ 6. Hærens Undervisningsanstalter. Af de herunder hørende Forslag skal her kun berøres For slaget om at Eleverne af Elevskolen, efter at have bestaaet Afgangsexamen ved Skolen, udnævnes til Korpo raler. Tanken hermed er den at bevirke, at bemeldte Elever, naar de indtræde i Rekrutskolen, da fra første Færd ville blive optagne i Underofficerernes Freds, og at disse sidste ville føle sig forpligtede til at stille sig kam meratligt og velvilligt lige overfor dem samt at vejlede dem ogsaa i deres Færden udenfor Tjenesten.
§ 7. Hærens Lægekorps. Da Antallet af Læ ger allerede i længere Tid har vist sig vel knapt til Læge tjenestens Besørgelse, og da der ved det herværende For slags Vedtagelse vil stilles forøgede Krav, foreslaaes en Udvidelse af Lægekorpset med 1 Overlæge, 2 Korpslæger og en Forøgelse af Reservelægernes Antal fra 16 til 20. De Momenter, der herved komme i Betragtning, ere sær lig Fæstningsartilleriets Forøgelse med I Bataillon, Mand skabsforøgelserne i det Hele, den mere intensive Sund hedstjeneste paa Kjøbenhavns Garnisonssygehus, samt endelig det Ønskelige i, at der gives de som Syge passere indkaldte Værnepligtige under deres første sam lede Uddannelse en methodisk Undervisning i Alt, hvad der vedrører Sygeplejen. Ligeledes ville de store Afstande, der fremkomme ved Anlæget af nye Kaserne- etablissementer i Udkanten af Kjøbenhavn, vanskelig- gjøre Lægetjenestens Besørgelse i denne By. Forslaget om Underlægernes Indkaldelse det andet Aar til Øvelser i 30 Dage for under disse tildels at anvendes som Reservelæger er begrundet i Vanskeligheden ved at faa Lægetjenesten bestridt ved Afdelingerne paa den Tid, de have deres største Fredsstyrke til Tjeneste.
§ 8. Hærens Dyr1ægekorps. Forslagetom Forøgelse med en Korpsdyrlæge er begrundet deri, at 3. Artilleriafdeling, som elter Vedtagelsen af Loven af 25. Juli 1880 forflyttedes fra Kjøbenhavn til Aarhus som en selvstændig Afdeling, ikkun har kunnet forsynes med en Reservedyrlæge, hvilket er saameget uheldigere, som Reservedyrlæger kunne forlange med kort Varsel at blive hjemsendte.
§ 9. Sund hed stropperne. Efter den nu gjældende Ordning gjennemgaa Sundhedstropperne en Rekrutskole paa 30 Dage for at undervises i de almindelige militære Pligter, efter hvilken Tid de afgaa til Tjeneste ved Sygehusene, uden at de medbringe nogetsomhelst Kjendskab til den særlige Gjerning, de her skulle udføre. Paa selve Sygehusene vil der ikke findes Lejlighed til at give dem tilstrækkelig theoretisk Vejledning, og om de end efterhaanden ville vinde nogen Erfaring i praktisk Sygepleje, vil deres Uddannelse dog kunne blive langt fyldigere, naar de, forinden de afgives til Sygehusene, gjennemgaa et theoretisk og praktisk Kursus i Sygepleje, medens de ere samlede i llekrutskolen. 1 Henhold her til foreslaas Rekrutskolen forlænget til 2,5 Maaned, medens den efter Rekrutskolen for disse Tropper fast satte Tjenestetid ikke lider nogen Forandring.
Kommandøren for Sundhedstropperne. Sund hedstropperne, der tidligere udtoges af Militærarbejder klassen, medens de nu udtages af det til den egentlige Krigstjeneste tjenestedygtige Mandskab, have hidtil været underlagte Chefen for Militærarbejderdepotet. Det fore slaas at stille dem under en særlig Kommandør , der tillige er til Raadighed for Lægekorpset, og som er Kap tajn af Forstærkningen.
§ 10. Militærarbejdere. Den Forøgelse af den aarlige Rekruttilgang, der foreslaas for Rytteriet, Artil leriet og Ingeniørkorpset, vil medføre en tilsvarende For mindskelse af Fodfolkets Rekrutlilgang. Da det imidler tid er ønskeligt, at Fodfolket optræder med saa stor Styrke som muligt, indeholder § 10 Forslag om, at Mandskabet til Train- og Hestepassertjenesten udtages af Militærarbejderklassen.
Forøgelsen i det til Vagt-, Kaserne- og Magasin tjeneste indkaldte Mandskab (fra 480 til 620 Mand) er begrundet i Utilstrækkeligheden af det nuværende Antal Militærarbejdere.
§ 12. Hærens Hestehold.Blandt Forøgelserne paa dette Omraade skal kun berøres nogle faa Punkter. Tildelingen af Stamheste til Fodfolksregimenterne og Livgarden er bevirket ved Ønsket om at gjore Kompagni cheferne beredne. At gjøre samtlige Hærens Kompagni chefer beredne vilde kræve 120 Heste med et tilsvarende Antal Hestepasscre. Ministeriet foreslaar det halve An tal Heste, saaledes at de i de større Øvelser deltagende 5 Regimenters Kompagnichefer kunne gjøres beredne. De 6 Heste pr. Regiment anses som Stamheste ved samme; til deres Pasning foreslaas 3 Hestepassere pr. Regiment. Til Livgardens Liniebataillon foreslaas 4 Heste og 2 Hestepassere.
