Medens Fodfolket og Artilleriet er kommet nogenlunde til Ro med Hensyn til deres Uddannelse og Anvendelse efter de Erfaringer, der ere indhentede i Krigene 1870— 71 og 1877— 78, kan dette ingenlunde siges at være Til fældet med Rytteriet. Tvertimod, om intet andet Vaaben er der i Europa i de sidste 15 Aar bleven talt og skrevet saa meget som om Rytteriet; thi Anskuelserne om dets Bevæbning, Uddannelse og Anvendelse ere højst for- skjellige og ville vistnok ikke selv under eller efter en kommende større Krig nærme sig helt hinanden, da Rytteriets heldige Optræden under en saadau heroer paa saa mange Tilfældigheder, ja selv paa meget, som ligger udenfor selve Vaabnet.
I alle Landes Rytterier, særlig i de slørre, arbejdes der imidlertid med en rastløs Iver for at naa den højeste Grad af Feltdygtighed; thi enhver Rytterfører er sig be vidst, at der under paakommende alvorlige Forhold vil blive stillet Rytteriet store Opgaver og rettet til det store Fordringer, som det uvægerlig maa og vil efterkomme.
Hvad Bevæbningen saaledes angaar, da synes det, som om de forskjellige Rytterier mere og mere nærme sig til Sablen og Karabinen (Geværet). Kyrasset til Felt brug er nu i Foraaret forladt af Tydskerne; Østerrigerne have helt afskaffet det, og Russerne have kun 4 Regi menter Kyrasserer tilbage. Landsen er bleven afskaffet baade i Rusland, Østerrig og Frankrig, medens Tydskland er et af de faa Lande, der have bevaret den, ja afvigte 1. Oktober har det endog bevæbnet alle Kyrasser- regimenterne med Landser. «Königinn der Waffen» har imidlertid ogsaa mange Venner i Østerrig og Frankrig, og der er megen Sandsynlighed for, at den atter vil blive indført i disse Lande.
Hvad Uddannelsen angaar, ja da begynde Uoverens stemmelserne allerede ved Banedressuren, ved Hestens Tilridning, ved Rytterens Ridning o. s. v., og endelig hvad Rytteriets Anvendelse angaar, da lægge vistnok de fleste større Stater Vægt paa den taktiske Afgjørelse, idet mange mene, at Seidlilz’s Dage atter kunne oprinde for Rytteriet, trods det at Ildtaktikken har gjort saa enorme Fremskridt siden den Tid, trods det at Nutidens dybe Opstillinger ikke give de blottede Flanker, som det forrige Aarhundredes Lineartaktik frembød, medens enkelte andre Stater, som f. Ex. Rusland, navnlig lægger Vægt paa den strategiske Tjeneste.
Det er et Udslag af denne Anskuelse af Rytteriets Anvendelse, der have bragt Russerne først ind paa den Hane, foruden at øve Rytteriet i lange Marcher og megen Kæmpen tilfods, at lade det foretage Svømning med Hestene selv over storre Vandløb, for at det derved kan blive sat istand til under en kommende Krig, hvor det skal bryde frem i store Masser for at ødelægge Fjendens Depoter m. m., forhindre hans Koncentrationer o. s. v., at passere Floder, selv om Broerne ere ødelagte. Men de ere maaske ogsaa komne saa meget lettere ind paa denne Hane, som der i deres udstrakte Grændse- lande lever en Mængde halvvilde Folkeslag, der tilbringe den største Del af deres Liv i Sadlen, der drage gjennem Landet enten som Hyrder, Krigere eller Røvere og derved selv i større Troppe og med større Hjorder sætte svømmende gjennem de derværende Floder og Bjergstrømme, der ere meget fattige paa Broer.
En Meddeler til «Militär Wochenblatt» fortæller saaledes, at da han i 1878 drog med General Komarow langs Floden Tschoroch til Batum, kom Indbyggerne i større og mindre Hobe ridende ned fra Bjergene for at hilse paa Generalen. Herved maatte de ofte svømmende sætte over den rivende Strøm; men det skete altid med Omsigt og Sikkerhed. Rytteren drev først sin Hest od i Vandet, red et Stykke langs med Bredden i det lave Vand op mod Strømmen og vendte derpaa Hesten ud mod Midten af Vandløbet. Saa snart Hesten begyndte at svømme, førtes den i Reglen af den stærke Strøm endel ned ad Floden; men naar Rytteren atter fik fast Bund under sig, red han op mod Strømmen, til han fandt et bekvemt Landingssted. Efter den første Rytter fulgte de andre i en Hob. Hestene gik villig i Vandet; thi de havde aldrig kjendt anden Maade at passere et Vandløb paa end denne; de svømmede rolig, uden Ængstelighed eller Hast, med fremad strakt Hals og Hovedet fladt paa Vandet. Rytteren havde givet løse Tøjler, trukket Fød derne op, men greb ikke ind i eller forstyrrede Hesten i den naturlige Udøvelse af Svømningen.
Den samme Meddeler var engang ved Orenburg ved Floden Ural Vidne til, hvorledes en Hjord paa c. 1000 Heste blev dreven fra Stepperne til Vanding. Dyrene havde hele Dagen været udstillede til Salg, og det var meget varmt. Da de derfor om Aftenen af 5— 6 be redne Kirgisere bleve førte ned mod Floden, brød en Del af de tørstige Dyr ud og stormede med rejste Haler til Vandet. De kastede sig heri, drak, tumlede sig og svømmede omkring. Efterhaanden var hele Hjorden kommen ned, og omtrent Halvdelen svømmede nu om kring paa det dybe; Føllene fulgte Moderen, og Hing stene forfulgte enkelte af Hopperne. Henimod 1,5 Time varede denne Leg, da sprængte to Kirgisere ud i Vandet og jagede Hjorden i Land.
I Kaukasien gives der Postrouter, som føre gjennem Floderne. Om Foraaret kunne disse være megel opsvul mede af liegn og Sne, og Rejsen kan da være forbunden med Fare for Liv og Lemmer. Hestene gjøre imidlertid ingen Vanskeligheder; de gaa tappert i Vandet og svømme, naar de ikke længer kunne bunde. Saavel de kaukasiske Kosakker som Bjergbeboerne ville anse det for en Skam, dersom de skulle stoppe deres Ridt paa Grund af en Hindring som en Flod.
Fra gammel Tid existerer der et Middel til at lette belæssede Dyr ved Svømningen og til at forhindre, at saavel disse som Menneskene kunne komme til Skade selv ved at sætte over temmelig betydelige Strømme. Det er luftfyldte Skindsække, sammensyede Faare-, Oxe- eller andre Dyrehuder, som spille en stor Rolle i Orienten; thi de bruges ikke alene til at befæstes paa hver sin Side af en Hest; de bruges ogsaa til at danne en Slags Færge, idet to Sække med et derover lagt Sivdække danne Baaden; de bruges endvidere til at forøge Tømmerflaaders Bæreevne, og endelig bruges de som Vand- eller Vinbeholdere. Faa de Basreliefs, som ere bevarede fra den assyriske Oldtid, ser man saadanne af Skindsække baarne Flaader, som ere ladede med Sten fra Bruddene ved Zapros, og som svømme paa Bjergfloderne til Tigris samt paa denne til Ninive eller Arbela, og paa de af Layard fundne Skulpturer ser man væbnede Krigere siddende paa en oppustet Skindsæk, idet de med den venstre Haand bolde og styre denne, medens de med den højre Haand udføre Svømmebevægelserne.
Men ogsaa udenfor Asien bruges disse Luftskindsække til Flodoverfart. Saaledes i Brasilien, livor Broer høre til Luxusartikler, og hvor Floderne derfor maa gjennem- vades eller gjennemsvømmes. Ere de meget opsvulmede, betjener man sig af en raa, tørret Oxehud, der ved de tire Hjørner bindes saaledes sammen, at den danner en Slags firkantet Kasse, til dermed at overskibe Personer og Sager. Et saadant Fartøj kaldes «Poolza« og er i Stand til at bære indtil 300 Pund. Det bugseres af to Mand, der svømme, og hvoraf den ene trækker det ved Hjælp af en Rem i Munden, medens den anden holder Fartøjet i Ligevægt, da det meget let kan slaa om.
Da Möllhausen paa sine Vandringer gjennem Nord amerikas Prærier i 1854 satte over Coloradofloden, be tjente ban sig af en fra Texas medbragt Lærredsbaad, som bestod af tre sammenhængende Lærredssække, der indvendig vare beklædte med Guttaperka, saa at de der ved bleve fuldstændig lufttætte. Ved Hjælp af en dertil hørende Blæsebælg bleve disse pumpede fulde af Luft, livorpaa Ladningen af en lille Vogn blev gjort fast til dem, saa at der herved frembragtes et Fartøj som en venetiansk Gondol, og med dette foretoges Overfarten.
