Log ind

Østre Landkommandos rolle i fred og krig

#

Af oberstløjtnant Poul Erik Tranberg, Cheffor Operations- og Efterretningsafdelingen, Østre Landkommando.

Indledning

Østre Landkommando er såvel en dansk kommandomyndighed underlagt Chefen for Hærens Operative Kommando (CH/HOK) som en NATO kommandomyndighed med betegnelsen Allied Land Forces Zealand, der for planlægning og under øvelser allerede i fredstid er underlagt COMBALTAP.

Betegnelsen Østre Landsdelskommando blev i forbindelse med oprettelsen af HOK i 1991 ændret til Østre Landkommando samtidig med at forvaltnings- og administrationsopgaver overgik til H O K , således at Landkommandoen herefter i større udstrækning fremstod som en operativ myndighed, men med uændret føringskapacitet på korpsniveau.

Landsdelskommandoen, der engang havde tre brigader som primære kampenheder og en samlet krigsstyrke på ca. 75.000 soldater (inkl. personel af Hjemmeværnet) blev yderligere reduceret, da fløjenheden, 1. Sjællandske Bri­ gade, pr. 1 JAN 1997 blev overført til Danske Division. Tilbage som primær kampenhed er der - foruden to kampgrupper - i dag kun Den Danske Internationale Brigade (DIB), der endog må påregnes at kunne blive afgivet til NATO som dansk hovedbidrag til NATOs reaktionsstyrker ved indsættelse udenfor COMBALTAPs ansvarsområde.

Hærens samlede opgaver er på få år både blevet forøget betydeligt og blevet mere differentierede. Dette gælder både de daglige driftsopgaver med uddannelses- og øvelsesaktiviteter i centrum og opgaverne i forbindelse med hærens anvendelse til gennemførelse af fredsstøttende operationer samt aktivi­ teter til udvikling af det internationale samarbejde, primært med de tidligere Warszawapagtlande, men også med de øvrige lande i Europa. ELK er pålagt en lang række af disse nye opgaver, samtidig med at ELK fortsat skal løse flertallet af de hidtidige opgaver. ELK skal ligesom resten af forsvaret videreudvikles. Denne proces er i fuld gang. Det er min opfattelse, at dette bør ske, ved at ELK fortsat pålægges opgaver indenfor områderne reaktionsstyrker, internationalt samarbejde og fredsstøttende operationer, samtidig med at ST/ELK bevares som en selvstændig føringsstab på det operative og taktiske niveau. Dette vil jeg belyse og begrunde i denne artikel.

Status

Generelt

I dag fremstår ELK h.h.v. LANDZEALAND som et moderne, mobilt føringshovedkvarter på korpsniveau, d.v.s. på det operative niveau. E L K er således det eneste nationale, danske hovedkvarter, der fra NATO kan modtage forstærkningsenheder på divisions- og brigadeniveau, og som kan integrere luftoperationer (flystøtte og luftrumskontrol) og koordinere luft- og søoperationer (herunder flytning af HAWK- og sømålsmissilenheder, forsvar af flyve- og flådeinstallationer m.v.) med egne hæroperationer; altså kan planlægge og gennemføre “joint operations” . Hovedkvarteret skal samtidig med løsning af føringsopgaver på det operative niveau også løse opgaver på divisionsstabs­ niveau , d.v.s. det taktiske niveau, idet E L K uddanner og fører brigade, militær­ regioner og kampgrupper, bataljoner og afdelinger samt en række specialenheder på underafdelingsniveau. At være en kommandomyndighed på det operative og taktiske niveau stiller derfor store krav til staben med hensyn til militær eksper­ tise.

ST/ELK er tilmeldt NATO som “Main Defence Forces for NATO”, hvilket ikke forudses ændret ved etableringen a f N A T O nye kommandostruktur og styrkestruktur. N A T O nye kommandostruktur vil generelt omfatte internationale stabe ned til og inklusive det sub-regionale kommandoniveau, herunder Joint Sub Regional Command North East - den nye betegnelse for BALTAP. NATO styrkestruktur vil omfatte alle tilmeldte nationale og multinationale styrker fra korpsniveau og nedefter, herunder ELK (som Headquarters Allied Land Forces Zealand, evt. med et nyt navn) og Headquarters Multinational Corps North East (betegnelsen for det nye hovedkvarter efter HQ/LANDJUT i forbindelse med Polens optagelse i NATO og udvidelsen af det hidtidige dansk-tyske samarbejde til et dansk-polsk-tysk).