Ogsaa anses det for særdeles ønskeligt, ikke alene at Bataillonsmen ogsaa Kompagnicheferne ved de 2 Fæstningsartilleri-Liniebatailioner, der ere bestemte til at udføre Tjenesten i Positioner, og da navnlig i Befæst ningen om Kjøbenhavn, gjøres beredne for at faa Lejlighed til grundigt at rekognoscere de Terrainpartier, hvorpaa Kjøbenhavns Befæstning er anlagt, samt For- terrainet i vid Udstrækning og det bagved liggende Ter- raiu. Ogsaa kan Tjenesten paa Amagerfælled daarlig be strides af uberedne Kompagnichefer.
Lovforslaget vil medføre en aarlig Udgiftsforøgelse paa Krigsministeriets Budget af omtrent 575,400 Kroner.
§ 1.
Kjøbenhavns Forstærkningskorps, der træder i Stedet for Kjøbenhavns Væbning, bestaar af:
4 Batailloner Fodfolk og
1 Bataillon Fæstningsartilleri.
Hver Bataillon bestaar af 4 Kompagnier.
§ 2.
Foruden af de faste Rammer dannes Afdelingerne af Kjøbenhavns Forstærkningskorps af det ved Hæren ud dannede Forstærkningsmandskab af Fodfolket, Feltartilleriet (med Undtagelse af Trainkonstablerne) og Fæstnings artilleriet, som har fast liopæl i Kjøbenhavn (1. Udskriv ningskreds I. Lægd). Forstærkningsmandskabet af Fod folket overføres aarligt til 2 af Fodfolksbataillonerne, Mandskabet af Felt- og Fæstningsartilleriet til 2 Kom pagnier af Fæstningsartilleribataillonen, saaledes at hver enkelt Fodfolksbataillon og hvert Fæstningsartillerikom pagni hvert andet Aar erholde Tilgang.
§ 3.
Den Værnepligtige, som efter at være ansat ved Kjøbenhavns Forstærkningskorps opgiver sit faste Op hold i Kjøbenhavn og tager fast Bopæl andetsteds i Riget, afgaar fra Korpset, forsaavidt han ikke er indkaldt til Tjeneste derved, og overføres til den Afdeling, som han vilde vasre bleven tildelt, saafremt han ved Overgangen til For stærkningen havde haft fast Bopæl paa det nye Opholdssted.
§ 4.
Kjøbenhavns Forstærkningskorps er i Tilfælde af betydeligere Ildebrande, større Uroligheder og deslige forpligtet til efter Politidirektørens Begjæring at afgive den fornødne Styrke til Politiets Rnadighed til Hjælp ved Overholdelsen af indre Orden og Sikkerhed i Kjøbenhavn. Det nærmere i denne Henseende ordnes ved et af Kongen fastsat Regulativ.
§ 5.
Ved Kjøbenhavns Forstærkningskorps skal aarlig af holdes Øvelser i 15 Dage ved 2 Fodfolksbalailloner og 2 Fæstningsartillerikompagnier. Ved hver Fodfolksbataillon og hvert Fæstningsartillerikompagni indkaldes de 2 yngste Aargange (9. og 11. Aargang).
Befalingsmændene kunne indkaldes til Møde 5 Dage før Mandskabet.
§ 6.
Chefen for Kjøbenhavns Forstærkningskorps er Generalmajor af Forstærkningen.
Ved Korpsets Stab ere ansatte:
1 Stabschef, Kaptejn af Forstærkningen,
1 Adjutant, Løjtnant af Forstærkningen,
1 Oversergent,
1 Stabshornblæser, hvervet,
16 Spillemænd, hvervede, og
l Bøssemager.
§ 7.
Chefen for en Bataillon af Kjøbenhavns Forstærk ningskorps er Oberstløjtnant af Forstærkningen.
Ved Bataillonens Slab ere ansatte:
I Adjutant, Løjtnant af Forstærkningen, hjemsendt i Fredstid, og 1 Stabssergent.
§ 8.
Ved et Kompagni af Kjøbenhavns Forstærkningskorps ere ansatte:
I Kompagnichef, Kaptejn eller Løjtnant af Forstærk ningen,
Løjtnanter af Forstærkningen, hjemsendte i Fredstid, 1 Oversergent og Underofficerer af Forstærkningen, hjemsendte i Fredstid.
§ 9.
De i Hærloven med Hensyn til Befalingsmænd af Forstærkningen givne Bestemmelser ere ogsaa anvendelige for Kjøbenhavns Forstærkningskorps, saaledes at den Brigadechefen tildelte Myndighed tilkommer Korpsets Chef.
§ 10.
Under de aarlige Øvelser antages der 1 Reservelæge og 1 Reserveintendant ved hver af Forstærkningskorpsets Batailloner.
Under de aarlige Øvelser lønnes de indkaldte Løjt nanter af Forstærkningen som Sekondløjtnanter af Linien; det øvrige indkaldte Personale stilles, hvad angaar Løn ning, Brød, Over- og Undermundering samt Sygepleje paa lige Fod med Hærens øvrige Afdelinger, hvorhos der i Stedet for at tildele dem Kvarter gives dem en Kvartergodtgjørelse, der for Underofficerer af Forstærkningen fast sættes til 4 Kr., for Underkorporaler og Menige til 3 Kr. for de lo Dage, Øvelserne omfatte. For anden Tjeneste, der ikke varer over 24 Timer, ydes intetsom helst Vederlag.