Saaledes som det gaar nu og har gaaet baade i Asien og Amerika, har det ganske sikkert ogsaa gaaet i Europa i længst forsvundne Dage. Efterhaanden ere imidlertid Samfærdselsmidlerne i denne Verdensdel bievne mere og mere udviklede, og man bar derfor i den Tid, hvortil vort Kjendskab strækker, i Fredstid som Færdsels- middel kun benyttet de forliaaudenværeude Broer eller Vadesteder, naar der skulde passeres et Vandløb, og det er kun i Krigstid, naar tvingende Omstændigheder have krævet det, at Rytteriet er gaaet over Vandløb, hvorved Hestene have maattet svømme. Dog ser man ogsaa, at Rytteriet i Fredstid har foretaget Øvelser i saadanne Overgange baade ved Gjennemvadning og ved Svømning. Seidlitz f. Ex. har dels selv personlig foretaget denne Idræt — ellers havde han vel næppe under Revuen 1743 vovet sit berømte Spring med Hesten fra Slotsbroen ned i Spreen eller under Slaget ved Prag 1757 forsøgt til hest at svømme over Moldan — , dels som Ritmester øvet den med sin Eskadron, og Grev Wilhelm af Schanmbnrg-Lippe har for at øve sit beredne Jægerkorps med dette fuldt bevæbnet ofte tilhest svømmet gjenncm Wesern i Midten af det forrige Aarhundrede; men paa den anden Side er det ogsaa temmelig sikkert, at Svøm ning med Heste ikke har været nogen almindelig Øvelse; thi dels er der i Krigene forekommet mange Ulykkes tilfælde ved en saadan Passering af et Vandlob, dels ud taler f. Ex. den preussiske General v. Warnery, som levede paa Frederik II. af Preussens Tid, flere Steder i sine Skrifter, at Rytteriet burde lære at svømme med Hestene, hvorhos han fremhæver General Loszow som den, der ikke undlod at øve sine Husarer i denne saa nødvendige Disciplin.
Det er som sagt Russerne, der i de senere Aar have drevet denne Idræt; men ogsaa i andre Lande har man begyndt derpaa. Inden jeg imidlertid gaar over til at omtale, hvad der i den Retning som Øvelse er fore taget, skal jeg af Historien paa et Par Undtagelser nær fremdrage alle de Exempler, som jeg har fundet, dels fordi jeg troer, at de for en stor Del ere ukjendte, dels fordi jeg synes, at de derved give et Hillede af, hvad der i Tidens Løb er bleven foretaget m. H. t. Svømning med Heste, og endelig dels fordi de give den bedste Illustration til Spørgsmaalet, om del er nødvendigt i Fredstid at fore tage Svømmeøvelser med Hest og Rytter. For imidlertid ikke at trætte den eventuelle Læser skal jeg noget overfladisk behandle de Exempler, som ikke give særlige Oplysninger angaaende Kjærnepunktet; men da jeg paa den anden Side ogsaa ønsker, at min Afhandling skal kunne være til nogen Nytte for den, som indgaaende vil beskjæftige sig med det foreliggende Spørgsmaal, skal jeg ved Anmærkninger henvise til, hvor alle de anførte Exempler findes nærmere omtalte.
Den første Svømning med Heste, som man ser om talt i Historien, er vistnok i Plutarchs Timoleon. Omtrent Aar 345 f. Chr. gik 2000 Nid. Fodfolk og 2000 Ryttere af Korintherne over Strædet ved Mesina fra Rhegium til Sicilien. Da Overfarten kun skete ved smaa Fartøjer, maatte Hestene svømme ved Siden af Haadene, medens Rytterne førte dem ved Tøjlerne. Strædet er ved det nuværende Reggio omtrent 1,75 Mil bredt, paa det smal leste Sted c. 1 Mil.
I Aaret 327 f. Chr. gik Alexander d. Store over Hydaspes i Indien for at angribe Fjenden paa den mod satte Bred. Medens Fodfolket benyttede de forhaanden værende Baade, svømmede Rytteriet over ved Hjælp af Huder, som vare sammensyede og udstoppede med Hø.
Da Hannibal i 218 f. Chr. gik over Rhonen Nord Tor Avignon med c. 50000 Md. Fodfolk, 9000 Ryttere og 37 Elefanter, blev Fodfolket ført over paa Flaader og Pramme, medens Hestene maatte svømme, idet Rytterne fra Far tøjerne og paa hver af disses Sider i lange Liner førte 3 til 4 Heste.
Paa sit andet 'Log til Rritanien i Aaret 54 f. Chr. gik Cæsar over Themsen. Rytteriet maatte herved svømme tilhest; thi der fandtes kun eet Vadested over Floden, og i dette var nedrammet Palisader, der stode op i Vandoverfladen; desuden var Vandet saa højt, at det i Vadestedet naaede Fodfolket til Skuldrene, og endelig var der ikke Fartøjer eller Rromateriale tilstede.
I Trediveaarskrigen gik den franske Armec under Hertugen af Longueville d. 23. December 1639 over Rhinen ved Racharach og Oberwczel. Skjøndt Vandet var meget koldt, maatte Hestene dog svømme, da Far tøjerne vare for smaa til at tage dem ombord. Le Vassor omtaler denne Overfart, der varede 8 Dage og Nætter, som om Svømning med Heste den Gang var ukjendt.
Den 14. December 1658 blev Als erobret fra Sven skerne af de kejserlige, polske og brandenburgske Tropper. Ifølge de fleste ældre Efterretninger overførtes de allierede Tropper til Øen paa Transportskibe under Reskyttelse af Ilden fra to danske Orlogsskibe; men ifølge Passek svømmede tre Faner polsk Rytteri under Czaruiezky over Alssund og erobrede Øen. Han fortæller endvidere, at Trosknægtene og Dragonerne maatte ophugge Isen, som laa langs den slesvigske Kyst, at Rytterne havde Pisto lerne bag Kraven og Krudthornet om Halsen, og at de Heste, der svømmede slet, bleve stillede mellem to stærke, for at de ikke skulde synke. Wladislav Los omtaler denne Overgang paa en lignende Maade, men siger, at der deltog heri fire polske Kosakfaner, 100 Se mener, 100 Walacher og 200 Dragoner.
I Felttoget 1672 gik Prindsen af Condé med 5000 Md. fransk Rytteri over Rhinen ovenfor Arnheim ved Tollhuisen. Overgangen fandt Sted gjennem det eneste Vadested, der fandtes. Trods det at den venstre Rred var besat af 4000.Md. tildels forskandset hollandsk In fanteri og Kavaleri, og skjøndt Vadestedet forfejledes, hvorved Hestene maatte svømme c. 250 Alen, lykkedes dog Overgangen med et Tab af flere Hundrede Ryttere, hvis Heste bleve revne bort af den stærke Strøm. Dette Uheld foraarsagedes væsentlig ved, at de første Eska droner Ryrasserer svømmede Mand efter Mand gjennem Floden; da senere Gendarmerne og Maison du Roi for merede Eskadroner og satte over i to Linier, kunde Strømmen ikke indvirke saa meget paa den enkelte, og disse Regimenter kom derfor lykkelig over.
I 1701 svømmede Karl XII af Sverig med 12000 Ryttere over Sartefloden, da han forfulgte Saehserne fra Weichselen til Oderen, og i 1708 passerede et Regi ment hollandske Dragoner Havarmen mellem Byen Sluys og Øen Cadsand i Flandern paa den Maade, at Rytterne fra Baade førte deres svømmende Heste ved Tøjlerne.
Efter det tabte Slag ved Helsingborg d. 10. Marts 1710 rømmede de Danske Byen og indskibede sig. Herved blev 12000 Tdr. Korn kastet ud paa Gaden og ødelagt, Krudtet blev spredt midt paa Volden, Kanonerne fornagledes, og Tusinder af Heste bleve dræbte eller lammede. Alt Mandskabet freistes, ligesom ogsaa Offi cerernes Heste og enkelte andre Rytterheste blcve frelste, idet man forsøgte at lade dem svømme bag efter de store Færgebaade over Sundet til Helsingør. Andreas Hoyer bemærker herom i sin større Bearbejdelse af Fre derik d. 4.’s Historie: «man hinten nach gemerckt hat, dasz ein guter Theil der Pferde, der groszen Distancen ungeachtet, hätte können salvirt werden».
I den første schlesiske Krig forsøgte et preussisk Husarregiment, der blev forfulgt af østerrigsk Kavaleri, i 1741 at redde sig ved at svømme over Oderen. Herved omkom der imidlertid mange Preussere, medens en stor Del af dem blev tagen tilfange. Warnery siger, at Størstedelea af 300 Officerer og Husarer druknede ved dette Forsøg, skjøndt deres Heste godt kunde svømme; men Ulykken skele, fordi Preusserne i Fredslid ikke havde øvet Svømning med deres Heste.
Da Østerrigerne i den anden schlesiske Krig for cerede Overgangen over Elben ved Teinitz i 1744, svøm mede deres Husarer gjennem Floden oven- og nedenfor det egentlige Overgangssted og besatte Skovene paa den højre Bred.
I Syvaarskrigen ser man særlig det østerrigske Rytteri og Kosakkerne at sætte over Vandløb. I 1759 frelste saaledes et Kosakkommando paa 50 Heste sig ved, da det blev jaget af de Belligske Husarer, at svømme over Oderen ved Wriesen. I 1760 svømmede Hertugen af Wurtembergs Husarer og 4 Eskadroner Dragoner over Elben for at omgaa Preusserne ved Dobien. De bleve imidlertid overraskede og kastede tilbage i Floden, hvor mange druknede. Næste Aar lykkedes det 300 øster rigske Byttere, efter at have svømmet gjennem Elben ved Groedel, at overraske de preussiske Forposter, at tage I Officer, c. 40 Mand og c. 80 Heste og derefter mt'd Byttet atter at svømme gjennem Floden.
I den russisk-lyrkiske Krig 1768— 7 4 forsøgte en Del af det tyrkiske Bytteri, Spahis, efter det tabte Slag ved Choczim 1768 at svømme over Duiester. De druk nede imidlertid alle. Efter Slaget ved Kagul 1770 for søgte de tyrkiske Spahis at svømme over Donau. Det gik dem paa samme AIaade som Kammeraterne ved Dniesler, hvorimod det tartariske Bytleri, som ved samme Lejlighed ligeledes forsøgte at svømme over Donau, kom godt derfra, og det vel nærmest, som Warnery siger, fordi de fra Hjemmet vare vante til at svømme med deres Heste.