ELK aktiviteter

En virksomhed skal primært vurderes på dens faktiske aktiviteter. I den henseende har ELK rådige kapacitet været absolut fuldt udnyttet de seneste år. Det er et forhold, som de fleste af hærens myndigheder og enheder kan genkende. Dette meget store aktivitetsniveau skyldes på den ene side en fortsættelse af den basale militære uddannelse af hærens chefer og førere, enheder og stabe, hvilket danner det nødvendige grundlag for alle øvrige aktivi­ teter, herunder færdiguddannelsen af hærens enheder ved en mobilisering for at kunne gennemføre et effektivt forsvar af Danmark - på den anden side de nye, højt prioriterede aktiviteter, som den ændrede sikkerhedspolitiske situation har medført:

  • -  Uddannelse af danske (reaktions-)styrker til udlandet, herunder primært til det tidligere Jugoslavien,

  • -  Partnerskab-for-Fred-aktiviteter, såvel i NATO-regi som nationalt (in the spirit of Partnership-for-Peace), samt

  • -  gennemførelse af Øststøtteprogrammet, herunder primært samarbejdet i Østersøregionen, samt andet internationalt samarbejde.

  • Uddannelse og udsendelse a f danske (reaktions-)styrker til udlandet, herunder primært til det tidligere Jugoslavien

    ELK er pålagt ansvaret for uddannelsen af hærens reaktionsstyrker, bortset fra Jægerkorpsets enheder. ELK har således ansvaret for hærens højst prioriterede enheder: Den danske Internationale Brigade, Elektronisk Krigsførelseskompag- ni/ELK (Elektronisk Opklaringskompagni som reaktionsstyrke) og - via Born­ holms Væm/MILRGN VII - Let Opklaringsenhed/Bomholms Værn (sidstnævn­ te fra 1998).

    På dette område er der en stigende erkendelse af, at alle hærens opstillende myndigheder, skolerne og DIB må etablere et tæt samarbejde med ELK som koordinerende myndighed for at sikre, at hærens reaktionsstyrker, specielt DIB, til enhver tid kan leve op til NATOs krav til reaktionsstyrkeme, samtidig med at det sikres, at enheder, der udsendes til indsættelse i fredsstøttende operationer, er bedst muligt uddannede, ikke mindst af hensyn til krav om den højest mulige sikkerhed for det udsendte personel. Dette arbejde, som naturligvis må være meget højt prioriteret, optager en stigende del af ELK samlede arbejdsressourcer (personel og økonomi).

    Dette aktivitetsområde kræver konstant et intensivt stabsarbejde ved ELK. Slutprodukterne af dette arbejde var i perioden 1996/97 følgende hovedakti­viteter:

  • - Den afsluttende missionsorienterede uddannelse af DANBN/IFOR/SFOR umiddelbart forud for udsendelsen hver 6. måned.

  • - Færdiguddannelsen i begyndelsen af 1996 af ST/NORPOLBDE, hvori indgik næsten alt personellet i ST/DIB, men også personel fra Norge, Sverige, Finland og Polen. Inspektion - ca. to gange årligt - af alle danske enheder, der gennemfører

  • -  2-3 øvelser årligt, hvorunder ELK øver DIB og EKKMP/ELK.

    • -  Koordination med 1(UK) DIV af uddannelsen af DIB. den resterende uddannelse.

    • Aktivitetsområdet kræver et indgående kendskab til fredsstøttende operatio­ner såvel generelt som i de aktuelle operationsområder. ELK er derfor ved at udvikle sig til hærens “videncenter” for fredsstøttende operationer. I den forbindelse gennemfører ELK mindst to årlige “ facts finding” besøg ved DANBN i Bosnien for at sikre at den næste danske DANBN uddannes optimalt i overens­ stemmelse med den aktuelle situation i operationsområdet.

