Log ind

Om naturlige Dækninger mod Ildvirkningen

#

Af samtlige de Tropper, som det er overdraget at for­ svare en Feltstilling, vil der til enhver Tid, saalænge Fjendens Angreb varer, være Nogle, som umiddelbart bekæmpe Fjenden fra Stillingens Ildlinier ved Hjælp af Skudvaabnene, og Andre, som indtil Videre afvente Fægtningens Gang for først senere at optræde aktivt. Medens det for de Første er en Fordel, om de kunne afgive Ilden fra Opstillinger, der beskytte dem saa fuld­ stændig mod Virkningen af Fjendens Skud, som det kan forenes med Hensynet til at opnaae et stort Udbytte af den egne Ild, er det af væsenlig Betydning for det hel­dige Udfald af Forsvaret, at de Sidstnævnte saavidt muligtikke inddrages i den fjendtlige Ild, førend de selv op­ træde aktivt, og navnlig er dette af Vigtighed, hvor Støttepunkter i Stillingen fordre en mere koncentreret Opstilling.

Denne Unddragelse fra den fjendtlige Ilds Virkning opnaaes vel, men kun ufuldstændig, dersom Tropperne ere skjulte for Fjenden, fuldstændig derimod først, der­ som de tillige ere dækkede. Jo sikkrere Fjenden kan slutte sig til, at der paa et givet Sted maa befinde sig Tropper skjulte, og endvidere jo mere den fjendtlige Ild, der er tiltænkt Ildlinierne, i sin tilfældige Virkning naaer frem til Skjulet, desto mindre har Skjulet at betyde, og desto vigtigere bliver Dækningen. I alle Tilfælde vil en Forvexling mellem Skjul og Dækning fremkalde en Uklar­hed angaaende Stillingens naturlige Styrke, og en saadan Uklarhed vil lettelig føre til Tab, der kunde have været undgaaede.

See vi foreløbig bort fra alle Forskandsninger og Vær­ker, og tage vi ikke Hensyn til den middelbare Dækning, som opstaaer ved, at blødt eller endog kun brudt Jords­ mon, f. Ex. nylig pløiet Agerland, hemmer Opspring af Skarpene og Sprængvirkning ved Perkussion, selvfølgelig ei heller til, at Tropperne ved deres egne Formationer kunne formindske Tabene, vil en virkelig Dækning alene kunne opnaaes ved Afstanden, eller ved Jordsmonnets naturlige Forhøininger og Fordybninger, ved dets Bevoxning med Skov eller ved Bygninger, Hegn, Dæmninger og andre af Menneskene opførte Værker.

Af samtlige Gjenstande ville Jordsmonnets naturlige Forhøininger og Fordybninger lettest tilstede Forvexling mellem Skjul og Dækning, og det er derfor særlig disse, som vi ville betragte tilligemed Afstandene.

For Afstandenes Vedkommende er det at ansee som givet, at de maa være betydelige for alene at gjøre Fyldest, saa betydelige, naar Fjenden nøie kan iagttage de bag Stillingens Ildlinier opstillede Styrker, at Afstandene blive mindre anvendelige som Dækningsmiddel, undtagen, i store Forhold, for den Del af disse Styrker, der frem­ stiller sig som en tredie Træfning. Selv om vi tænke os det gunstige, om end derfor neppe sjeldne Tilfælde, at Fjenden er forhindret i at iagttage de bagved Ildlinierne opstillede Styrker, f. Ex. ved at vor egen Ild eller Jords­ monnets Bevoxning med Korn eller andre ikke dækkende Gjenstande frembringe et Skjul, saaledes at der kun maa tages Hensyntil den tilfældige Udvirkning, ville de Afstande, som skulde frembringe Dækning, blive større end at de kunne have stor Betydning for de fleste Tropper i de forreste Træfninger. For Fodfolkets Vedkommende er det saa­ ledes klart, at naar i første Træfning Reservens Afstand fra Skyttelinien er større end den Afstand, hvori Skytte­ linien befinder sig fra de ljendtlige Skytter, vil der opstaae en overhængende Fare for, at Reserven ikke vil kunne komme tidsnok tilstede til at standse den frembrydende Fjende i Ildlinien, og ikke mindre vil en be­tydelig Fare opstaae, dersom anden Træfning ved sin Afstand fra Ildlinien bliver forhindret i at møde i Stil­lingen, inden den første Træfning er overvældet, og anden Træfning altsaa samtidig med, at Stillingens Front tabes, bliver hemmet i sin Virken ved at maatte optage, hvad der af første Træfning gaaer tilbage, og tvungen til at forsøge at gjenerobre Stillingens Front under uheldige Omstændigheder. Af disse Aarsager vil man ikke godt kunne gaae ud over 400, høist 500 Alen som Grændse for den Afstand, der kan skille første Træfnings Reserve fra Skyttelinien, naar Fægtningen er noget fremrykket, og at gaae udover det Dobbelte for anden Træfnings Afstand fra Skyttelinien synes betænkeligt.

Den Dækning mod den tilfældige Ildvirkning, som disse Afstande yde, er dog temmelig begrændset. Ligeoverfor det ljendtlige Artilleri er den næsten ingen. Alle­ rede ved det Skyts, der nu fremstiller sig som ældre, gjøre Granaterne Opholdet usikkert til en Afstand af c. 800 Alen fra Sprængningspunktet, der selv meget let kan komme til at ligge henved 100 Alen bag Maalet, og det usikkre Rum vil sandsynligvis være voxet noget, efter at der ved det nyeste Skyts er naaet en saa betydelig Forøgelse af Banens Fladhed og Skarpets Hastighed. Ligeoverfor de fjendtlige Haandskydevaaben vil den for anden Træfning fremsatte Afstand vistnok være til­ strækkelig, saafremt ingen Opspring finde Sted, hvad der vel kan antages at være hyppig indtræffende ved de smaa Skarp, saaledes som det dyrkede Jordsmons Overflade ofte er beskaffen; derimod er den for første Træfnings Reserve angivne Afstand ikke mere end netop, eller snarere ikke altid fuldt tilstrækkelig, da det bestrøgne Rum bag Ildlinien lettelig voxer, f. Ex. ved at de fjendtlige Skytter bedømme Afstanden urigtigt, ved at de sigte slet, ved at de ligge ned og ved at Flere eller Færre i vor egen Ildlinie staae op, istedetfor at knæle eller ligge, og endelig ved at Jordsmonnet har en svag Hældning bag Maalet.