Der tillægges en Intendant af Hæren et aarligt Honorar af 400 Kr. for Bestridelsen af Intendantforretningerne ved Forstærkningskorpset og for Bestyrelsen af Forstærkningskorpsets Depot.
Der tilstaas Forstærkningskorpsets Chef et Beløb til Hestehold; dets Størrelse fastsættes paa de aarlige Finantslove.
Udenfor forannævnte Tilfælde ere de for Hærens øvrige Afdelinger gjældende Lønningsbestemmelser an vendelige paa Korpset.
§ 12.
Kjøbenhavns Kommune tilskyder aarlig 16,000 Kr. til Udgifter ved Kjøbenhavns Forstærkningskorps.
Af den Fond, som tilhører Kjøbenhavns Væbning, og som overgaar til Forstærkningskorpset, kan Kapitalen ikke bruges uden Samtykke af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse.
Af Fondens Henter afholdes foruden de Pensioner og Understøttelser, som for Tiden udredes af Fonden, Understøttelser til Personer af Forstærkningskorpset, som maatte komme til Skade under Udøvelse af den Korpset paahvilende Polititjeneste. Denne Understøttelse bevilges af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse med Justitsministerens Samtykke.
Hvad der herefter maatte blive tilovers af Fondens Henter, anvendes til de almindelige Udgifter ved Kjøben havns Forstærkningskorps, saaledes at Kommunens Bidrag til disse Udgifter nedsættes med naivdelen af Overskudet.
§ 13. Lov om Ordningen af Kjøbenhavns Væbning af 28. Maj 1870 ophæves.
Det foranstaaende Forslag afviger fra den nugjældende Lov om Kjøbenhavns Væbning derved:
at Benævnelsen Væbning er forandret til Forstærk ningskorps;
at det faste Personale er noget forøget, det værne pligtige Personale noget formindsket; at de til Øvelse indkaldte Underofficerer, Under korporaler og Menige, hvad angaar Lønning, Brød, Over- og Undermundering samt Sygepleje ere stillede paa lige Fod med Hærens øvrige Afdelinger, hvorhos der i Stedet for Kvarter in natura gives dem en Kvartergodtgjørelse;
at som Følge deraf Bestemmelsen om at Øvelserne ordnes saaledes, at de ikke tage deres Begyndelse før hver Dags Eftermiddag Kl. 5, er bortfaldet;
at Indkaldelserne, eftersom Afdelinger og Underaf delinger kun hvert andet Aar skulle have Tilgang af For stærkningsmandskab, finde Sted saaledes, at hver .Mand indkaldes 2 Gange med et Aars Mellemrum, medens den nugjældende Lov har 3 paa hinanden følgende aarlige Indkaldelser paa henholdsvis 15, 15 og 5 Dage for Underkorporaler og Menige; Indkaldelsen af tredieyngste Aargang — for Officerer og Underofficerer til 15 Dages Øvelser — er saaledes bortfaldet, hvorimod der gives Bemyndigelse til, at Befalingsmændene kunne indkaldes til Møde 5 Dage før Mandskabet;
at Korpsets Fodfolk er udvidet til at udgjøre 4 Batailloner i Stedet for som nu 2 Batailloner, dets Ar tilleri udvidet til at udgjøre 1 Bataillon i Stedet for som nu 2 Kompagnier.
Af Motiverne til Lovforslaget skal kun anføres nogle faa Punkter.
Den første af de ovennævnte Forandringer er foretaget fordi det vides, at Benævnelsen Væbning saavel hos Befalingsmænd som hos Mandskab har en mindre god Klang.
Forslaget om, at de til Øvelse indkaldte Underofficerer, Underkorporaler og Menige i flere Henseender stilles paa lige Fod med Hærens øvrige Afdelinger er fremkommet, dels fordi Bestemmelserne i Loven af 28. Maj 1870 om Væbningens Forsyning med Munderingssager ikke have formaaet at fremkalde de derved tilsigtede Tilstande, dels for at imødekomme det i Væbningen almindelig herskende Ønske om at komme bort fra den Særstilling, Væbningen indtager.
Udvidelsen af Kjøbenhavns Væbning skyldes Nødven- 645 digheden af at stræbe hen til en Indordning af det disponible Væbningsmandskab i Hammer.
Forslaget vil medføre en aarlig Udgiftsforøgelse af omtrent 60,000 Kr. samt en Udgift en Gang for alle til den første Anskaffelse af Munderingssager til Korpset, der, beregnet for en Styrke af 4,800 Underofficerer, Underkorporaler og Menige, hvoraf 4000 henhørende til Fodfolket, Resten til Artilleriet, anslaas til 196,000 Kr.
§ 1.
I Stedet for Uærens Forplejningskorps træde Hærens Intendanturstab og Hærens Forplejningskorps.
Hærens Intendanturstab.
§ 2.
Hærens Intendanturstab bestaar af:
1 Generalmajor (eller Oberst jfr. § 5), Chef, Hærens Generalintendant,
1 Oberst,
3 Oberstløjtnanter og
9 Kaptejner.
Hvad Intendanturstaben iøvrigt behøver af Personale til sin Tjeneste, afgives af Forplejningskorpset, forsaavidt ikke dertil beordres Personale fra Vaabnene (jfr. dog § 23).
§ 3.
Ved Afgang i Kaptejnsklassen finder efter foregaaet Oprykning i Klassen Besættelsen af den ledige Plads Sted ved Forsættelse af en Kaptejn eller Forfremmelse af en Premierløjtnant, der har tjent mindst 4 Aar som fast Of ficer i Forplejningskorpset eller Vaabnene. Officerer af Vaabnene kunne dog kun ansættes, naar de selv ønske det.