    • Partnerskab-for-Fred (PfP)- og “In-the-spirit-of-PfP "-aktiviteter

      Det karakteristiske ved disse aktiviteter er, at selve gennemførelsen af en PfP- eller In-the-spirit-of-PfP-aktivitet, typisk over 4-5 dage, er den mindste del af hele processen. Forberedelserne er et mål i sig selv, idet stabsofficererne fra non-NATO-landene gennem typisk 5-6 konferencer å 2-4 dages varighed dels far væsentlig indflydelse på øvelsernes faktiske indhold dels gennem “leaming by doing” får en dybtgående indføring i demokratiske concensus-processer samt NATO-procedurer og -reglementer. Da ELK både er et nationalt og et NATO- hovedkvarter er ELK blevet pålagt både at tage hovedansvaret for forberedelse og gennemførelse af PfP-aktiviter og deltagelse i andre PfP-aktiviteter. 1perio­ den 1996/97 har der været følgende hovedaktiviteter:

    • - BALTIC CIRCLE 96. Indøvelse af en multinational infanteribataljon til at kunne deltage i en fredsbevarende operation. E L K gennemførte øvelsen efter pålæg fra HOK. Øvelsen blev gennemført på Sjælland.

    • - BALTIC CHALLENGE 97. ELK deltog med stabsofficerer i ESTLAND.

    • - BALTIC TRIANGLE 97. En trilateral feltøvelse på bataljonsniveau i OKSBØL “In-the-spirit-of-PfP” med polsk, tysk og dansk deltagelse. ELK gennemførte øvelsen efter pålæg fra HOK.

    • - BALTIC TRAINER og TRIAL 97. I alt fem øvelser i Litauen (1 øvelse), Letland (3) og Estland (1), der i efteråret 97 med ELK som ansvarlig og med deltagelse fra Norge, Sverige, Finland, England, Danmark, Estland, Letland og Litauen havde til formål at færdiguddanne den Baltiske Fredsbevarende Bataljon (BALTBAT) med personel fra de tre baltiske lande, således at C H / E L K kunne erklære bataljonen operativ ved udgangen af 1997 med henblik på indsættelse i en fredsbevarende mission efter gennemførelse af nødvendig og målrettet missionsorienteret uddannelse. Målet blev nået. CH/ELK erklærede BALTBAT operativ ved afslutningen af BALTIC TRIAL 97-11 i Estland i DEC 97. En anden konsekvens af øvelsesrækken var, at ST/ELK i 1997 sammenlagt var deployeret til de baltiske lande i en periode af ca. to måneder, samt at ELK føringsenhed, 1. telegrafbataljon etablerede, flyttede og holdt ELK kommandostation(-) operativ i de baltiske lande i flere måneder. Herigen­ nem indhøstede E L K vigtige praktiske erfaringer med at deployere og operere korpsstaben i en mulig rolle som hovedkvarter for en “Land Component Command” under eksempelvis C O M B A L T A P .

    • På dette område har ELK nu erhvervet sig en ganske omfattende viden og rutine i planlægning og gennemførelse af disse øvelsestyper. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at udnytte denne ekspertise ved udpegning af ELK h.h.v. LAND ZEALAND til udforende hovedkvarter ved hovedparten af fremtidige øvelser af denne type, hvori Danmark deltager.

    • Øststotteprogrammet samt andet internationalt samarbejde

      Disse aktiviteter gennemføres “in the spirit of PfP”. Støtten til BALTBAT kan henføres hertil, men er nævnt ovenstående. ELK er herudover udpeget til at varetage samarbejdet med polske, svenske og russiske stabe på det operative niveau i Østersøregionen.

      Det russiske samarbejde påregnes snart at kunne iværksættes efter Forsvars­ chefens besøg i Rusland i 1997.

      E L K har over en længere årrække samarbejdet med Sverige, men det største aktivitetsniveau på dette område omfatter samarbejdet med Polen, der efter planenblivermedlemafNATO i1999.
      ELK samarbejder med Pommerske Militærdistrikt (POM MILDIST), som er det nærmeste polske hovedkvarter på det operative niveau. Desuden varetager ELK og E L K dispositionsenheder samarbejdet med stab og enheder ved 8. polske kystforsvarsdivision (8 (PL) DIV).

