Log ind

Østrigs Hær fra Sammenbruddet 1918 til Dato

#

Efter det østrig-ungarske Monarkis Oplosning og Hærens Sammenbrud raadede den nye tysk-østrigske Republik ikke over nogen Hær. Paa Foranledning af de nye Magthavere oprettedes et „Volks- wehr“, som henimod Slutningen af 1918 naaede op paa en Styrke af 1700 Officerer og 58,000 Mand, men foranlediget ved et Tryk udefra, navnlig fra den italienske Militærkommission i Østrig, blev Styrken bragt ned til 30,000 Mand. Denne Hær maatte nærmest betegnes som en Partigarde for de venstreorienterede Politikere. I den indførtes efter bolschevikisk Forbillede Soldaterraad, hvorved der opstod en Dualisme i Kommandoføringen, paa den ene Side Kommandomyndighederne og paa den anden Side Soldaterraadene, et Forhold, der militært set kun kunde betyde en Svækkelse af Hæren. For øvrigt var det heller ikke de bedste Elementer, der var bleven tilbage i Kassernerne, hvor de førte en efter Omstændighederne behagelig Tilværelse, idet de kun rykkede ud ved særlige Lejligheder og da navnlig i det socialdemokratiske Partis Interesse. Var man i Tvivl om Volkswehrs Karakter, fik man denne Tvivl hævet ved at overvære en Revu, der i Foraaret 1919 afholdtes over Wiens Garnison for de nye Statssekretærer, og hvor Afdelingerne optraadte med røde Faner og Mandskabet med røde Rosetter paa Brystet eller i Geværmundingerne.

Med Freden i Saint Germain fik Volkswehr sit Grundskud. Ifølge Fredsbetingelserne fik Østrig Ret til at have en staaende Hær, der inklusive B'falingsmænd ikke maatte overstige 30,000 Mand. Mandskabet skulde hverves paa Aaremaa! og enhver Art af Værnepligt bortfalde.

Paa det Tidspunkt, hvor man skulde gaa over til den nye Hærordning, var Socialdemokraterne endnu ved Magten, det var derfor forstaaeligt, at Partiet kun ønskede en ny Udgave af det gamle Volkswehr. Det lykkedes dem at faa gennemført politiske Rettigheder for Mandskabet, Opretholdelsen af Soldaterraadene, Tilgang af Officerer og Underofficerer fra de Meniges Rækker og Lettelse for Overgangen af Mandskabet fra Volkswehr til den nye Hær. Som Modvægt herimod opnaaede de borgerlige Partier Hærens Udelukkelse fra enhver politisk Virksomhed, Forbud mod at drive Partipolitik i Tjenesten, nøje Begrænsning af Soldaterraadenes Virke- omraade, som ikke maatte indskrænke Kommandomagten, og endelig Lettelser for Overgangen af de faste Officerer fra den gamle Hær til den nye.

Det var dette Kompromis, hvorpaa den nye Hær skulde bygges op. I Efteraaret 1920 overtog det kristelig-sociale Parti Regeringen, og der er siden da udført et stort og maalbevidst Arbejde, der er resulteret i, at Hæren nu tilfredsstiller ethvert Krav, som man med Billighed kan stille til den. For dette Arbejde fortjener ikke mindst Forsvarsministeren Vaugoin Æren.

Den østrigske Hær bestaar af G kombinerede Brigader, sammensatte af alle Vaabenarter. Der findes ialt

6 Fodfolks- og 6 Jægerregimenter å 3 Batlr. (4 Jægerregt. har dog kun 2 Batlr.).

4 selvst. Fodfolksbatailloner.

6 Cyklistbatailloner.

Alle de nævnte Batailloner er paa 4 Kompagnier, hvoraf eet er Mask. Gev. Kompagni.

6 Eskadroner Rytteri.

C Artilleriafdelinger.

1. selvstændigt Artilleriregiment, ialt 32 Batterier. Hver Afdeling har 2 Mask. Gev. mod Luftmaal.

6 Pionerbutailloner.

Officererne engageres paa mindst 20 Aar, Underofficerer og Menige paa 12 Aar, hvoraf 6 Aar i den aktive Tjeneste og G Aar i Reserven.

Det har imidlertid vist sig pekuniært uoverkommeligt for Østrig at holde en staaende Hær paa 30,000 Mand, Styrken har i de senere Aar varieret mellem 20- og 22,000 Mand. Paa den anden Side har saavel den indre som den ydre politiske Situation udviklet sig saa- ledes, at Regeringen ikke har anset den disponible Styrke for tilstrækkelig til at afværge opstaaende Uroligheder i Landets Indre og ved dets Grænser. Den er derfor indgaaet med et Andragende til Underskriverne af Fredstraktaten om Tilladelse til at supplere Styrken op til den i Traktaten fastsatte Grænse ved Hjælp af frivillige militære Hjælpetropper, der indkaldes paa kortere Tid. Regeringen har faaet den sogte Bemyndigelse, men for at der ikke skulde ske et Brud paa Traktatens Principper, fik Frankrig indflettet, at Tilladelsen kun gjaldt for et Aar, hvorefter der atter skulde forhandles om Spørgsmaalet, saaledes at der ikke dannedes et Precedens for de andre Centralmagter, Tyskland, Ungarn og Bulgarien. Dette Forbehold maa antageligvis nærmest anses for at være af formel Art.

I Anledning af denne Bemyndigelse har den østrigske Regering udstedt en foreløbig „Wehrordnung“ gældende fra 1. Oktober 1933.

„Bundesministerium flir Heereswesen" hedder fremtidig „Bundesministerium fur Landesverteidigung“.

Den bevæbnede Magt omfatter foruden Bundesheer det nydannede „Militiirassistenzenkorps“. der i Ordningen betegnes som et midlertidigt Korps.

Mandskabet deles i to Kategorier: A-Mandskab, der tjener paa kortere Tid i Militårassistenzenkorps, og B-Mandskab, der tjener længere i Forbundshæren. Al Tjeneste er frivillig.

Tjenestetiden for A-Mandskabet beløber sig til 5 hojst 6 Maane- der. Efter Tiltrædelsen af Tjenesten er en Prøvetid paa en Maaned, hvorefter de ikke egnede afskediges. Efter Afslutningen af den aktive Tjeneste hjemsendes A-Klassen og staar et Aar i Reserven, under hvilken Tid Mandskabet naar som helst af Forsvarsministeren kan indkaldes til yderligere Tjeneste. Da det Tal, der hver Gang skal indkaldes, er ca. 8,000 Mand, bliver der altsaa asirligt indkaldt ca.

16,000 Mand til kortere Uddannelse, hvorved Østrig faar sine Forsvarskræfter betydelig udvidet og nærmer sig den Styrke, det vilde faa ved Indførelsen af almindelig Værnepligt.

B-Mandskabet rekrutteres udelukkende af A-Mandskabet, og den Tid, det har gjort Tjeneste i forste Kategori, medregnes i de fastsatte 6 Aar.