§ 4.
Til Oberstløjtnanter kunne de Kaptejner af Inten danturstaben forfremmes, der have mindst 4 Aars Tjeneste som saadanne.
Til Oberst kunne Intendanturstabens Oberstløjtnanter forfremmes.
§ 5.
Som Generalintendant kan ansættes en Officer af Intendanturstaben eller Vaabnene. Generalintendanten kan først efter at have tjent 10 Aar i Oberstklassen i Intendanturstaben eller Vaabnene forfremmes til General major.
§ 6.
Alle Forfremmelser i Intendanturstaben ske ved Valg.
§ 7.
lutendanturstabens Kaptejner lønnes som Kaptejner af ældst Lønningsklasse i Vaabnene.
Obersten og Oberstløjtnanterne af Intendanturstaben inddeles i Lønningsklasser og lønnes efter de for Hærens Oberstklasse gjældende almindelige Regler.
Generalintendanten lønnes efter sin militære Grad, enten lige med Oberster i ældste Lønningsklasse eller lige med Generalmajorer. I sidste Tilfælde indordnes han med Hærens øvrige Generaler i Lønningsklasser.
Indtil 8 Premierløjtnanter af Forplejningskorpset eller Vaabnene, der forrette Tjeneste ved lntendanturstabeu, kan Krigsministeren tilstaa hver et Bestillingstillæg af 400 Kr. aarlig, saalænge denne Tjeneste varer.
§ 8.
Generalintendanten gjøres bereden som General majorer.
Hærens Forplejningskorps.
§ 9.
Generalintendanten er Chef for Hærens Forplejnings korps, der hestaar af:
15 Kaptejner,
24 Premierløjtnanter, af hvilke 1 Adjutant (bereden), Sekondløjtnanter, af hvilke 6 skulle være til Tjeneste i Fredstid, medens de øvrige kunne være hjemsendte,
8 Stabssergenter,
13 Oversergenter,
39 Sergenter,
Korporaler, af hvilke 12 skulle være til Tjeneste i Fredstid, medens de øvrige kunne være hjemsendte, Underkorporaler og Menige.
Ved Korpset haves endvidere:
4 Officianter, nemlig:
3 Depotforvaltere og
1 Bogholder.
§ 10.
Der tildeles Forplejningskorpset aarlig 72 til Korp sets Tjeneste egnede Rekruter, dels Frivillige af Aarets hele Udskrivning, dels Værnepligtige, som udlages blandt de til Militærarbejdere udskrevne, dels, naar ikke det fornødne Antal derved opnaas, andre Værnepligtige, ud skrevne til Fodfolket.
§ 11.
Den første Uddannelse af Forplejningskorpsets Me nige sker i 6 Maaneder og afsluttes med en Prøve. De ved denne bedst Bestaaede kunne i et mindre Antal, som fastsættes af Krigsministeren, udnævnes til Under korporaler og hjemsendes. Af Resten udlages — for saa vidt dertil egnede Frivillige ikke melde sig i tilstrækkeligt Antal — 24 til fortsat Tjeneste i 9 Maaneder. De uddannes dels som Underkorporals- og Korporalselever, dels som Sekondløjtnantselever. De øvrige Menige hjem sendes.
Efter Afslutningen af de paagjældende Skoler udnævnes de Elever, der have bestaaet Prøven ved disse, til Underkorporaler. De nærmere Regler fastsættes ved kongelig Anordning.
§ 12.
Den Bemyndigelse til Udnævnelse, Antagelse til Tjeneste, Forfremmelse, Hjemsendelse og Afskedigelse af Under officerer, som Bataillonsehefer, Regimentschefer og Brigadechefer have ved Vaahnene, tilkommer med Hensyn til Underofficerer af Forlejningskorpset dettes Chef.
Der skal aarlig ved Korpset finde mindst 1 Forfremmelse Sted fra Korporal til Sergent. Bevirkes derved overtallige Numere, bliver i det eller de følgende Aar, i hvilke et større Antal Pladser bliver ledigt, kun det nævnte Antal besat, indtil Tallet er bragt ned til det fastsatte.
§ 13.
Til Sekondløjtnanter af Forplejningskorpset kunne de Befalingsmænd af Korpset og de Sekondløjtnantselever, der have bestaaet Prøven ved den paagjældende Skole ved Korpset, udnævnes, forsaavidt de enten antages til frivillig etaarig Tjeneste eller gjenindkaldes til Tjeneste i Korpset.
I Tilfælde af, at ikke derved det fornødne Antal tjenestegjørende Sekondløjtnanter opnaas, kunne Sekond løjtnanter af Vaahnene, som derom fremsætte Ønske, forsættes til Korpset.
Udnævnelse, Forsættelse, Hjemsendelse og Afskedigelse af Korpsets Sekondløjtnanter foretages af Krigsministeren.
§ 14.
Antallet af Sekondløjtnanter og Korporaler, som efter Udnævnelsen forblive som lønnede og tjenestegjørende, maa ikke overskride det fastsatte Antal af lønnede Se kondløjtnants- og Korporalspladser.
§ 15.
Den Sekondløjtnant eller Korporal, som mod sit Ønske befales hjemsendt, kan forblive til Tjeneste og i Lønning, indtil 3 Maaneder ere forløbne, efter at det er meddelt ham, at han vil blive hjemsendt.
