Naar Førkrigstidens Udtryk „Sikringsrytteri“ nu saa godt som overalt er afløst af Udtrykket „Næropklaringsrytteri“ for den Rytterstyrke, der hører til en Styrke af de andre Vaaben og anvendes i den farlige Retning under March eller midlertidig t Ophold paa Stedet, er det sikkert, fordi det væsentligst er en Opklaringsopgave og fo r at undgaa at skabe falske Forestillinger hos Kolonneføreren om, at det er egentlig Sikring, der kan ventes a f den paagældende Rytterstyrke. Næ ropklaringsrytteriets Opgaver er anført i F. R. I. A., Pkt. 70—-72, og de tyske og engelske Reglementer, nemlig Führung und Gefcht 1926 og Cavalery Training II 1929 nævner omtrent de samme Opgaver. Dette gælder ogsaa i nogen Grad de franske Reglementer, nemlig Règlement de la cavalérie 1931 ; men det er maaske nok præget noget af, at Divisionens „groupe de reconnaissance“ normalt vil være enkadreret a f andre Divisioners g. d. r. Hvor man i den franske Litte ra tur kan finde Sagen behandlet fo r en isoleret Division, er der dog ingen væsentlig Forskel. Alle de tre Landes Reglementer anfører dernæst tillige, at hvis der staar stærkere Rytterstyrker til Raadighed i Næropklaringsøjemed, kan der foruden de nævnte almindelige Opgaver tildeles dem Opgaver som:
a. Foreløbig Besættelse a f vigtige Punkter og Linier paa Marchvejen.
b. Afsøgning a f større Skovstrækninger, som skal passeres.
c. Offensiv eller defensiv Besættelse af vigtige Snævringer for en kortere Tid o. s. v.
Men det frem gaar da ogsaa a f de omhandlede Reglementer, at det kan blive nødvendigt at tildele Styrken : A rtille ri, Infanteri paa Motorvogne, Maskingeværafdelinger, Pionerer m. v., hvilket vil sige, at naar disse sidstnævnte Opgaver skal medtages, vil det oftest dreje sig om Næ ropklaringsstyrker a f Regiments eller større Styrke, thi de omhandlede Forstæ rkninger vil næppe blive tildelt svagere Led. Her er vi ved et a f de Forhold, som faa r Indflydelse i Danmark, idet der kun yderst sjældent vil være Styrker a f denne Størrelse til Raadighed til Næ ropklaring, hvilket vil fremgaa a f det efterfølgende. Endelig siger saavel Udlandets som vore Reglementer, at hvad enten Næ ropklaringsrytteriet er stort eller lille, maa der tildeles Avantgarden (Fordækningen) en mindre Rytterstyrke (Patrouille-Deling) til umiddelbar Sikring a f Fodfolkets Sikringsled og Kolonnens enkelte Dele. I Fran k rig har hvert Infanteriregim ent en Rytterdeling paa 26 Heste til denne Tjeneste (ældre Aargange af Rytteriet, der ved M obilisering møder ved Infanteriregim enterne og gøres beredne paa udskrevne Heste). Umiddelbar Sikring maa her forstaas saaledes, at det er lettere A fsøgning i 6— 900 m’s A fstand fra Marchvejen fo r at sikre mod overraskende automatisk Ild mod M archform ationerne. Som Divisionsrytteri, d. v. s. til Anvendelse bl. a. til Næropklaringsrytteri, naar der er Brug fo r et saadant, har de fo rskellige Hære:
FRANKRIG.
En Gruppe bestaaende af:
En Eskadron (ca. 170 Heste) 8 Rg’er.
En Cyklisteskadron (6 Rg’er og 2 M g’er).
4 Panserautos.
5 bevæbnede Motorcykler.
1 S. M. B. St.
ENGLAND.
Et Rytterregiment bestaaende a f : 3 Eskadroner (å ca. 160 Heste) ialt 12 Rg’er. 1 Maskingeværdel. (4 M g’er, 2 An tilu ftm g’er). Den anførte engelske Ordning er a f 1921. Siden er en Del a f Regimenterne helt eller delvis mekaniserede, men Sagen er stadig paa Forsøgsstadiet med a fg jort Tendens mod M ekaniseringen. Der maa dog i Bedømmelsen tages Hensyn til de meget forskellige Krigsskuepladser, som den engelske Hær kan tænkes at finde Anvendelse paa.
TYSKLAND.