I den nordamerikanske Frihedskrig svømmede Kava leriet over Iiivanna-Floden i 1781 2), ved Indtagelsen af Lauterburglinicn i 1793 svømmede 2 østerrigske Kyrasser- eskadroner og de hessiske Husarer over Lautern3), i 1796 svømmede Vtt østerrigsk Husareskadron over Lahn- Floden, medens den østerrigske General Wartensleben med 24 Eskadroner under Slaget ved Wiirzburg svøm mede over Main.
I Fægtningen ved Frauenfeld I79 reddede den østerrigske General, Baron Kienmayer, med sin Adjutant og 50 Husarer sig fra at falde i Franskmandenes Hænder ved at svømme gjennem den rivende Tbur, hvorimod 30 andre Husarer for en Del bleve Ofre for den stærke Strøm.
I 1809 satte en større østerrigsk Ulan-Patrouille den opsvulmede Avisio, i 1810 maatte en Del Rytteri af den tydske Legion under Kampen ved Almeida svømme gjennem Floden Coa, og i Juni 1812 druknede en Eskadron af INapoleons polske Gardelandsenerer, da den forsøgte at sætte over Viliatloden ved Kowno, medens en større russisk Dragonpatrouille i Oktober samme Aar to Gange svømmede over Diina i Nærheden af Polozk, den anden Gang endog, da den blev forfulgt, for at skaffe Forbindelse tilveje mellem to adskilte Korps, der havde til Opgave at kaste Franskmændene ud af nævnte By.
I September 1813 gik General Cernysew med 6 Eskadroner regulært Kavaleri, 5 Kosakregimenter og i Ka noner over Elben nedenfor Aken ved Frederikenberg. Kanonerne og Bepakningen bleve førte over paa en Tømmerflaade, medens Bespændingen og Bytteriet maatte svømme. Nogle, deriblandt de regulære Tropper, stege i smaa Baade og lode 3— i Heste svømme bag Fartøjet; andre rede nøgne paa deres Fleste, hvorved de holdt sig i Manen eller omkring Halsen; men Størstedelen fulgte efter deres svømmende Heste ved at holde sig fast i Halen. Deres Vaaben, Sadeltøj og det under Sadlen opbevarede Bytte vare pakkede i smaa flettede Vidiekurve, som bleve trukne over Floden. Der skete intet Ulykkes tilfælde. Oberst v. Lowenstern, som kort efter med sin Kosakbrigade svømmede over Elben paa samme Sted, angiver derimod, at en flest blev reven bort af Strømmen og gik tabt.
Da Napoleon under Kampene ved Leipzig i Oktober 1813 maatte trække sig tilbage, blev Broen over Floden Elster som bekjendt sprængt for tidlig, hvorved Arrieregarden blev afskaaret fra Tilbagetoget. Endel forsøgte nu at redde sig ved Svømning. Det lykkedes for enkelte, hvorimod der druknede Tusinder, deriblandt Fyrst Poniatowsky, General Dumoustier og Størstedelen af det bergisctie Lanzierregiment, der tilhest vilde sætte over Floden.
Under sit berømte Tilbagetog fra Kurszany i Lithauen til Warschau i Juli 1831 maatte General Dembinski med sit Korps passere iNiemen ved Zboiska. Kanonerne og Vognene bleve førte over paa en Tømmerflaade, medens Trækhestene og Rytteriet maatte passere Floden svøm mende, tilmed om Natten.
I 1848 svømmede en større Patrouille af det Thurnske Korps over Piaveu for at rekognoscere, og i 1849 s\ømmede en Deling østerrigske Ulaner over Marosch og afskar 2000 Vogue og endel Insurgenter.
I den amerikanske Secessionskrig 1861— 63 ser man liere Steder, at Rytteriet har maattet tage Vandløb svøm mende. Da Stuart saaledes i Juni 1862 paa det første større Strejftog med 2300 Ryttere naaede Chikahominy- lloden, bleve Hestene førte svømmende over Floden, idet Rytterne enten rede paa dem eller med den ene llaand i .Manen, den anden ved Tøjlerne svømmede ved Siden af dem 3), og efter Kampene ved Frederick og Middletown i September s. A. maatte Sydstaternes Rytteri tage Kittochlan Creek svømmende, da Rroen, hvorover Re træten skulde gaa, var slukket i Brand.
Af den fransk-tydske Krig 1870—71 skal jeg frem drage følgende tre Exempler:
Den 12. August 1870 blev en oldenburgisk Dragonpatrouille paa 33 Heste, der var ifærd med at ødelægge Jern - banen ved Pont & Monsson, overfalden af fransk Rytteri. Den Del af Patrouillen, som det lykkedes at komme tilhest, og som ikke blev hugget ned eller taget tilfange, sprængte ned mod Moselen, hvor den kastede sig i Vandet. Skjøndi den modsatte Bred var forsynet med en Mur, hvorpaa Hestene fra Flodbunden maatte springe op, og skjøndt derefter en Arm af Moselen maatte overvindes, i hvis Vand Hestene maatte springe fra sumpede, stejle, flere Fod høje Bredder, lykkedes det dog 1 Løjtnant, 1 Trom peter og 11 Mand at naa deres Regiment i Bivouaken ved Silly en Saulnois, medens Resten, 2 Underofficerer, 18 Mand og 20 Heste dels druknede, dels bleve dræbte eller fangne.
Den 16. August 1870 gjonnemsvømmede en preussisk llusarpatrouille Mosel ved Avry, og den 21. November s. A. gjennemvadede en preussisk Kyrasserpatrouille Loir og gik frem mod Chflteaudun. Paa Tilbagevejen fandt den Vadestedet besat af Fjenden. Den gjennemsvømmede derfor Loiren paa et andet Sted og banede sig Vej gjen- nem en Franktireur Skare.
Endelig skal jeg vende mig til den russisk-tyrkiske Krig 1877—78.
Natten mellem den 22. og 23. Juni 1877 begyndte Russerne Overgangen over Donau ved Braila og Galaz. Floden, som paa en Strækning af 110 Mil i Almindelighed har en Rredde af 2000— 3500 Alen, var netop i de Dage paa Grund af stærke Regnskyl traadt over sine Bredder, havde naaet en Vandstand af 15 Fod over dag lig Vande og havde derved oversvømmet de talrige Smaa- øer og de paa Bredderne værende Sumpe, hvorved Vand bredden var bleven betydelig større. Den nævnte Nat gik 2 Batailloncr i Baade fra Galaz og tvang Tyrkerne til at forlade den modsatte Bred og gaa tilbage til Macin. Den følgende .Morgen gik 3 Batailloner fra Braila i Baade over Floden, og samtidig gik en Kosaksotnie over paa en i Dagene kort forinden bygget 2100 Alen lang Flyde- og Baadebro, men maalte fra dennes Endepunkt ved Ghecit tilbagelægge, paa 6 Sieder svømmende, en Stræk ning af 2000 Alen over Inundationssøerne, før den naaede Macin. Det gjaldt nu om at skaffe Groset af Kavaleriet over for at forfølge de tilbagegaaende Tyrkere. Naar man ikke vilde benytte den langvarige Skibstransport, maalte man ty til Flydebroen og den dermed forbundne besværlige Passering af Inundationssøerne. Man bestemte sig for den sidste Methode, og i Dagene fra den 24de iil 26de Juni gik 4 Kosakregimenter samt 3 Batterier over Floden. Kun Skytset og Vognene bleve overførte ved Fartøjer. Svømningen kostede Divisionen 10 Heste, som druknede.
Efter at Gurko havde bemægtiget sig Shipkapasset, foretog han et Stød fremad mod Adrianopel og ødelagde Jernbanen Philippopel - Jamboli. En Eskadron svømmede herved over Marica, og under General Tschernosubows Marehe med 2 Kavaleriregimenter mod den ægæiske Kyst sattes over Arda i Februar Maaned. Da Floden var stærkt opsvulmet, maalte Brigaden tage den svømmende.
Jeg skal nu gaa over til at omtale , hvilke Øvelser der i Fredstid ere foretagne med Hensyn til denne Svøm ning med Heste. Jeg skal først vende mig til Rusland.
Den 16de August 1876 foretog det 8de donske Kosakregiment en Overgang over Floden Dniester ved Varnitza, omtrent Mil fra Render. Floden er paa det paagjældende Sted c. 350 Alen bred, 5— 8 Alen dyb og har en Strømhastighed af c. 60 Alen i Minuttet. Rytterne vare klædte i Slaldkittel og Benklæder, Sadlerne vare tagne af Hestene og bleve førte over i Baade.
Rytterne holdt sig ved Manen og svømmede ved Siden af Hestene. Paa 15 Minutter havde 400 Ryttere passeret Dniester.
Den 12le Juni 1882 blev det ide Jekaterinoslawske Dragonregiment ved Floden Suprasl i Kærheden af Biela- stok inspiceret af General Skobeleff H, den samme, som i den russisk-tyrkiske Krigs Begyndelse (1877) med li Frivillige af sin Faders Kosakker tilhest svømmede over den netop, da opsvulmede c. 3000 Alen brede Donau for at rekognoscere den modsatte Bred. Generalen om talte, at Rytteriet maa kunne udføre langt udgaaende og dristige Bevægelser, og at det ikke maa lade sig standse af det første Vandløb, det støder paa, men at det tvertimod maa kunne passere selv større Floder ved Svømning i hele Regimenter. Da Officererne ytrede, at sligt kun lod sig udføre med Kosakheste og ikke med almindelige Kavaleriheste, forlangte Generalen en Hest. Man bragte en saadau, og, siger det russiske Blad Novoie Vremia, den var selvfølgelig valgt med en vis Ondskabs fuldhed. SkobelelT lod Sadlen tage af, kastede sin Uniform, salte sig op paa Hesten og red ned mod Floden. Efter nogen Strid fik lian Dyret nd i Vandet; men saa snart det tabte Fodfæste, sank det med sin Dytter. Skobe- leff lod sig imidlertid glide af, tog Tøjlen over dets Ilals og forsøgte at svømme mod den modsatte Fred, idet ban trak Hesten efter sig. Denne begyndte nu at arbejde med Henene, kommer derved op, og snart naa de begge under liele Regimentets Hurraraab fast Hund. «Ser I, Itørn,» raabte Generalen, «naste Gang gaar det bedre!», og der med gaar han atter ud i F'loden og kommer denne Gang tilhest liden nogen Vanskelighed over den.
