Af Premierløjtnant Lave Broch.
Naturligvis er det et stort Slid og koster mange Sveddraaber at blive en dygtig Fægter, men det har Fægtningen tilfælles med alt andet her paa denne Jord. Vil man frem foran Middelmaadigheden, fordres der en usædvanlig Energi. Sliddet, man udfolder med Hensyn til Fægtning, virker imidlertid aldrig, som ved meget andet Arbejde, nedbrydende paa ens Sundhed og Helbred; det virker tværtimod stimulerende, styrkende og i Forbindelse med de daglige Bade forøger det ens Velvære og almene Velbefindende, hvad snart gaar op for Dyrkere af denne Sport.
Selv om nu Energien er parret med en hurtig Opfattelsesevne og en god legemlig Konstruktion, og man som Følge heraf turde vente et særdeles godt Resultat, spiller det dog her den største Rolle, paa hvilken Maade man uddannes. Vi kommer da ind paa Spørgsmaalet om Lærerens Kvalifikationer til at give Undervisning. Der gives ogsaa indenfor Fægtningen baade god og daarlig Undervisning. Ser man hen til Uddannelsen, har denne for det første en rent legemlig og for det andet en aandeiig Side. Nogle Fægtere kender kun den første; den rent mekaniske Hoppen og Springen frem og tilbage og Stikken med en Floret. Disses Forhold overfor Fægtning minder mig om en Samtale, jeg en Gang i et Selskab havde med en ung energisk Pianist, og hvori vi drog Sammenligning mellem hans og min Kunst. Han fortalte, at han i Begyndelsen af sin Uddannelse havde haft en Lærer, der tilsidst sagde, at nu kunde han ikke lære ham mere, og han maatte søge sig en anden. Dette gjorde Vedkommende, og da han havde spillet for den nye Lærer, sagde denne: «Ja min gode Mand, De har en fortrinlig Færdighed, men De forstaar jo aldeles ikke at bruge deres Hjerne». — Under den nye Lærers kyndige Vejledning lærte han, hvad det vilde sige, og mærkede da, at der i Kunsten var et fast Grundlag at arbejde paa og et ideelt Maal at stræbe efter. Den første Uddannelse for ham havde kun været en mekanisk Hamren paa Klaverets Tangenter. E t nøjagtig tilsvarende Forhold gør sig gældende med Hensyn til Fægtning.
Den Lærer, der ikke forstaar at uddanne Elevernes Hjerne i fuldstændig den samme Grad, som den legemlige Færdighed skrider fremad, men lader den legemlige Uddannelse gaa forud, forstaar aldeles ikke sit Haandværk og den Aand, som hersker i det, ja gør ligefrem Uret mod de Elever, som han tilfældig faar fat paa. En saadan Fægtelærer kan naturligvis ogsaa kun uddanne daarlige Elever, der heller ikke — i det lange Lob — vil føle nogen virkelig Tilfredsstillelse ved Vaabenøvelser, et Resultat, som kun kan skade Udbredelsen af den smukkeste af alle Øvelser og sætte Stillingen som Fægtelærer i Miskredit. Tillige vil Læreren selv efter at have vegeteret i nogen Tid (altfor længe!) efterhaanden blive bragt i den pinligste Situation. Eleverne vil nemlig snart kunne springe, hoppe, stikke og tage Parader lige saa godt som Læreren, og paa Spørgsmaal fra de Elevers Side, som selv tænker over Tingene, vil han kun kunne give ufyldestgørende Forklaringer, som tillige gaar ud paa at undvige det egentlige Kærnepunkt i Spørgsmaalet. 