Sekondløjtnanter og Korporaler af Forplejningskorpset erholde ved fortsat god Tjeneste de samme Rettigheder, som henholdsvis Sekondløjtnanter og Korporaler af Vaabnene i Henhold til Hærloven erhverve ved fortsat Tjeneste i samme Tidsrum.
§ 16.
Hiemsendt Personale af Forplejningskorpset indkaldes under sædvanlige Forhold kun, for saa vidt det behøves paa Grund af Mandskabs Indkaldelse til Vaabnene, og kun af de Aargange, der indkaldes til disse, fortrinsvis af de yngste. De i Henhold til § II efter kun 6 Maaneders Tjeneste hjemsendte Underkorporaler kunne ind kaldes først af deres Aargang.
For Korpsets Personale skulle Møde- og Hjemsen delsestiderne kunne fastsættes efter Omstændighederne henholdsvis til noget for og til noget efter Tiderne for Mødet og Hjemsendelsen af Vaabnenes Mandskab.
§ 17.
Til Premierløjtnanter af Forplejningskorpset kunne dertil egnede Sekondløjtnanter af Korpset forfremmes, naar de have tjent mindst 2 Aar som saadanne, og der til egnede Underofficerer af Korpsets Sergentsklasse, naar de have tjent mindst 4 Aar i denne. Ved Spørgsmaalet om Forfremmelse lages, ved Siden af Hensynet til de Vedkommendes Dygtighed, fortrinsvis deres Tjenestetid i Korpset i Betragtning.
Der skal aarlig ved Korpset finde mindst 1 Forfremmelse Sted til Premierløjtnant. Bevirkes derved overtal lige Premierløjtnantsnumere, bliver i det eller de følgende Aar, i hvilke et større Antal Pladser bliver ledigt, kun den ene Plads aarlig besat, indtil Tallet er bragt ned til det normerede.
§ 18.
Til Kaptejner af Forplejningskorpset kunne Premier løjtnanter af Korpset forfremmes, der have mindst 4 Aars Tjeneste som saadanne. Kaptejnspladserne besættes hver 5te Gang ved Valg, de øvrige Gange ved Forfremmelse efter Aldersorden. Naar Besættelsen sker ved Valg, kan der ogsaa vælges en Premierløjtnant af Vaabnene med mindst 4 Aars Tjeneste som saadan, naar ban bar godt gjort at egne sig til Tjenesten i Korpset og ønsker Udnævnelsen. Undtagelsesvis kan Besættelsen ske ved For sættelse af Kaptejner fra Intendanturstaben.
§ 19.
Forplejningskorpsels Sekondløjtnanter og Korporaler gaa over i Forstærkningen henholdsvis som Løjtnanter og Underofficerer af Korpsets Forstærkning. Underoffice rerne af Forplejningskorpsets Forstærkning kunne af Krigs ministeren udnævnes til Løjtnanter af denne, Underkor poralerne af Chefen til Underofficerer.
§ 20.
Af Forplejningskorpsets Officianter ansættes 1 som Depotforvalter og 1 som Bogholder ved Munderings depotet, i som Depotforvalter ved Iuventariedepotet og 1 som Depotforvalter ved det militære Klædeoplag.
Fortrinsvis besættes Pladserne med Premierløjtnanter af Korpset eller med veltjente Underofficerer af samme.
§ 21.
For Forplejningskorpsets Officerer, Underofficerer, Underkorporaler og Menige gjælde til enhver Tid de samme Lønnings- og andre Betalings- og Forplejnings- bestemmelser som for de tilsvarende Klasser af Fod folket, dog at Forplejningskorpsets Premierløjtnanter deles for sig i Lønningsklasser. Inddeling af Stabssergenter, Oversergenter og Sergenter i Lønningsklasser foretages under Et for hver Grad af Chefen. Der kan af Krigs ministeren tilstaas Premierløjtnanter, Sekondløjtnanter og Underofficerer, der ere ansvarlige Kassebetjente, et Be stillingstillæg af 400 Kr. aarlig, saalænge de anvendes som saadanne Underofficerer af Korpset, der ere ansatte ved de militære Sygehuse og Depoter, lide intet Afdrag i Løn ningen, naar der tildeles dem Tjenestebolig.
§ 22.
Af Forplejningskorpsets Officianter lønnes Depotfor valteren ved Inventariedepotet, Bogholderen ved Munderings depotet og Depotforvalteren ved det militære Klædeoplag med næstyngst Officiantlømiing , Depotforvalteren ved Munderingsdepotet med ældst Officiantlønning, hvorhos der tillægges enhver af dem et Lønningstillæg af 400 Kr. aarlig for hver 5 Aars Tjeneste i Stillingen, indtil de have opnaaet en Forøgelse i Lønningen af 800 Kr.
løvrigt gjælde for Korpsets Officianter de Betalings- og Forplejningsbestemmelser, der ere fastsatte for Hærens Officianter i Almindelighed; dog skulle de Officianter af Korpset, der ere Depotforvaltere, intet Afdrag lide i Løn ningen, naar der tildeles dem Tjenestebolig.
Almindelige Bestemmelser.
§ 23.
Til den Tjeneste ved Intendanturstaben og Forplej ningskorpset, som ikke kan bestrides ved deres eget Personale, og til hvis Bestridelse der ikke beordres Per sonale fra Vaabnene, antages midlertidigt Personale, under Fredsforbold i Henhold til de aarlige Bevillinger, under Krigsforhold efter Fornødenhed. — De Lønninger m. v., som vedkomme Klædefabrikationen paa Usserød og Brød bagningen i Citadellet Frederikshavn, føres til Udgift paa de vedkommende Konti i Finantsloven.