Generalens Exempel er smittende. Et Øjeblik efter passerer Regimentets samtlige Officerer Floden, og kort derefter Eskadronerne, hver paa sin Maade. En enkelt Mands Initiativ har praktiseret det, hvad der kort for inden af et Flertal i Regimentet var anset for umuligt.
Regimentets 3 Eskadroner gik over den 50 Alen brede Flod paa følgende tre iMaader:
1) 1aade førtes Klæder, Udrustning og Sadeltøj over til den modsatte Rred. De afklædte Ryttere satte sig op paa den afsadlede og kun med Trendse forsynede Hest. En for en rede de derpna i Floden. Naar Hestene, begyndte at tabe Fodfæste, skulde Rytteren lette Resten ved at holde fast i Manen, svømme over Ryggen paa den og ved Tøjlerne søge at føre den til Landings stedet. En Del af Hestene begyndte at synke paa det dybe Vand, tabte derved Modet og forsøgte at gjøre om kring. Mandskabet var imidlertid forberedt lierpaa og instrueret om ikke at tabe Fatningen, men søge at holde Hesten i den rigtige Retning, og naar den sank, da at slippe Manen og søge at faa fat i Halen. Denne Kamp med Hesten fandt næsten Sted med hver enkelt.
2. Det blev antaget, at Floden var dybere og bre dere samt Strømmen stærkere, og at der var Rande tilstede. Man gik frem efter de kaukasiske og asiatiske Hytterfolks Metliode ved at fore store llestelijorder over Vandløb. Mandskabet, Sadeltøjet m. m. blev bragt over i Baadene. Et Par øvede Svømmere svømmede derpaa over med deres Heste, og efter dem bleve de øvrige nøgne og med Trendse forsynede Ileste drevne over. Hestene svømmede godt til den modsatte Bred, hvor de bleve indfangede af Mandskabet, og Overgangen gik hurtig for sig.
3. Her antoges, at der hverken var liaade eller Elaader tilstede. Man brugte derfor den Maade, som Tschetschengerne og Teketurkmenerne bruge, naar de skulle sætte over deres Kloder. Et Par gode Svømmere svømmede over til den modsatte I!red, medhavende den ene Ende af en tynd Snor, hvis anden Ende fastholdtes paa denne lired. Ved Hjælp af denne Snor førtes over Vandet den ene Ende af et stærkt Tov, som derpaa fastgjordes og udspandtes stramt mellem to Træer eller nedslaaede Pæle paa hver sin lired. Holdende sig i dette Tov og udførende Svømmebevægelserne med lie- nene begav Mandskabet sig derpaa enkeltvis over, idet de forte med sig Geværer, Klæder i en Hvidt o. s. v. paa Hovedet eller om Halsen. Efter at Mandskabet var kom met over, førtes Hestene i Hudel over. I Spidsen svøm mede nogle øvede Svømmere tilhest, og paa hver Hest, som var opsadlet, vare Gjordene løsnede og Pejlerne lagte op, medens Stangen var tagen af og T øjlerne bundne saa korte, at de paa den ene Side ikke gave An ledning til Forvikling og paa den anden heller ikke ge nerede Hestens fri Aandedræt. En Eskadron gik paa denne Maade over paa 1 Time 24 Minutter.
Svømmeøvelserne gik for sig uden Fheld; men der var ikke faa Vanskeligheder at overvinde, og navnlig viste det sig lier, at den af mange Ryttere brugelige Talemaade, »Alle Ileste kunne af Naturen svømme», ikke er saa ganske korrekt og under alvorlige Forhold vil Kunne berede dem, der tro paa den, en bitter Skuffelse.
I en Dagsbefaling af 15de Juni 1882 omtaler General Skobeleff de ved Suprasl anstillede Forsøg og mener, at lignende maa kunne foretages over store Flo der som Donau, Weichsel, Njemen, Amu Darja og SyrDarja.
Den 3. September 1883 foretog hele 4de Kavaleri- Division en Flodovergang paa samme Sted, hvor den den 6. Juli 1882 afdøde General Skobeleff og 4. Dragon regiment havde foretaget de nys nævnte Svømmeøvelser. Floden passeredes paa to Steder, Paa det ene Sted var den 60 Alen bred og 5 Alen dyb paa en Strækning af 17 Alen og havde en Strømhastighed af 3/4 Alen i Se kundet; paa det andet Sted var Bredden 50 Alen, Dybden 4,5 Alen paa en Strækning af 13 Alen og Strømhastig heden 1/2 Alen i Sekundet. Flodbredderne vare ugun stige. Hytterne sad paa de usadlede Heste, og Over gangen var for Kosakkernes Vedkommende tilendebragt paa 27 Minutter. — Ved denne Øvelse forsøgles et tid ligere omtalt, af Assyrierne i fordums Tid brugt og endnu ved Varetransporterne paa Euphrat meget anvendt .Middel, fyldte Luftsække (Ivallek). De fastgjordes til Sadlen-); men da Hestene mærkede, at de af disse bleve baarne oppe, brugte de ikke Benene til Svømning, hvor ved Strømmen bragte dem ud af den rigtige Direktion og tilsidst væltede dem om paa Siden. Sækkene bleve derfor benyttede ved Flaaderne , der bragte Sadeltøjet og Udrustningen over, og herved gjorde de god Nytte, du de forøgede Flaadernes Bæreevne.
Ved de store Manøvrer i Polen i 1884 maatte 10 Eskadroner af Nordkorpset, hvis Tilbagetog var afskaaret, da Broen ved Segrsche over Floden Narew-Bug var ble ven besat af Sydkorpset, den 1. September svømme over nævnte Flod.
I Foraaret 1886 har 2 Sotuier af o. Oreuburgske Kosakregiment i Centralasien ved Forberedelse bragt det saa vidt, at de svummede over den 600 Alen brede Syr- Darja i 15 Minutter, og at de efter de næste 10 Minutters Forløb vare fuldkommen færdige til Kamp. Klæder, Vaa- ben og Sadeltøj bleve førte over i Baade. Hestene, hvis Trendsetøjler vare omhyggelig fastbundne i Manen, bleve geledvis med 5 Alens Afstand af sine Ryttere førte ud i Vandet. Rytteren skulde være paa den Side af Hesten, der vendte fra Strømmen, og skulde gribe i Manen, saa snart Hesten begyndte at svømme. Paa denne Maade kunde Rytteren ikke komme ind under Hesten, ligesom ban ogsaa ved med den fri Llaand at stænke Vand paa Hestens Hoved formanede at føre den i den rigtige Ret ning. Her blev lagt megen Vægt paa, at Hesten blev ført rolig ud i Vandet, og at Rytteren under Svømningen ikke støttede sig paa den. Det blev ogsaa øvet, at Ryt teren under Svømningen slap Hestens Man og skulde gribe fat enten i egen eller i den næste Hests Hale, for at ban, i Tilfælde af at lian skulde miste Taget i Manen, eller Hesten skulde drukne, kunde vide at hjælpe sig.
Den 18. August 1886 svømmede en Del af Hs. Maje stæts Kyrasserer over lschora ved Krasnoi-Selo. Herved boldt en Kyrasser, der ikke kunde svømme, sig saa krampagtig fast ved Tøjlen, at Hesten ikke kunde svømme os var lige ved at drukne. Rytteren fik derfor Ordre ti! at slippe Hesten; men nu var han lige ved at drukne. — Den næste Dag gik under Manøvrerne Øslkorpsets Gardekosakker under General Scherelkow og Rekbinders Kavaleri Brigade svømmende over den samme Flod.
I Juli 1887 har man forsøgt at sætte de ved Kavaleridivisionen sig befindende ridende Batterier over Vandløb. Disse Forsøg, som fandt Sted paa Melaja Newka, en Arm af Newa, ved Øen Jelagin i Overværelse af Generalinspektøren og endel højere Officerer, fore toges med let transportable, paa luftfyldte Huder hvilende Flaader, der dannedes af 4 c. 10 Centimeter tykke Bjæl- ker, som sammenbandtes saaledes, at de dannede en Ramme. Over denne lagdes nogle Tværbjælker, og disse tildækkedes med Brædder. Flaadens Tilvejebringelse til ligemed de dertil hørende C Luflsækkcs Fyldning tog kun o Minutter, og paa en saadan kunde overføres 1 Stykke Skyts med Lavet og 12 Mand. Paa fire andre lettere Flaader overførtes Sadler, Ildrustning, Beklædning m. in., hvorpaa Bytterne stege tilhest og gjennemsvommede Flo den. Paa 40 Minutter var I Eskadron og 1 Stykke Skyts med Bespænding, Mandskab m. m. paa den anden Side af Vandløbet i kampberedt Stand. Forsøgene faldt i en hver Henseende heldig ud.
