Log ind

Operativ stabstjeneste i ICAOC 1 krigsorganisation

#

Af oberst M. Svejgaard, chef for Operationsafdelingen.

Sun Tzu siger: “Den der mestrer angrebets kunst slår til - i lighed med lynet - fra himmelhvælvets højder”.

Interim Combined Air Operations Centre 1 (ICAOC 1) er hovedkvarter for “Enhedskommandoens” (BALTAP) underlagte flystyrker. Krigshovedkvarteret er beliggende i Finderup co-lokeret med BALTAP krigshovedkvarter. ICAOC 1 er bemandet 24 timer i døgnet med en reduceret operationsstab, der på Chefen for Flyvertaktisk Kommandos vegne gennemfører operativ kontrol over alle danske militære luftfartøjer, stationeret i Danmark. Staben er internationalt bemandet, men alle eksekutiv funktioner gennemføres af dansk personel. Efter overgang til allieret kommando udøver COMBALTAP operativ kontrol over de tildelte styrker gennem COMICAOC 1. Disse styrker er forudset til at være hovedparten af Det Danske Flyvevåben, visse styrker stationeret i Schleswig-Holstein og eventuelt tilgåede allierede forstærkninger. Når ordre herom tilgår, bemandes staben fuldt med to krigsvagthold med supplerende personel tilvejebragt dels fra ICAOC 1 planlægningsafdeling, dels med forstærkninger fra internationale og nationale myndigheder.

Kommandoforhold

ICAOC 1 interesseområde er som vist på fig. 1. I tilfælde af, at der skulle opstå en trussel i Østersøområdet, vil ICAOC 1 blive tildelt et ansvarsområde dækkende dansk territorium, en del af tysk territorium og østersøområdet. I en sådan situation vil COMBALTAP blive tildelt styrker af Chefen for de Allierede Styrker i Centralregionen (CINCENT), samtidigt med et opgavedirektiv og et ansvarsområde. Chefen for de Allierede Flystyrker (Regional Air Commander (RAC)) vil herefter bl.a. på baggrund af konsultationer med COMBALTAP udsende et direktiv for flystyrkernes anvendelse. Det er herefter ICAOC 1 opgave, at udgive de nødvendige ordrer til de underlagte enheder m.h.p. løsning af de stillede opgaver for de næste 24 timer.

Skærmbillede 2020-03-06 kl. 13.42.57.png

Styrker til rådighed

ICAOC 1 vil typisk have følgende typer styrker tildelt organisatorisk:

- Et overflade baseret kontrol- og varslingssystem bestående af enheder fra søværnet og flyvevåbnet, suppleret med luftvarslingsfly.

- Et antal eskadriller luftforsvarsjagere.

- Et antal eskadriller udrustet med fly, der kan anvendes enten offensivt eller defensivt. (Multi-role).

- Et antal eskadriller udrustet med offensive fly.

- Et antal enheder udrustet med overflade til luft missiler, enten landbaserede, men også overfladefartøjer med tilsvarende kapacitet kan stilles til rådighed

Yderligere kan der midlertidigt stilles specielle ressourcer til rådighed i form af langtrækkende offensive enheder, enheder specialiseret i elektronisk krigsførelse samt lufttankningsfly.

ICAOC 1 opgave

ICAOC 1 opgave(er) tildeles for en periode af 24 timer, ca. 18 timer før den skal bringes til udførelse. Forud herfor er der blevet gennemført konsultationer mellem RAC og COMBALTAP, for at sikre en overensstemmelse mellem BALTAP behov og prioriteter og den overordnede plan for flystyrkernes deltagelse i den igangværende kampagne. Disse opgaver kan f.eks. omfatte:

- Bevarelse af luftoverlegenhed i eget luftrum, herunder forsvar af vitale områder.

- Deltagelse i RAC/COMBALTAP overordnede luftoffensiv (angreb på fjendens opfølgningsstyrker og infrastruktur).

- Indirekte og direkte støtte til korpsenes og de to flåders kamp.

Ved beordring til det overfladebaserede luftforsvar er det muligt at give en underlagt enhed en opgave og et ansvarsområde analogt med principperne i de to andre værn. Hvis man fulgte en tilsvarende praksis med de flyvende våben og våbenbærere, vil man pålægge dem og sig selv unødige restriktioner. Dette skyldes flystyrkers følgende særlige karakteristika:

- Hastighed, der indebærer, at man hurtigt kan foretage koncentration og hurtigt gennemføre en opgave.

- Rækkevidde, der indebærer at flystyrker, der er baseret geografisk spredt, udmærket kan indsættes koncentreret i både tid og rum. Omvendt er det også muligt at indsætte centralt baserede flystyrker spredt i både tid/rum.