Ifølge Versaillestraktaten opstiller de tyske Rytterdivisioner en Eskadron Divisionsrytteri til hver a f de 7 In fan teridivisioner; Styrke ca. 170 Heste, ingen automat. Vaaben. I Tyskland er man im idlertid ganske klar over den Styrkes Mangelfuldhed, og i Tid sskrifter og ved K rig sspil regnes der da ogsaa med et Divisionsrytteri paa omtrent:
2 Eskadroner,
1 Cyklisteskadron,
4— 6 motoriserede M g’er,
Et An tal Panserautos,
ligesom der regnes med, at baade Eskadroner og Cyklisteskadroner enkadrerer et Antal lette automatiske Vaaben.
Det vil a f foranstaaende ses, at Næ ropklaringsstyrker i Stormagtshærene normalt bestaar af:
2— 3 Underafdelinger med 8— 20 Rg’er,
flere M g’er og
et Antal Panserautos.
Hvilke Styrker er det nu, der her i Landet normalt vil blive afgivet til Nær opklaring sopgaverne ved Divisioner og Detachementer ? E r disse Styrker i Størrelse, Bevæbning og Sammensætning lig Udlandets, eller er der ogsaa her Forskelligheder, man maa regne med? Divisionerne raader over et Regiment paa 4 Underafdelinger, men Fjernopklaringen og specielle Opgaver v il i de Perioder, hvor der ogsaa er Brug fo r Næ ropklaringsstyrker, som Regel sluge saa meget a f Regimentet, at selv Divisionen samlet kun undtagelsesvis vil raade over mere end en Eskadron, maaske med en mindre Del a f Cyklistkompagniet.
Vi er her naaet til det, som tilsigtes, at prøve paa at vise, hvilke M idler det normale danske Nær opklaringsrytteri raader over, og hvilke Opgaver man kan vente at faa løst, samt hvorledes.
En Eskadron bestaar af:
Kommandogruppe (heri Telefon- og Signalhold, 1 Motorcyklist, 2 Cyklister og 3 faste Musikere) ca. 15— 20 Heste,
4 Sabelafdelinger å ca. 30— 32 — ,
1 Rekylgevær deling å 40 — ,
Train å 4 Lastautos + Res.heste.
Ialt ca. 200 Personer og Heste. Amm unitiansforsyning i Eskadronen ca. 2500 pr. Rg, 120 pr. Gevær. Hestene vil fo r Halvdelens Vedkommende være Stamheste, Resten er udskrevne Heste eller Mobiliseringsheste, hvilket — især i Jylland — vil sige Heste a f ringere Ædelhedsgrad og med ringere Rideuddannelse end Stamhestene. Kun en meget lille Del a f dem er egnede til terraingaaende Patrouilletjeneste.
En Cyklistdeling bestaar af:
4 Rg.grupper,
2 Geværgrupper.
Ialt 38— 40 Cyklister.
1/2 — 2 Delinger vil lejlighedsvis være knyttet til en Næropklaringseskadron.
A f en saadan Eskadron vil Kolonnechefen som Regel — med Hjemmel i F. R. I. A., Pkt. 64, 98 og 104, tage noget til umiddelbar Sikring, som Regel 1/2— 1 Deling. Resten bliver det egentlige Næ ropklaringsrytteri, d. v. s. ca. 1 Eskadron efter udenlandsk Maalestok. I nogle Tilfæ lde yderligere en mindre Cykliststyrke. Bevæger Divisionen sig ad flere Marchveje, gaar der til Tider desuden en mindre Styrke fra til den secundære Vej. Hovedopgaven var som nævnt efter Reglementet: „at indhente E fterretninger om Fjenden og Terrainet paa saadanne Afstande, at Føreren fo r Troppestyrken, der skal sikres, faar tilstræ kkelig Tid til at tage de taktiske Forholdsregler, som en tilstundende Kamp kræver (sammendrage sine Tropper, opmarchere, vælge et Kam pterrain, forandre Marchretnm g o . 1.“ ) . Der skal med andre Ord skaffes en Række Oplysninger til Kolonnefører eller Avantgardechef fra et Omraade i den fa rlige Retning saa betids, at der kan disponeres paa dem.
Dette kræver en Kæde a f „Ø jne“ — d. v. s. Opklaringspatrouiller — fremme i det farlige Omraade og paa saa store Afstande, at deres Meldinger kan være Troppeføreren i Hænde i rette Tid. Disse Patrouiller maa derfor have ganske præcise og simple Hverv dels givne a f Kolonneføreren fo r nogles Vedkommende og dels formulerede a f Rytterføreren under Hensyn til hele Situationen.