I 1886 udkom en kejserlig Ukas, hvorved det blev bestemt, at der ved hver Infanteri- og Kavaleriafdeling skulde udtages en Gruppe af «Jæger-Eclaireurer», der i Krigstid skulle kunne udføre særlig vanskelige og farlige Opgaver. Blandt de Øvelser, der bleve befalede for at udvikle disse Folks Mod, Behændighed og Intelligens, er ogsaa for Rytternes Vedkommende Svømning med Heste. «Rusky Invalid» omtaler en saadan Øvelse iljor, udført af 1. Gardedragonregiment ved Tver.
Det er umuligt, siger delte lilad, at svømme over med Rytteren siddende i Sadlen. Det er derfor nødven digt at konstruere Flaader, der kunne bære Sadlen, Stangtøjet og Geværet, og man har dertil anvendt Materialer, navnlig Halm, som man i Almindelighed har ved Haanden. Flaaden blev dannet af en kvadratisk Yidiefletning (Siden 2,5 Alen), paa hvilken man lagde 15 smaa Halmbundter. Den kunde bære Rytteren samt hans og Hestens Udrustning. Efterhaanden, som den gik frem i Vandet, sank den imidlertid mere og mere, saa at den ikke kunde benyttes paa større Bredder end 90 Alen, uden at man forøgede Dimensionerne.
Selve Svømmeøvelserne fandt Sted over Wolga, som paa det paagjældeude Sted er meget bred, men saa lav, at man kun behøver at svømme 30 Alen.
Den af 1 Officer og 36 Ryttere bestaaende Deling «Jæger-Eclaireurer» førtes i Felludrustning til Flodbred den. Folkene stege af, forfærdigede deres Flaader og lagde deres Sadler og Vaaben paa samme.
Sex Ryttere gik først over. De førte deres Heste i Vandet med venstre Uaand i Manen og højre Haand ved Trendsetøjlen. To Ryttere kom let over, de andre fire derimod med endel Vanskelighed, da de havde forsømt at holde Hestene mod Strømmen, hvorfor ogsaa to af Dyrene vendte og naaede tilbage til Udgaugsstedet. Til bagegangen for alle 6 Ryttere voldte ingen Vanskelighed.
De øvrige 30 Ryttere klædte sig derpaa af og fore tog nu den samme Øvelse, der gik særdeles godt und tagen for to Hestes Vedkommende, som man ikke kunde bringe til at svømme.
Af Forsøgene ere uddragne følgende Resultater:
1. Det er let at faa Hestene til at svømme, naar der kun findes en fri Adgang til Vandet, og naar Ryt teren har den fornødne Dristighed.
2. Den første Svømmeundervisning bør gives i Retning af Staldene.
3. Rytteren maa svømme sammen med Hesten, holdende sig paa Strømsiden med den ene Haand paa Vidnristen.
4. Sadelen og Stangtøjet besværliggjør betydelig Svøm ningen, hvorfor disse Sager bør transporteres for sig.
5. Rytteren kan sætte sig paa Daaden eller i en Baad og lede Hesten ved Trendsen; men da Hesten søger at stige op paa Plaaden og derved kan bringe denne til at vælte, er det nødvendigt at holde Dyret borte fra Flaaden, ved at man truer det med Pisken.
6. Dersom man har en liand, der kan bære 10— 15 Mand, kan man føre Hestene ganske tæt ved Siden af den og anbringe den nedre Del af Kjæben paa selve Baadkanten. Rytterne kunne da holde Hestene, uden at det er muligt for Dyrene at vælte Banden.
Frankrig.
I 1878 fandt der Svømmeøvclser tilhest Sted med en Kyrasserafdeling i Paris. Hestene vare forsynede med Kautschuksække som Svømmebælte. øvelsen faldt meget godt ud, og man tænkte den Gang paa at indføre Appa rate!, hvis senere Forsøg godtgjorde dets Anvendelighed. Det synes imidlertid, som om dette ikke har været Til fælde;
I 1884 svømmede en Deling af 6te Dragonregiment over Yonne ved Joigny.
I Juni, Juli og August 1886 foretog 20. Dragonregi ment 16 Dages øvelse i Svømning med Heste i Over værelse af 5 Generaler, deriblandt Præses for Kavaleri komiteen, General l’Hotte. Hver Fskadron udførte For søgene for sig. Folkene vare iførte lange Støvler, men udenVaaben; Hestene vare nøgne. Senere vare Folkene i fuld Udrustning med 2 Pakker Patroner i Hovedbedæk- ningen, Hestene opsadlede og optømmede.
Øvelserne fandt Sted paa tre forskjellige Steder af Yonnen, der havde en Bredde af indtil c. 250 Alen og en Dybde af indtil o Alen. Den sidste Dag var Floden stærkt opsvulmet af Regn; Strømmen var stærk og Van det koldt. 3 Officerer, 13 Underofficerer og 146 Mand i fuld Udrustning svømmede over Floden. For Øvelsen var der lagt den Supposition, at 20. Dragonregiment for fulgte en over Yonnen ved Limoges tilbagegaaende Fjende,, som endnu holdt Broerne. En Afdeling, sammensat af de bedste Svømmere fra alle 4 Eskadroner, svømmede over Floden, log den fjendtlige Bagage og tvang Fjenden til at rømme Limoges. Efter en Fægtning tilfods svøm mede Afdelingerne alter tilbage. — Øvelsen gik for sig uden Uheld. Nogle enkelte Ryttere bleve vel af den stærke Strøm løftede af Sadlen; men de naaede svøm mende de tilstedeværende Baade.
«Reglement sur les exercises de la cavalcrie« af 31. Maj 1882 indeholder intet om Svømning med Heste, og »Instruction pratique sur le service de la cavalerie en campagne» af 10. Juli 1884 siger kun, at Rytteren maa undgaa at forstyrre Hesten i dens Bevægelser og kun føre den ved Bridonen, naar den ved at passere et Vade sted taber Bunden; men de franske Blade fremhæve med Tilfredshed Nytten af slige Svømmeøvelser, og de Trop per, der have deltaget i dem, ere begejstrede derfor.
Østerrig.
Udenfor de Svømmeforsøg over Donau, som den for sit Distanceridt fra Wien til Paris bekjendtc Honved- løjtnant Zubovic har foretaget, har jeg ikke set, at der i den senere Tid i Øslerrig er bleven foretaget nogen Svømmeøvelse med Heste; men at det østerrigske Rytteri tidligere har foretaget saadanne Øvelser, derom vid ner dets Historie altfor meget. Ja, man paastaar end- ogsaa, at Svømning med Heste i større Afdelinger i Østerrig ikke er noget Nyt, og at Skobeleff ikke er den første Hytterfører, der har udført sligt; thi General, Baron Edelsheim har ladet saavel enkelte Byttere som hele Regimenter foretage denne Øvelse, og Grunden, hvor for dette ikke er bekjendt, er, at Østerrigerne have forsmaaet Reklamen. I 1862 lod saaledes Generalen to Husarregimenter svømme liere Gange gjennem Floder og Kanaler i det Venetianske. Senere lod han i Ungarn et til Parade udrykket Dragonregiment svømme over Raab. der netop da var temmelig opsvulmet og som Følge deraf havde en rivende Strøm. Herved druknede imidlertid liere Folk. Ja, den samme General var undertiden saa hensynsløs, at han lod Øfficerernc sætte over Floder i deres dyre Paradeuniformer, hvorved disse ødelagdes. .Men Generalen fremhæves ogsaa for, at han ikke lod sig nøje med Befalinger og Instruktioner, men altid selv var den første i Vandet.
I det nugjældende øslerrigske Fxercerreglement for Kavaleriet udtales følgende.
«Bei vielen Unternehmungen der Reiterei tritt die Nothvveudigkeit ein, kleinere Flüsse ohne Furten über setzen zu müssen. Um dies zu ermöglichen, wollen dort, wo es die Orlsverhältnisse gestalten, Schvvimmübungeu vorgenommeu werden. Vor Allem müssen die Pferde ohne Reiter in Schwimmen geübt, und dann die Leute geübt, werden mit den Pferden zu schwimmen.»
Der følger derpaa en særdeles god Instruktion for, hvorledes Svømningen skal gaa for sig, hvoraf blot skal fremhæves, at Hestene i Begyndelsen alene skulle føres over i en Longe, der føres fra Baad, og at senere, naar Hesten skal svømme med Rytter, denne skal lette Hesten ved at holde sig fast i Manen og strække Benene udover Hesten saaledes, at han flyder i Vandskorpen.
«Im Schwimmen gut eingeübte Abtheilungen haben jeden Sommer auch einige Male auf gesattelten Pferden und mit ergriffenen Waffen zu schwimmen», og
«Da ein Nichtschwimmer in seiner Angst oft das am besten schwimmende Pferd stört, und diese Uebung bei etwas stärkerer Strömung auch bei grösster Vorsicht nicht ganz ohne Gefahr für ihn ist, so soll sich jeder Abtheilungs Kommandant die möglichste Mühe geben, so viele Leute als nur thunlich zu Freischwiminern auszu bilden.»
TydskIand.
Ved Brandenburg har 2 Eskadroner af 6. Kyrasserregiment den 13. og 14. Juni 1887 gjennemsvømmet Havels Sluse Kanal, der har en Bredde af c. 100 Alen og en meget stærk Strøm. Den første Dag bleve Hestene bundne tre og tre, den anden Dag fem og fem til en Stang, som ved to Liner blev ført af Mandskabet fra den modsatte Rred. De af Mandskabet, der kunde svømme, boldt sig fast i Hestenes Haler. Hesten tilligemed Klæ der, Vaaben og Sadeltøj blev ført over i Baade. Øvelsen gfk godt; hver Eskadron brugte 2,5 Time til Overgangen.
