Forfatter: Dominique Bertail & Jean-David Morvan. Oversat af Paw Krogsbæk Mathiasen.
Forlag: Fahrenheit, 2024.
Pris: 200,00 kr..
Antal sider: 104.
Anmelder: Simon Papousek.
Rating: 4/5.
…
Fotografen i krig går tilbage til Krimkrigen, Den Amerikanske Borgerkrig og Anden Slesvigske Krig. Her blev fotos af soldater og kampsituationer foreviget til glæde for datidens nyhedsmedier. At flere af disse fotos var opstillede, kan eksempelvis ses i de meget skarpe motiver, til trods for at der tilsyneladende raser en heftig kamp. I 1800-tallet var fotografiapparatet langt fra så håndterligt som de mindre apparater, der dukkede op i begyndelsen af 1900-tallet. Men da de dukkede op sammen med tv, åbnedes der op for en anden form for nyhedsformidling. Utallige fotos og film-sekvenser fra krig, er gået hen og blevet ikoner og nærmest synonymet med netop dén krig: Flaghejsningen på Suribachi på Iwo Jima i 1945, de forbrændte vietnamesiske børn og henrettelsen af en Viet Cong på åben gade i Saigon. Listen er lang. En af de mest berømte krigsfotografer er amerikanske Robert Capa.
Endre Ernö Friedman blev født i 1913 i Østrig-Ungarn. Han rejste til Berlin i 1931 for at studere til journalist, som blandt andet bragte ham til Danmark for at dække Lev Trotskijs besøg dér. I mellemtiden var nazisterne kommet til magten i Tyskland, og Friedman flyttede til Paris. Her tog han navneforandring, og kom ad forskellige omveje til Spanien. Her dækkede han Den Spanske Borgerkrig på republikanernes side. I Spanien tog han igen navneforandring – denne gang til Robert Capa.
Capa benyttede kameraet – et Zeiss Ikon Contax II apparat – til at dokumentere, det han så. Et af de mest berømte billeder er ”Den faldende sol
Da han vendte tilbage til Paris, begyndte tingene at udvikle sig hastigt. Anden Verdenskrig var i gang, og tyskerne var snart på vej til at erobre Frankrig. Capa flyttede til New York, hvor hans mor og bror allerede boede. Herfra opererede Capa som krigsfotograf gennem krigen, hvor han rapporterede for amerikanerne i Europa og senere Sydøstasien frem til hans død i 1954.
Omaha Beach. 6. juni, 1944 tager sin begyndelse i Italien i januar 1944. Capa befinder sig med sine journalist-kollegaer ved fronten, og snart kaldes han til England. Han skal være med til at dokumentere den forestående invasion af Frankrig. Han bliver en af de i alt fire fotografer, der er med i de første angrebsbølger den 6. juni 1944. Capa’s risikovillige væsen og professionelle indstilling gør, at han om morgenen den 6. juni er i en af de første landgangsfartøjer, som har kurs mod Omaha Beach. På stranden indfanger Capa fire ruller film med fotografier af kampene. Han evakueres fra stranden og afleverer i al hast sine ruller til fremkaldelse. Desværre ødelægges størstedelen af Capa’s billeder under fremkaldelsen, og der overlever blot 11 billeder. Dette tal falder hurtigt til 10, som i dag stadigvæk findes. Et af de berømte billeder fra Omaha Beach er billedet ”The Face in the Surf”. Det forestiller en amerikansk soldat, som ligger på maven i vandkanten med hovedet over vandet. Motivet pryder forsiden af denne udgivelse, ligesom det også gør på mange andre bøger om Operation Overlord.
Netop ”The Face in the Surf” udgør en mindre sidehistorie i Omaha Beach. 6. Juni, 1944. For hvem var egentlig soldaten, der lå dér? Det viste sig at være Huston Riley fra den 1. division ’Big Red One’. Riley blev forsidestof, og blev efter afsløringen interviewet, hvor han blandt andet kunne fortælle, at han godt kunne huske Capa den 6. juni. Riley undrede sig nemlig over, hvad en fotograf overhovedet foretog sig netop dér.
Omaha Beach. 6. juni, 1944 er en godt fortalt tegneserie om tilblivelse af et af verdenshistoriens mest ikoniske motiver. Da der er tale om fotografier, er bogens format kløgtigt udført som et fotoalbum af den aflange liggende type. De 10 billeder (hvoraf to af dem er dubletter, så der er reelt kun tale om otte fra Capas linse) fra Omaha Beach er også med, samt en længere introduktion til Robert Capa, så læseren får dermed mere end blot historien om et enkelt billede.