- Fleksibilitet, der f.eks. indebærer, at et offensivt fly på en mission kan indsættes til løsning af en af de ovennævnte ICAOC 1 opgaver, for på den næste mission at blive indsat til løsning af en anden opgave. Fleksibilitet indebærer ligeledes, at en enhed udrustet med Multi-Role fly kan indsættes snart til løsning af defensive, snart til løsning af offensive opgaver.

Af logistiske årsager er de flyvende enheder stationeret enhedsvis fordelt på et antal flyvestationer, mérixle indsættes ikke enhedsvis. Når flystyrker indsættes til gennemførelse af defensive operationer indsættes de i formationer på 2 - 4 fly, der kan indsættes spredt eller koncentreret i operations området. Hvis formationen er på 4 fly, kan den - for at opnå synergi effekt - bestå af to flytyper, der kan være baseret på hver sin flyvestation. Kombinationen af de operationelle muligheder, der ligger i flystyrkernes karakteristika, sammenholdt med deres basering, der hovedsageligt drives af logistiske kfav gør, at planlægning af operationer og udgivelse af ordre må følge et andet mønster end hos de andre værn. Når flystyrker indsættes offensivt mod mål på fjendens territorium, sker det som regel i ad hoc organisationer (“pakker”), der kan sidestilles med Søværnets Task Groups, bestående af et antal formationer af forskellige flytyper, baseret på forskellige flyvestationer. En sådan “pakke” kan typisk bestå af jagerbombere, der har den egentlige angrebsopgave, eskortejagere og fly til fysisk eller elektronisk bekæmpelse af fjendens luftforsvar. Kun sjældent vil alle disse flytyper været stationerede på den samme flyvestation. Sammensætningen af “pakken” skifter fra mission til mission, fra mål til mål. Det amerikanske flyvevåben eksperimenterer for tiden med organisationer, hvor enhederne består af det antal flytyper, som man kan forvente, der typisk vil indgå i en “pakke”. Da det imidlertid ikke er alle offensive missioner, der flyves i “pakker”, og da behovet for “pakke” sammensætning varierer fra mission til mission, er dette heller ikke nogen universal løsning.

Plankomplekset

Den ovenfor angivne meget fleksible anvendelse af luftstyrker er muliggjort af et omfattende, detaljeret plan- og procedure kompleks, der anvendes i den daglige trænings- og øvelsesvirksomhed. Planerne spænder lige fra fastsættelse af en bred vifte af taktiske indsættelsesformer over standardiserede kommunikations- og signal procedurer til planer for styrkernes indsættelse i de enkelte NATO regioner. Alle luftstyrker, der indsættes i en specifik region, er bekendte med og øvede i disse planer og procedurer. Al skriftlig og mundtlig kommunikation foregår - også i det daglige - på engelsk. Man har således et fælles vel indøvet kommando sprog.

Planlægning i ICAOC 1

Planlægningsprocessen følger det i fig. 2. angivne diagram. Opgave, styrketildeling for de næste 24 timer, en prioriteret liste over mål der skal angribes og områder/objekter, der skal forsvares, modtages fra RAC i form af et operationsdirektiv (Air Operations Directive (AOD)) ca. 18 timer før den første mission skal afvikles. Planlægningsafdelingen gennemfører en analyse af direktivet, hvorefter der indkaldes til “Indledende Stabsmøde” med deltagelse af CH, CH O og cheferne fra planlægnings-, efterretnings- og udførelsesafdelingerne. Her gennemgås begivenhederne, og de opnåede resultater i den sidste udførelses cyklus, operationsdirektivets styrketildeling og prioriteter, tyngdepunkterne i fjendes struktur identificeres, og forbindelsesofficererne fra hæren og søværnet fremkommer med deres behov for flystøtte. Der foretages på baggrund heraf en opdeling af de samlede flystyrker på de missionstyper, der skal gennemføres, og der gives et planlægningsdirektiv. Sideløbende hermed har staben gennemført en indledende planlægning, der resulterer i et antal mulige handlemåder f.s.v.a. de offensive missioner og “pakke” sammensætning, indsatsområder for luftforsvarets komponenter og de heraf afledte planer for luftrummets udnyttelse af alle brugere af luftrummet. For de offensive missioners vedkommende kvalificeres resultaterne af mulige angreb på en række mål med bestemte “pakke” sammensætninger, og planerne skitseres på et kort i skala 1 : 2 mio. Indsatsområderne for luftforsvarskomponenterne og luftrumsstrukturen skitseres ligeledes på kort i samme skala. Denne indledende planlægning kan evt. afsløre et misforhold mellem den stillede opgave og de tildelte ressourcer, ligesom logistiske begrænsninger vil blive identificeret i ovennævnte proces.

Skærmbillede 2020-03-06 kl. 13.45.18.png

Figur 2. Planlægningsproces i ICAOC 1.