Ved samme Lejlighed blev en Vogn med 20 Centner Fourage ført over paa en Flaade, hvilende paa tomme Tønder. Forsøget lykkedes ikke ganske; men der er dog Idsigt til, at sligt lader sig udføre.
Ved Tilsit har 1. Dragonregiment i 1888 afholdt en Hække Svømmeforsøg, som den 8. August afsluttedes med en Slags Præsentation. De 5 Eskadroner mødte i felt mæssig Udrustning, Folkene dog i Lærredstøj. Memel var paa Svømmestedet 150 Alen bred og med en saa stor Dybde, at Hestene maatte svømme paa 90 Alen. I et Øjeblik havde Eskadronerne tilvejebragt Flaader, paa hvilke Udrustningen og de Folk, der ikke kunde svømme, bleve bragte over. De nøgne Heste svømmede dernæst ganske godt med deres Ryttere over Floden; men dette Resultat skal ikke være opnaaet uden gjennem gjentagne Øvelser og efter Overvindelse af mange Hindringer, navn lig skal der have vist sig Vanskeligheder ved at styre Hestene under Svømningen.
Af den tydske Rideinstruktion skal fremføres Føl gende: »In Garnisonen, wo die Lokalverhältnisse über haupt, Schwimm-Uebungen zulassen, soll dem Schwimm unterricht zu Pferde allemal der Unterricht im Schwimmen für die Rekruten selbst vorangeben.» Der følger derefter en fortrinlig Instruktion for denne Øvelse, af hvilken jeg skal fremhæve: «Man sucht womöglich eine Stelle mit flachen und festen Ufern aus, wo das Pferd nicht zu weit, nur in der Mitte des Flusses zu schwimmen hat. Anfänglich wird eine lange Longe in das Kinns!Qck der Trense eingeschnallt, das andere Ende der Longe hält ein am jenseitigen Ller stehender Mann in der Hand, der das Pferd am Lindrehen hindert und es dadurch lehrt, direct auf das jenseitige Lt'er loszuschwimmen.»........... «Kommt der Reiter durch das Sinken des Hintertheils zu tief ins Wasser, oder läuft er Gefahr, durch sein Lehergewicht nach hinten mit dem Pferde im Wasser überzuschlagen , so lässt er die Schenkel los, hält sich mit beiden Händen an den Mähnen fest und schwimmt solchergestalt auf der Wasserfläche mit dem Pferde fort. Dies thut er auch, wenn das Pferd anfängt sich zu drehen oder zu sinken droht. Verliert er in einem sol chen Moment zufällig die Mähne und könnte nicht selbst schwimmen, so muss er als Nolhhülfe den Schweif des Pferdes zu erreichen suchen.» . . . . «Wenn mit Sattel und Kantare geschwommen werden soll, so muss, um die freie Bewegung des Pferdes so wenig als möglich zu hindern, die Kinnkette ganz locker eingehängt, das Vor derzeug nicht zu kurz geschnallt und das Pferd nicht zu fest gegurtet sein.» o. s. v.
Skjøndt Uideinstruktionen indeholder ovenanførte Bestemmelser, er det vist ikke almindeligt, at der i Tydsk- land foretages Svommeøvelser tilhest; thi Löbell siger: «Auch Schwimmübungen (med Heste) wird Aufmerksam keit geschenkt (i Tydskland), wenngleich bis jetzt noch nicht allgemein» ä). Og at det tidligere heller ikke har været Tilfælde, derom taler Warnery i sine Skrifter ad skillige Gange3). Et Exempel kan jeg dog endnu anføre. I 1843 var Bismark nogle Maaneder Landeværnsofficer ved det 4. pommerske Lianregiment, som da laa i Treptow an der Rega i Pommern. En Dag var en Del af Eskadronen ude at svømme med Hestene i Rega, da en Ulan gaar af Hesten og forsvinder under Vandet. Ifis- mark lod sig strax glide af Hesten og gik ned efter Manden. Det varede længe, inden nogen af dem kom op, og man begyndte alt at frygte for, at de begge vare druk nede, da Hismark kom op med Elanen og bragte ham til Land. Herfor bærer Fyrst Bismark-Schonhausen «die Rettungsmedaille am Bande».
Italien.
Ogsaa i dette Land, hvor der arbejdes ivrig fremad for at give Krigsmagten den Styrke og Eddannelse, som er nødvendig for, at den ved given Lejlighed kan op træde med Kraft, har man begyndt at øve Kavaleriet i Svømning med Hestene.
Ifølge l'Escerito af 16. September 1888 have 4 Ka valeriregimenter og I ridende Artilleribrigade i de første Dage af nævnte Maaned foretaget Øvelse i saa hurtig som muligt og kun ved Hjælp af Kavalerisapørernes Materiel at passere Eloden Tieino ved Somrna i Lombardiet.
Det første Forsøg at passere Floden ved Svømning i Grupper paa 10, derefter paa o Heste med Ryttere samt fuldstændig Edrustning gav kun et middelmaadigt Resultat. Man gik derfor over til ved Grimerne at binde Hestene ved Siden af hinanden til en 4,5 Alen lang Stang, som blev *befæstet til Agterenden af en llaad, paa hvilken Rytterne og Udrustningen bleve anbragte. Hestene svøm mede paa denne Maade let over Floden.
Paa samme Tid tilvejebragte Sapørerne af det paa Stedet værende Materiale to Tømmertlaader, af hvilke den ene kunde bugsere 5 svømmende Heste over paa samme .Maade, som blev anvendt ved Raaden, og samtidig bære deres Ryttere og Edrustning, medens den anden Flaade kunde bære en Kanon med sin Forstilling og Betjenings- mandskab samt tillige bugsere dens Bespænding over Floden.
Paa 25 Minutter blev en Kanon adskilt, indskibet, overført og atter sammensat paa den modsatte Bred.
Paa 5 Flaader bleve Eskadronerne førte over i Løbet af 45 Minutter, og 10— 12 Minutter efter Arbejdets Be gyndelse kunde Palrouillerne paa den anden Side af Flo den stige tilhest og begynde Opklaringen.
Danmark.
Her i Landet er der ogsaa foretaget Svømning med Heste. Den udstrakte Kyst med deu som oftest flade Strand og de mange mindre Vandløb blive ofte benyttede af Landbeboerne til deri at svømme deres Heste. Men ogsaa Feltartilleriet og Rytteriet have i tidligere Dage foretaget denne Idræt. I Fyrrerne bar saaledes et Batteri med Underofficererne svømmet sine Heste i Kalvebod stranden ved Amager, og ved den nu nedrevne Provste- gaard i Odense har 2. Dragonregiment ofte svømmet med Heste i Odense Aa. Efterhaanden ere imidlertid disse Øvelser, der dog egentlig kun kunne betragtes og ere betragtede som et Rensnings- og Sundbedsmiddel for Hestene, hørte op, skjøndtvort Gymnastikreglement siger: «Kan Rytteren selv svømme, bør han ogsaa lære at sidde paa Hesten, naar denne svømmer,» hvorefter det giver en Instruktion for denne Øvelse.
I den senere Tid er Svømning med Heste imidlertid atter kommen frem herhjemme, vel nærmest paa Grund af en Paavirkning fra Udlandet.
I 1884 svømmede 3. Dragonregiments I. Eskadron med sine Heste i Aarhus Bugten ved Silistria Mølle. Cirka 10 Alen fra Strandbredden Var dybt Vand, Bunden sandet og uden Sten. En B.aad med en deriværende Gymnastiklærer var tilstede. Hestene havde Trendse og en Dækkengjord; Rytterne, som vare Frisvømmere, vare kun iførte Dreiisbenklæder. Der redes i Vandet med 20 Alens Afstand, og Hestene svømmede et Par Hundrede Alen langs med Dybet. En Del af dem svøm mede rolig; men mange begyndte først med Langader for at komme op paa Vandet; de endte imidlertid alle med at svømme rolig. En enkelt Hest, der var særlig knoklet og fladribbet, gik saa dybt i Vandet, at den kun havde Øjne og Næseboer over Vandet, medens Rytteren kun havde Hovedet over Vandet. Der skete intet Uheld.