For tydeligere end alene ved Skjøn at danne os en Anskuelse om, hvor stor en Indflydelse disse enkelte Momenter kunne have, ville vi exempelvis forsøge at be­ nytte de Data, som ere givne for vor Bagladeriffel af Model 1867, idet vi udelukkende betragte Forholdene paa enkelte Afstande, f. Ex. 400, 800 og 1200 Alen.

Vel have vi kun Vaabnets Præcisionsmaal, saaledes som .det fremstiller sig for enkelte Rifler ved en Behandling og Betjening med den størst mulige Omhu og under temmelig gunstige ydre Forhold, og vi savne et nøiere Kjendskab til Træffesandsynligheden ved Vaabnets Benyttelse af Tropperne under almindelige Forhold, endog paa Skyde­ banerne, hvad der i alle taktiske Betragtninger vilde have ikke mindre Værd; men selv om vi saaledes blot kunnebenytte Præcisionsmaalet, da vide vi, at naar den sand­ synlige Afvigelse i een Retning er bekjendt (det er den Afvigelse, ved hvilken Sandsynligheden for, at et Skud afviger mere, er ligesaa stor som Sandsynligheden for, at det afviger mindre), da er den Afvigelse i samme Ret­ning, udover hvilken kun 1 af 1000 Skud vil naae, om­ trent 4,5 Gang saa stor. Nu er den sandsynlige Længde- adspredelse ved Bagladeriflen af Model 1867 paa 400, 800 og 1200 Alen, henholdsvis omtrent 21,9, 26,6 og 22,8 Fod. Altsaa vil den Afstand, udover hvilken sandsynligvis kun 1 af 1000 Skud vil naae, og som altsaa afgiver en Betryggelse, hvis Grad er fremstillet ved Forholdet 1 til 1000, være henholdsvis 99', 119' og 104'.

Antages Skydningen udført nøiagtig under de samme Forhold som dem, der ere lagte til Grund for Opgivel­ serne angaaende Vaabnels Bane og Præcisionsmaal, det vil sige, at Skuddene ere afgivne i en Høide af 2',75 over den vandrette Plan mod et lodret staaende Maal, der har en Høide af 5',5, og at Træffecentret er bragt paa dettes Midte, da haves opgivet, at Nedslagspunktet paa den vandrette Plan ligger bag Maalet i en Afstand fra dettes Fod af 186',. 80' og 46' ( den Afstand, som er det be­ strøgne Rum bag Maalet). Sandsynlighed for, at kun 1 Skud af 1000 naaer videre, opnaaes altsaa først ved Afstandene 186' + 99', 80' + 119', 46' + 104' fra Maalet.

Det bestrøgne Rum bag Maalet og dermed ogsaa de sikkrende Afstande forøges eller formindskes noget, der­ som vi tænke os Maalet og Skytterne indbyrdes bragte i andre Stillinger, saaledes som nedenstaaende Tavle viser, i hvilken vi have lagt de Antagelser til Grund, at Skud­ dene afgives i en Høide over den vandrette Plan af 5',0, 2',75 og 1',0, eftersom Skytterne staae, knæle eller ligge, og at Træffecentret ligger i en Høide af 2',75, 1',50 og 0',50 over den vandrette Plan, eftersom Maalet staaer, knæler eller ligger.

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.15.22.png

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.16.24.png

Endvidere forøges eller formindskes de bestrøgne Rum, dersom Jordsmonnet har en vis Hældning nedefter eller opefter bag Maalet. Det er klart, at det ugunstigste Tilfælde vil indtræffe, dersom Hældningen nedefter bag Maalet netop er saadan, at der opstaaer en Profillinie, som er parallel med Banen. Antage vi, at vi kunne nøies med det tilnærmelsesvise Resultat, som opnaaes, naar vi betragte Banen som faldende paa hver 100 Alen saameget som Nedslagsvinklen eller den raserende Bane angiver, saaledes at vi f. Ex. antage Banen faldende mellem 450 Alen og 550 Alen, saameget som Nedslags­ vinklen paa 500 Alen angiver, finde vi, at ved en Skyd­ ning som i ovennævnte Tilfælde Nr. 2 paa 400 Alen, vil Banen falde, eller dens Ordinater under Træffepunktet ville være paa 450 Alen 1',48, paa 550 Alen dernæst 3',43, paa 650 Alen dernæst 4',02, paa 750 Alen dernæst 5',98, paa 850 Alen dernæst 6',87, i Alt altsaa paa Afstanden 450 Alen bag Maalet 21',78 under Træffepunktet eller 19',03 under den vandrette Plan gjennem Maalets Fod. Ved en Skydning paa denne Afstand vilde Skarpet gaae parallelt med Jordfladen, dersom denne hældede noget konvext og Hældningen var c. 19' paa 450 Alen, en Hældning, der omtrent svarer til den, som f. Ex. Lammefælleden (Nørrefælled) har i Retning fra Jagtveien ud for de gamle Sandgrave ned imod Blegdamsfælleden. Paa tilsvarende Maade vilde vi finde, hvis Skydningen var ud­ ført paa 800 Alen, at der behøvedes en Hældning af 41',2 paa 450 Alen bag Maalet for at frembringe det ugunstigste Tilfælde, en Hældning, der alt er saa stærk, at vi finde Tilsvarende f. Ex. paa Sydøstsiden af Skraaningen ved Bellehøi, hvor Veien fører ned til Grøndal. Paa begge de anførte Steder er Hældningen dog ikke konvex, saa at den nøie svarer til Banen.

Den Indflydelse paa Nedslagspunktets Beliggenhed, som en urigtig Afstandsbedømmelse vil udøve, lader sig vanskeligere bedømme, da det ikke er bekjendt, hvor stor den sandsynlige Feil ved Afstandsbedømmelsen gjennemsnitlig er. Dog vil det ikke være formeget at antage, at 20 til 25% af og til vil forekomme, medens dette selvfølgelig er mere, end den gjennemsnitlige Feilved Afstandsbedømmelse, foretagen af Befalingsmænd. Indtræffer Feilen i den for os ugunstige Retning, kom­ mer det ideale Nedslagspunkt lierved til at ligge temmelig ljernt fra Maalet. Dets Afstand fra dette bliver en Sum af den Feil, der er begaaet ved Bedømmelsen, og af det bestrøgne Rum bagved et Maal, som tænkes anbragt i den Afstand fra Skytterne,’ som svarer til den urigtige Bedømmelse. Det bestrøgne Rum bag dette sidste Maal er ganske vist mindre, end det bestrøgne Rum bag det virkelige Maal vilde være under tilsvarende Forhold og ved rigtig Afstandsbedømmelse. (Paa de kortere Hold i det i foregaaende Tavle under Nr. 7 nævnte Tilfælde vil det endog være negativt.) Men herved formindskes dogi de allerfleste Tilfælde kun i en ringe Grad den Ind­flydelse, som den urigtige Afstandsbedømmelse har. An­tage vi saaledes en Skydning udført af knælende Skytter med staaende Maal, saaledes som det ligger til Grund for Opgivelserne angaaende Bagladeriflen, og antage vi en Feil i Afstandsbedømmelsen af 25% for 400 Alen og 20% for 800 og 1200 Alen, da ligger Nedslagspunktet paa den vandrette Plan bag Maalet i en Afstand fra dettes Fod af henholdsvis 200' + 140', 320' + c. 62', 480' + c. 38', medens det som før angivet ved rigtig Afstandsbedømmelse vilde ligge 186', 80' og 46' bag Maalet.