§ 24.
Offlcerspladserne i Intendanturstaben, Kaptejns- og Premierløjtnantspladserne i Forplejningskorpset samt Officiantpladserne besættes af Kongen.
§ 25.
Forfremmelseslister for Intendanturstabens og For plejningskorpsets Personale udfærdiges af Generalinten danten. De skulle omfatte, foruden alle de faste Officerer og de Sekondløjtnanter af Forplejningskorpset, der have tjent 2 Aar som saadanne, tillige de Officerer afVaabnene og Underofficerer af Forplejningskorpsets Sergentklasse, som have opfyldt Betingelserne for Ansættelse som faste Officerer i Intendanturstaben eller Forplejningskorpset og fremsat Ønsket om saadan 'Ansættelse.
§26.
Forsættelser af Officererne indenfor Intendanturstaben og indenfor Forplejningskorpset foretages af Krigsministeren, Forsættelser blandt Korpsets øvrige Personale af General intendanten.
§27.
Officerer og Underofficerer af Intendanturstaben og Forplejningskorpset — derimod ikke Ofiicianter — skulle, naar de have fyldt det 65. Aar, kunne afskediges paa Grund af Alder med Pension efter Pensionsloven. Lige ledes skulle de, naar de have naaet denne Alder, kunne forlange Afsked med Pension efter Pensionsloven. Andre Aldersgrændser ere ikke gjældende i Intendanturstaben og Forplejningskorpset.
§ 28.
De i de foregaaende Paragrafer fastsatte Forfremmel sesregler ændres i Krigstid paa samme Maade, som ved §§ 141— 145 i Loven af 6. Juli 1867 om Hærens Ord ning er fastsat for Vaabnenes Befalingsmænd.
De i fornævnte Lovs §§ 135— 139 indeholdte almindelige Bestemmelser ere gjældende for Intendanturstaben og Forplejningskorpset som for Vaabnene.
§ 29.
De Officerer, Officianter eller Underofficerer, der i Intendanturstabens eller Forplejningskorpsets Tjeneste stille Sikkerhed for Oppebørsler, faa godtgjort 2 pCt. aarlig af de anordningsmæssigt stillede Beløb.
§ 30.
Denne Lov træder i Kraft i Løbet af Finantsaaret 1891— 92 ved Kongelig Beslutning. Samtidig dermed hæves Loven af 26. Maj 1868 om Ordningen af Hærens Forplejningskorps; dog forblive de Bestemmelser i Lov af 6. Juli 1867 om Hærens Ordning, som hævedes ved fornævnte Lov, fremdeles ude af Kraft.
Ved Gjennemførelsen af nærværende Lov skulle efter- nævnte Regler følges ved Overførelse af Personalet fra det nuværende Forplejningskorps til Inteudanturstaben og det nye Forplejningskorps: Generalintendanten indordnes, naar han udnævnes til Generalmajor, blandt Hærens andre Generaler ved Kongelig Resolution. Stahsinlendanterne i Hærens Forplejningskorps overgaa til Inteudanturstaben, den ældste som Oberst, de øvrige som Oberstløjtnanter, idet de beholde deres indbyrdes Aldersorden. Overintendanterne i Hærens Forplejningskorps fordeles ved Kongelig Beslutning, med Bibeholdelse af deres indbyrdes Alders orden, til Intendanturstaben og Forplejningskorpset som Kaptejner. Intendanter af Linien, Reserveintendanter og Intendanter af Forstærkningen overgaa, ligeledes med Bibeholdelse af deres indbyrdes Aldersorden, til Forplej ningskorpset henholdsvis som Premierløjtnanter, Sekond løjtnanter og Løjtnanter af Forstærkningen. Underklasserne i det nuværende Forplejningskorps overgaa ufor andrede til Forplejningskorpset. Dog skal der samtidig kunne finde Udnævnelser og Forfremmelser Sted i Inten danturstaben og Forplejningskorpset efter Bestemmelserne i denne Lov.
Efter Overførelsen betragtes med Hensyn til Tjeneste alder ethvert Aar, tilbragt i Stabsintendants-, Overinten- dants-, Intendants- eller Ueserveintendantsklassen eller som Intendant af Forstærkningen, som tilbragt henholds vis i Oberstløjtnants-, Kaptejns-, Premierløjtnants- eller Sekondløjtnantsklassen eller som Løjtnant af Forstærkningen.
Dersom der før Overførelsen har været tillagt Nogen mere i pensionsberettiget Indtægt, end hvad der tilkom mer ham efter samme, beholder han Forskjellen som personligt Tillæg, der indtil det fulde Beløb afkortes i fremtidige Lønningsforhøjelser.
I de første 3 Aar, efter at Loven er traadt i Kraft, er Krigsministeren berettiget til, naar Kaptejnspladserne i Intendanturstaben ikke alle kunne besættes strax paa hensigtsmæssig Maade, at besætte saa mange Kaptejnspladser af ældste Lønningsklasse i Forplejningskorpset ud over de ved denne Lov foreskrevne, som der samtidig staar Kaptejnspladser ledige i Intendanturstaben. I de samme Aar skulle Sekondløjtnanter af Vaabnene, der have vist sig egnede til Tjeneste i Forplejningskorpset, kunne forsættes til dette, og skulle enkelte for Tjenesten i Intendanturstaben eller Forplejningskorpset særlig egnede Kaptejner eller Premierløjtnanter af Vaabnene kunne efter eget Ønske forsættes i lige Egenskab til fornævnte Stab eller Korps, saaledes at de ved Kongelig Resolution ind ordnes blandt de andre Officerer af deres Grad. Inden for den samme Tidsgrændse skal en Oberstløjtnantsplads i intendanturstaben kunne besættes med en Oberstløjtnant eller Kaptejn af et af Vaabnene.