1 en Diskussion vil han blive siddende fast eller — som en Udvej — være nødt til at gribe til det Middel at vise Irritation over saadanne Spørgsmaal. Kampen mellem to Elever med en saadan Uddannelse er at sammenligne med to mekaniske Dukker, som man trækker op. Stødene, der anbringes paa Modstanderens Bryst, er sat ind «par hasard». Spørg saadanne Fægtere, hvorledes de har faaet dette eller hint Stød ind paa Modstanderen, og omvendt: ved hvilket Angreb, hvilken Ripost o. s. v. De vil alle blive Svar skyldig. Der udføres ikke andet af disse Fægtere, end hvad man i meget kort Tid kan faa den første den bedste til at udføre, idet man giver ham en Floret i Haanden og siger: «Saa, nu er De Fægter, forsvar Dem, saa godt De kan». Parader, Angreb o. s. v ., alt gaar i Blinde, følgende 'det rent menneskelige Instinkt. Man vil se de to Fægtere udføre en Mængde Finter, fare ind paa hinanden før a t ville touchere, uden at nogen af dem vil være i Stand til koldt og klart at bedomme det rette Angrebsøjeblik, dikteret af de store og mange Fejl, Modstanderen begaar, eller det -Øjeblik, hvor en Farade skal tages for at klare et Angreb og for samtidig lynsnart at sende Modstanderen en Kipost. Den ene mere unødvendige Parade end den anden vil følge efter hverandre, saasnart Modstanderen blot strækker sin Arm eller i det Hele taget gør det mindste Tegri til at ville angribe. Kort sagt: Kampen er nervøs og ubehjælpsom.
Saadanne mekaniske Fægtere vil kunne fægte hele deres Liv uden at blive virkelige stærke Fægtere. Det er selvfølgelig kun til Forringelse for Læreren, som maaske tillige efterhaanden stryger Lektionen — det skolende og regulerende Element indenfor Fægtningen — , eller indskrænker den til det mindst mulige (1 à 2 Minutter), idet han tillige forklarer, at nu er sligt unødvendigt «som. Følge af det fremragende Standpunkt, Eleven er naaet til», nu gælder det kun om at fægte Assaut. Den Theori er naturligvis ret bekvem for Læreren, men man fristes til at smile. Sig f. Eks. til en Pianist, som spiller for Kunstens Skyld, at nu kan han stryge øvelserne og nøjes med udelukkeude at spille Stykker. Mon Vedkommende kommer længere frem ? Jeg tror nej ! Forholdet indenfor Fægtningen er absolut i Analogi hermed; men derom mere senere. Naturligvis vil den Slags Maskinfægtere, naar de i 10— 20 Aar øver sig i at springe, falde ud o. s. v., naa en betydeligere rent fysisk Hurtighed overfor andre Elever med en lignende, men kortere Tids Uddannelse — om man kan kalde det, de lærer, saaledes — og tillige en vis Routine, men Tilfældigheden spiller alligevel her en saa stor Rolle, at en Dag vil snart den ene faa liere Stod ind paa den anden og den næste Dag er det omvendte Tilfældet. Dette Forhold vil naturligvis ogsaa bevirke, at den energiske og interesserede Fægter efterhaanden vil miste Lysten, idet han absolut maa føle det inkonsekvente i dette Forhold. Sligt kan heller ikke være Meningen. Uddannelsen maa gaa i den Retning, at den Modstander, der engang er «slaaet», aldrig mere vil kunne faa Overtaget, — alle andre Forhold lige, f. Eks Træning, daglig Øvelsestid o. s. v.