Af Mangel paa tilstrækkelig mange Opgivelser om Resultaterne af Skydning, udført paa Skydebanerne af Menige, kan det indtil Videre ikke opgjøres, hvor stor Træffesandsynligheden er under disse Forhold, og altsaa lige saa lidt, hvor stor den kan formodes at være, naar Vaabnet benyttes af de Menige i Kampen, om vi end vilde forudsætte, at disses Uddannelse ogsaa i disciplinær Henseende var naaet saa vidt, at Skydningen under disse Forhold ikke vilde være siettere end under Skydningen paa Banerne. Vi kunne blot skjønne, at Træffesandsyn­ ligheden maa være noget mindre under denne Skydning end den Træffesandsynlighed, der er Vaabnets Præcisions- maal, og at altsaa den sandsynlige Længdeadspredelse, der iforveien ikke er ubetydelig, vil voxe noget. Som et Exempel paa, hvormeget Træffesandsynligheden i et en­ kelt Tilfælde har vist sig mindre paa Skydebanerne, kan det anføres, at efter Opgivelse er der ved forskjellige Afdelinger i den Skydning, som afslutter Enkeltmands-Øvelserne, i Alt opnaaet paa 600 Alen af 6386 Skytter i 12,772 Skud 8162 Træffere i Skiver af 8' Brede og 6' Høide, altsaa 63,9 % Træffere. Bestemme vi den sand­ synlige Side- og Høideafvigelse r's, = r'k , som vilde givedette Resultat, naar Træffecentret tænkes bragt paa Midten af Skiven, finde vi, at

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.20.43.png

Den sandsynlige Længdeadspredelse vilde i dette Tilfælde altsaa være voxet tilsvarende fra c. 22' til c. 73', og det sikkrende Rum, saaledes som vi foran have betegnet det, fra 4,5.22 til 4,5.73 eller 329'.

Under alvorlige Forhold eller overhovedet i Marken ville selvfølgelig de ovennævnte Indflydelser træde i Kom­ bination, snart saaledes, at de gjensidig tildels ophæve hverandres Virkning, snart saaledes, at de tildels forøgedenne. See vi bort fra Jordsmonnets Hældning, som vi i det Følgende tildels ville behandle mere omstændeligt, vil f. Ex. en Kombination af urigtig Afstandsbedømmelse og unøiaglig Betjening give til Resultat ved en Skydning udført under Omstændigheder, der ere lig dem, som ere angivne i foranstaaende Tavle under Nr. 2, og naar Af­ standsbedømmelsen antages behæftet med 20 eller 25% Feil, at nedenstaaende Betingelse henholdsvis for Af­ standene 400, 800 og 1200 Alen skal være opfyldt, for.at Afstanden 400 Alen bag Maalet kan frembyde en Sikkerhed, svarende til, at kun 1 af 1000 Skud naaer videre:

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.22.44.png

idet den sandsynlige Længdeafvigelse paa Afstandene 500, 960 og 1440 Alen findes at være c. 23', 23' og 30'. For at frembringe den nævnte Sikkerhed, skulde n. altsaa være c. 5, 4 og 2, eller Træfningssandsynligheden skulde i de 2 første Tilfælde være mindre, i det 3die større; end den er funden at være paa Skydebanerne idet før omhandlede Exempel.

Alt dette henpeger paa, at Dækning kun i en tem­melig begrændset Grad kan opnaaes ved Afstandene alene. Saavidt muligt søger man da ogsaa at undgaae at søge Dækning paa denne Maade, men ikke desto mindre kan det jo indtræffe under særlige Forhold, at man ikke har noget Valg, saasom i nogle Strøg i aabent Jordsmon, og det synes med Hensyn hertil navnlig værd at lægge Mærke til, at medens Dækningen ifølge den foregaaende Udvikling er slettest paa de store Afstande, i Begyndelsen af Angrebet, naar det ijendtlige Artilleri virker og det fjendtlige Fodfolk har begyndt at skride ind, bliver den bedre og forholdsvis mere tilfredsstillende paa de korte Afstande, henimod det afgjørende Øieblik, naar Artilleriet tier af Hensyn til det angribende Fodfolk, og der alene eller i det Mindste hovedsagelig kun er at tage Hensyn til dette. Man udsætter altsaa i Alminde­ lighed ikke 1ste Træfnings Reserve og ,2den Træfning for betydeligere Tab ved at lade dem rykke tættere til Ildlinien, efterhaanden som det afgjørende Øieblik nærmer sig, saaledes som det i og for sig er rigtigst, medens man derimod i Fægtningens første Tidsrum vil staae sig vél ved at lade Afstandene være betydelige.

Visse Tillempninger kunne indtræde ved Jords­ monnets Form. Denne vil begunstige en Opstilling af Reserverne i større Nærhed af Ildlininien, jo stærkere Hældningen er, eller, hvad der ofte er det Samme, jo konkavere Profilet er paa dette Sted.

Ville vi nærmere betragte Forholdene i saa Hen­ seende og i det Hele taget undersøge, hvorvidt Jords­ monnet ved sin Form kan frembringe Dækning nær ved Ildlinien, maae vi selvfølgelig for det Første udelukke alle Skarp, der ere indrettede med Temperingsbrandrør, altsaa Shrapnels og de hos os endnu bepyttede Granater.