I August Maaned 1886 har 2. Dragonregiments 3. Eskadron foretaget o Svømmeøvelser med Heste i Odense Aa. Forinden Eskadronen gik over til disse Øvelser, havde den ivrig drevet Svømning med Mandskabet for at have saa mange Frisvømmere som muligt ved Svøm ningen med Hestene. I Juni Maaneds Regyndelse var der saaledes af Mandskabet 4 Frisvømmere, 23 Slapsele-svømmere og 31 Korkselesvømmere. I Begyndelsen af August var der 21 Frisvømmere, 18 Slapselesvømmere og 19 Korkselesvømmere. Dette gode Resultat paa saa kort en Tid opnaaedes maaske tildels ved, at der den fore- gaaende Vinter i Gymnastiktimerne var bleven foretaget Øvelse i Svømmebevægelserne. Den første Svømmeøvelse med Hestene blev foretagen ved Seden, hvor Aaen er omtrent 50 Alen bred, heraf de midterste 15 Alen med 4— 5 Alens Vanddybde. Hestene vare kun paalagte Trendse, hvori fastgjordes en Longe, som blev ført af en Mand fra den modsatte Rred. Da Hestene vare vante til at gaa igjennem et Vadested af c. 30 Alens Bredde og med indtil 1,5 Alen dybt Vand, gik de rolig i Vandet ved denne Lejlighed. De 'fleste af dem svømmede rolig og godt; men der var ogsaa nogle, som svømmede mindre godt, ja der var en enkelt, som ikke vidste, hvorledes den skulde forholde sig, og aabenbart vilde være druknet, dersom den ikke havde været paalagt den omtalte Longe, hvorved man kunde hale den i Land. Da 29 Heste vare komne over, ophørte man med Øvelsen, fordi Opgangs stedet, der var Engbund, efterhaanden var blevet saa op- trampet, at Hestene sank i til Knæ og Haser. — Nogle Dage efter fortsattes Øvelsen paa samme Maade ved Biskorup, og her svømmede 65 Heste over. Den næste Øvelse foregik paa samme Sted med opsiddede Ryttere. Disse, der alle vare Svømmere, vare helt afklædte, men havde deres hvide Benklæder paa, dels fordi de derved bedre kunde sidde fast, dels af Hensyn til Velanstændig- heden. Hestene vare paalagte Trendse. Rytteren holdt under Svømningen med venstre Haand i Trendsetøjlen for at føre Hesten mod det rigtige Maal, da der ud til Siden af delte var moset, og med den højre Haand i Manen tætved Manken. Svømningen gik godt; dog var der enkelte af Hestene, som forsøgte med Bagbenene at gaa paa Bunden , medens de arbejdede stærkt med Torbenene. Af Hensyn hertil gik man over til ved de næste 2 Øvelser at føre Hestene ud til Midten af Aaen og der næst lade dem svømme 250 Alen ned ad den, hvorefter de gik i Land paa den modsatte Bred. Tor at forhindre, at Hestene skulde gaa for tidlig i Land og derved komme op paa Mosebund, vare de forsynede i Mundbidringene med 2 Stikliner, som førtes hver fra sin Bred. Skulde Hestene blive trætte under Svømningen, skulde Bytterne lette Hestene ved at give Slip med Sædet og flyde i Vandskorpen, som Tegningen paa Side 49 angiver. Sadel tøjet og Mandens Udrustning blev ført over ved Baad. Svømningen gik særdeles godt. Hestene arbejdede meget rolig, og de tlesle af dem havde Byggen næsten i Vand skorpen, fremadstrakt Hals og Hovedet fladt henover Vandet, hvilket ogsaa er nødvendigt, naar der skal naaes det Besultat, som Eskadronen ved disse Torsøg kom til Erkjendelse om , at man ved fortsatte Øvelser vil kunne naa, at en Rytter med fuld Oppakning kan gaa over en Aa som Odense Aa, Guden Aa eller Snus Aaen, saaledes som nedenstaaende Tegning viser.
I Juni 1886 svømmede Chefen og 7 Underofficerer af o. Dragonregiments 3. Eskadron over Norreaa ved Fladbro, Vest for Randers. Aaen er lier c. 25 Alen bred og paa den halve Bredde saa dyb, at Hestene maalte svømme. Disse, der vare Remonter, vare paalagte Trendse og Sadel; Rytterne vare i daglig Pnaklædning med lange Støvler. Svømningen forlob uden Uheld; dog, da Landingen var besværlig paa Grund af, at Bredden var meget stejl, faldt nogle Heste med deres Ryttere om i vandet.
I August 1887 har Gardehusarregimentet i Øresund udfor Svanemøllen, tæt Nord for Kjøbenhavn, afholdt Svømmeøvelser med Heste i 2 Dage, den første Dag alene med Befalingsmændene, den anden Dag tillige med de Underkorporaler og Menige, der vare Frisvømmere. Hestene vare paalagte Trendse og Dækkengjord, Rytterne vare iførte Drejlsfrakke og Drejlsbenklæder. Som Sikker hedsforanstaltning var udlagt to bemandede Baade, hvor fra Svømmelærerne iagttoge Rytterne og ydede dem Hjælp i de Tilfælde, hvor de bleve skilte fra Hestene, hvad der i Begyndelsen oftere skete. Allerede den anden Dag viste en betydelig Fremgang og Sikkerhed hos Rytteren. Det blev forsøgt baade at svømme siddende paa Hesten og flydende over den. Den sidste Methode blev dog kun anset for heldig, naar Hesten hvilede tungt i Vandet. Svømningen vanskeliggjordes iøvrigt derved, at den ikke kunde foretages fra Bred til Bred, hvorved Hesten af sig selv kunde arbejde frem mod et bestemt Maal, men der imod parallelt med Kysten, hvorhen den stadig søgte, saa at den altsaa maatte ledes af Rytteren. Der passerede intetsomhelst Uheld under Øvelserne.
I Sundet mellem Amager og Fortet Prøvestenen har Ride- og Beslagskolen i 1887 og 88 fra Midten af Juli til Midten af August afholdt ialt 16 Gange Svømning med Heste. Bunden er paa denne Kyst sandet og temmelig ujevn. Der maa vades c. 1000 Alen, før der naaes dybt Vand. Vejret har under Svømningen stedse været roligt, og der har ikke været Strøm af Betydning. Vandets laveste Temperatur har været 11° Reaumur.
Fra Fortet var afsendt en bemandet llaad med en bjergedygtig Svømmer, der var forsynet med de fornødne Redningsredskaber (Stang, Reb og Bøje). Hestene vare paalagte T rendse og Dækkengjord; Rytterne var iførte Drejlsbenklæder. Der redes i Vandet med 20 Alens Af stand mellem Rytterne. Naar Hesten begyndte at svømme, tog Rytteren Tøjlerne i venstre Haand, der tillige skulde holde fast i Manen. Højre Haand skulde give den nød vendige Tøjleføring; men iøvrigt maatte Hesten ikke generes i sine Bevægelser af Hals og Hoved. Gik en Rytter af Hesten, skulde han søge at holde fast i Manen eller at gribe fat i Halen. Svømningen, der foretoges paa en Strækning af indtil 200 å 300 Alen, gik godt. Kun i Begyndelsen kastede en hidsig Hest sig om paa Siden, hvorved Rytteren gik af; ellers skete der intet Uheld.
I Juli 1888 har 2 Officerer og 10 Underofficerer af o. Dragonregiments 2. og 3. Eskadron forsøgt med deres Heste at svømme over Gudenaa lige nedenfor Sammen løbet mellem denne og Nørreaa. Gudenaa er her c. 120— 130 Alen bred og 8— 10 Eod dyb næsten over hele Bredden. Strømmen var den Dag, Svømningen gik for sig, meget stærk. Rytterne vare iførte daglig Paa- klædning, Hestene vare paalagte Sadel og Trendse. De lo første Ryttere, der gik ud, naaede, efter at være drejede et Par Gange rundt af Strømmen, med endel Besvær over paa den modsatte Bred. De to næste Ryttere bleve, trods gjentagne Forsøg og kraftige Anstrengelser fra Rytternes Side, af den stærke Strøm satte i Land paa samme Bred, hvorfra de gik ud. De to derpaa følgende Ryttere bleve, efter at være hvirvlede rundt af Strømmen, skilte fra deres Heste og maatte svømme tilbage. Endelig lykkedes det en Rytter at komme over; men da derpaa atter en Rytter midt i Strømmen blev skilt fra sin Hest, hvorefter denne og dens Rytter svømmede til modsat Bred, opgaves videre Forsøg. Landgangen paa den sidstnævnte Bred var saa stejl, at Rytterne forinden maatte springe af i Vandet. Resultatet var altsaa, at kun 4 Heste og 3 Ryttere kom over Aaen. Dette tilskrives af Chefen for 3. Eskadron, som ledede Øvelsen, tildels den stærke Strøm, men hoved sagelig det, at hverken Hest eller Bytter var øvet i Svømning.
Man fristes til her at spørge, hvorledes dette vilde være gaaet i Krigstid, hvor der ikke havde været nogen anden Udvej for denne Hytterstyrke end at gaa over Aaen eller at overgive sig. Vilde der ikke her være sket en Ulykke? Det forekommer mig, at dette Forsøg er ganske oplysende for dem, som tro, at man ikke be høver at foretage den Slags Øvelser i Fredstid, thi det gaar nok i Krigstid.
I samme Maaned foretog 4 Officerer og 20 Under officerer af 6. Dragonregiment en Svømning tilhest over Gudenaa i Nærheden af Uangaa. Aaen er her omtrent 60— 70 Alen bred med o— 6 Fod Vand paa den halve Bredde. Landgangen var stejl, hvorfor det voldte nogen Vanskelighed at faa Hestene ned i Vandet, da Øvelsen gjentoges fra modsat Side.
l øvrigt forløb denne uden noget Uheld. Hytterne vare i daglig l’aaklædning med Drejlsbenklæder, Hestene paalagle Trendse og Sadel. I August 1888 har 5. Dragonregiments 2. og 3. Eska dron med Befalingsmændene og det ældre Mandskab dernæst foretaget en Svømning tilhest over Gudenaa paa samme Sted som nys nævnt. Øvelsen gik godt. Ud rustningen som tidligere.
Endelig skal jeg anføre, at der af 3. Artilleriafdeling i 1886 ved Kysten af Mols er foretaget Indskibnings forsøg med Kanoner, Heste og Mandskab paa en Tønde- flaade- og i 1887 paa Stranden Syd for Aarhus nogle lignende Forsøg, men paa en Baadeflaade.
Skjøndt disse Forsøg ikke ganske høre ind under Svømning med Heste, skal jeg dog for Fuldstændighedens Skyld anføre dem her; thi hvor let vil ikke Feltartilleriet eller Hytteriet med det det tildelte Artilleri kunne komme over Vandløb, Sunde, Belter o. s. v., naar de hurtig kunne faa i Stand en Flaade, som kan bære Materiellet m. m., medens Hestene kunne svømme.