Saaledes ser «l'escrimeur de temperament» ud, som Franskmanden kalder ham, og Læreren, som uddanner ham. Vi vender os derpaa til det egentlige — «la tête dans l’escrime». Tanken falder da først og fremmest paa dette: ;M a n er a l t i d to om at fægte. Ud fra dette Synspunkt maa derfor al Undervisning i Vaabenovelser anlægges. Den ene Fægter kan intet foretage sig, uden at det dikteres ham af den anden gennem dennes Parader eller Fejl; gør han det imidlertid, skor det hen «i Vejret». Det vil saaledes være aldeles forkasteligt, dersom en Fægter begynder et Angreb med den Tanke at ville udføre et eller andet beslemt Angreb paa sin Modstander, lad os f. Eks. sige et Doublement; thi dersom Modstanderen ikke tager den Kontraparade — det er jo hans fri Villie at tage hvilken Parade han vil — som bevirker, at Angrebet kan gennemføres, vil den første den bedste Parade udenfor den omtalte Kontraparade, eller ogsaa blot det, at Modstanderen bliver staaende ganske rolig, parere Angrebet, og Angriberen vil modtage en Ripost, med det samme. Den Kraft, Angriberen da har udfoldet i sit Angreb, er ganske spildt, ja, endog til Skade for ham selv, idet han har modtaget en Ripost eller i alle Tilfælde skal have Ulejligheden med at parere en saadan. Det kan naturligvis hænde, at en Fægter, der tænker saaledes — i Forvejen — en Gang imellem kan være saa heldig, at Modstanderen netop tage den ønskede Parade; men det er et Lykketræf. Elevernes Tanke maa ledes i den Retning, at den ikke optages af, hvad de vil gøre, men udelukkende ’a f/’hvad Modstanderen foretager sig og af det, de som Følge heraf kan komme til at udføre eller om de selv derved er i Fare. Den maa linde ud af, hvor Modstanderens svage'j'Puukter er, se, hvilke Parader han tager, og da for søgte at bedrage dem.
Hvorledes skal man da faa Elevens Tanke til at gaa i denne Retning, og da særlig med Henblik paa det sidste Punkt — at bedrage Parader i det øjeblik, de tages? Det er netop det, han skal skoles op til, og heri — at kunne gøre dette — er det, at en Part af Lærerens Dygtighed bestaar. Har Læseren nogen Sinde haft en Floret i Haanden og forsøgt — med Floretten i sin udstrakte Arm og Spidsen rettet mod Lærerens Bryst — at bedrage en bestemt opgivet Parade, medens Læreren stadig varierer Tidspunktet, hvorpaa og Hurtigheden, hvormed Paraden tages, vil man have gjort den Erfaring, at alene denne Begyndelse falder meget vanskelig. Han vil tillige straks mærke, hvor stærkt han maa koncentrere sin Opmærksomhed, og hvor rolig Hjernen maa være. D e t er de t te M om e n t , der a l ti d s k a l o v e r h old e s i L e k tionen: stadig at tvinge Elevens Opimærksomhed henimod det, som Læreren foretager med sin Klinge, og aldrig gennem Kommando el. lign, med sin Stemme. Om det vil lykkes at bedrage, vil afhænge af Læreren, der altid kan afpasse sin Parades Hurtighed og Størrelse, svarende til det Standpuukt, Eleven er naaet til; men han maa altid ende med at lade det lykkes for at gaa over til det næste Angreb og saaledes bringe Variation i Undervisningen. Den Lærer, der opdrager mekaniske Fægtere, vil lade det være Eleverne, der bestemmer, hvornaar de vil bedrage en Parade eller hvorledes de vil udføre et Angreb, idet Læreren tager de Parader, der skal bedrages, saasnart han ser, at Eleven begynder at ville bedrage dem. Han lægger saaledes alt bekvemt tilrette for Eleven, som bliver fritaget for al Hjerneanstramgelse, og der bliver derfor kun tilbage en rent interesseløs fysisk Anstrængelse. Den Maade er naturligvis bekvemmere ogsaa for Læreren, der kan tage sig en lille Lu r under Lektionsgivningen, men den har aldeles ingen Karakter af det, man maa stræbe hen til med Kampen for Øje. Lektionen bliver paa den Maade ét, Kampen noget helt andet, medens de skal glide jævnt over i hinanden. Det er denne lille Nuance i Undervisningen, der har den store Virkning og kræver den største Agtpaagivenhed fra Lærerens Side, og det er denne Evne til efterhaanden hurtigere og hurtigere at kunne opfatte de smaa Bevægelser og bedrage dem i det rette øjeblik, der bidrager til at klassiiicere den virkelig skolede Fægters Styrke.