Holde vi os foreløbig alene til de andre Arter, altsaa fulde Skarp og Perkussionsgranater, om hvilke sidste vi forudsætte, at Sprængningen foregaaer i Overfladen af den Gjenstand, som fremkalder Sprængningen, eller i al Fald i meget ringe Afstand fra denne under Opspringet, og tænke vi os for det Første, at Fjendens Vaaben og Stil­ lingens Ildlinie eller det Maal, der beskydes, befinde sig i samme vandrette Plan, er det klart, at en Hældning af Jordsmonnet ikke kan frembringe Dækning tæt bagved Maalet, førend at Hældningen bliver større end Skarpets Nedslagsvinkel. En Hældning, der netop er saa stor somdenne, danner Overgangen fra Skjul til Dækning. En Hældning, der er steilere, vil først frembringe Dækning for liggende, derefter for knælende, tilsidst ogsaa for staaende Tropper. Dækningen er fuldstændig for de nævnte Arter Skarp, undtagen for dem, der springe iselve Ildlinien.

I Almindelighed ville selvfølgelig Fjendens Vaabenog Ildlinien ikke belinde sig i samme vandrette Plan, men være i ulige Høide. I saa Fald vil man dog til­ nærmelsesvis kunne betragte Forholdene som analoge med det foran nævnte, kun at den Hældning, som Jords­ monnet skal have for at der kan opstaae Dækning, maa regnes ikke fra den vandrette Linie, men fra Linien mellem Vaabnet og Ildlinien (eller Maalet). Kalde vi for Bekvemmeligheds Skyld den Vinkel, som denne Linie dan­ ner med en vandret Linie, for Jordsmonnets Høidevinkel, saa skal altsaa, for at der kan opstaae Dækning, Summen af Høidevinklen og af Hældningsvinklen være større end Nedslagsvinklen, naar Fjendens Vaaben antages at have den lavere Beliggenhed, saaledes som det er naturligst i Forsvaret (medens i omvendt Tilfælde Hældningsvinklen minus Høidevinklen skulde være større end Nedslags­ vinklen).

Naar Nedslagsvinklen kjendes, vil det ofte være ikke vanskeligt med tilstrækkelig Nøiagtighed, om end kun tilnærmelsesvis, at bestemme, hvorvidt dette maatte være Tilfældet paa et givet Sted. Har man et Kaart med æqvidistante, vandrette Kurver over den Egn, som undersøges, vil man ligefrem af dette kunne aflæse, hvad der behøves. Har man ikke et saadant Kaart, vil man dog alligevel ikke saa ganske sjældent kunne fore­ tage Bedømmelsen, idet man blot ved at gaae ned ad en Bakke fra dens Kam eller Top og lægge Mærke til, hvor langt man er kommen ned ad Skraaningen i det Øiehlik, da man netop ophører at kunne see det hin­ sides Bakken liggende Jordsmon over Kammen eller Top­pen , nogenlunde har et Middel til at bedømme Hæld­ ningen, ikke blot og med stor Sikkerhed, naar Horizonten hinsides Bakken er Havfladen, men ogsaa, naar Horizonten dannes af et fjerntliggende Jordsmon, ja stundom endog naar Jordsmonnet hinsides Bakkens Kam eller Top ikke ligger langt borte, men andre Forhold hjælpe til. Imid­ lertid udfordres da, at man paa en eller anden Maade har kunnet komme nogenlunde til Kundskab om Høideforskjellen mellem det Punkt, hvor Fjendens Vaaben antages at befinde sig, og Ildlinien; eller man maa ganske nøies med et Skjøn angaaende Jordsmonnets Høidevinkel.

Ethvert Menneske af den Høide, som forlanges i Hæren, kan let indtage en saadan Legemsstilling, at Øinene befinde sig netop 5' over Standpladsen, og baade af Hensyn hertil, og fordi Kaartenes vandrette Snit hos os ofte have en Æquidistance af 5', er det bekvemt at udtrykke baade Hældningen og Nedslagsvinklen ved den Størrelse m, der er Anlæget, svarende til et Fald af 5', eller den ene Side i en retvinklet Trekant, hvis anden Side er 5', saaledes altsaa, at f. Ex. for Nedslagsvinklens Vedkommende

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.27.15.pngSkærmbillede 2023-11-14 kl. 02.28.20.png

Dette Fald udfordres altsaa paa en Strækning af m Fod for at frembringe Overgang fra Skjul til Dækning. Udtrykket for AD lader sig ved en ligefrem Forholds­ regning atter omforme, saaledes at vi istedetfor kunne sætte et Fald af 5' paa m1 Fod og derved blive istand til ligefrem at benytte Udtrykket ved Brugen af Kaartet eller ved Øiemaal.

Anvende vi det Foregaaende paa Exempler, synes det at fremgaae, at medens der ingenlunde sjeldent kan opnaaes Dækning mod Ilden fra Geværerne, navnlig paa de kortere Ilold, finder dette derimod kun Sted i en langt ringere Grad ligeoverfor Artilleriilden. Til dette bidrager, at Hældningerne i Jordsmonnet hos os hyppig have et konkavt Profil (med Udbueningen nedefter), me­dens Konkaviteten dog ei er saa betydelig, at den kom­ mer til at gjøre sig tilstrækkelig gjældende overfor de langt større Nedslagsvinkler, der forekomme ved Kano­ nerne fremfor ved Geværerne paa de almindelige Af­stande. I Almindelighed kan det ogsaa bemærkes, at overalt, hvor Jordsmonnets Forhøininger og Fordybninger kunne benyttes som Dækning, forøger enhver Feil i Afstandsbedømmelsen Dækningens Værdi.

Naar vi for Bagladeriflen af Model 1867 beregne m ved Hjælp af Opgivelserne om den raserende Bane bag Maalet (saaledes som vi have dem, og idet Værdier for Nedslagsvinklerne savnes), faae vi for Afstandene

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.30.50.png

Ex. 1. Antages Fodfolk, der er bevæbnet med den ovennævnte Riffel, at rykke frem fra Marken N. for Lygten og Navnløs ved Kjøbenliavn mod Tropper, der have taget Stilling paa Bakken 75 Øst for Utterslev, have vi, at Hældningen paa denne Bakkes NV. Side skulde være, for at frembringe Overgang fra Skjul til Dækning, som nedenfor angivet:

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.32.15.png

Der vilde altsaa endnu være Dækning, dersom»Bagsiden af Bakken steg istedetfor at falde.

Ex. 2. Antages det samme Fodfolk at rykke frem langs Veien fra Aalekistehus til Husum (N. for Damhus Sø) mod Tropper, der have taget Stilling SO. for Vandløsehøi, der hvor Jordsmonnet tilsteder et frit Skud, alt­ saa omtrent hvor det vandrette Snit 70 befinder sig, fremgaaer, at der ingen Dækning findes, førend paa de allerkorteste Hold, idet Jordsmonnet 0. for Vandløsehøi er omtrent ganske jævnt og vandret, indtil c. 650 Alen fra det Sted, hvor Ildlinien som nævnt antages at maatte befinde sig.

