Om Sammenslutning: i økonomiske Forhold — i Udlandet og herhjemme — særlig med Hensyn til Officersstanden.

Der er i Nutidens økonomiske Liv en Bestræbelse, en Virksomhed, der vil være alle bekjendt. Baaret frem fra tidligere Perioder, i hvilke Samfundsforholdene og Tidens Udviklingsstandpunkt kun gave den ringe Under støttelse, og hvor den derfor nærmest kun ytrede sig i mislykkede Experimenter, har den i vor Tids livlige Fore- tagelsesaand og store Hjælpemidler fundet en Næring, der giver den bestandig større Omfang og Betydning. Det er Virksomheden for gjennem Individernes forenede Kræfter at lette Erhvervelsen af Livets Fornødenheder, af alle dets materielle Goder; den ytrer sig, blandt andet, i det saa stærkt udviklede Forsikringsvæsen, paa det egentlige Arbejderomraade i Produktions- og Koo perationsforeninger, og et andet Udslag af den er For- brugsforeflinger. Det er disse sidste, der her navnlig skulle være Gjenstand for Omtale, idet de mere og mere tildrage sig Opmærksomheden som en Form i det øko nomiske Liv paa dette Omraade, der, medens den nu kun er Undtagelsen, maaske er bestemt til i Fremtiden at .blive den normale. I fremmede Lande, navnlig i England, have disse Foreninger alt en mangeaarig og blomstrende Existens, og medens det tidligere væsentlig var de i snevrere Forstand irbejdende Klasser, der dannede dem, have de nu fundet Udbredelse ogsaa til de højere Klasser indenfor de forskjellige Livsstillinger og virke derfor ogsaa indirekts heldig ved at samle og forene dem, der arbejde i de forskjellige Kald udenfor disses egentlige Omraade. Disse Foreningers Trivsel skyldes dog vistnok ikke blot den sunde Tanke, der i og for sig er i dem, og de mange i Nutiden liggende gunstige Betingelser, men tillige de i Samfundsforholdene tilstedeværende Brøs:, Kapitalens uhyre Magt og den deraf flydende Ophobning af Rigdomme paa enkelte flænder, den bestandig tilta gende Stigen i Fordringerne ti Livet, der gjør Kampen for dette haardere end nogensinde før, og endelig den Omstændighed, at Individerne nu i alle Forhold mere end før ere henviste til sig selv og deres egne Kræfter. Men er dette saa, da er det vel ogsaa værd at un dersøge Betingelserne for, hvor vidt disse Bestræbelser, der bevæge sig paa et Omraade, som ligger alles per sonlige Interesser saa nær. ikve skulde kunne overføres paa vore Forhold, hvorved der da ogsaa er særlig An ledning til at tænke paa det snevrere Samfund, hvori vi her befinde os. Som bemærket have Fcrbmgsforeningerne i England, som ogsaa i Tydskland, alt i en Aarrække været kjendte; ogsaa herhjemme have de været etablerede. Disse Foreninger have dog nærmest bæstaaet blandt de arbejdende Klasser og unddrage sig her for største Delen en nær mere Undersøgelse. Men i de senere Aar ere store og betydningsfulde Foreninger dannede i andre Samfunds kredse, og det lønner sig vel Umagen at blive nærmere bekjendt med nogle af disse Fænomener i Udlandet og herhjemme. Det vilde da være naturligt i denne Kreds først at nævne den i det sidste Aar i Tydskland oprettede «Deutscher Offlcier-Verein»; men da denne angives at være dannet efter engelsk Mønster, og dette derhos fremtræder i den fyldigst udviklede Form, skal jeg først nærmere omtale dette. I 1871 dannedes i London en Forening under Navn af "army and navy cooperative society»; denne udgik oprindelig af en snevrere Forening af Officerer og Em- bedsmænd i Krigsministeriet, men stiftedes i det nævnte Aar som en Konsumforening, omfattende Livsfornøden- lieder af enhver Art, med en Grundkapital af 15000 £ i 15000 Andele; nu er Foreningens Medlemsantal 20000, dens Kapital er udvidet til 60000 £, og den har i 10 Aar, efter at have solgt sine Varer til væsentlig billigere Friser end de almindelige, haft en Nettogevinst af 170000 £. Foreningens Ilovedfonnaal er en gros Ind- kjøb paa første Haand med Udelukkelse af alle Mellemhandlere og Salg til Medlemmerne med lavest mulige Omkostninger, imod kontant Betaling og med en lille Prisforhøjelse. Bet til Delagtighed i Foreningens Goder erhverve Medlemmerne ved Besiddelsen af mindst I An delsbevis paa 1 £; Nettoindtægten fordeles mellem An delshaverne efter Forholdet af Andelsbeviser. Disse for rentes med c. 8 pCt. p. a. .Medlemmerne have Stemmeret i Foreningens Anliggender efter Forholdet 1 Stemme pr. indtil 20 Andele. Ingen maa have mere end 500 Andele, og disse kunne kun overdrages til Medlemmer. Til at være Medlemmer ere berettigede samtlige Officerer, Underofficerer og Embedsmænd i Ilær og Fiaade, saavel af Linien som af Reserven, og selv om de ere paa Halv sold eller afskedigede, samt disses Enker og myndige Børn. Foreningens retlige Form er uden Solidaritet for Medlemmerne, saa at hvert Medlem kun hæfter for det, han har indbetalt som Andel, og iøvrigt er uden Ansvar for Foreningens Vederhæftighed. Foruden de egentlige Medlemmer kunne ogsaa saadanne Personer, der have Betingelser for at være .Medlemmer, have Del i Forenin gens Goder som Kjøbere, men uden at være stemme berettigede Medlemmer. Denne Adkomst erhverves ved Løsningen af Aarskort, der betdes med 5 sh. i det første Aar, med 2V2 sh. i de senere. Ved Siden af det foran angivne Ilovedformaal, Til vejebringelse og Overdragelse if Livsfornødenheder i videste Forstand, paatager Foreningen sig endvidere Be sørgelsen af Hverv og Forretninger af enhver Art, Flyt ninger, Magasinering af Bohave, Reparationer, Foran staltning af Festligheder, Inkassationer og Betalings forretninger og formueretlige Kommissioner. Til Udførelsen af alle disse Opgaver har Foreningen et eget prægtigt Forretningsluis, hvor Medlemmerne finde alt, hvad de i hvilkensomhelst Retning bruge, til væ sentlig billigere Priser end de almindelige, af fortrinligste Beskaffenhed og paa Forlangende leveret i Hjemmet. Forretningshusets Indretning skildres saaledes, at det er inddelt i iO Departementer eller Afdelinger, hvoraf hver indbefatter særlige Grupper af a le Arter og Fornøden heder, og hvortil kommer Kontorlokaler, Læse- og Skriveværelser og Restaurations okaler. I hele Eta blissementet fungere 200 Betjente. Ethvert Forenings medlem er i Besiddelse af trykte Bestillingssedler med Angivelse af Priser, og Bestillinger skulle ske ved saa- danne og imod kontant Betaling. Fra det sidste Punkt gjøres kun