Det er tillige denne manglende Evne, der hos den mekaniske Fægter bevirker, at han ubehjælpsom med bøjet Arm farer ind paa Modstanderen, presser og river med en brntal Voldsomhed uden derfor at kunne udrette noget. For at kunne lære Eleverne, hvilke Parader de kan komme til at bedrage, og altsaa derigennem hvilke Angreb de kan komme til at udføre, har man sit Reglement. Ingen tænkelig Situation under en Kamp kan forekomme, uden at der kan hentes et Udtryk for den fra Reglementet, og intet er i Reglementet, uden det k a n forekomme i Praksis. Kort sagt, Reglementet har analyseret Fægtningen. Det mest fuldkomne Reglement i saa Henseende er for øjeblikket det franske, der efterhaanden har fundet Vej her hjem. Det er meget kortfattet og præcist; minder i sin Kortfattethed noget om Julius Petersens Aritmetik i gamle Dage. T il den hørte der en Mængde mundtlige Forklaringer fra Lærerens Side, for at den egentlige Mening i Læresætningerne kunde gaa op for Eleverne. Det samme gælder foldet franske Reglement. Det vil være aldeles umuligt for et Menneske paa rette Maade at sætte sig selv eller andre ind i Reglementet og dets Aand, end sige give Lektioner derefter, uden disse mundtlige Forklaringer, som netop aabenbarer Finesserne. Man kan lære det og de deri ordnede Lektioner rent mekanisk udenad, men saa har man læst det, som en vis Mand læser Bibelen, uden Udbytte og uden derfor at vide, hvorledes Lektionen skal gives, for at Eleven kan gaa fremad mod de ønskede Maal, hvoraf jeg nu allerede har nævnet én vigtig Ting.
Lad os gaa videre til Paraderne. Enhver ved, hvor instinktmæssig man kan søge at undgaa et Slag, Stod eller lign.; prøv f. Eks. engang pludselig at rette en knyttet Haand i en faretruende Nærhed mod en god Vens Ansigt. Han vil sikkert enten dukke sig eller give et Ryk tilbage med Hovedet og uvilkaarlig hurtig føre Armen op for at skærme Ansigtet. Noget lignende indtræder, naar man for Fægtningens Vedkommende strækker sin Arm og retter en Floretspids mod en Begynders Bryst- og vipper lidt, med den. Han vil rent instinktmæssig følge efter Spidsen med nogle umulige Parader for at forhindre, at den naar hans Bryst. Det er dette instinktmæssige, nervøse, som for Paradernes Vedkommende altid skal modarbejdes under Lektionen, selv om det er en nok saa mangeaarig Fægter, saa at disse ligeledes bliver bevidste, og det ikke er Haanden, der mekanisk udfører dem, men Hjernen, der kommanderer. Heri bestaar den næste Part af Lærerens Dygtighed. Jo mere dette in s tin k tmæ s sig e og nervøse, som næsten fin d e s hos h v e r t M e n n e s k e , im id l e r t i d er m o d a r b e j d e t , j o mere b i d r a g e r o g s a a d e t t e M o m e n t t il K l a s s i f i c e r i n g e n af en Fa^gters Styrke. En Modstander er aldrig farlig, fordi han retter Vaabenet mod en s Bryst, strækker sig frem og vipper med Spidsen af Vaabnet; først, naar han er i Udfaldet, opstaar Faren for Forsvareren, og det er da nu Tiden at parere. Hvorfor da vænne Eleven til at tage unødvendige Parader, eller se igennem Fingre med, at han gør det. En anden Ting er det, at man under Lektionen lærer Eleven at tage en ny Parade, dersom den første eller anden o. s. v. skulde blive bedraget; men dette er i fuld Overensstemmelse med Kampen. Ved saaledes altid at skole Eleven op til koldt og roligt at blive Herre over sine Parader og at vente med dem til det, afgørende Ojeblik, opnaas