Ved efter Kaartet at undersøge de Hældninger, som udfordres for at frembringe Overgang fra Skjul til Dækning, finde vi nemlig, at disse ikke paa nogen Afstand over 400 Alen blive Nul eller negative, saaledes som det i dette Tilfælde vilde være fornødent.

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.35.06.png

Selvfølgelig ere disse negative Størrelser for smaa til, at der kan opstaae Dækning af nogen væsentlig Be­tydning, navnlig da alle Skarp, som gaae meget længere end Ildlinien, faae en Nedslagsvinkel, der er større end den antagne;, men det viser sig dog, ligesom da vi af­ handlede den Indflydelse, som Afstandene kunde have med Hensyn til Dækning, at naar Angrebet har naaet ind paa de korte Hold, bliver Faren for Reserverne i Almindelighed ikke forøget ved at bringe dem nær til Ildlinien, saaledes som det er rigtigst for med Kraft at imodegaae Anløbet mod Stillingen.

Naar vi for vor Feltkanon beregne m efter de opgivne Værdier for Nedslagsvinklen, svarende til 1,5 Pds. Ladning og 9,5 Pds. Spidsgranat, faae vi for Af­standene

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.37.32.png

Vi antage derhos den Høide, hvori Kanonmundingen befinder sig over Standpladsen, uforandret at være 4 Fod. Til denne Størrelse maa der tages Hensyn her ved Beregningen af Høideforskjellen mellem Fjendens Vaaben og Maalet, medens vi ved Betragtningen af Geværilden have kunnet see bort fra den tilsvarende Størrelse ved at forudsætte baade de fjendtlige Skytter og Tropperne i Ildlinien liggende.

Ex. 3. Antages Artilleri, der er udrustet med den ovennævnte Kanon, at beskyde fra Bakken NV. for Aalekistehus paa en Afstand af 3000 Alen Tropper, der ere opstillede, paa og bag Skjulhøi (NØ. for Vandløsehøi), da finde vi, at der udfordres for at frembringe Overgang fra Skjul til Dækning paa Nordsiden af Iløien, en Hældning af

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.39.40.png

idet Jordsmonnets Høide paa Skjulhøi er 84', og Kano­ nerne staae paa en Standplads, hvis Høide er omtrent 40'. Hældningen paa Iløiens Nordside er høist 5' paa 175', og der er saaledes ingen Dækning.

Ex. 4. Antages det førnævnte Artilleri fra Marken ved Navnløs at beskyde Tropper, der ere opstillede paa Bakken 104 NØ. for Utterslev, vil Afstanden være 2100 Alen, og det hertil svarende m findes ved Interpolation at være 65. Dækning opnaaes altsaa paa Bakkens NV. Side i Skudliniens Retning, dersom der her findes en Hældning af mindst

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.41.52.png

idet Standpladsen for Kanonerne har en Høide af omtrent 30 Fod.

Hældningen paa Bakkens NV. Side er omtrent 5' paa 110', og der er altsaa ingen Dækning.

Ex. 5. Antages det førnævnte Artilleri fra Punktet 39 NØ. for Grøndal at beskyde Tropper, der ere op­ stillede paa Bakken 119 ved Brøndshøi Bakkegaard (SSV. for Bellehøi), da have vi en Afstand 2200 Alen, og ved Interpolation findes det tilsvarende m at være 61'. For at opnaae Dækning skulde vi altsaa have paa NV. Siden af Bakken i Skudliniens Retning en Hældning af mindst

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.44.12.png

Hældningen paa Bakkens NV. Side er meget steil, omtrent 5' paa 37', og der findes altsaa Dækning.

Den Kanon, vi have benyttet ved Betragtningen, har imidlertid en betydelig krummere Bane end de Kanoner, som nu i enkelte Hære ere indførte eller blive indførte. Der haves endnu ikke nøiagtige Opgivelser angaaende Banerne ved disse sidste, men nøies vi med at foretage et Skjøn efter de faa Opgivelser, der haves om de i Østerrig anstillede Forsøg med en 8,7 Ctm. ringet Støbestaals Kanon, have vi givet, at paa

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.46.11.png

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.47.25.png

Der opnaaes altsaa her Dækning for Tropper, naar Bakken beskydes med den nye Kanon, medens de ikke vilde finde Dækning, dersom Beskydningen foretoges med vor egen.

Dersom der ved den foregaaende Betragtning ud­ findes for et eller andet Sted, at Hældningen er noget større, end der netop vilde behøves for at frembringe Overgang fra Skjul til Dækning, er det klart, at denne Omstændighed navnlig vilde komme Tropper, som formaae at indtage en liggende Stilling, til Gode, altsaa Fodfolket. En betydelig større Hældning vilde derimod udfordres, naar Tropperne ikke kunde blive anbragte paa denne Maade.

Den i hostegnede Figur antydede, simple Konstruk­ tion viser saaledes, at hvis en Gjenstand med en ikke aldeles ubetydelig Høide h befinder sig paa en Skraaning i en Afstand fra den dækkende Kam, svarende til det for en given Nedslagsvinkel w i Forbindelse med Jords­ monnets Høidevinkel t svarende m1 skal Hældningen

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.50.13.png

være, for at der kan opstaae Overgang fra Skjul til Dækning, 5 + h Fod paa Fod, istedetfor som tidligere 5 Fod paa m1 Fod, eller med andre Ord, medens den Hældningsvinkel, der før var tilstrækkelig til at frem­ bringe Overgang fra Skjul til Dækning, netop var Ned­slagsvinklen minus Jordsmonnets Høidevinkel, maa den nu forøges med en Vinkel p, der er bestemt ved Ligningen

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.53.01.png

At det Tillæg i Hældning, der fordres under disse Omstændigheder, ingenlunde er ubetydeligt, sees let. Henholde vi os saaledes til de i det foregaaende Exempel Nr. 5 omhandlede Forhold, for hvilke vi have fundet m1, lig 78 Fod, og antage vi en knælende Troppelinie opholdende sig i den til m, svarende Afstand fra Bakkens Kam, have vi altsaa, naar Troppeliniens Høide sættes lig 3', at der udfordres, saafremt den skal være dækket, en Hældning af 8' paa 78', istedetfor at vi før kunde nøies med 5' paa 78'. En Hældning af 8' paa 78' er det Samme som en Hældning af 5' paa 49', og da Bakkens Fald paa Nordsiden er 5' paa 37', vilde alt­ saa ikke blot en liggende, men ogsaa en knælende Troppelinie finde Dækning under de omhandlede Forhold. Antage vi, at det er en staaende Troppelinie, for hvilken Dækningen soges, og sætte vi dens Høide h lig 5',5, faae vi ud, at den Hældning, der vilde udfordres, skulde være 10',5 paa 78', hvad der er det Samme som 5' paa 37'. Hældningen er 5' paa c. 37', 'og vi see altsaa, at selv paa en Skraaning, der fremstiller sig saa udmærket med Hensyn til Dækning, som den omhandlede, er det ikke mere end netop, at Dækning kan opnaaes for Tropper i staaende Stilling.

