”OPSCOM” – en uvelkommen, men nødvendig, udfordring!

Af Thomas Elkjer Nissen, fuldmægtig, Forsvarsakademiet

"Kommunikationen i dag former Danmarks og dansk forsvars post-ISAF eftermæle og fremtidens forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitiske handlerum."

Små grønne mænd er for tiden meget omdiskuterede. I hvert fald i forhold til Ukraine og russiske specialstyrkers operationer. Ligeledes er større russiske tropperokader og øvelser i nærheden af den russisk – ukrainske grænse. Alt sammen noget, som har affødt debat om forsvarsbudgetter og forsvarspolitiske prioriteringer. Senest i en rapport fra Center for Militære Studier (CMS)[1]. Men skal vi se hvad der er under de synlige, og let genkendelige, specialstyrkeoperationer og den konventionelle sabelraslen, ser man en strategi, hvor territorial kontrol med Ukraine ikke er det egentlige formål, men snarere normativ og politisk kontrol opnået igennem militært, politisk, økonomisk og ikke mindst informationsmæssigt pres. Sidstnævnte udført igennem strategisk kommunikation og vildledning fra det politiske niveau, styret af et strategisk narrativ, og understøttet af informationsoperationer på det operative og taktiske niveau. Det er en af de forsvarspolitiske udfordringer som NATO og Danmark står over for, og som kun i ringe grad er adresseret i det nuværende forlig, og i CMS' rapport. At fremtidige konflikter i lige så høj grad, som deres fysiske og let genkendelige manifestation, vil være informationskrige, herunder på internettet og i de sociale medier, er stadigvæk et underprioriteret område i dansk forsvarspolitik og dens udmøntning.   

Nu hvor implementeringen af den nyligt indgåede aftale om forsvaret, løbende frem til 2017, skal til at udmøntes i form af et samlet departement og forsvarets øverste ledelse og i en værnsfælles operativ forsvarskommando, skal der også tages højde for denne del af den forsvars- og sikkerhedspolitiske realitet, som vi lever i.

Prioriter innovation
Innovation er ofte udråbt som en af drivkræfterne i udviklingen af forsvaret og opnåelsen af de pålagte besparelser. Man hører dog ofte ”at det er meget interessant og vigtigt, men lige nu er vi i gang med X eller Y projekt som tager alle ressourcerne. Når vi er færdige med det, og der kommer stabilitet, kan vi fortsætte snakken”, eller at det for tiden må vige på grund af et ikke nærmere defineret ”helhedshensyn”. Særligt, når det drejer sig om forhold som strategisk kommunikation og informationsoperationer, kommer de traditionelle militære kapaciteter og prioriteringer forud for nye udfordringer, på trods af deres centralitet i moderne konflikter. For det første kommer denne ”stabilitet” nok næppe, og for det andet skal der skabes en balance der tilgodeser behovet for traditionelle kapaciteter, såvel som for evnen til at kæmpe i det nuværende operationsmiljø præget af informationskrig.

Der er et behov for at prioritere dette område på det politiske og militærstrategiske niveau, og for at skabe sammenhæng på tværs af værnene. Både på uddannelsesområdet og i forhold til den operative anvendelse. Implementeringsprocessen i forbindelse med den nyligt indgåede aftale er en mulighed for netop dette.

Samtænk kommunikation
Det politiske og militærstrategiske niveau bør have en samtænkt tilgang til strategisk kommunikation, der kan understøtte indsættelsen af danske militære kapaciteter enten alene,  eller i rammen af NATO eller en koalition. Men også tilsikre en optimal effekt af disse bidrag. Dette betyder nogle få normer på departementalt niveau, men vigtigst af alt nogle blivende processer. Ikke bare ad hoc arbejdsgrupper. Det operative niveau (den nye værnsfælles operative forsvarskommando) skal have en dedikeret stabsfunktion, der kan omsætte det politiske niveaus strategiske kommunikation til operative instrukser i forhold til såvel pressehåndteringen omhandlende dansk styrkeindsættelse, som de indsatte styrkers anvendelse af informationsoperationer, herunder internetbaserede aktiviteter. Der tænkes her særligt på anvendelsen af sociale medier. Værnsstabene, inklusive den nye specialoperationskommando, skal have lignende dedikerede funktioner i deres stabe, ligeledes skal de operative stabe (Danske Division, Søværnets Taktiske Stab og Expeditionary Air Staff med flere). Den operative kapacitet og uddannelse kan med fordel samles, og udnyttes af alle værn, igennem en forankring ved Hærens Efterretningscenter.

Ovennævnte vil ikke kun bidrage til skabelsen af en kapacitet i forsvaret, der længe har været underprioriteret, og som matcher de operative realiteter, men også til skabelsen af en kapacitet der direkte understøtter ”forsvarets bidrag til dansk strategisk kommunikation” i en samtænkt forstand.

Kommunikationen nu skaber fremtiden
I september 2013 blev en ny dansk strategi for ”Danmarks samtænkte stabiliseringsindsatser i verdens brændpunkter” offentliggjort af Regeringen. Strategien blev offentliggjort på et tidspunkt, hvor Danmark er på vej ud af Afghanistan. Dette stiller store kommunikative krav med henblik på at sikre Danmarks og dansk forsvars post-ISAF eftermæle (legacy), og dermed sikre et fremtidigt forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitisk handlerum. Samtidigt påvirkes Danmarks og dansk forsvars omdømme af de nationale forsvarsrelaterede strukturelle og økonomiske prioriteringer. Endelig sker dette parallelt med, at Danmark er militært involveret i en række mindre, men højt profilerede, stabiliseringsindsatser rundt om i verden. Herunder i forbindelse med Syrien og Ukraine kriserne. 

Af udenrigsministeriets samtænkte stabiliseringsstrategi fremgår det blandt andet, at ”stabiliseringsindsatser involverer typisk flere forskellige instrumenter, hvor særligt det diplomatiske, udviklingspolitiske og militære engagement er vigtigt (…) Det stiller store krav til en koordineret anvendelse af de forskellige redskaber, således at indsatsen opnår den optimale effekt”. Et yderligere og meget vigtigt redskab er strategisk kommunikation. Strategien anfører i den forbindelse, at ”Regeringen vil derfor prioritere at afstemme forventninger både ude og hjemme, herunder kommunikere åbent om Danmarks stabiliseringsindsatser – også om risici og begrænsninger, og invitere til dialog om Danmarks stabiliseringsindsatser, både i Danmark og lokalt”.   

Forudsætningen for dette er dog, at forsvaret systematiserer dets strategiske og operative kommunikation i forbindelse med implementeringen af indeværende forsvarsaftale. Derfor opfordrer jeg til, at man i det ”reorganiserede” departement systematiserer og internaliserer strategisk kommunikation om danske stabiliseringsindsatser gennem en egentlig funktion, i samarbejde med øvrige relevante departementer. Endvidere at man i forbindelse med organiseringen af den værnsfælles operative forsvarskommando opretter en egentlig stabsfunktion til at varetage den operative kommunikation, og at dette afspejles i alle relevante operative og taktiske stabe således, at der skabes en struktur i Forsvaret der er i stand til horisontalt og vertikalt at planlægge for og indsætte kapaciteter der kan kæmpe og vinde i den nye sikkerhedspolitiske realitet, som vi ser den i blandt andet Ukraine. Slutteligt, at Forsvaret prioriterer kapacitetsopbygning inden for ”operativ kommunikation”, herunder for eksempel psykologisk operations (PSYOPS) kapacitet.