      I det fremtidige tætte militære samarbejde med Polen vil Den Danske Division som dispositionsenhed under Multinational Corps North East (MNC NE) være den centrale danske kommandomyndighed til varetagelse af samar­bejdet med polske enheder tilhørende M N C NE.

    • De “gamle" aktiviteter

      Grundlaget for en professionel gennemførelse af ovennævnte nye aktiviteter er videreførelsen og videreudviklingen af de uddannelses- og øvelsesaktiviteter, som ELK hidtil har gennemført med sine dispositionsenheder, herunder uddan­nelse og træning af chefer og stabe i føringsprocedurer. Artiklen giver ikke plads til i detaljer at beskrive disse aktiviteter. Her medtages kun nogle af hovedaktiviteterne.

      ELK gennemfører en målrettet uddannelse af sine underlagte dispositions­ enheders stabe. Under devisen “ Én hær” har E L K indledt et nært samarbejde med DDIV. Et af resultaterne er en koordination af årets taktiske emne, som således i praksis er det samme for hele hæren. Dette samarbejde har desuden givet sig udtryk i en bedre fælles ressourceudnyttelse. Således har ELK i de sidste år haft fælles øvelsesaktiviteter med såvel DDIV som udvalgte enheder i DDIV.

      Med udgangspunkt i en årlig studieperiode for ELK dispositionsenheder, hvorunder næste års taktiske emne drøftes på grundlag af et generisk øvelsesscenarie, gennemfører E L K i løbet at et uddannelsesår et antal procedure­ øvelser (LEOPARD-serien) og øvelser i taktisk træner (TIGER-serien). Disse aktiviteter fører frem til årets vigtigste øvelse, der er E L K stabs-og signaløvelse i LION-serien. Under denne øvelse deltager samtlige E L K dispositionsenheder med stabe og stabsenheder. Samtlige kommandostationer oprettes, planlægger og udfører operationer samt flyttes under så realistiske forhold som muligt. Desuden deltager E L K egne føringsinstallationer.

      Hvert andet år gennemfører ELK som NATO-myndighed en større stabs-og signaløvelse eller feltøvelse, hvis hovedformål er planlægning og indøvelse af modtagelse af NATO-forstærkningsenheder af brigade eller divisionsstørrelse til COMLANDZEALAND. I 1995 gennemførtes således feltøvelsen COLD GROUSE 95, hvorunder Multinational Division, Central blev deployeret til Danmark og blev underlagt COMLANDZEALAND. I 1998 gennemføres COLD GROUSE 98. Under denne øvelse tilføres COMLANDZEALAND en hollandsk luftmobil brigade samt 1. Sjællandske Brigade fra DDIV.

      Generelt vil enheder på divisions- og korpsniveau i stadig stigende udstrækning gennemføre computerassisterede kommandostationsøvelser i stedet for egentlige feltøvelser. NATO-forstærkningsøvelseme, hvorunder de nødvendige erfaringer i forbindelse med modtagelse og anvendelse af fremmende forstærkningsenheder kun kan opnås ved personellets tilstedeværelse på alle niveauer, vurderes at være af væsentlig betydning for at opretholde ekspertise samt for at øve implemen­tering afNATO strategijf. MC 400/1.

    • ST/ELKfredstidsorganisation og “krigstidsorganisation ”

      Til gennemførelse af ovennævnte aktiviteter samt stabens øvrige pålagte opgaver råder CH/ELK over en i allieret henseende lille stab. ST/ELK fredsstyrke blev endog pr. 1 JAN 1996 og senere pr. 1 APR 1997 reduceret til det nuværende niveau på 25 officerer, 15 stampersonel og 15 civile, i alt 55 personer. A f de civile indgår 8 i fællessekretariatet, der betjener alle enheder på Ringsted kaserne.

      Den første reduktion var den endelige tilpasning af stabens størrelse efter oprettelsen af Hærens Operative Kommando (HOK) og overførsel af opgaver ffa ST/ELK til ST/HOK. Denne reduktion viste sig at være noget større end opgaverne kunne begrunde. Den anden reduktion medførte, at ST/ELK afgav Ringsted kaserne (kasemeelementet) til Sjællandske Livregiment. Dermed fremstår staben som en rent operativ stab uden ledelsesmæssige bindinger til fredstidslokationen. Se fig. L:

      Det skal fremhæves, at en fredstidsbemanding af en korpsstab med i alt 55 personer set med en international målestok er meget beskeden. Til eksempel er HQ/LANDJUT fredstidsbemanding på i alt 87 personer (forventes forøget til ca.