Befinder den Gjenstand, for hvilken der søges Dæk­ ning, sig nærmere ved Kammen end den Afstand, der svarer til m1, vil der behøves en endnu større Hældning end den, der fremgaaer af ovenstaaende Betragtning. Befinder Gjenstanden sig fjernere fra Kammen, kan Hældningen derimod være noget mindre. Har Gjen­standen en ikke ubetydelig Dybde, saasom naar Trop­perne staae i Kolonne, maa ogsaa Dybden tages i Be­ tragtning, navnlig hvis Skraaningen, som det saa ofte hændes, gaaer over i en omtrent vandret Flade, istedetfor, som her forudsat, at være ensformig hældende.

Ugunstigst stille Forholdene sig, dersom Gjenstanden er nødt til at befinde sig meget nær ved den dækkende Kam, samt har en ikke ubetydelig Høide og Dybde, saaledes som det særlig er Tilfældet med Feltartilleriets For­ stillinger og Bespændinger. For disse vil det være saa godt som umuligt at opnaae Dækning mod fjendtligt Artilleri alene ved Jordsmonnets Hældning, som det let kan paavises.

Med tilstrækkelig Nøiagtighed haves for en hvilkensomhelst Afstand a, i hvilken Gjenstanden befinder sig fra den dækkende Kam, a·i·g·p = h.

See vi bort fra, at der ved Bespændingerne kan eller vil befinde sig enkelte Folk til Hest, henholde vi os alene til Forstillingens Høide, som vi sætte lig 6 Fod, og antage vi, som det nogenlunde almindeligt vil kunne forekomme ved Feltartilleriet, at Forstillingerne befinde sig 50' fra den dækkende Kam, have vi

Skærmbillede 2023-11-14 kl. 02.57.45.png

 Betragte vi Forholdene, som de vilde fremstille sig, hvis Beskydningen udførtes med en Feltkanon Mage til vor egen, vilde den dækkende Vinkel w + p altsaa blive paa

Skærmbillede 2023-11-19 kl. 00.50.49.png

altsaa, bortseet fra den Indflydelse, der kan udøves af Jordsmonnets Høidevinkel, som dog altid i en Artillerikamp er ringe, meget betydelige Vinkler, saa betydelige, at det maa tages i Betragtning, at allerede ved en Hældning paa 15° (eller 5' paa 18,5) ere Bevægelser med Heste og Kjøretøier temmelig vanskelige, ved en Hældning paa 20° (eller 5' paa 13,5) næsten umulige.

Vilde vi ved et Exempel nærmere anskueliggjøre Forholdene og tage Jordsmonnets Høidevinkel med i Beregning, kunde vi benytte den Fremgangsmaade at beregne den Bække Værdier af m, der svare til de an­ givne dækkende Vinkler, og iøvrigt foretage en til­ nærmende Beregning som angivet foran Side 196.

De Værdier af m, der svare til Vinklerne w + p, ere for de omhandlede Afstande 33' 29' 26' 23' 20' 17' 14'.

Henholde vi os til de i det foregaaende Exempel Nr. 5 omhandlede Forhold, finde vi ved Interpolation Værdien af m nu at være 25'. For at opnaae Dækning skulde vi altsaa have en Hældning

Skærmbillede 2023-11-19 kl. 00.53.38.png

Idet Hældningen paa Bakkens Nordside, skjøndt den viser sig temmelig steil, dog kun er 5' paa 37', vil der altsaa end ikke her kunne opnaaes fuldstændig Dækning for Bespændinger og Forstillinger.

Som Regel vil det ikke blive muligt at opnaae nogen fuldt betryggende Dækning for Kanonerne og hvad der hører til dem. Alligevel er det langt fra uvigtigt at have Kanonerne stillede bagved en Bakkekam, ikke blot af Hensyn til, at Vanskelighederne ved at sigte ofte for­ øges for Fjenden, men ogsaa af Hensyn til den middel­ bare Dækning, som den foran Kanonen liggende Flade, eller Forfladen, som vi ville kalde den, tildels skaffer mod alle Granater, der slaae ned foran Maalet. Spræng­ stykkerne af disse Granater kunne nemlig i Nærheden af Kammen ikke komme lavere end i Forlængelsen af Forfladen, og der er altsaa, hvis Fladen bag Kammen eller Bag fladen, som vi ville kalde den, hælder fra For­ fladen mere end den fornævnte Vinkel p, Dækning paa Bag­ fladen mod alle Granater, som slaae ned foran Kammen.

Skærmbillede 2023-11-19 kl. 00.55.47.png

Derved udelukkes tillige i en betydelig Grad Spræng­ stykkernes Virkning mod Nabokanonerne.

Antage vi det fjendtlige Skyts at være nøiagtig ind­ skudt paa Bakkekammen, forringes altsaa Antallet af de Granater, der kunne gjøre Skade, stedse til det Halve med Hensyn til den Kanon, mod hvilken de ere afskudte. Med Hensyn til Virkningen mod Nabokanonerne bliver den sandsynlige Sideafvigelse at tage i Betragtning, naar Sagen skal stilles klar.

Antages et Batteri regelret formeret og at Afstanden fra Kanonmundingerne til Bakkekammen er 15', vil Afstanden fra Bakkekammen til de bag Kanonerne holdende Forstillinger være 50', medens Afstanden mellem Ka­ nonerne eller de sædvanlige Mellemrum ligeledes bliver 50'. Forstillingens og Bespændingens Længde ved hver Kanon er 35'. Den sandsynlige Sideafvigelse er given. Betragte vi saaledes Forholdene ved en Skydning paa 3000 Alen, have vi den at være 3',7, og ved en fuld­ stændig nøiagtig Indskydning mod en bestemt Kanon vil altsaa sandsynligvis kun 1 af 1000 Granater gaae mere end 4,5 . 3',7 = 16',7 ud til Siden af Kanonen.

Antages Forfladens Hældning mod Bagfladen at være saa stor, at ingen Granat, der falder foran Kammen, af den ovenfor nævnte Aarsag kan gjøre Skade, vil altsaa den yderligst til Siden gaaende Granat, der kan udøve nogen Virkning mod Nabokanonen, være den, der falderpaa selve Bakkekammen (i Figuren Linien ah) 16',7 fra den Kanon, som Skuddet egenlig gjælder.