Bemærkninger. Under Forhandlingerne i 1879 om Hærlovens Revision toges den Beslutning, at udsætte Revi sionen af Forplejningskorpsets Ordning, indtil den øvrige Hærordning, efter hvilken den skulde afpasses, var vedtagen. Pette Standpunktnaaedes ved Boven af 25. Juli 1880, ogsidst- nævnle Aar fremsattes derefter et Lovforslag om «'Ordning af Hærens Intendanturkorps», for at tilvejebringe et nød vendigt Supplement til sidstnævnte Lov.
I Bemærkningerne til Lovforslaget af 1880 skildredes Manglerne ved den bestaaende Lov af 26. Maj 1868. Pisse faldt fornemmelig i to Retninger.
Man havde ved den nævnte Ordning ligesom ved Ordningen for Vaabnene næret større Forventninger om, hvad der skulde kunne opnaas ved Benyttelsen af det værnepligtige Mandskab, end Erfaringen havde vist at være begrundet; Midlerne til at bøde herpaa maatte være de samme som ved Vaabnene, nemlig en Udtagelse af Befalingsmandseleverne ogsaa til Supplering af de værnepligtige Embedsmænd og en Forøgelse af Rammernes faste Personale.
Ogsaa i en anden Retning vare Forventningerne til Virkningen af Loven glippede, nemlig med Hensyn til Tilgangen til Korpsets faste Embedsklasse. Tilgangen skulde efter Loven ske ad tre Veje, nemlig ved Forfrem melse af Underofficerer af Korpsets Sergentklasse, ved Forfremmelse af Reserveintendanter og ved Forsættelse af faste Officerer af Vaabnene til Korpsets Intendant- og Overintendanlklasse.
Naar imidlertid Loven om Forplejningskorpsets Ordning bestemmer, at mindst det halve Antal Forfremmelser til Intendant skal ske fra Korpsets Sergentklasse, saa havde Erfaringerne godtgjort, at denne Bestemmelse, langt fra at være hensigtsmæssig, tvertimod havde virket meget skadelig paa Tilgangen til Korpset, baade fordi man, for punktlig at opfylde den, efterhaanden havde maattet nedstemme Fordringerne til Indtrædelse i Intendantklassen mere end ønskeligt, og fordi den havde trykket Tilgangen af dygtigere Mænd fra Reserveintendantklassen. De ugunstige Udsigter for Reserveintendanterne havde bevirket, at der hverken kunde ventes rigelig eller god Tilgang gjennem Reserveintendantklassen; endelig havde Tilgangen ved Forsættelse af faste Officerer fra Vaabnene været yderst ringe.
Af de anførte og andre Grunde ansaas det nødven digt at søge gjennemgribende Forandringer vedtagne med Hensyn til Embedspersonalets Stilling, og særlig at foreslaa to Hovedforanstaltninger:
1) at Forplejningskorpset fik en helt militær Ordning, ogsaa for dets Embedspersonale,
2) at der med Hensyn til Tilgang, Stilling og Vilkaar gjøres en Adskillelse mellem to Grupper af Officerer i Korpset, saaledes nemlig: at de Officerer, som skulle beklæde de mere betydende Stillinger ved den højere Administration, komme til at udgjøre en Intendantur stab, til hvilken Adgang aabnes for Officerer fra hele Hæren med saa gunstige Udsigter, at gode Kræfter kunne ventes dragne til samme, og at Korpsets øvrige Officerer danne en anden Gruppe — Regnskabsofficererne, der rekruteres ad de tre tidligere Veje, men med hen sigtsmæssigere Bestemmelse for Tilgangen. I Motiverne udvikledes nærmere Nødvendigheden af, at den højere Administrations Embedsmænd ere skarpt adskilte fra de ved Afdelingerne ansatte, samt at forskjellige Hensyn talte for den militære Ordning. Denne vilde begunstige den nøjere Sammenknytning mellem Kommandovæsnet og Ad ministrationen under de kommanderende Generaler; ved Samlivet paa Officersskolen og den fulde Eigestiilelse i Tjenesten vilde Administrationens og Vaabnenes Officerer blive knyttede til hinanden; dels turde det antages, at Officerer af Vaabnene vilde være mere tilbøjelige til at indtræde i Intendanturstaben, naar de efter Forsættelsen vedblive at være Officerer; endelig vilde man lettere kunne beordre Officerer til midlertidig Tjeneste i Korpset, naar dette var militært.