De udarbejdede optioner forelægges på det “Besluttende Stabsmøde”, hvorefter der tages endelig beslutning om hvilke handlemåder, der skal bringes til udførelse. I forlængelse heraf kan det være nødvendigt at gennemføre en dialog med BALTAP m.h.p. tildeling af yderligere ressourcer eller en reduktion af opgavens omfang. De trufne beslutninger skal herefter omsættes til detaljerede ordrer til de underlagte enheder.

ICAOC 1 planlægningssystemer

ICAOC 1 betjener sig af 3 planlægningssystemer. Allied Command Baltic Approaches Command, Control and Information System (ACBA CCIS), Computer Assisted Targeting System (CATS) og MS Office. CATS anvendes til at sammenholde de tildelte mål med de tildelte flystyrkers operative muligheder. På denne baggrund identificeres de mest kost/effektive angrebs optioner. Efter der er truffet beslutning om hvilken option, der skal bringes til udførelse, indtastes optionen defineret som “pakke” sammensætning og mål, der skal angribes i ACBA CCIS “Planlægnings-modul”. Samtidig er luftrums strukturen blevet indtastet i ACBA CCIS og data herfra importeres i planlægningsmodulet. ACBA CCIS fordeler de enkelte “pakker” på de delelementer i målet, der skal angribes og præsenterer resultatet på en tote i alfanumerisk format. Det er nu muligt at få planen præsenteret grafisk på ACBA CCIS på et kort i form af en tidsforkortet “tegnefilm” (Pre-view), der viser, hvorledes de enkelte dele af “pakkerne” starter, slutter op, angriber og returnerer. Det er herunder muligt at identificere fejl og uhensigtsmæssigheder i den lagte plan. Når disse er rettet, og planen er godkendt af chefen for planlægningsafdelingen, initieres på ACBA CCIS en generering i signalform áf de operations ordrer, der skal sendes til de underlagte enheder. Herefter sendes signalet af den ansvarlige stabsofficer. Samtidigt overføres toten med planen i alfanumerisk form til flyvestationernes ACBA CCIS. De flyvende enheder, der skal indsættes til direkte støtte for de to andre værns kamp, tildeles ikke et fast mål på dette tidspunkt, men et antal mulige operationsområder udpeges, ligesom luftrumskontrol ordren udformes således, at der er taget højde for de mulige operationsområder. Sideløbende med ovennævnte proces udformes ordren til luftforsvarets komponenter. Denne ordre indeholder operationsområder for jagere, det luftrum der skal ilddækkes af de overfladebaserede systemer, justeringer til kommunikationsplanen og koordinationsinstrukser. ICAOC 1 fastsætter ikke positionen for de enkelte enheder indenfor det ilddækkede luftrum. Dette overlades til afdelingschefen for enheden. ACBA CCIS indeholder endnu ikke de programmer, der gør det muligt at omsætte den grafiske fremstilling af planen til signalform, men dette er en opdatering, hvis implementering er under overvejelse. Luftrumskontrolordren kan derimod genereres i ACBA CCIS, så snart oplysningerne er indtastet. Igen er det ønskeligt, at oplysningerne automatisk kunne overføres fra grafisk til signalform.

MS Office anvendes i den indledende planlægning, hvor især Power Point har vist sig at være et udmærket værkstøj til udarbejdelse af skitse forslag til handlemuligheder. Forslagene kan fordeles til alle terminaler på det lokale netværk og projiceres på lærred under stabsmøderne.

Gennemførelse af operatione

 En redegørelse for ovennævnte falder til dels udenfor rammerne af denne artikel, men der skal dog peges på en række forhold, der kan være af interesse. Afviklingen af operationerne moniteres løbende, mens de foregår, For visses vedkommende minut for minut for andres time for time. Moniteringen foregår dels i form af en præsentation af luftbilledet på udstyr særligt konstrueret hertil samt på ACBA CCIS. Samtidigt præsenteres positionen for fjendens og egne sejlende overflade enheder på det samme display. Skalaen på det understøttende kort er ca. 1 : 3,5 mio. Dette er dels en hensigtsmæssig skala, hvis overblikket skal bevares over hele det område, der er vist på fig. 1., dels passer det godt til størrelsen af den anvendte skærm. Det vil tage et fly med normal march hastighed mindre end en time at passere dette område fra øst til vest. Moniteringen foregår yderligere gennem en løbende rapportering via ACBA CCIS, enten i form af deloplysninger, der præsenteres automatisk i tabel - “tote” - form eller i form af signaler, der modtages direkte på ACBA CCIS. Borte er de dage, hvor et signal blev udskrevet på en fjernskriver, sendt pr. rørpost fra signalkontoret til signalfordelings kontoret, hvor det blev fotokopieret i det nødvendige antal eksemplarer for til sidst at blive fordelt til sagsbehandleren. I samme øjeblik en udsteder elektronisk har frigivet et signal^ modtages det i ICAOC 1 på den relevante sagsbehandlers ACBA CCIS terminal.