Skærmbillede 2023-11-19 kl. 00.58.43.png

Regnes den halve Topvinkel i Sprængstykkernes Kegle at være 40°, vil den altsaa ikke kunne udøve nogen Virkning imod selve Nabokanonen, derimod vel imod dennes Forstilling og Bespænding, idet 50 tg 40 = 42',0.

Skulde ogsaa disse være beskyttede mod en Granat, der springer i Bakkekammen 16',7 til Siden af den Kanon, mod hvilken der er afskudt, vilde der udfordres, at Mellemrummet udvidedes til mindst 88', idet 85 tg 40 = 71',4.

Er der en betydelig hældende Forflade, og er man af Hensyn til de andre Tropper istand til at benytte større Mellemrum end de sædvanlige, opnaaes der altsaa væsenlig forøget Sikkring mod den fjendtlige Skudvirk­ning. Er der derimod ingen Forflade, opnaaes der ingen Sikkring mod de Granater, der falde foran Adspredelses­ centret, og idet den sandsynlige Længdeafvigelse er be­ tydelig større end den sandsynlige Sideafvigelse, er det klart, at end ikke de mest overdrevent forøgede Mellem­ rum vilde være istand til at sikkre Nabokanonerne.

Kunde Kanonerne bringes nærmere til Bakkekammen, end her er forudsat, vilde selvfølgelig allerede et mindre Mellemrum end de ovennævnte 88' være nok til at sikkre Nabokanonernes Forstillinger og Bespændinger.

Maaskee bør det berøres, at ved de nyeste Granater er maaskee Topvinklen i Spængstykkernes Kegle mindre end ved de ældre Granater, og at der i saa Fald opstaaer en Mulighed for at kunne opnaae Sikkring ved mindre Mellemrum, hvad der atter fremkalder en Mulighed for, at man i al Fald i Batterier paa 6 Kanoner kunde lade Forstillingerne indtage en ikke fuldt saa udsat Plads, som den der nutildags er forekrevet, f. Ex. ved at bringe dem ud til Siderne af Batteriet.

Ogsaa imod Shrapnels vil en Hældning af Jords­ monnet, saaledes at der opstaaer en Bagilade og en For­ flade, have nogen Betydning.

Man tilstræber i Almindelighed ved disse Skarp og ved Skydning mod Maal, der ikke staae bag kunstige Dækninger, at bringe Sprængningspunktet til at ligge et ikke ubetydeligt Stykke foran Maalet for at opnaae en passende Spredning af Shrapnelkuglerne og dermed en saa meget større Virkning. I det preussiske Artilleri an­ tages Sprængningskeglens Topvinkel ikke at blive større end 28— 30°. Afstanden mellem Sprængningspunktet og Maalet antages at være fordelagtigst, naar den er c. 100 Alen (60m); det angives derhos, at Shrapnels ikke be­ nyttes udover c. 3000 Alen (2000m).

En fuldstændig Dækning mod Shrapnels kan der jo ikke opnaaes i aaben Mark, da Sprængningen er uafhængig afJordsmonnet og altsaa kan falde snart høiere og snart lavere, snart nærmere og snart fjernere fra Maalet. Dog har en Hældning forsaavidt Betydning, som enhver Shrapnel, der springer foran Hældningens Kam, ikke kan sende nogen Kugle ind i det Rum, der paa Bag­ siden af Kammen ligger lavere end Linien mellem Sprængningspunktel og Kammen, saaledes som det vises af nedenstaaende Figur, i hvilken det omhandlede Rum er skraveret, og Linien ab betegner Banen for en Shrapnel. Forfladens Hældningsvinkel er ligegyldig; men dersom der overhovedet findes en Forflade og en Bagflade, vil For­fladen optage en Del af Shrapnelkuglerne og desto flere, jo mere Sprængningspunktet ligger lavt og foran Kam­ men, saa at Størrelsen af det Rum, der er sikkret, voxer baade med disse Omstændigheder og med Bagfladens Hældning.

Skærmbillede 2023-11-19 kl. 01.02.17.png

Vilde den Skydende for at formindske eller tilintet- gjøre det sikkrende Rum bringe Sprængningspunktet tæt hen iniod Kammen eller bag denne, vilde han tabe i den Virkning, som det kommer ham mest an paa, enten ved det ringe Tværmaal, Sprængningskeglens Tværsnit vilde faae, eller ved slet ikke at opnaae Sprængning foran det egentlige Maal.

Det er klart, at for.Artilleriet, som mod den fjendt­lige Bd frembyder et Maal, der har en bestemt, ikke ubetydelig Høide, vil Nytten af det sikkrende Rum let blive forsvindende. Derimod kan det komme Fodfolket til Gode.

Særlig henleder Betragtningen Opmærksomheden paa, at der vindes meget, dersom Forholdene tillade at drage Fodfolkets Udlinie saa langt frem paa Fordaden, f. Ex. ved Hjælp af Hegn, Grøfter, Skyttegrave, at Fjenden, som fortrinsvis maa beskyde Ildlinien, ikke let tilfældig vil faae nogen af sine Shrapnels til at springe i Nær­heden af Kammen. Bringes Ildlinien saaledes c. 100 Alen frem foran Kammen, vil det normale Sprængningspunkt falde c. 200 Alen foran denne, og det vil da være næsten ingen Shrapnelkugler, der kunne naae Bagfladen, navnlig hvis Hældningerne ikke ere ubetydelige, og denne frembyder altsaa en meget sikkret Standplads for Reserverne. Der vindes øiensynlig ogsaa meget ved denne Fremgangsmaade overfor Perkussionsgranater, overalt hvor Bagfladens Hældning er for lille til at frem­ bringe Dækning, idet Sandsynligheden for umiddelbare Trælfere i Bagfladen formindskes, og Sprængstykkerne af Træffere i Forfladen ikke naae dybere end dennes Forlængelse.

