Benyttelsen af Ridehus kan ved Afdelingerne uden Tvivl indskrænkes en hel Del. Naar Vejr og Føre blot nogenlunde tillade det, er del baade gavnligere for Ud dannelsen og for Sundheden saa vel for Mandskab som for Heste al ride i det Fri. Ved Ilemontedressuren, i meget slet Føre, i haard Frost, eller naar man maa ride ved Lys, er man dog altid meget taknemmelig, naar man har et Ridehus at ty til.
Men den store Nytte, man saaledes ofte kan have af et Ilidehus, indskrænkes ende!, navnlig om Vinteren, da der er mest Brug for det, ved at Bunden ikke er god, ved at den nemlig bliver haard, ujevn og støvende, me dens den skulde være blød, jevn og passende fugtig. Naar Bunden er kommen i denne Tilstand, er det meget uheldigt, da det er ubehageligt og usundt at ride i stærk Støv og i høj Grad skadeligt for Hestens Ben al ride paa den haarde I.lund, men snart vil der desuden frem komme Huller og Ujevnheder i Bunden, rnaaske ikke store, men dog tilstrækkelige til at gjøre Fortræd.
Der er nemlig den Ejendommelighed ved Ridning i Ridehus, at Ujevnheder, som i fri Mark ikke vilde genere nogen Hest, her kunne afstedkomme Styrtninger, Over kodninger m. m. Det er som om I:lesten stillede For dringer til Banen i Ridehuset, saa at den ikke passede paa sine Ben og ikke var belavet paa at støde paa nogen nok saa ringe Faldgrube eller Forhøjning, hvilket imid lertid naturlig forklares, da Hestens Opmærksomhed i Ridelniset ene optages af Rytteren og Dressuren, medens den i det Fri selvfølgelig i væsentlig Grad har sin Opmærksomhed henvendt paa det Terrain, hvori den bevæger sig.
Bundens Beskaffenhed er tildels afhængig af det Materiale, hvoraf den beslaar. Skarpt, grovt Strandgrus kan saaledes holde sig længe uden at fordre megen Pas ning. Skjøndl det er del bedste Materiale, man har, kan det dog heller ikke i Længden undgaa lidt efter lidt at ødelægges. Ved Brugen bliver det nemlig efterhaanden knust til Støv og iblandet med den i Ridehuset faldende Gjødning, hvilket bidrager til, at Bunden lacler sig stampe fast. Flere Steder har man søgt at raade Bod paa denne Ulempe ved at lade Gjødningen samle op, men det der med forbundne Arbejde troer jeg ikke opvejes ved Nytten af Resultatet. Man afbryder jo ikke Øvelsen, hver Gang en Hest gjøder, og mange Minutter ligger Gjødningen ikke, før den er spredt og ikke længer lader sig samle op, saa at det kun bliver den mindste Hel, der efter Øvelsens Ophør kan fjernes fra llidehnsel. Er Gruset, der lægges i !lidehuset, derimod leret, hvilket hyppig er Tilfældet, vil Bunden, selv om den daglig passes med Harvning, Rivning og Vanding, snart blive saa haard, al hverken Harve eller Rive kan gribe i, og blive stampet saa fast som et Logulv.
Man maa da til det besværlige Arbejde at hakke Bunden op. Hvor der, som det er Tilfældet ved Afde lingerne, er tilstrækkelig Arbejdskraft, kan dette Arbejde dog overkommes, men maa temmelig hyppig gjentages. Ved daglig Vanding, Planering, Hurvning og Rivning og af og til Ophakning vil Bunden saaledes om Somme ren, selv om Materialet er slet, dog kunne holdes i nogenlunde god Stand. Bog gjælder dette næppe, hvor Materialet bestaar af Bark. Strax naar Barken er lagt paa, er den meget behagelig at ride paa, men ved Brugen knuses Barken meget hurtig til Støv og vil kun med Van skelighed kunne vandes, da den er tilbøjelig til at blive smattet. Blot en Hest staller, bliver der strax et glat Sted.
Om Vinteren ved vedholdende Frost bliver Forholdet derimod betydelig værre, idet Bunden fryser, bliver haard og ujevn. Man kan nu rigtignok ligesom om Sommeren hakke den op, men det koster mere Besvær, og snart vil der fremkomme en ny Ulempe, idet det vil give sig til at støve, og det ikke med almindeligt Støv, der dog lader sig børste af igjen, men med frossent Støv, der, saa snart man kommer i Varme, f. Ex. ind i Stalden, haade paa Folk og Heste vil tø og forvandle sig til Snavs. Enhver, der daglig har maattet opholde sig nogle Timer i et Ridehus under saadanne Omstændigheder, veed, hvilken Pine tøven da kan foraarsage.
Vande tør man nemlig ikke, da man derved let vil gjøre galt værre, idet Bunden vil fryse, blive glat og Ridehuset aldeles ubrugeligt, saa længe Frosten varer. Et Middel til at raade Bod herpaa troer jeg at kunne anbefale, nemlig under faadanne Forhold at strø Salt i Ridehuset.
Fremgangsmaaden er meget simpel. Efter at !fon- den er hakket op og gjennemharvet, strøer man Sallet paa, ligesom man saaer J{orn. Derpaa harves den aller et Par Gange over, og Saltet vil da gjøre sin Virkning ved at optø den i Bunden værende Fugtighed og for hindre den i atter at fryse. Vil Saltet ikke virke, er Grunden den, at der ikke har været tilstrækkelig Fugtig hed i Bunden, og man bøder da herpaa ved at overvande Ridehuset, dog ikke for stærkt.
Til et Ridehus af almindelig Størrelse vil omtrent medgaa en Tønde Salt, der heldigst benyttes to Dage efter hinanden med Halvdelen hver Dag.
Jeg vil imidlertid ikke skjule, at der ved denne Fremgangsmaade opslaar en lille Gene, navnlig for den, der tilfods maa opholde sig i Ridehuset. Der er jo altid fodkoldt i et Hidehus, men ved at anvende Salt vil ({ul den yderligere forøges.
Ved et af Sporvognsselskaberne, hvor der anvendes Salt til at optø Sne og Is paa Skinnerne, har der været klaget over, at Hestene bleve tilbøjelige til at faa Muk, men det vil ikke kunne ske ved Anvendelse af Salt i Ridehuset, da Bunden selvfølgelig aldrig maa blive saa vaad, at det kan stænke op om !lenene paa Hestene.
Bekostningen, der formentlig maa kunne afholdes som andre Udgifter til Ridehusets Vedligeholdelse , vil ikke blive stor, da Prisen paa en Tønde Salt er c. 6 Rr., og een Behandling med Salt vil kunne gjøre Gavn for lang Tid.
Forinden jeg slutter disse Linier, vil jeg anføre et Exempel paa et Ridehus, der altid er i fortrinlig Orden, nemlig det Kgl. Ridehus paa Kristiansborg Slot. En hver, der har været her, har ikke kunnet undlade at lægge Mærke til den fortrinlige Bund, her til enhver Tid findes, og dog kunne de lleste Ridehuse holdes lige saa gode. Bunden bestaar ogsaa her kun af Grus, og Gjød ningen samles ikke op. Men daglig harves, rives, pla neres og om fornødent vandes her, og 1 il. 2 Gange om Ugen ophakkes Bovslaget. Har en Hest stallet, bliver der kastet noget frisk Grus paa, saa at der ikke frem kommer noget Hul eller glat Sted.
Kun een Fordel har dette Ridehus fremfor de fleste andre, at Bunden næsten aldrig fryser. Den sihes i de sidste 40 Aar saaledes kun at have været frossen een Gang.