Undtagelser for Messer, Kasinoer og Marke tenderier, der kunne tilstaas Kredit ved større Anskaf felser. Den Fordel, Medlemmerne cpnaa af Foreningen ved gjennem denne at skaffe sig alk Fornødenheder, angives til c. 20 pCt., for Uniformsgjenstande, Klæder og Militær-, effekter endog højere. Foreningens Anliggender styres af høje Officerer af Ilær og Flaade; de administrerende Direktører og Embedsmændene ere erfarne Kjøbmænd, der stille Sikkerhed, og i deres Lønninger indeholdes Afdrag, der skulle danne et Garantifond mod Tab ved For sømmelser o. 1. En anden lignende Miliiær.’orening er kun faa Aar gammel og tæller 18000 Medlemmer; endnu et ParSelskaber efter samme Mønster bestaa, og samtlige disse Selskaber angives i Aaret 1882 at have haft en Omsæt ning af c. 5 Millioner £ og, efter at have forrentet Driftskapitalen med 5 pCt., en Nettogevinst af ca. 100000 £. Det er disse glimrende engelske Foreninger, og da særlig «army and navy cooperative society», der have afgivet Mønster ved Dannelsen af «Deutscher Officier- Verein.» Det, der er Forbrugsforeningernes Opgave, at lette Anskaffelsen af Livsfornødenhederne, har dog ikke været ukjendt og ubenyttet i Tydskland indtil nu. Allerede i adskillige Aar har der ogsaa indenfor den tydske Hær været gjort Bestræbelser i denne Retning, idet mindre Foreninger have indkjøbt flusholdningsgjenstande i større Partier og afsat dem til Medlemmerne til Indkjøbspris, og herved ere ikke ubetydelige Fordele bievne indvundne. Saadanne Foreninger have dog kun bestaaet i mindre Kredse, indenfor Regimenterne eller Garnisonerne, hvor ved ogsaa Kasinoer, Fælleshusholdninger og Marketende rier i Kasernerne have medvirket ved at lette billigere Indkjøb. Men for et Par Aar siden hævede der sig tal rige Røster for, at den tydske Officersstand skulde danne en stor Konsumforening, idet der gjordes gjældende, at de smaa Foreninger ikke udrettede Tilstrækkeligt, og at de pekuniære Forhold i Armeen i Forbindelse med de store Krav, som Officersstandens sociale Stilling med fører for dens Medlemmer, nødvendiggjorde alvorlige Anstrengelser for at forbedre deres økonomiske Forhold. Man vilde med det af den engelske Armee givne Exem- pel for Øje danne en stor, det hele tydske Officerskorps omfattende Forening, og som dens Formaal betegnede man: »ved fælles Anskaffelse af alle for Officersstanden gjældende Fornødenheder at skaffe denne væsentlige materielle Fordele, og ved Befrielse fra Aagerkarlehænder og ved Beskyttelse overfor vindesyge Leverandørerer imod opskruede Priser at give den Uds gt til et solidt finan sielt Grundlag». Denne omfattende Opgave har dog den nu oprettede »Deutscher Officier-Verein» ikke stillet sig strax, idet den, om den end oprindelig laa i dens Plan, og om end dens Statutter indeholde Muligheden for en videre Virksomhed, foreløbig har begrændset sin Virksomhed til særlig at angaa Anskaffelsen af Beklædnings- og Ud- rustningsgjenstande. Forinden Foreningen endelig stiftedes, hengik 1 å 2 Aar med at drøfte og forbedre Planen, der indgaaende debatteredes saavel i den periodiske som i Dagspressen, og det vil formentlig være af Irteresse at dvæle ved denne Debat, der giver væsentlige Bidrag til Belysning af det hele Spørgsmaal, og som, saa vidt vides, har været Gjenstand for forskjellige og modstridende Opfattelser. Imod Planen ind vendtes da først, at det ikke gik an at ville søge at overføre de engelske Institutioner til tydsk Grund, fordi Forholdene i væsentlige Henseender ere forskjellige. Den engelske Officers Lønninger ere høje, han er som oftest udgaaet af Aristokratiet eller de fornemste Klasser, han kan ikke soutenere sin Stilling uden at have Formue eller meget betydelige private Til skud. Officerernes Liv er i højeste Grad luxuriøst; en stor Mængde af dem leve i Ko onierne og have som Følge deraf særdeles kostbare Fornødenheder. Det er derfor, sagdes der, intet Under, at de engelske Forenin ger kunne gjøre gode Forretninger. I Sammenligning hermed er den tydske Officers S.illing kun tarvelig, og han er som oftest nødsaget til den største Sparsomme lighed. Et andet Moment er Englands Stilling som en kolossal Handelsmagt med de alle .’fortrinligste Forbindel ser og Herredømmet over Verdensmarkedet, hvortil endnu kommer den hos alle Englændere stærkt udviklede Ilan- delsaand, der væsentlig letter Fo’etagender af den om handlede Art. Der indvendtes dernæst, at det vilde være mest sømmeligt, at Officerskorpset passede sine egne Sager, varetog sin betydningsfulde Opgave og overlod Handel og Geschäft til de Klasser, der have ofret sig herfor, medens det paatænkte Foretagende vilde skade den "legi time Handel»; endvidere, at der i Byerne var en stor Mængde mindre Forretningsdrivende, som vare indrettede paa at tilfredsstille Officersstandens Fornødenheder, og at disse ved Planens Gjennemførelse vilde lide betydelige Tab. Imod de sidste Indvendinger fremføres atter af Planens Tilhængere, at ingen Stand efter hele sin Beskaffenhed mere end Officersstanden er anlagt for Association, og intet er naturligere, end at den søger at sikre sig mod alle de Ulykker, der følge med Gjæld og uheldige pekuniære Forhold. Foreningens Øjemed er at kjøbe Livsfornødenheder hos Grossisterne samt ligeledes en gros at forskaffe sig Levering af Klædnings stykker og Udrustningsgjenstande og at sælge alt dette igjen imod kontant Betaling; Forholdet til Handelsstanden lider derfor kun den Forandring, at Officererne frem tidig, gjennem Foreningen, ville kjøbe deres Fornøden heder en gros istedetfor en detail, kontant istedetfor mod Kredit. At tale om den »legitime Handel» er kun en Frase; thi «legitim» er Handel kun, saa længe den op fylder baade Producenternes og Konsumenternes billige Krav. Hvad angaar den om de mindre Forretningsdri vende i Garnisonerne rejste Indvending, da gjendrives denne ved Henvisning til, at Officererne alt i længre Tid have forskaffet sig en stor Del af deres kostbarere Fornødenheder fra større Firmaer, og de egentlige dag lige Forbrugsgjenstande, hvormed just disse Nærings drivende beskjæftige sig, som Kjød, Brød, Mælk, Smør, unddrage sig efter deres Natur den store Forenings Omraade. En hel anden Klasse af Indvendinger, der ere ganske anderledes funderede end de sidstnævnte, er den, der tager sit Udgangspunkt i rent forretningsmæssige Be tragtninger. Thi om man end, sagdes der, med nok saa megen Svmpalhi slutter sig til Hovedformaalet og Tanken i den tydske Plan — naar man dog gaar ud fra, at en Parallel med de engelske »army and navy stores» ikke lader sig drage paa Grund af de ganske særlige Forhold og Betingelser, der forefindes i England —, saa rejser sig dog det Spørgsmaal: Er en saadan stor Forening som den paatænkte nødvendig, og vil den give det Udbytte, der tilsigtes? I saa Henseende fremhæves navnlig Grundlaget for al Handelsvirksomhed, nemlig Forholdet imellem Produ cent og Konsument. 