Grundtanken i Forslaget fra 1880 var altsaa at til vejebringe det aldeles nødvendige Supplement til Loven af 1880 samtidig med at foretage saadanne Ændringer i den bestaaende Lov af 26. Maj 1868, der i de forløbne Aar bave vist sig ønskelige. Denne Grundtanke er bleven fastholdt ved alle i de følgende Aar forelagte Lovforslag, men da Sagen ingen Løsning tik i Aarene 1880, 81 , 82 og S3 ansaa Ministeriet det i 1.S84 for rettest at gjøre et Forsøg paa at faa Loven gjennemført ved at holde sig saa nær som mulig ved den bestaaende Ordning, og alt saa opgive at gjøre sig til Talsmand for Gjennemførelsen af den militære Organisation af Korpset, som nu bestaar for dets Underklasser. Derimod bibeholdtes Sondringen mellem to Grupper af Embedsmænd i Korpset, nemlig en Intendanturstab, bestaaende af de Embedsmænd, der skulle beklæde de mere betydende Stillinger ved den højere Administration, og Regnskabsførere, til hvilken Klasse Korpsets øvrige Embedsmænd komme til at hen høre. I denne Skikkelse forelagdes Lovforslaget i de nær mest paafølgende Aar, og om dette Forslag afgav Landsthinget den 17. December 1886 Betænkning. Landthings- udvalget tiltraadte i «væsentlige Realitetspunkter» Lov forslaget, men foreslog dog to Hovedforandringer i samme.
Udvalget erkjendte, at de Forudsætninger og Fordringer, som maa stilles henholdsvis til de Embedsmænd, der skulle overtage den overordnede Ledelse af Forplejningsvæsenet, og til dem, hvis Hverv det er, dels ved Hærens Afdelinger, dels ved dens øvrige Institutioner, at bestride Forretningerne som Regnskabsførere, Kasse betjente og Forraadsforvaltere, ere saa forskjellige, at der ikke med Rette kan gaas ud fra som Regel, at den, som gjør Fyldest i den ene Art af Stillinger, derfor kan ventes at være fuldt skikket til den anden Klasse af Embeds poster. Det fandt imidlertid, at Sondringen mellem de lo Klasser af Embedsposter bedst skete Fyldest ved at skille Korpset ad i to Dele, der har fælles Chef, men forøvrigt ere uafhængige af hinanden, den ene »Hærens Intendanturstab» for den overordnede Administration, den anden »Hærens Forplejningskorps» for den mere under ordnede Administration, fornemmelig ved Troppeafdelin gerne. Den anden Hovedændriug, Landsthingsudvalget fore tog ved Begjeringsforslaget, vedrørte Spørgsmaalet om hvorvidt Forplejningsvæsenet bør være civilt eller militært. Angaaende dette Spørgsmaal delte Udvalget sig i et Fler tal og et Mindretal. Flertal let anbefalede at lade Embedsmændene baade i Intendanturstaben og Forplej ningskorpset blive Officerer (Officiantklassen undtagen) og søgte Motivet hertil i de paagjældende Embedsmænds forretningsmæssige Stilling. De ere, hed det, ikke Fagmænd eller Specialister i samme Forstand sotn de øvrige saakaldte civil-militære Embedsmænd i Hæren. Vel kræves der af dem særegne Kundskaber, men ved Benyttelsen af disse og under Udøvelsen af deres Gjerning ere de for nemmelig aktivt styrende, og enhver af disse kan, navnlig i Krigstid, komme under Forhold, hvor det i en meget væsentlig Grad kommer an paa, om han kan beherske disse og personlig gjøre sig gjældende baade overfor sine Undergivne og overfor sin øvrige Omgivelse. I saa Henseende kunne de administrative Embedsmænds Stillinger ofte blive ligesaa vanskelige som de, der for Vaabnenes Officerer begrunde den dem indrømmede Myndighed, og den samme Myndighed bør derfor ogsaa indrømmes de nævnte Embedsmænd paa deres Omraade. Mindre tallet derimod frygtede for, at man vilde skyde ud over Maalet, ved at tillægge rent administrative Embedsmænd fuldstændig de samme Betegnelser, som hidtil udelukkende have været anvendte paa Hærens aklive Befaiingsmænd, paa dens virkelige Kombattanter. Ifølge Miudretallets Mening burde man indskrænke sig til at sideordne Intendanturens Embedsmænd med de Officerer, de ifølge Flertallets Forslag skulle gjøres om til, men man burde ikke paaklæbe dem Embedsbetegnelser, som vare fuld stændig vildledende. —
Med Hensyn til Sagens finantsielle Side udtaltes det nkningen, at Ordningen af Forplejningsvæsnet »baade Flertallets og Mindretallets Forslag, vil medføre en ig Udgiftsforøgelse af c. 32000 Kr. Gaar man ligesom ligere ud fra, at c. 12000 Kr. skyldes Hærens Omordning i 1880, vil saaledes en Udgiftsforøgelse af c. 20000 Kr. være en Følge af de nu foreslaaede principielle Forandringer».
Ved 3. Behandling den 14. Februar 1887 vedtog Landstbinget Lovforslaget om Ordningen af Hærens Forplejningsvæsen, paa en enkelt Ændring nær, overens stemmende med Udvalgsflertallets Forslag, og Regjeringsforslaget i den ordinære Samling 1887 affattedes i det væsent lige enslydende hermed. De i Samlingerne 1888, 89 og 90 forelagte Regjeringsforslag have kun indført mindre Ændringer, saaledes at det oven in extenso anførte For slag for indeværende Samling i alt væsentligt falder sam men med det af Landsthinget vedtagne Forslag af 14. Febr. 1887. En nærmere Belysning af Forslagets enkelte Paragrafer skjønnes her ufornøden.
De øvrige i indeværende Samling fremsatte Lovforslag saavelsom de paa Finantslovforslaget for Finantsaaret 1891— 92 begærede Bevillinger paa Krigsministeriets Budget ville blive fremsatte i næste Hefte.