Hvorvidt en tilsvarende Fremgangsmaade skulde kunne benyttes ved Artilleriet synes derimod at maatte fremkalde Betænkeligheder, naar det fastholdes, at For­ stillingerne skulle blive bagved Kanonerne. Dels vil nemlig den Afstand, som skiller Kanonerne fra Forstillingerne, ikke kunne blive betydelig, dels maa der i mange Tilfælde ogsaa tages Hensyn til en mulig Til­ nærmelse af del fjendtlige Fodfolk, en Tilnærmelse, der lettelig vilde medføre større Fare for Tab end den fjendt­lige Artilleriild, medens der, som forud paavist, ved Jordsmonnets Former meget lettere opnaaes Dækning mod Geværilden end mod Kanonilden. Havde man paa Forfladen indrettet kunstige Dækninger, eller fandtes der ophøiede Gjenstande, som frembød naturlige Dækninger baade for Kanoner og Forstillinger, vilde selvfølgelig en­ hver Betænkelighed svinde; men vi vare da ogsaa om­ trent komne helt ind paa Feltforskansningernes Omraade og havde ganske forladt, hvad der her er det egenlige Æmne. Havde man indrettet Indskjæringer for Kanonerne paa Forfladen, eller fandtes der naturlige Dæk­ ninger for disse, medens Forstillingerne tog Standplads paa Bagfladen, maatte selvfølgelig Kanonerne ansees som dækkede mod al Ild. Forstillingerne vilde i adskillige Tilfælde være dækkede mod Fodfolkets Ild, og ved en Be­skydning med Perkussionsgranater vilde de være i samme Stilling, som naar i den næstforegaaende Figur Linien ab flyttedes bagved Kanonerne, det vil sige, at Spræng- virkningen mod Naboforstillingerne vilde være formind­sket, medens dog Afstanden mellem Kanonerne og For­stillingerne af Hensyn til Betjeningen ikke kunde være saa stor, at Sandsynligheden for umiddelbare Træffere i Bagfladen formindskedes i en væsenlig Grad. Ikke heller vilde Virkningen af Shrapnels være synderlig formindsket. Endelig, havde man fremdraget baade Kanoner og Forstillin­ger paa Forfladen uden kunstige eller naturlige Dækninger, vilde man have bragt dem i en ufordelagtig Stilling overfor det fjendtlige Fodfolk og overfor Shrapnels. Overfor Perkussionsgranater vilde de være i den foran omhand­ lede Stilling, at alle Træffere foran Maalet kunde udøve Virkning. Bortseet fra, at der i nogle Tilfælde maaskee vilde vindes, i andre maaskee tabes med Hensyn til den Lethed, hvormed Fjenden kunde foretage sit Sigte og sin Indskydning, naar Kanonerne og Forstillingerne stil­ ledes paa Forfladen istedetfor paa Bakkekammen, Noget, som i hvert enkelt Tilfælde vilde være afhængigt af Jordsmonnets Farve og Bakkekammens Fremtræden mod Himlen eller andet Jordsmon, foruden af Belysningen og Veirliget, vilde der altsaa med Hensyn til den egenlige Dækning ikke vindes ved denne Fremgangsmaade, und­ tagen naar Afstanden ved Kanonild var saa stor, at Fjenden ikke kunde benytte Shrapnells, formentlig altsaa mindst 3000 Alen, endvidere naar det fjendtlige Fodfolk ikke kunde komme til at udøve nogen Virkning, altsaa naar Skytset, som det iøvrigt nu sædvanlig maa forud­ sættes, ikke kæmpede i forreste Linie, og endelig naar tillige Forfladens Hældning var saa betydelig (bortseet fra Beskaffenheden), at Perkussionsgranaterne blev stik­ kende eller i Sprængningen kun udøvede en mineagtig Virkning. Ifølge preussiske Opgivelser skulde en Indfaldsvinkel af 15° i almindeligt, ikke særlig blødt Jords­ mon allerede være nok til at begynde at bevirke, at Perkussionsgranaterne blive stikkende. Er Forfladens Hældningsvinkel v, skulde altsaa

Skærmbillede 2023-11-19 kl. 01.08.48.png

Skærmbillede 2023-11-19 kl. 01.10.03.png

Antage vi et Sted beskudt paa 3600 Alens Afstand med den foran S. 201 nævnte Kanon, og at w da er c. 6°, skulde altsaa Forfladen have en Hældning af 5' paa omtrent 29', for at det skulde kunne forventes, at Granaterne vilde blive stikkende, en Ilældning, som dog er saa steil, at den kun meget undtagelsesvis findes, idet f. Ex. selv den østlige Opgang i Frederiksberg Have til Slottet (den saakaldte Steilebakke) ikke har en større Hældning end c. 45' paa 155 Alen, eller 5' paa c. 33'. Antages Beskydningen udført med vor egen Kanon paa samme Afstand, vilde vi have w lig c. 12°, nu lig 72', altsaa behøve en Hældning, som endnu er saa stærk, at den ikke forekommer meget hyppig bos os. Paa den østlige og sydøstlige Skraaning af Høidedraget ved Brøndshøi Bakkegaard, Bellehøi og Utterslev forekommer den kun paa de steileste Steder, nemlig ved Brøndshøi Bakkegaard og NØ. for Bellehøi.

Sammenfatte vi under Et alt det foran Udviklede, da synes Slutningsresultatet at maatte blive det, at saaledes som Jordsmonnet er i vore Egne, og som det vel over­ hovedet er i Lavland, ville Høider og Fordybninger ofte frembringe en betryggende Dækning mod Fodfolkets Ild, men derimod kun undtagelsesvis mod Artilleriets Ild. Fodfolket vilde i adskillige Tilfælde, hvor Dækningen er mindre god, kunne forbedre sin Stilling ved at lade Skyttelinien tage Stilling paa Bakkernes Forflade. Ar­tilleriet vilde som oftest ikke kunne forbedre sin, uden ved at lade Forstillingerne opsøge en anden Standplads end den foreskrevne, en Fremgangsmaade, som dog ikke kunde bringes til Anvendelse uden en nøie Vurdering af de konkrete Omstændigheder, navnlig med Hensyn til den Plads, som da vilde behøves, Forsinkelsen i Be­tjeningen og de mulige Vanskeligheder ved en Paaprodsning. Idet i Almindelighed en Feiltagelse med Hensyn til Dækningens Værdi vil gjore Seiren let for Angriberen, da Reservernes Standpladse saa blive uhold­bare i Nærheden af Ildlinien, eller Reserverne svækkes ved betydelige Tab, forinden de komme til Nytte, synes det endvidere, som om Bygninger og Skove, der paa en hel anden Vis afgive Dækning, for Fodfolkets Vedkom­ mende og altsaa i det Hele for alle Tropper i en Stilling tagen under Et, bedre egne sig til Støttepunkter eller Hovedpunkter end Høider, naar Fodfolket anbringes som det bedst svarer til disse Gjenstandes Ejendommeligheder, og naar Artilleriet fra andre, mere tilbagetrukne Punkter er i Stand til at frembringe en flankerende og krydsende Ild mod det foran liggende Rum.