1 den foreliggende Forbindelse kan som Producent kun betegnes den Kjøbmand, der faar sine Varer fra første Haand, og Fabrikanten. Alle andre Forhandlere imellem Producenten og Konsumenten ere kun Mellemhandlere, Kommissionærer og Agenter, om de end kaldes Grossister. For nærmere at oplyse For holdet gjøres en Sondring i Gjenstandene for Foreningens Stræben, nemlig paa den ene Side Uniforms- og Ed rustningssager, paa den anden Side alle øvrige Fornø denheder. Af disse sidste undtages dernæst de egent lig daglige Husholdningsgjens tande, der efter deres Natur ikke kunne komme ind under den store, hele Tydskland omfattende Forenings Omraade. Tilbage blive da væsent lig Kolonialvarer, Møbler, Manufaktur- og Luxusartikler. Af disse ere i Særdeleshed Kolonialvarer fremtræ dende. Spørgsmaalet er nu: Ad hvilken Vej vil den store Forening skaffe sig disse Nødvendighedsgjenstande? Vil den være Mellemmand, saa er »Kjøbmanden paa første Haand» de store Handelshuse i London og Hamburg; men disse beskjæftige sig kun med Verdenshandelen; de disponere over langt større Partier, end en Forening kan kjøbe, og som de sælge, at betale strax, og med For pligtelsen for Kjøberen til samtidig at overtage Partierne for egen Risiko. For saa vid; saadanne Huse indlade sig paa Kommissionsforretninger, ville mindre Forenin ger kunne opnaa de samme Fordele, og det store Appa rat sagdes der, behøvedes da ikke; thi det vil ikke opnaa særlige Fordele. Dette finder Anvendelse t. Ex. paa Vin, der kan kjøbes paa første Haand hos Producenten. .Alen for den største Del af de heromhandlede Varer gjælder det, at den, der vil kjøbe pr. Kommission — altsaa i dette Tilfælde Officererne gjennem Foreningen —, maa henvende sig til Grossisterne, der have deres Varer fra «første Haand». Alen Grossisterne, der arbejde un der en stor Konkurrences og stor ltisikos Tryk, have en bestemt Fordel, de skulle vinde paa deres Varer, og den er ikke meget stor; og de ville derfor ikke yde den store Forening betydeligere Fordele end de mindre, eller end den, de indrømme Detailhandlerne; men altsaa sag des der, er den store Forening overflødig. Overfor dette staar den anden Eventualitet, at Foreningen vil arbejde, ikke som Alellemmand, men selv som «første Haand»; men den skal da optræde som en egentlig Handelsforretning i det Store, overtage alle de dermed forbundne store Besværligheder og Bisikoer, kunne raade over de mest udmærkede merkantile Kræfter og disponere over Kapitaler, som der næppe kunde reg nes paa for den tydske Forening. Aled Hensyn til Forsyningen med Uniforms- og Ud- rustningsgjenslande stiller ogsaa her Spørgsmaalet sig saaledes: Vil Foreningen være Producent o: Fabrikant, eller vil den være Alellemmand imellem Fabrikanterne og Officersstanden. 1 første Tilfælde skal altsaa Forenin gen indkjøbe Fabrikationsmaterialet og have store Be holdninger deraf, den skal dernæst indrette Skræderier og andre Værksteder, overtage en betydelig og meget vanskelig Administration og som Følge af alt dette tillige løbe Risiko; thi Konkurrence lader sig ikke tilintetgjøre, og den Kapital, der vil kunne haves til Raadighed, an tages ikke at være saa særdeles stor. Den skal indgaa paa alle en saadan Forenings Chancer, der upaatvivlelig ogsaa kunne føre til Tab. Vil derimod Foreningen være Alellemmand, saa maa det antages, at mindre Foreninger, ja endog, og maaske snarest, Regimenterne selv ville kunne skaffe Officererne de samme Fordele, som den Store Forening; thi naar man bortser fra Leverandører nes og Fabrikanternes Anvendelse af deres Kapitaler og deres Arbejde, saa er det, der gjør deres Produkter saa dyre for Officererne, Kredittiistaaelse og Risiko for Tab. Kan der i saa Henseender ydes Garanti, saa kunne betydelige Fordele opnaaes af mindre Toreninger, navnlig ved Kontantudbetaling i organiseret Form, det vil sige i Forbindelse med Kontrakt, hvorved Firmaerne forpligte sig til Levering efter visse fastsatte Retingelser, og Offi cererne forpligte sig til at giøre deres Bestillinger hos vedkommende Firma. Det anføres, at der alt er Regi menter, der have saadanne Kontrakter med Betaling ved Anvisning paa < Kleiderkasse», hvortil Indeholdelse af Af drag sker ved Afdelingernes Foranstaltning. Det, Offi cererne da lade sig afdrage, er fri 24—30 .Mark maa- nedlig, hvoraf afholdes Udgifter saavel til Uniformssyning som Forsyning med andre militære Udrustningsgjenslande, Hjelm, Skjærf, Epauletter, Handsker, Kaarde. Der kan da opnaaes en Rabat af c. 13 pCt. foruden den indirekte Fordel. Større antages den ikke at kunne blive, naar Leverandørernes Præstationer virkelig skulle være af 1ste Kvalitet i Henseende til Stof, Arbejde og hele Be handling. Dette er en sammentrængt Gjengivelse af Hoved punkterne i dea Debat, der er ført i den tydske Presse om den fremsatte Plans Hensigtsmæssighed og Gjennem- førlighed, og det vil af denne fremgaa, at det, som Planens .Modstandere indvende imod den, ikke gjælder dens Tanke i det Væsentlige, men kun Formen for dens Gjennemførelse; thi fra de Indvendinger, der ene skrive sig fra interessehensyn, maa det være tilladt at se hort. Af Debatten fremgaar netop en Erkjendelse af, at Tan ken i det Hele er sund; men kraftige Stemmer have rejst sig for, at dens Øjemed kan naaes, rnaaske lige saa vidt, med ringere Vidtløftighed og ringere Risiko, ved mindre Foreninger og under Former, der alt i ængre Tid have været benyttede. Paa Debatten er der nu for saa vidt gjort Ende, som «Deutscher Offleier-Verein» siden Foraaret 1884 er en Virkelighed om end med et begrændset Program i Forhold til det oprindelig paa tænkte, og jeg skal nu gaa over til at fremstille Prin cipperne i dens