Disse Hverv kan eksempelvis være:
1. E r Landsbyén N. N. besat?
2. Findes der fj. Tropper paa det og det Sted?
3. Findes der fj. Tropper paa Vejen fra A— B?
4. H ar der været fj. Tropper ved C. i Dag, og hvad Vej er de gaaet?
5. Bekræ ft civil Melding (Flyverm elding) om fj. Tropper ved D.
6. Hvorledes er Beskaffenheden a f Vejen fra E — F i G-Skoven?
7. Hvorledes er Oversigtsforholdene fra Pkt. H i den og den Retning?
8. H vorfor svarer Central J ikke paa Opringning?
9. Kan Broen ved K bære 4,5 Tons?
10. Skaf mig at vide, om der passerer fj. Tropper fo rbi L i Tiden Kl. H— Kl. H + 90 Min.
11. Foregaar der noget i Rummet M — N— O— P i Tiden H + 1 T.— H + 3 T. o. s. v.
Saa snart Patrouillerne har skaffet de ganske bestemte Oplysninger, de er ude efter, maa de snarest melde til Rytteriets Hovedstyrke — næsten altid Ordonnansmelding — , og herfra maa Meldingen, maaske noget omskrevet eller samarbejdet med andre, uopholdelig videre til Kolonneføreren, helst pr. Radio, Telefon, Motorordonnans eller Cyklist. Under Hensyn til den „Ru te“ , som Meldingen saaledes faar fra det Ø jeblik, den udtales som et Hverv til Patrouilleføreren, og til den er Kolonneføreren i Hænde samt til de H astigheder, der kan ventes præsterede, maa det Forspring i Tid og Rum, som er nødvendigt, fastsættes. I Tid vil det sige, at Næ ropklaringsrytteriet bør have sin Ordre og kunne fremsende sine Patrouiller ud over Fodfolkets forreste Linie mindst 1 '/> Time fø r Hovedkolonnens Frem rykning paabegyndes (jfr. iøvrig t Beregningen senere). Paa dette Omraade er der ved Øvelser syndet utallige Gange, hvilket i høj Grad har vanskeliggjort Rytteriet Løsningen a f den stillede Opgave. Kravet om, at taktisk Sikring skal være etableret gennem Næ ropklaringsrytteriets Virksomhed, giver en vis Minimumsafstand mellem Patrouillerne, der virker i dette Øjemed, og det Led, der skal sikres. Andre Hensyn trækker den anden Vej. Patrouillerne maa ikke gerne være fo r langt fra Næropklaringsrytteriets Hovedstyrke, hvis Hjælp kan blive nødvendig, og fra hvilken Meldingerne normalt vil kunne gaa hu rtigere end fra Patrouillerne til denne. Hovedstyrken maa endvidere a f flere Grunde ikke gerne til Stadighed være fo r langt fra Fodfolket, f. Eks. maa den ikke udsætte sig fo r at blive slaaet isoleret.
Det vil føre fo r vidt her at foretage de Beregninger, som foranstaaende giver Anledning til. Paa Grundlag a f følgende Hastigheder
Rytterpatr og Ordn. 12— 13 km pr. T.
Esk.s Hovedstyrke 8— 9 —
Fodfolket (Kolonnen) 4,5 —
Cyklister 15 —
Motorcyklist 40 —
og under Forudsæ tning af, at Rytteriet faa r det fornødne For spring i Tid fo r Kolonnen til at instruere og tage nogen A fstand, vil man im idlertid komme til det Resultat, at Afstanden fra Teten a f det Led, der kræver den taktiske Sikring (Hovedkolonnens Tête eller Teten a f Avantgardens Hovedstyrke) og til de Patrouiller, der er udsendt mod de farligste Punkter, maa være 16— 18 km. I dette Mellem rum befinder sig dels Kolonnens Marchsikringsled — med en Dybde a f 3— 5 km — og Næ ropklaringsrytteriets Hovedstyrke. Dennes Gennemsnitsafstand fra M archsikringens forreste Dele vil normalt være 4— 6 km (se senere), og Afstanden Næ ropklaringsrytteriets Hovedstyrke— Patrouilleme bliver da normalt 6— 9 km. Opklaringspatrouillernes Styrke er meget forskellig og varierer efter Hvervet m. v. fra 2 Md. til 12— 15 Md. med Rekylgevær. T il disse Opklaringspatrouiller medgaar som Regel 1— i 1/2 Deling og maaske nogle Cyklister, og kræver Opklaringen nu mere a f Eskadronen? Ja, i høj Grad. Fo r det første maa der være dobbelt Patrouillehold, da mange Patrouiller ikke er naaet ind, fø r nye skal ud, og fo rdi Patrouilleturene ofte er saa haarde, at to Ture lige i Træk er en meget stor Fordring. Fo r det andet vil det jæ vnligt være nødvendigt at sætte nogen Kam pkraft ind, f. Eks. fo r at faa drevet en Patrouille ud paa Plads eller fo r at konstatere Forhold, som en Patrouille har maattet give op overfor a f Mangel paa Kam pkraft, men hvor hele Eskadronen eller Dele a f den kan løse Opgaven. Sikringen a f Meldingernes Tilbagesendelse fra Patrouillerne kan ligeledes foranledige m idlertidige Besættelser eller Detacheringer. Disse Opgaver kan kræve, at store Dele a f Eskadronen sættes ind, og at den fo r en Tid er et Stykke borte fra Marchvejen, thi mange a f de Opgaver, der vil komme til at foreligge, vil opfordre stærkt til at udnytte Vaabnets Manøvredygtighed, Kombinationen : Ild og Manøvre.