      130 ved etablering af MNC NE) og HQ/ARRC er på ca. 420 personer. ST/ELK kunne da heller ikke løse de mange pålagte opgaver, hvis staben ikke havde relativ let adgang til at trække på det personel, der enten er designeret til staben eller som gør tjeneste ved ELK korpstropper. Dette er en bemærkelsesværdig dansk fordel, som udenlandske officerer ofte misunder os.

    • Skærmbillede 2021-03-02 kl. 11.05.40.png

    • Ca. halvdelen af ST/ELK krigsstyrke på ca. 250 personer udgøres af tjenstgørende personel. Resten er personel af reserven. Størstedelen af personel­ let er officerer fra major til oberstgrad. En stab i krigsstyrken på ca. 250 personer lyder af meget, men i sammenligning med andre nationers korpsstabe er antallet ved ST/ELK h.h.v. HQ/LZ faktisk beskedent, men netop tilstrækkeligt ved anvendelse af dansk stabsorganisation og -procedurer. Til sammenligning er HQ/ARRC fulde bemanding ca. 880 personer. ST/ELK h.h.v. HQ/LZ krigsorganisation fremgår af fig. 2. Betegnelsen “krigsorganisation” er i dag noget misvisende, idet denne fuldtallige eller fuldt opstillede stab skal kunne anvendes til andre opgaver end egentlig krig, herunder til krisestyring, fredsstøttende operationer og “Partnership for Peace”(PfP)-aktiviteter:

    • Skærmbillede 2021-03-02 kl. 11.06.16.png

    • Organisationen, der er opbygget omkring HQ LZ to føringsinstallationer - LZ MAIN med stabens operationscenter (OPSC) og LZ REAR med stabens logistikcenter (LOGO) - , er principielt opbygget som fredstidsorganisationen, hvilket muliggør en meget fleksibel og trinvis udbygning fra den daglige (fredstids-) organisation til den fuldt udbyggede (krigstids-) organisation. Denne fleksibilitet muliggør endvidere, at det vil være relativt let at tilføre stabsofficerer fra andre lande. ST/ELK kan således umiddelbart opbygges som en multina­ tional stab, hvilket kan være en forudsætning for anvendelse af staben til føring af fredsstøttende operationer fjernt fra Danmark. Et nyligt eksempel herpå er  anvendelsen af et italiensk korpshovedkvarter til at lede den kortvarige, men vellykkede operation i Albanien i 1997. I denne forbindelse kan der specielt peges på muligheden for at knytte 1-2 officerer fra Polen, Litauen, Letland og Estland til ST/ELK med henblik på gennem daglig stabstjeneste i en begrænset periode at blive trænet som stabsofficerer i en operativ NATO-stab, samtidig med at disse officerer kan varetage delopgaver i forbindelse med planlægning og gennemførelse af stabens PfP- og In-the-spirit-of-PfP-aktiviteter og øvelser.

      LZ føringskoncept kan af pladshensyn ikke dækkes i denne artikel, men det bør fremhæves her, at LZ MAIN er fuldt mobilt. MAIN flytter mindst hver 24. time under bevarelse af en afpasset føringskapacitet på LZ ALTERNATE. Nedtagning og opstilling af OPSC/MAIN tager i begge tilfælde ca. 60 min. Hertil kommer en køretid på ofte ca. 60 min., altså i alt ca. 3 timer, hvilket er meget hurtigt for et fuldt opstillet og funktionsdueligt korpshovedkvarter. LZ R E A R er semi-mobilt og flytter mindst hver 48. time.