Virksomhed, i hvilken Henseende bemær kes , at Kilderne hertil ere Foreningens Statutter og for- skjellige trykte Meddelelser, udgaaede ved dens Stiftelse og senere, hvilke af en dansk Officer ere erhvervede fra et Medlem af Foreningen og mig velvillig overladte. «Deutscher Oflicier-Verein»’s Statutter ere daterede den 15de December 1883 og angive som dens Formaal «at befordre kammeratlige og husholderiske Interesser for Personer, henhørende til den tydske Armee og Marine, særlig ved at hjælpe til billigst mulig Anskaffelse af Be klædnings- og Udrustningsgjenslande». Foreningen har sit Sæde i Berlin. Stemmeberettigede Medlemmer af Foreningen kunne blive alle aktive og til at bære Uniform berettigede in aktive Officerer, Sanitets-Officerer og Maskin-lngeniører samt de saakaldte «obere Beamte» i Militær- og Marine- forvaltningen, nærmest svarende til, hvad der tidligere hos os kaldtes «civilmilitære Embedsmænd«. Medlemmerne erlægge et Indtrædelseskontingent af 10 Mark. De øvrige aktive Militærpersoner og «Beamte» kunne som overordentlige Medlemmer uden Stemmeret tiltræde Foreningen ved Løsning af et Aarskort imod Betaling af 3 Mark i det første Aar, 2 Mark i hvert følgende; denne Bestemmelse rriaa efter Ordene finde Anvendelse paa Underofficersklassen'. Foreningsmedlemmer og Indehavere af Aarskort ere berettigede til at gjøre Krav paa Foreningens Mellem komst ved Anskaffelsen af alle saadanne Gjenstande, med Hensyn til hvilke Foreningen overhovedet overtager Mellem komst, og de ere i saa Henseende ligestillede. Til Opnaaelse af Selskabets Øjemed dannes af Foreningsmedlemmer et Garantifond paa 500000 Mark, der kan forhej es til 2 Millioner. For Indbetalinger til dette Fond udstedes Andelsbeviser, lydende paa Navn, der ere uopsigelige fra Kredilorerr.es Side. For Foreningens Gjæld hæfter kun Foreningsformuen. Medlemmerne hæfte ikke personlig for den og kunne under ingen Omstændigheder tvinges til at yde overor denlige Bidrag. Foreningsformuen bestaar ifølge Statutterne i: Garant foncen, Indtægt i tndlrædelsespenge og Aarskort, Det eventuelle Reservefond. F’oreningens Anliggender styres af: 1) Direktionen; 2) en Komite af Foreningsmedlemmer; 3) Foreningsmedlemmernes Forsamling (Generalforsam ling). Direktioner, bestaar af: 2 militære Direktører og 1 leknisk-merkantil Direktør. I Foreningsmedlemmernes Forsamling har hvert til stedeværende Medlem kun een Stemme. Forsamlingens Beslutninger med Hensyn til Statut- Forandringer, Jer angaa Foreningens Sæde, Øjemed og Bestyrelse, saavel som med Hensyn til mulig Opløsning af Foreningen, skulle have Landsherrens Indvilligelse. Andre Statutforandringer kræve Krigs-, Indenrigs- og Justits ministerens Sanktion. Foreningers aarlige Nettoindtægt anvendes først til Forrentning af Garantifondet med indtil 5 pCt.; Indtræ- delseskontingenlet af 10 Rm. forrentes ikke. Den Del af Overskuddet, der ikke medgaar til For rentning af Garantifondet med o pCt., tjener til Dannelsen af et Reseivefond. Har Reservefondet naaet en Størrelse af 200000 Mark, saa falder af den til Forrentning af Garantifondel i\ke fornødne Nettoindtægt kun Halvdelen til Reservefondet, medens den anden Halvdel anvendes til Amortisation af Garantifondet. Efter den fuldstændige Amortisation af Garantifondet bliver Nettoindtægten anvendt saaledes: a) en Trediedel tilflyder Reservefondet; b) en Trediedel anvendes til Befordring af kammeratlige Formaal paa Forslag af Medlemsforsamlingen og be styres af en af Komiteen og de militære Direktions medlemmer sammensat Kommission; c) en Trediedel tilflyder en Stiftelse, der agtes grundet i Officersstandens Interesse. At bestemme denne Stiftelses Øjemed, Bestyrelse og Sæde forbeholdes Kejserens allerhøjeste Afgjorelse. Har Reservefondet naaet en Størrelse af 1 Million Mark, saa tilfalder og- saa den under a omtalte Trediedel af Nettoindtægten denne Stiftelse. Den Komite, der har sat Sagen i Gang og ført den frem fra Begyndelsen, bestaar af 2 General løjtnanter, hvoraf 1 Generalkvartermester, 1 General major, 2 Oberstløjtnanter, 2 Majorer, 1 Kaptejn- løjtnant (af Marinen) og 1 Hauptmann. Den 1ste April 1884 aabnede Foreningen sin Virk somhed, og ved dette Tidspunkt bleve da alle Medlem mer satte i Besiddelse af Meddelelser om Foreningens Forretningsorden, Prislister, Bestillingslister og lignende Legitimations- og Kontrolmidler. I Dorotheenstrasse i Berlin, Nr. 77, har Foreningen sit «Vereinshaus» daglig aabnet fra Kl. 10—7 og ind delt i 2 Afdelinger, hvoraf den første omfatter alle Gjen- stande, hørende til Armeens og Marinens Ekvipering og militære Udrustning, medens den anden saffller en stor Mængde Gjenstande i forskjellige Sektioner: A. Herre-Artikler, hørende til Beklædning og Udrust ning, indbefattet alle Slags uldne og linnede Varer, Handsker, Hatte, Jagtgeværer, Revolvere, Gummi- og Guttaperkavarer, Lædervarer og RejseelTekler, Sengerekvisitter.

B. Bøger, Kaart og Musikalier, optiske Artikler, Ulire, Toiletartikler, Møbler. Under denne Afdeling hører tillige et'«Auskunft-» und «Kommissionsbureau», der 1) paatager sig Bestillinger af Artikler, som Forenin gen ikke selv fører, paa billigst mulige Vilkaar; 2) paa forskjellige Maader skaffer Medlemmerne Let telser, saaledes ved Ophold i Hoteller, ved An visning af Boliger, ved Oplysninger om Rejse- router m. v., ved Transport af Møbler, ved Be søg i Theatre; 3) besvarer Forespørgsler af militært, literært, For retnings- og juridisk Indhold imod Erlæggelse af 1 Mark til Dækning af Porto og andre Om kostninger. Den 1ste Afdeling — for Ekvipering og Udrustning — har sine egne Værksteder og Varelagere, og Bestillin ger paa Uniforms- og andre Klædningsstykker kunne ske saavel af udenbys som indenbys Medlemmer; i begge Fald ske de efter Bestillingssedler i Forbindelse med trykte Maalelister, der navnlig for de udenbys Medlem mer indpræntes at være nøjagtig affattede, og som stadig holdes ii jour ved Tilføjelse af stedfindende Forandringer. Medlemmer, der ønske at beholde deres Leverandører, kunne dog ogsaa nyde godt af Foreningen, idet denne slutter Overenskomster med Firmaer om at levere deres Varer efter bestemte Kvaliteter, for en i Overensstem melse med Foreningens ansat Pris; men Bestillingen maa da foregaa gjennem Foreningen og under Iagttagelse af de samme