tillige det,, at Eleven snart lærer at kende det mest gunstige Øjeblik til at sende Modstanderen en Ripost, nemlig lige efter Paraden. Endnu et. Lad os tage to Fægtere, der sta-ar overfor hinanden, den ene strækker sin Arm frem til Angreb og faar sin Modstander lokket til at tage en Parade paa en af de Maader, som Reglementet hjemler, og han bedrager denne Parade, saa maa der umiddelbart efter Bedragningen følge et Udfald. Det, siger sig selv, at jo hurtigere og jo længere dette er, desto bedre. Hurtigheden, for at Modstanderen ikke skal faa Tid at tage en ny Parade, og Længden, for at naa ind paa Modstanderen, der, følende at hans Parade er bedraget, maaske vil give et Ryk tilbage med Kroppen, idet han samtidig forsøger at tage en ny Parade. Faar Modstanderen imidlertid Paraden, da vil han øjeblikkelig sende en Ripost paa et dertil gunstigt Sted af Angriberens Krop, og det, er da dennes Sag at komme tilbage fra sit Udfald og parere Riposten. Jo kraftigere Angriberen da kan presse den bageste Fods fulde Flade ned i Gulvet for derigennem at trække sig tilbage ved Hjælp af det bageste Ben, samtidig med, at han skubber sig tilbage med det forreste, desto hurtigere vil han opnaa at komme tilbage. Det er den Omstændighed, der faar Fægtere til at tage Uliret op af Lommen for at se, hvem der kan falde ud og komme hjem igen det fleste Antal Gange i ét, Minut, idet ovenfor staaende Forklaring med Hensyn til bageste Fod strengt, overholdes. Det er meget, vanskeligt at holde den hageste Fods fulde Flade mod Gulvet. Tilbøjeligheden ligger til at gaa op paa den indvendige Kant, af Foden, og for Begynderes Vedkommende vil derfor et, let Tryk paa Foden under Øvelsen, for derved at minde dem om Fejlen, de begaar, være paa sin Plads. •Øvelsen foregaar mod en paa Væggen anbragt Pude, hvorpaa findes en lille Cirkel, indenfor hvilken der samtidig skal rammes. Nogle kan drive det saa vidt, at det bageste Ben under Udfaldet ligesom bærer hele Kroppens Vægt — faar Kroppen til at svæve i Luften — , medens denne, med den Hurtighed, bageste Ben kan give den, bevæger sig frem mod Modstanderen.
Paa den Maade tillades det Angriberen endnu midt under selve Udfaldet at bedrage Modstanderens Parader, altsaa „bore» sig med Spidsen frem til Modstanderens Bryst. Selvfølgelig kan man frit marchere frem og tilbage o. s. v. efter Omstændighederne og paa den Maade bevare én passende Afstand fra Modstanderen, men fra det Øjeblik, Udfaldet skal paabegyndes, skal den bageste Fods fulde Flade presses ned mod Gulvet for derved at kunne sætte hele Benets Kraft ind i Udfaldet og i en Kommen tilbage i Dækstilling. Man vil let forstaa, at, ogsaa dette Moment bidrager til at klassificere en Fægters Styrke. Jeg har her nævnt tre Momenter, men indenfor disse findes igen andre, som alle bidrager til at afslibe og afpolere Fægteren, men som det vilde føre mig for vidt at omtale særlig. Det siger da sig selv, at Lektionen under disse Forhold aldrig kan stryges, dersom man ønsker at gaa videre fremad. Der vil altid være nok for en Lærer at stræbe henimod, rette og forklare. E t til to Minutters Lektion er som Følge heraf ogsaa ret meningsløs, da det Tidsrum ikke engang er tilstrækkeligt til at forberede Musklerne til at yde hele deres Arbejdsevne. Hvorledes Læreren nu skal bære sig ad med altid at overholde og sammensætte de tre omtalte Hovedmomenter i sin Lektionsgivning for paa den Maade at skride