Næ ropklaringsrytteriets Hovedstyrkes umiddelbare Sikring kræver dernæst, udover en fast Frontsikring, alt efter Terrainet og Forholdene, en eller flere Sikrings- og Afsøgningspatr., en Tjeneste, der ogsaa i nogen Grad lægger Beslag paa Folk til Afløsning.
Næropklaringsrytteriets Bevægelse kan af mange Grunde ikke være en konstant Bevægelse.
a. Der skal være Forbindelse med Kolonnen, bl. a. saaledes at Næropklaringsrytteriet ikke kan slaas isoleret, inden Støtte naar frem.
b. Afstanden maa ikke være større end, at Avantgarden naturligt kan glide ind og uddybe og evt. gennemføre Kam pforetagender, som Næ ropklaringsrytteriet har indledet i Opklaringsøjemed og har konstateret ikke at kunne gennemføre alene.
c. Støtten til Patrouillerne og Hensynet til Meldingernes hurtige Overbringelse trækker derimod i modsat Retning, idet den gør det ønskeligt, at Hovedstyrken hyppigt er ret tæt paa Patrouillerne, der jo, som tidligere vist, har en Minimumsafstand fra Kolonnen.
d. Patrouilleudsendelsen kræver Overvejelser og Instruktion, der bedst foretages paa Stedet.
e. Rytteriets og Kolonnens forskellige Marchhastigheder kan daarligt forliges.
Henset til de under a— e anførte Forhold falder Frem rykningen fo r Næ ropklaringsrytteriet derfor naturligt i Spring. Springenes Længde afhænger bl. a. a f Terrainet, idet Stoppene søges lagt paa Terrainets dominerende Linie r paa tværs a f Bevægelsesretningen, endvidere er de afhængige a f Størrelsen a f Næ ropklaringsstyrken. Norm alt vil de være mellem 4 og 8 km. Selve Bevægelsen i Springet gøres saa hurtigt som m uligt under Hensyn til Hestene og den Afsøgning, som den umiddelbare Sikring kræver. Gennemsnitsfarten kan sættes til 10— 12 km T., d. v. s. 5 å 6 Min. pr. km. Bevægelsen efterfølges af et Stop — i sikret Beredskab — i den valgte Linie, under hvilket Arbejdet bestaar i:
— Udsendelse a f nye Patrouiller,
— Forberedelser til evt. Hævdelse a f det paagældende Terrain,
— Foranstaltninger til Meldingernes hurtige Modtagelse og Videresendelse o. s. v.
Stoppets Længde er bestemt af, hvornaar Avantgardens Sikringsled er kommet saa langt frem , at den Linie, Rytteriet har inde, sikkert kan regnes i Avantgardens Haand. I Tid vil det norm alt dreje sig om l/2— 1 Time.
Opklaringen kræver naturligvis endnu en Del Foranstaltninger fra Førerens Side, men ingen a f disse trækker særligt paa Mandskabsstyrken eller har væsentlig Indflydelse paa hele Styrkens Forhold.