for Betaling gjældende Regler, hvorved Med lemmerne ere bundne overfor Foreningen selv. Bestil lingens Udførelse sker da direkte til Bestilleren, og Foreningen overlager Betalingen, saa snart det er konsta teret, at Bestillingen er udført paa rette Maade. Et Hovedprincip i Foreningens Virksomhed saavel i Forhold til dens Kreditorer som til dens Debitorer er Kontantbetaling. For at lette Medlemmerne denne er det dem tilladt at aabne en Aarskonlo i Foreningens Bøger paa en bestemt Sum og at henvise de Afdrag, der ved Afdelingerne indeholdes til «Kleiderkasse», til Over førelse paa dennes Konto; naar denne Ordning, om hvis Forandringer der skal gives Foreningen 3 Maane- ders Varsel, er truffet, kan Medlemmet gjøre sine Be stillinger hos eller gjennem Foreningen paa Summer, der ikke overstige deres Afdrag til «Kleiderkasse» for den løbende Maaned og de to næste Maaneder; hvad der gaar herud over, skal indbetales kontant eller anvises paa en Bank efter forudgaaende, dokumenteret Arrangement herom. Medlemmet binder altsaa overfor Foreningen sine Afdrag til «Kleiderkasse», og hvad der ved Forret- ningsaarets Udløb indestaar i denne, tilbagebetales da efter Begjæring derom. Medlemmer, der ikke ere i aktiv Tjeneste og altsaa ikke kunne have Penge indestaaende i en Afdelings Kasse, kunne aabne sig en saakaldet De positenkonto hos Foreningen (ved Kontant-lndbetaling eller Realkaulion). Foreningen tilbyder ogsaa sine Med lemmer Medvirkning ved Arrangement af ældre Gjælds- forpligtelser til Leverandører af Uniformer og Militær- effekter, men er endnu ikke i Stand til i saa Henseende (hvad dog ligger i dens Plan) at tilbyde pekuniær Assi stance. Naar man vil søge at angive, hvilke Fordele Forenin gen byder med Hensyn til Ekviperings- og Udrustnings- gjenstande, da er det meget vanskeligt at gjøre dette med Sikkerhed. Foreningen har vel udgivet udførlige Prisfortegnelser, der t. Ex. angive Priser paa Vaaben- frakker fra 42 Mark — til Tjenestebrug — indtil 64 Mark — fineste Frakke til Selskabsbrug — med Mellem priser fra 50—60 Mark; paa Paletots fra 54—58 Mark; paa Benklæder fra 171/2—29 Mark med talrige Mellem- priser; men derved erholdes ingen Maalestok; en saadan gives derimod tildels ved ligeledes offenliggjorte Med delelser om de Priser, til hvilke Foreningen bar kontra heret med adskillige større Firmaer om at levere deres Varer til Foreningens Medlemme, efter de samme Fordringer, der stilles i Foreningens egne Prisfortegnelser, som for hver Post nøje indeholde Bestemmelse af Slof, Farve, Kvalitet, Anvendelse. Her er imidlertid den Ulempe, at Forholdet imellem Foreningens Priser og de af Firmaerne tilstaaede variere temmelig betydelig paa de enkelle Poster; gjennemgaaende. og oden Fordring paa Nøjagtighed, kan det dog maaske antages, at Fir maernes Pr ser — i Kontrakt med Foreningen — ere 7 å 8 pCt. højere end Foreningens, hvilket altsaa angiver den Avance som den private Forretningsmand ikke kan opgive. Fuld Besked vil man først have ved at sammen stille Foreningens Priser med de private Forretningers almindelige Prisfortegnelser; saadanne haves nu vel; men en Sammenligning bliver usikker, naar, hvad der er Tilfældet, disse Prisfortegnelser ikke ere byggede paa netop de samme Poster som Foreningens i Henseende til Stof o. s. ▼., hvortil komme de store Forskelligheder, som Udstyring o s. v. kunne medføre. Ved Betragtning af et bestemt Firmas Priser synes der tilnærmelsesvis at vise sig en lignende Forskjel mel em dettes almindelige Priser og dem, hvorpaa det er indgaaet overfor Forenin gen, som imellem disse og Foreningens egne, og vil man saaledes antage en Difference af 14 a 16 pCt. imellem Leverandørernes almindelige Priser og For eningens, saa stemmer dette gansk3 godt med forhaanden- værende Sammenstillinger af Priser, hvorefter et bestemt Firma leverer sine Varer henholdsvis til det almindelige Publikum og til enkelte Regimenter, der have sluttet Kontrakt med det; ved saadanns Kontrakter forpligte Officererne sig lil at gjøre deres Bestillinger hos ved kommende Firma imod Betaling af dCleiderkasse» hvert halve Aar, medens Regimentet ingen Garanti overtager ved Afgang blandt Officererne som Følge af Død, Af skedigelse, Forflyttelse o. 1.; den Fordel, der vindes, er c. 10 pCt. og ved umiddelbar Kontantbetaling et Par Procent til. Og det ovenfor angivne Resultat er ogsaa i Samklang med overensstemmende Erklæringer af betyde ge Firmaer, ifølge hvilke disse ikke kunne gjøre Afslag i deres Priser udover 13 pCt. som Vederlag før et fast Kontraktsforhold i Forbindelse med Kontantbetaling. Imidlertid stiller »Deutscher Officier-Verein» yderligere Prisnedsættelser i Udsigt. Paa egentlige Udrustningsgjenstande, o: Hjelm, Skjærf o. 1., synes Avancen at være ikke lidet større end paa I3eklædningsgjenstande, hvilket ogsaa stemmer med Op givelser paa andre Steder. Exempelvis anføres, at en Linie-Infanteriofficer vil hos Foreningen kunne erholde leveret sin fuldstændige, om end tarvelige Ekvipering med alle Uniformsgjenstande og militære Effekter, indbefattet Vaaben, for 450 Mark, omtrent lig 400 Kr. Foreningen talte den 30te September f. A. c. 13000 Medlemmer, et, naar man med et rundt Tal angiver det tydske Officerskorps til 18000 Personer, meget betydeligt Antal. Til det tidligere omtalte Garantifond, minimum 500000 Mark, var tegnet 750000 Mark, og Foreningen havde med 175000 Mark afholdt Omkostningerne ved dens Grundlægning og Indretning samt ved Indkjøb pr. kontant af Varelager. Efter den sidste Beretning have Foreningens Forhold udviklet sig paa gunstigste Maade. Foruden kontant Indkjøb i «Vereinshaus» havde den i det første Halvaar modtaget 10652 Ordres til et Beløb af imellem 5 og 600000 Mark og udført over 1300 Be stillinger hos Firmaer, der have afsluttet Overenskomster med den. *)

Note: Paa senere Koranledning bemærkes, at der i Sverig i 18S3 er dannet et • Militair-Ekiperings-Aktiebolag* med en Aktiekapital af 100000 Kr. som Minimum. Selskabet, hvis Opgave er ved egen Tilvirkning at levere al saavel Militær- som Civilbeklædning og Udrustning og til den Eede selv at holde Værksteder og Lagere, synes, saa vidt sluttes kan af dets Statutter og en Indbydelse til Aktietegning, nærmest at være konstrueret i Lighed med <Deut- scher Offlcier-Verein».