    • Østre Landkommandos dispositionsenheder

      ELK/LZ enheder udgøres af korpstroppeme, manøvreenhedeme og “område- enhederne” . Korpstroppeme knytter sig procedure- og føringsmæssigt i særlig grad til staben. Manøvreenhedeme omfatter DIB, 2 SKG, 3 SKG og Opklarings­ bataljonen, som uddannelsesmæssigt og føringsmæssigt er fuldt indarbejdede i ELK, men som fleksibelt skal kunne afgives til en anden kommandomyndighed og dér umiddelbart kunne operere optimalt. Hertil kommer “områdeenhedeme” militærregion V, VI og VII, som yder et væsentligt bidrag til lokalforsvaret af E L K samlede ansvarsområde samt til løsning a f opgaver på totalforsvars­ området. Supplerende manøvre- og områdeenheder (andre danske enheder samt egentlige forstærkningsenheder) skal smidigt og effektivt kunne indgå i ELK troppeinddeling efter behov, f.eks. i forbindelse med tildeling til CH/ELK h.h.v. COMLANDZEALAND afnyt/ændretansvarsområdeienaktuelsituation.

      Østre Landkommando har umiddelbar rådighed over alle de til et korps hørende korpstropper. Dette er en meget fordelagtig situation i forhold til mange andre korps i NATO, idet disse normalt først får tildelt korpstropper ved formering af korpset ved beredskabsforøgelse. ELK har reelt daglig rådighed over:

    • -  føringsenhed (1. telegrafbataljon),

    • -  områdetelegrafkompagni,

    • -  eletronisk krigsføringskompagni,

    • - III opklaringsbataljon,

    • - patruljekompagni,

    • - helikopterdetachement,

    • - landkommandoartilleri,

    • - 13. luftvæmsmissilafdeling,

    • - 1. ingeniørbataljon,

    • - samt logistiske enheder, der er specielt sammensat til ELK’s nuværende opgaver: 4 MPKMP, VEDLKMP, 8 LOGBTN, 9 LOGBTN (når DIB ikke er udsendt) samt PSN&POSTKMP.

    • Det forhold, at CH/ELK har det direkte uddannelsesansvar for sine korpstropper samt at disse er garnisoneret i relativ kort afstand fra korps­ hovedkvarteret, giver de bedst mulige betingelser for udvikling af en profes­ sionel og samarbejdet kerne for en fuldt opstillet korpsstruktur, idet forstærk­ ningsenheder af op til divisionsstørrelse kan integreres i en sådan kernestruktur. ELK samlede krigsstyrke er ikke så ringe endda - som man siger. E L K krigsstyrke er på ca. 21.000 mand, ud af hærens samlede krigsstyrke på 58.000. T il de 21.000 skal tilføjes hjemmeværnets personel på ca. 25.000 i E L K ansvars­ område, altså en samlet styrke på 46.000. Hertil kan tilføjes forstærkningsstyrker af divisionsværdi, op til ca. 20.000 mand, hvorved en eventuel fjende ville kunne stå over for en allieret afskrækkelse på i alt ca. 65.000 mand i CLZ område.

    • Afslutning

      Østre Landkommando har i løbet af de seneste år omstillet sig fra at være en landsdelskommando til at være en føringsstab på det operative og taktiske ni­ veau, som fleksibelt kan forstærkes med troppeenheder på brigade- og divisions­ niveau efter behov, og som kan indsættes til egentlige forsvarsopgaver overalt i COMBALTAP ansvarsområde. ELK har endvidere udviklet sin føringskapacitet vedr. ffedsstøttende operationer, således at staben ville kunne anvendes som eller bidrage til en “Land Component Command” i overensstemmelse med NATOs Combined Joint Task Force koncept til føring af enheder, der indsættes i fredsstøttende operationer overalt, hvor Danmark vil deltage i det internationale samfunds bidrag til etablering a f eller bevarelse a f freden. ELK har væsentlige opgaver i det internationale samarbejde, specielt i Østersøre­gionen. Endelig har ELK opbygget en ekspertise vedr. uddannelse af hærens reaktionsstyrker samt planlægning og gennemførelse af fredsstøttende operationer, samtidig med at evnen til at løse egentlige forsvarsopgaver stadig bevares og videreudbygges. Det nuværende navn, Østre Landkommando, er således ikke længere dæk­ kede for korpsstabens opgaver, virksomhed og muligheder. Staben bør derfor for at understrege denne del af hærens respons på den ændrede sikkerpolitiske situation og fremtidens krav og udfordringer gives et nyt og mere dækkende navn. Jeg vil overlade til læserne at overveje dette, hvilket ikke er så let endda.