Ved det førstnævnte Forsøg anvendtes 21 Petroleums tønder, der lagdes i tre Hækker, og ovenpaa disse 6 21 Fod lange, 6 Tommer tykke Bjælker, der forenedes ved 4 12 Fod lange, 4 Tommer tykke Tverbjælker. Den saa- ledes fremstillede Ramme sammenholdtes ved Rolte, der imidlertid godt kunde erstattes af Surringer. Ovenpaa Rammen fastspigredes som Rrodække 2 Tommers Planker. Flaaden forsynedes derpaa med et Rækværk. De vderste Tønder i hver Række vare fastgjorte til Rammen ved Surring. Flaaden ladedes derpaa med en Kanon i Lavet, en Forstilling og 4 Mand. Den haledes derefter ud til et Skib, hvor Kanonen og Affutagen indladedes. Flaaden blev derpaa ladet med 4 Heste og 6 Md.
Ved det andel Forsøg Aaret efter anvendtes en flad bundet Sandbaad og en almindelig Fiskerbaad. Konstruktionen af Overdækket var i det væsentlige overensstemmende med det ved Tøndeflaaden anvendte.
Flaaden blev derefter ladet med en pakket Lavet og Forstilling samt 10 Mand, hvilket ialt havde en Vægt af 5820 Pund. Brodækket vejede c. 3000 Pund, altsaa bare Baadene ialt 8320 Pd. Der kunde med Lethed have været anbragt betydelig mere Mandskab. Da der var stærk Strøm, var det nødvendigt at bugsere Flaaden op mod denne ved Hjælp af to mindre Baade; men i stille Vejr vil der næppe være noget til Hinder for at bevæge Flaaden alene ved Roning.
Det forsøgtes ogsaa at lade Flaaden med 6 Heste.
Man kom ved disse Forsøg til det Resultat, al Baadeflaaden i Almindelighed lettere vil kunne skaffes tilveje end Tøndeflaaden, at førstnævnte Flaade er noget mindre prisgiven Vind og Vove samt solidere end sidst nævnte, ligesom Mandskabet under Bygningen af Baade- flaaden ikke behøver at vade i Vandet, hvilket derimod er Tilfældet ved Tøndeflaaden, hvad jo kan have sin Be tydning i den koldere Aarstid. Om dem begge gjælder imidlertid, at de kræve betydeligt Forarbejde og endel Materiale, som ikke altid kan være ved Haanden, og at de kun kunne anvendes som Færger fra Land ud til Transportskibe eller andre større Fartøjer, liggende paa det dybe Vand og forsynede med de fornødne Ophejs- ningsapparater, eller ved Overgang over Floder eller smalle Havarme.
Afdelingen forsøgte derefter at indlade en For stilling og en Lavet i en af de større llaade. Kanonen demonteredes og lagdes i Bunden af Baaden, Hjulene og Gaffelbommene aftoges, Forstillingskassen skiltes fra Lederstillingen, efter at Projektilkasserne vare udtagne og anbragte i Baaden, og alle de enkelte Dele fordeltes nu omkring i denne, hvor alt med Lethed fandt Plads, saa at der endnu blev Plads tilovers for nødvendigt Romandskab. Det hele Arbejde foregik med stor Lethed, vil kunne udføres i Løbet af 1/2 Time, og en saaledes ladet Baad vil i nogenlunde roligt Vejr kunne roes selv betydelige Strækninger.
Naar jeg bar udarbejdet foranstaaende Afhandling, da er det fordi det er min Overbevisning, at det vilde være det rigtigste, at Svømning med Heste blev optaget paa vort Øvelsesprogram saavel for Feltartilleriet som for Rytteriet; thi ikke alene kan der maaske under alvorlige og kritiske Forhold paa Grund af vore talrige Fjorde, Belter, Sunde og udstrakte Kyster, samt naar Broerne over vore selv mindre Vandløb ere impassable, blive Anvendelse for en saadan Svømning, men dertil kommer, at naar Rytteren forslaar at svømme med sin Hest, giver dette ham Dristig hed, Mod og Tillid til sig selv og til sin Hest, ligesom det giver denne Tillid og Fortrolighed til Rytteren, hvor hos Svømningen er gavnlig for Hestens Sundhed og virker efterhaanden i høj Grad beroligende paa hele dens Nerveliv.
Exemplet fra 1710 synes jeg er ganske oplysende. Kan det f. Ex. ikke ogsaa hænde, at Transportbaadene ikke kunne gaa helt ind til Land, og at en Ind- eller Ud skibning skal finde Sted? Vilde en saadan i saa Tilfælde ikke foregaa langt lettere, naar Hesten var saa fortrolig med Vandet, at den havde lært at svømme med sin Rytter, og vilde denne ikke være langt roligere, naar lian vidste , hvad han kan byde og forlange af sin Hest i den Retning? Og vilde det ikke være i høj Grad be roligende, men tillige æggende til dristige Foretagender for det Rytteri, som er ude paa lange Exkursioner i Fjendens Flanker og Ryg, naar det veed, at det ikke be høver at tage Hensyn til, om Broerne i egen Ryg falde i Fjendens Hænder; thi det skal nok finde hjem igjen, — Vandet er ingen Hindring for det? Eller vil en Rytterpatrouille ikke kunne skaffe gode Efterretninger, naar den forslaar at bane sig Vej gjennem et Vanddrag, som Fjenden anser for impassabelt?
Jeg veed, at der er flere Rytterofficerer, der be tragte Svømning med Heste som farlig. Ja, men er Ridning i de friere Gangarter over Stok og Sten ikke ogsaa farlig? Men hvem tænker paa det! — Naar man tager de fornødne Forsigtighedsregler, naar man kun benytter Vandløb som dem herhjemme, hvor Hestene i Begyn delsen ikke skulle svømme langt, før de atter faa fast Bund, naar man først lærer Hest og Rytter hver for sig at svømme, naar man anvender Longe paa Hesten, til den har lært at svømme, og endelig, naar man kun an vender Frisvømmere til at svømme Hestene, indtil disse have lært at bære Rytteren rolig og sikkert under Svømningen, saa kan jeg ikke se, at der er nogen over hængende Fare forbunden med denne Øvelse. — Noget andet er, naar man gaar overilet eller ubetænksomt frem, ja, jeg skal ogsaa nævne, naar man med uøvede Folk og Heste svømmer paa den aabne Strand, ja saa kan der godt ske en Ulykke. Det er i Overensstemmelse hermed, at det forekommer mig, at Instruktionen for Svømning med Heste i vort Gymnastikreglement ikke er saa heldig.
Naar Svømning med Heste hlev indført, skulde den selvfølgelig drives rationelt som en Øvelse og ikke som en Renselsesakt. Naar der i Juli og August, maaske ogsaa i September, blev svømmet 1 a 2 Gange om Ugen, hvilket godt kunde lade sig gjøre, naar man henlagde nogle af Pudsetimerne Onsdag og Lørdag Eftermiddag til om Aftenen, troer jeg, naar man gaar rigtig tilværks, at en Eskadron tilsidst vil kunne naa det Maal i felt mæssig Udrustning at kunne passere en Aa som Gudenaa, naar den da er. tilgængelig, ved Svømning tilhest.
Inden jeg slutter , skal jeg netop af Hensyn til mulige Krigstilfælde og med Blikket henvendt paa Far vande som Lille Belt, Svendborg Sund, Sundet mellem Taasinge og Langeland o. s. v. anføre følgende Exempler paa Hestens Udholdenhed i Vandet, idet jeg tillige hen leder Opmærksomheden paa Exæmplet fra Aaret 1710.
Ved forskjellige Expeditioner til Achal-Teke i 1879— 80 foregik Udskibningen i Tschikischljar, Syd for Krassno- wodsk og Micbailowsk, fra store Fartøjer, der maatte gaa tilankers 7 Werster (1 dansk Mil) fra Kysten. Hestene bleve herved satte over i mindre Fartøjer, der kunde gaa nærmere ind til Kysten; men herved skete det ikke saa sjældent, at Hestene styrtede i Vandet og tilbagelagde Vejen ind til Kysten svømmende. Selv om det antages, at Hestene kunde bunde Vs af Strækningen, bliver der dog altid 2/3 Mil tilbage, som yderligere forøgedes ved, at Hestene .svømmede nogle Gange omkring Skibet, inden de begyndte at søge en Landingsplads, og denne Søgen foregik ikke altid efter en ret Linie.
Den bekjendte Hippolog Grev Wrangel fortæller: i'Fredagen d. 27. Oktober 1871 Kl. 12 om Natten skulde Veilchen (Fuldblodshoppe), som med Held havde løbet paa Englands Baner, indskibes paa den fra Harwich til Rotterdam gaaende Damper. Indsvøbt i sine Dækkener stod Hoppen, ført af Jockeyen M. Fisk, tæt ved Land gangsbroen, da den pludselig, skræmt af Dampmaskinens Piben, kastede M. Fisk overende og i et vældigt Spring satte over Kajmuren fra c. 20 Fods Højde ned i Søen. Som Følge af Mørket og den store Mængde Fartøjer, som laa i Havnen, forsvandt den snart for alles Blikke, og skjøndt flere Baade øjeblikkelig sattes ud, lykkedes det først efter to Timers Forløb at faa fat i døn, netop da den atter tog Vejen mod Land og forsøgte at arbejde sig op paa en Bro. Efter mange Vanskeligheder fik man endelig et Reb om Flygtningens Hoved, og den bugseredes nu svømmende efter en Baad omtrent en engelsk Mil længer bort til et Sted, hvor Strandens Beskaffenhed tillod en Landstigning.
Efter Fisks Udsagn sprang Veilchen kort før Kl. 12 i Søen; men Klokken var halv tre, da den atter satte Foden paa fast Grund. Den havde saaledes tilbragt 2,5 Time svømmende i Vandet, en Bedrift, som giver et glimrende Vidnesbyrd om Hoppens Kraft og Energi».
December 1888.