Her i Danmark liar der været og er endnu adskillige Forbrugsforsninger, i Særdeleshed paa Landet, men og- saa i flere Provindsbyer; de have arbejdet med vexlende Held, navnlig bestemt ved, am de have haft dygtige og paalidelige Bestyrelser, og Manglen herpaa har været Aarsag til, at mange af disse Foreninger ere mislykkedes, og at Sagen, og dens Navn, er bragt i Miskredit. For Landets Vedkommende savnes nærmere Fjendskab til Forbrugsforeningerne; derimod kunne to saadanne Kjøben- havnske Foreninger fremdrages, i hvis Forhold det er muligt at gjare Indblik. For noget over 1 Aar siden stiftedes her i Byen en Forbrugsforening for Embedsmænd og Funktionærer un der Postvæsenet, der traadte i Virksomhed den 1ste Januar 1884. Postvæsenets Forbrugsforenings Formaal er at skalle Medlemmerne Livsfornødenheder af god Beskaffenhed og paa billige Betingelser. Dette Formaal søges opnaaet ad flere Veje: a) ved Afslutning af Kontrakter am Levering, imod en Foreningen tilfaldende Rabat, af Varer i større Par tier gjennem Foreningen til Fordeling blandt de af Medlemmerne, der have hestilt Varerne forud (Kul, Brændse.); b) ved Overenskomster med Handlende og Haandværkere om Levering direkte til Foreningens Medlemmer af Varer m. v. imod en Foreningen tilfaldende Rabat (Kolonialvarer, Beklædning, Manufaktur); c) ved Oprettelsen af en selvstændig Forretning for For eningens Regning, naar Med emsanlallet og Indkjø- benes Størrelse tillader det. Indtil da kan Bestyrel sen indkjøbe Varer i større Partier til Fordeling blandt Medlemner, som have forudbestilt Varerne. Medlem af Foreningen kan enhver blive, der er eller har været tjenestegjørende under Postvæsenet, samt deres Enker, mod Betaling af et Indskud af 2 Kr. Foreningens Styrelse er et Repræsentantskab paa 12

Medlemmer og en Bestyrelse; Medlemmerne indkaldes aarlig til en Generalforsamling. Foreningen har afsluttet Kontrakter med et ikke ringe Antal Handlende i alle forskjellige Brancher, og Princippet for dens Virksomhed er det, at Medlemmerne hos Vedkommende-Handlende, med hvilke de kunne træde i direkte Forbindelse, kjøbe mod kontant Betaling til al mindelig Pris; for den Sum, deres Indkjob andrager, erholde de af den Handlende udleveret Mærker, der ækvi valere Penge, og som udstedes af Bestyrelsen. Hisse Mærker indsendes af Medlemmerne til Bestyrelsen, der efter dem fører en Konto for hvert Medlem, og efter de fra de Handlende modtagne Opgjørelser bestemmes den indvundne Avance, tilføres Medlemmernes Konti og ud betales dem kontant ved Regnskabsaarets Udgang med Fradrag af Omkostninger m. v. Foreningen havde ved Udgangen af Aaret 1884 248 Medlemmer, medens den ved Oprettelsen den 1ste Januar talte 175; Indkjøbet har for 1884 andraget ca. 49,000 Kr., hvorpaa er indvundet ca. 3600 Kr.; Medlemmernes Avance, efter at Omkostningerne ere afholdte, er 71/* pCt. Hen anden kjøber.havnske Forening er «Østerbros Husholdningsforening», stiftet 1868. Fra en ringe Be gyndelse, næsten uden Kapital, har den udviklet sig til nu at have omtrent 500 Medlemmer og en aarlig Om sætning af 150,000 Kr. Medlemmerne bestaa væsentlig af de i Lægeforeningens Boliger paa Østerbro boende, mindre bemidlede Familier. Foreningens Kapital udgjøres af Andele paa 10 Kr., hvoraf hvert Medlem er pligtigt at have mindst o, som skaffes tilveje ved Afdrag paa Gevinst eller ved delvise Indbetalinger. Andelene forrentes med 5 pCt. Foreningen holder selv tre Udsalg, nemlig I Kolo nialhandel, 1 Høker- og 1 Hørkramhandel. Den ind- kjøber sine Varer kontant og sælger dem ligeledes kon tant til Dagens Pris. Hvad Medlemmerne kjøbe, doku menteres ved Pengemærker, og Gevinsten fordeles derefter i Forhold til enhvers lndkjøb. Foreningens Status er saa gunstig, at den har en disponibel Kapital af henved 20,000 Kr., foruden at der haves et Reservefond paa 5000 Kr. og forskjellige andre Fonds til Beløb over 2000 Kr.; men Foreningen er endda i Stand til af denne Ka pital at have ca. 16000 Kr. staaende i Værdipapirer og i Sparekasse. Foreningens Anliggender ledes af en Bestyrelse paa 7 Medlemmer og af Foreningsmedlemmernes Fællesmøder (Generalforsamlinger). Foruden de anførte Udsalg har Foreningen Kontrakt med en Manufakturhandler, som leverer dens Medlemmer sine Varer mod en Rabat af 10 pCt. Det Udbytte, Foreningen har ved sine Forretninger, er brutto eller gjennem den blotte Omsætning: for Koionialvareforretningen 18 il 20 pCt., « lløkerforretningen 12 å 14 — » Hørkramforretningen 21 ii 23 — For den samlede Bedrift er Udbyttet 17 a 18 pCt. brutto, og dettes Fordeling kan angives saaledes, at deraf falder: paa forskjellige Handelsomkostninger 2 pCt., » Løn til dem, der forestaa Udsal gene, inklusive Medhjælp . . 6V2 — » forskjellige Fonds m. v................... 2Vs — » Medlemmernes Gevinst............... 7 å 8 — Under Posten «forskjellige Fonds» henhører foruden et Reservefond et Oplysningsfond, » Asylfond, » Skolefond, desuden Afskrivning paa Inventariet samt udbetalt Rente af Andele. Foreningen yder ogsaa under visse Omstændigheder sine Medlemmer Laan. Foreningen er taget til Mønster ved Dannelsen af en stor Mængde Forbrugsforeninger rundt om i Landet, blandt hvilke kan nævnes en i Nykjøbing p. F., der nyder megen Anseelse som udmærket bestyret, og som giver et lignende Udbytte som Østerbroforeningen.

Sammenfattes nu det i det Foregaaende Refererede, saa tør man vistnok deraf uddrage, at Oprettelsen af store Foreninger efter engelsk og tydsk Mønster har, i Sær deleshed naar Talen er om at begynde Arbejdet for For brugssagens i og for sig sunde Tanke, sine store Betænkelig heder. I England ere, som paavist, ganske særlige Betingelser tilstede; i Tydskland har den hele Plan været Gjenstand for betydelig og vægtig Kritik; og det kan ikke nægtes, at et saadant Foretagende, foruden at være forbundet med betydelige Vanskeligheder, indeholder endel Risiko, selv om man benytter en Form, der begrændser Deltagernes personlige Ansvar til deres Andele. Hvad der er karakteristisk for de store Foreninger, er, at de ere bestemte for og arbejde under store Forhold; men ogsaa uden disse, og selv om man indskrænker For- maalet, bliver dette dog omfattende nok. Ses der da bort fra saadanne store Foreninger, og rettes Opmærksomheden paa, hvorledes der kan arbejdes for Forbrugssagen indenfor snevrere Grændser og navnlig af Kredse, der ere forenede i samme By, saa vil det af det Foregaaende ses, at der, for saa vidt angaar alminde lige Livsfornødenbeder, er to Former, hvorunder Maalet kan søges naaet. Den ene er den, at der dannes en Forening, hvis Medlemmer kun gjøre et ringe Indskud til Dækning af foreløbige Udgifter. Foreningen afslutter Kontrakter med forskjellige Handlende, der sælge en detail, hvorved disse forpligte sig til at levere Interessenterne Varer, tilbragte i Hjemmet, mod en vis Rabat. Kjøberen faar Varerne til Dagens Pris mod kontant Betaling, og refunderes senere den indvundne Rabat. Vanskeligheden ved denne

Form bestaar i, at der ikke kan haves nogen sikker Ga ranti med Hensyn til Varernes Kvalitet overfor Sælgeren; thi man kan let nok beregne en Rabat, af 7 å 8 pCt., men denne er jo betydningsløs, dersom de Handlende tage Erstatning for den afgivne Avance ved at levere saa meget simplere Varer. Absolut at sikre sig herimod er selvfølgelig ikke muligt, men der kan dog nok virkes meget i denne Retning ved betryggende Forholdsregler fra Foreningens Side, navnlig ved omhyggelig Afslutning af Kontrakter og Valg af Forbindelser. Og denne Form har den Fordel, at den er vel egnet til, om den end har sine Mangler og Ufuldkommenbeder, at forberede til en mere direkte Udøvelse af Forbrugsvirksomheden og aabne Forbrugernes Øjne for de Fordele, der kunne vindes. Foreninger af denne Art haves ogsaa i Tydskland. Den anden Form er den, hvorefter der dannes en Forening, som opretter en eller liere Forretninger; den Kapital, der hertil er nødvendig, naar Talen er om de almindelige Livsfornødenheder, er ikke meget stor. For eningen sælger sine Varer til Dagens Pris kontant, og Gevinsten reparteres paa Medlemmerne. Vanskeligheden ved denne Form er at faa Forret ningerne dygtig og paalidelig bestyrede, og tillige den Ulempe, det i en stor Ry har at skulle søge sine For nødenheder paa et enkelt Sted, som oftest beliggende i stor Afstand fra Forbrugerne; herpaa maa der raades Rod ved Transportmidler. Denne Form er jo, som