fremad med Kampen for Øje, og hvormeget han kan byde hver enkelt Elev, er hans Kunst og et Studium, som forlanger en lang Uddannelsestid. Saaledes ser «l’escrimeur de tete» ud, som Franskmanden kalder ham, og saaledes skal Læreren være for at kunne danne ham. Man har nu Valget. Gaar man frem ad den sidstnævnte Vej, kommer Interessen for Vaabenøvelser ganske af sig selv, og man behøver ikke »at, søge at vække» den. Man vil snart fole en Tilfredsstillelse ved at dyrke dem, og endelig kan der nu tales om Uddannelse, Skole og Fægtekunst. Det er ligeledes ad denne Vej, de store Mestre dannes. Navne som Jean-Louis, Bertrand, Merignac, betegner Mestre, der har naaot, den højeste Grad af Selvbeherskelse, Koldblodighed, Snarraadighed og Hurtighed. Der hviler derfor en Glans over disse Navne, ja over enhver, der kort sagt naar op til en »Cvrano de Bergerac», Symbolet paa den mest fuldkomne Fægter, hvis aldrig svigtende Koldblodighed altid sætter ham i Stand til at parere og ripostere, samt til at, anbringe et Stod paa Modstanderen, hvornaar og hvor han vil, trods dennes Bestræbelser for at undgaa det.
Hvilket Udtryk vil da Kampen mellem et Par saaledes skolede Fægtere faa? Jeg kan ikke finde noget bedre end at sammenligne dem med to Mænd, der spiller et Parti Skak, kun at de enkelte Momenter for Træk og Modtræk changerer betydeligt hurtigere, og desto hurtigere, jo mere skolede Fægterne er. Hurtigheden bliver da et Maal for de to Fægteres gensidige Hjernearbejde og ikke, som hos de mekaniske Fægtere, for deres Nervøsitet. Det Stød, der sættes ind paa Modstanderen, svarer til Skakspillets «Mat» og berører Vedkommende pinligt i samme Grad, som det at tabe et Parti Skak. Vel kan l’escrimeur de tête ogsaa blive nervøs under en Kamp, og særlig hvor det gælder Konkurencer med jævnbyrdige Modstandere, men det bunder da ikke i JMaaden, hvorpaa han er uddannet, men i Fægterens egen Karakter. Den sidst omtalte Uddannelsesmaade kan og maa som Grundprincip overfores paa al anden Vaabenøvelse f. Eks. Hugning, og da Kampen til Slut bliver en Kamp mellem de to Fægteres Hjerner, hvis Befalinger de to Legemer henholdsvis er i Stand til at udføre, maa man absolut komme^til det Resultat, at Vaabnet ingen Rolle spiller, ligegyldigt om det er let, tungt, kort eller langt, ja, om de to Fægtere var bevæbnede med Stokke. For imidlertid at skole en Elev, der aldrig nogen Sinde har haft et Vaaben i Haanden, saaledes op, maa man have et meget let Vaaben at begynde med, saa let, som Soliditeten overhovedet tillader. Hvorledes skulde man komme til noget virkeligt Résultait med et tungt Vaaben og en uøvet Person? Hvorledes skulde man lære ham alle de Hundreder af Finesser og Situationer, som kan forekomme under en Kamp, og som en skolet Fægter er inde i og har lært at klare, med et Vaaben, som Haanden næppe magter at føre? Man vil igen være inde paa det mekaniske og rent fysiske. For det korte eller det lange Vaabens Vedkommende vil det kun være Afstanden mellem de to Fægtere, der varierer, og ikke Uddannelsesmaaden. Er en Elev imidlertid skolet op med det lette Vaaben, har han derigennem faaet uddannet Hjernen, Gjet, Hurtigheden og Roen, som da alle med lidt Træning let overføres paa det tungere Vaaben; sammenlign: Floret — Duelkaarde. Ogsaa her under Vaabenøvelser maa den pædagogiske Regel gælde, at gaa fra det lettere til det sværere, saavel hvad Lektioner som Vaaben angaar.