før paavist, den virksomste Form for Forbrugsforenings-Restræbelsen, og her er da Anledning til at gjøre en Remærkning af almindelig Na tur. Tager man to saa væsentlige Livsfornødenheder som Rrød og Kjød, saa trænger det ikke til nogen nær mere Paavisning, at disse ere langt dyrere, end de burde være. Alle vide, at Sædpriserne ere meget lavere end før; men Rrødet er lige dyrt, uden at andre Retingelser have forandret Forholdet, og herfor vil man kunne erholde Ragernes egen Tilstaaelse. Kvægpriserne ere ligeledes lavere, men Kjødet er lige dyrt, og til Oplysning om, hvor dyrt det er, kan anføres, at Bestyrelsen for «Kaffe- og Spisehuse» i Kjøbenhavn efter dennes egen Opgivelse leverer til Brug i disse Anstalter Kjød af Ivvæg, som slagtes under særlig betryggende Tilsyn, for 40 Ore pr. Pd. — i hele Sider — af den mest udmærkede Kvalitet, medens Kjød af saadan Beskaffenhed koster i Mandelen mindst 60 Øre. Og gaar man over til andre Gjenstande, saa ere lignende Forhold tilstede. Den uindskrænkede Konkurrence har saa langt fra, som man indbildte sig, at virke gavnlig, snarere haft den modsatte Indflydelse. Der er kommet saa mange flere, der skulle dele For tjenesten, og disse udgjøre et Forbund med Hensyn til at holde Priserne oppe, trykkede, som de saa godt som altid ere, af de i Forhold til Omsætningen altfor store Driftsomkostninger, hvormed de arbejde. I alle disse Forhold staa Forbrugerne uden Beskyttelse af Lovgiv ningen og finde sig i, hvad de anse for det Uundgaae- lige. Men dette peger hen paa, at det eneste Middel til at bekæmpe de omtalte Onder er det, der netop er For- brugsforeningernes Hovedtanke, nemlig at skaffe sig Magt til selv at bestemme Priserne. Udbyttet af Forbrugsvirksomheden under de to an givne Former fremgaar tydelig af de to i det Foregaaende fremhævede Exempler, hvis Rigtighed bekræftes ved Med delelser fra forskjellige Sider. Postvæsenets Forbrugsforening giver lidt over 7 pCt., Østerbros omtrent det samme til Medlemmerne, og endnu et Par Procent til Foreningen selv (forskjellige Fonds). Man kunde maaske være tilbøjelig til at antage, at der ved direkte Udsalg fra en egen Forretning var større Fordel; men det er ikke Tilfældet. Detailhand lerne, der indgaa i Kontraktsforhold til en Forening, afstaa af deres Fortjeneste saa meget, som de kunne, naar de skulle have deres Arbejde betalt, forudsat altsaa, at de virkelig levere Varerne af forlangt Kvalitet. Til Oplys ning af det hele Forhold fremdrages her atter den tid ligere Opgjorelse for Østerbroforeningen. Udbyttet er 17 å 18 pCt. brutto. Deraf til forskjellige Handelsomkostninger 2 pCt., Løn til dem, der forestaa Udsalgene, in klusive Medhjælp................................. 51/a — forskjellige Fonds m. v.................................... 2Vs — Medlemmernes Gevinst....................................7ii8 — Ved Hjælp af denne Opgjørelse vil man tillige kunne gjøre et Indblik i t. Ex. en almindelig Urtekramforret nings Forhold; i en saadan er B -uttoavancen noget større, 18 å 20 pCt. De i de to første Poster indbefattede 7Vs pCt. ere altsaa Forretningens Omkostninger, hvortil endnu maa føjes under de to sidste Poster indbefattet Hente af Driftskapital, der kan anslaas til henimod 1 pCt.; der kan da endnu lægges indtil et Par Procent til Omkost ningskontoen, der ved en større Forretning stiller særlige Krav til Lokale og Helysning; rren omtrent 10 pCt., som Foreningen dels udbetaler sine Medlemmer og dels hen lægger til forskjellige Øjemed, er altsaa det, som For brugerne give Urtekræmmerne at leve for; og foruden disse 10 pCt. har han derhos under Omkostningerne beregnet sig et Vederlag for sit Arbejde i strengere For stand. Men nu er en Omsætning for en Urtekræmmer af 50,000 Kr. aarlig vel paa ingen Maade almindelig, hvilket skyldes den ubegrændsede Konkurrence; paa den anden Side ville dog adskillige have den, og vælger man et saadant Exempel, hvor Forretningen har et saa stort Omfang, at Omkostningerne ikke sluge Fortjenesten, saa tjener Vedkommende altsaa netto ca. 10 pCt. = ca. 5000 Kr. -f- Vederlag for sit personlige Arbejde, beregnet under Omkostninger, eller mirdsl 6000 Kr. Han ind rømmer nu gjerne en Forenings Medlemmer 7 å 8 pCt. Rabat; thi han beholder sin llovedfortjeneste, forøger sin Omsætning uden væsentlig at forøge sine Omkost ninger og har dog overfor Foreningen en Avance, for uden at han har sit Arbejde betalt. Spørges der nu om, hvor vidt det lod sig gjøre her i Garnisonen at etablere en militær Forbrugsforening under den ene eller anden Form, saa lader Muligheden heraf sig vel ikke benægte, hvad Tallet af Deltagere an- gaar. Der garnisonerer for Tiden i Kjøbenhavn 370 Officerer o. 1., hvoraf ca. 23C ere gifte. Men hertil kunde endnu føjes Marinen og afskedigede Officerer o. 1., hvis Tal er legio, og endelig vilde man jo ved efter tydsk Mønster at lade Underklasserne faa Del i en saadan Forenings Goder, om end ikke som stemmeberettigede Medlemmer, forøge de Interesseredes Tal betydelig. Kunde man tænke sig, at 500 militære Familier sammen skød som Minimum hver 25 Kr., altsaa dannede en Ka pital af 12 a 13,000 Kr., saa vilde man kunne etablere en ikke ringe Forretning, der vilde kunne have en til strækkelig Omsætning. Der var jo heller intet til Hinder for, at man kunde alliere sig med andre Embedsmænd, eller endog indtræde i en eventuel uden Hensyn til Livs stilling dannet Forbrugsforening; en saadan større For ening har været paatænkt, og Planen bifaldes af indfly delsesrige Medlemmer af Handelsstanden; men man er hidtil vegen tilbage for dens Gjennemførelse af Humani tetshensyn overfor Detailhandlerne, en Betragtning, hvor ved man jo rigtignok for hver 1, der'holdes oppe, glem mer 100. Og spørges der endelig om, hvor vidt det er Umagen værd at arbejde i den antydede Retning, saa er en Hen visning til Ofticersstandens Lønningsforhold vel tilstræk kelig. Vil man exempelvis opstille et Budget for en Families Underhold og vælge en Mellemindtægt af ca. 4000 Kr. for en Husstand af Mand, Fluslru, 4 Børn, 2 Tjenestetyende, saa vil det vise sig, at deraf gaar til, hvad der kaldes egentlige Husholdningsudgifter, omtrent Halv delen eller ca. 2000 Ivr., hvorpaa en Indvindelse af blot 7 å 8 pCt. giver 140 a 160 Kr.; dertil kommer endnu Brændsel og l'aaklædning, og efter det angivne Forhold kan man da sige, af der i det Hele vilde kunne indvindes ca. 200 Kr.; men paa et Budget af den anførte Størrelse vil efter nuværende Prisforhold Indtægt og Udgift netop balancere, naar alt er beregnet tarveligt og kun til, hvad der nødvendig skal haves, og betragtet saaledes maa en Indtægtsforøgelse af c. 200 Kr. være meget følelig. Under hvilken Form man nu end tænker sig For brugsvirksomheden sat i Udførelse, saa er der et Mo ment, hvoraf det væsentlig afhænger, om den skal lykkes eller ikke. Det er Husmodrenes Stilling til Sagen. Paa disse beroer for en stor Del Sagens Fremtid; det gjælder om at aabne deres Øjne for dens Betydning i det Hele og for deres egen Families Vel; deres Bistand maa vin des med Hensyn til at lette Overgangen fra de tilvante Forhold og til Benyttelsen af en Forening, hvor ved navnlig et vanskeligt Hovedpunkt er de store Af stande fra Forsyningsstedet; men der vil ogsaa her i mange Tilfælde være en Modstand at overvinde, hvad der bekræftes ved Erfaringerne fra andre Lande. løvrigt kan det ikke noksom fremhæves, at de Fordele, der tilsigtes ved Forbrugsforeninger, for en stor Del kunne erhverves af mindre Kredse af Familier; Ulem perne ligge her i den mindre organiserede Form, der bliver afhængig af saa mange Tilfæ.digheder; men paa den anden Side er her den betydelige Fordel fremfor Forbrugsioreningerne, at der spares den store Post, hvor- paa Gevinsten i Handelsomsætning væsenlig beroer, nem lig Omkostningerne. Og disse Fordele kunne ikke blot vindes med Hen syn til de Forbrugssgjenstande, hvorpaa der nærmest vil tænkes, Kolonialvarer og 1., men ogsaa paa andre, med Hensyn til hvilke man i Reglen anser sig med Nødven dighed bundet til de lokale Forhandlere en detail; saa ledes stille, for at nævne et enkelt Exempel, Kjødpriserne sig meget forskjellig paa de forskjellige Steder, og der haves fleraarig og paalidelig Erfaring for, at det betaler sig udmærket at kjøbe Kjød i Jylland, selv om man af holder ordinære Forsendelsesomkostninger, selvfølgelig med gode og paalidelige Forbindelser.

Endnu staar tilbage at omhandle Erhvervelsen af Uniiormsgjenstande og militære Effekter, hvilken efter disse Fornødenheders Natur maa blive en Sag for sig selv. Det vil da erindres, at i Tydskland er der, i det mindste indtil Dannelsen af «Deutscher Officier-Verein», i stort Antal indgaaet Kontrakter mellem Leverandørerne og Regimenterne, hvorved disses Officerer forbinde sig til at tage deres hele Ekvipering fra vedkommende Firma, medens dette forpligter sig til at levere sine Varer af prima Kvalitet m. m. til nedsatte Priser og derimod er holde deres Betaling tilsikret ved Afdrag til «Kleider- kasse», uden at dog Regimentet garanterer for Afgang ved Afskedigelse, Dødsfald eller Forsættelse. En saadan Kontrakt foreligger trykt. Og spørges der nu, hvor vidt noget Lignende kan bringes i Stand herhjemme, saa maa Svaret vistnok være bekræftende. Der er ingen Tvivl om, og det erkjendes, som det ses i Tydskland, af Leverandørerne selv, at deres høje Priser nødvendiggjøres for dem ved 2 Fak torer: stor Kredittilstaaelse og Risiko for Tab. Kunne de undgaa disse Onder, saa ville de ogsaa indgaa gun stige Kontrakter med Officererne, ja endogsaa være til fredse dermed; thi saadanne Kontrakter ville jo kunne forøge deres Omsætning betydelig. Og al.er her gjælder det, at naar Officererne ville det og ere beredte til at underkaste sig den nødvendige Betingelse, at lade indeholde i deres Lønninger, hvad der behøves til Dæk ning af deres Konto hos Leverandørerne, saa raade de herved over en Magt, overfor hvilken det vil være nød vendigt at gjøre Indrømmelser. Vil en saadan Ordning end i Begyndelsen vanskelig- gjøres for adskillige, der ere bundne ved ældre Gjælds- forpligtelser, saa ville disse dog maaske lettere kunne afgjøres, naar der er lagt Grund til en bedre Økonomi ved at paatage sig Forpligtelsen til at lide maanedlige Afdrag, hvis Indeholdelse ved Afdelingerne jo iøvrigt maatte legitimeres ved Krigsbestyrelsens Samtykke; men i det Hele maa det fremhæves, af en saadan Ordning skulle gavne Deltagerne ikke blot direkte ved at skaffe dem billige Priser, men indirekte ved at paalægge dem en frivillig Pligt til at have dette Anliggende indrettet paa en betryggende Maade, der beskytter mod Stiftelse af Gjæld og dermed følgende Onder. Muligt vilde Sagen kunne ordnes bedst og vinde den største Deltagelse, dersom man dannede en Association, som afsluttede Kontrakter med et eller flere Firmaer; den skulde i saa Fald modtage de i samme interesserede Officerers o. L. ved Afdelingerne indeholdte Afdrag, ad ministrere disse og i det Hele være Mellemmand imellem Firmaerne og Officersstanden, blandt andet øve Kontrol. Med Hensyn til Betingelserne for Dannelsen af en saadan Association bemærkes, at der i November Maaned f. A. garnisonerede i Kjøbenhavn 371 faste Officerer o. L. og udenfor Kjøbenhavn 339, hvilke sidste jo godt kunde optages som Medlemmer. Af de tydske Kontrakter ses, at Begimenterne ikke overtage nogen Forpligtelse til at garantere Leverandø rerne mod Tab ved Afgang ved Død, Afskedigelse eller Forsættelse, og det kan da heller ikke antages, at man her vilde blive nødt til at underkaste sig en saadan. Med Hensyn hertil skal dog anføres, al i Tiaaret 1874—83 er der gjennemsnitlig af Hærens Officerer o. L. afgaaet pr. Aar 30, og da der jo aldrig kunde være Tale om at garantere mere end det for et Aar stipulerede Af drag, saa kan Omfanget for den aarlige Garanti altsaa nøje angives under sædvanlige Forhold. Men den herved givne Risiko maa vistnok siges ikke at være større, naar henses til Officersstandens Vederhæftighed i det Hele og til, at i det nævnte Tiaar kun 2 Afskedigelser ere fore- gaaede under Former, der maa siges at kunne anfægte de Vedkommendes Vederhæftighed, end at Associationen selv vilde kunne sikre den ved en mindre Præmie, der altsaa skulde lægges til det aarlige Afdrag for hver Deltager, men som da ogsaa maatte antages igjen at faa sin Indflydelse ved Ansættelen af Priserne. En saadan Association vilde jo nødvendiggjore nogle Administrationsomkostninger; men efter de tydske Kon trakter indbetales Afdragene kun til Leverandørerne hvert halve Aar, og efter dette .Monster vilde man altsaa have en Renteindtægt, der vilde udgjøre pr. 100 Deltagere å 20 Kr. maanedligt Afdrag c. 270 Kr. aarlig, og meget store vilde Omkostningerne ikke kunne antages at blive. Det skal tilføjes, at virkelige Lettelser af Betydning paa dette Omraade kun ville kunne opnaaes ved Arrange ment med private Leverandører; thi kun disse ville kunne tilfredsstille de særlige Fordringer, der ved Uni formslevering stilles til Forfærdigelse, Tilpasning og Ud styring. Idet jeg hermed slutter, tillader jeg mig at bemærke, at dette Foredrags Hensigt ikke er at stille Forslag; mit Ønske har kun været at give en Fremstilling af denne Sags Standpunkt for Tiden, derved at virke for, at den blev gjort til Gjensland for Overvejelse og Diskussion, og mulig give nogle Bidrag, der eventuelt kunde komme til Nytte.