Den vigtigste Del a f Næropklaringsopgaven — nemlig Opklaringen — skulde hermed i Hovedsagen være færdigbehandlet, baade med Hensyn til den Styrke, der gaar med, samt den Optræden, den medfører. Men det er da sikkert ogsaa fremgaaet, at Opklaringsopgaven i de fleste Momenter lægger Beslag paa hele Styrken og i væsentlig Grad er bestemmende for dens Forhold, samt at Næropklaringsstyrken jævnligt har savnet: Kampkraft, særlig hurtige Patrouillemidler, hurtige Meldemidler m. v. E r Styrken derfor mindre, kan det komme til at knibe med blot at løse Opklaringsopgaven, og det kan blive nødvendigt at slaa a f f. Eks. paa Bredden a f Opklaringsbæltet, som ellers naturlig t fastsættes under Hensyn til Kravet om taktisk Sikring og fo r en Eskadron i alm. dansk Terrain kan sættes til 6— 10 km.
Kræves der andet af Næropklaringsrytteriet end Opklaringen ?
M. H. t. F. R. I. A. Pkt. 70 er det „nødvendigt at have R ytteri til at udføre den Næ ropklaring, som den taktiske Sikring kræver, og tillige fo r at vanskeliggøre Indblik i Forholdene ved egen Styrke.“ Og m. H. t. samme Reglement Pkt. 71 skal „Næ ropklaringsrytteriet tillig e stræbe at hindre Fjenden i at faa Indblik i Forholdene ved Troppestyrken“ , og endelig: „Næ ropklaringsrytteriet skal vedligeholde Forbindelsen med den Styrke, det skal sikre.“ Der er med andre Ord en Opgave til, normalt benævnt, „Tilsløringen“ . Næimpklaringsrytteriets Fø rer vil sikkert altid stræbe efter ogsaa at løse denne Del a f Opgaven, men han maa paa den anden Side betragte den som secundær. Opklaringspatrouillerne vil kun meget sjældent kunne virke i denne Retning. Løsningen a f deres Hverv, hvori saa at sige det hele hænger, opfordrer i første Række til at „gaa stille med Dørene“ , og saa kan man ikke sam tidig tilsløre. Hovedstyrken vil overfor Fj.s frontale Opklaring naturlig t komme til at virke tilslørende ved sin blotte Tilstedeværelse, men Hovedhensynet ved dens Føring og Forhold maa være Kravene fra Opklaringsfeltet.
Tilbage er da Muligheden fo r at afse Styrker til dette Hverv, som i høj Grad kan gøre det ønskeligt: a. at gode Observationspunkter i Kolonnens Flanke ind til Kikkertobservationsafstand successivt besættes. b. at Defiléer, hvor fj. Ordonnanser formodes eller vides at passere, besættes fo r at opsnappe Ordonnanserne. c. at fj. Opklaringsstyrker jages og generes o. s. v. Kan dette gøres? Som almindelig Regel maa det vist fastslaas, at det, med de Styrker, A rtiklen behandler, ikke kan lade sig gøre. En enkelt iøjnefaldende og lønnende Opgave kan og bør tages op i et vist Moment, men nogen almindelig og konstant gennem ført Tilsløring kan der ikke regnes med, dertil er Styrken fo r lille, og dens M idler fo r faa og ikke smidige nok. Tilbage staar at undersøge, hvad der menes med „sikre“ i det anførte Citat a f Pkt. 71 i F. R. I. A., der lød: „Næ ropklaringsrytteriet skal vedligeholde Forbindelsen med den Styrke, det skal sikre“ Rytteriet regner — og vist rig tig t — med, at det skal forstaas som „taktisk Sikring“ d. v. s. Opklaringen, som den lige er behandlet. Man støder im idlertid ofte paa den Opfattelse, at det skal forstaas saaledes, at Nær opklaringsrytteriet skal optræde saadan, at der fremkommer en umiddelbar Sikring, særlig i Flan kerne. Denne Opfattelse har A rtiklen bl. a. til Formaal at a flive, og jeg haaber, det er lykkedes. F. R. I. A., Pkt. 99, synes da ogsaa at bekræfte Udlægningen „taktisk Sikring“ .
Konklusionen maa da blive, at det danske Rytteri rent ryttermæssigt er i Stand til at løse Næropklaringsopgaverne, men at det, fo r at løse Opgaverne, som de frem gaar a f F. R. I. A „ maa forlange Tildeling af:
a. Forøget Kam pkraft, sæ rligt Maskingeværer og Antipanservognsvaaben.
b. Hurtigt bevægelige, mindre Enheder saavel til Observation som Kamp, saasom Panserautos, (noget terraingaaende), Motorcykler med Rekylgeværmandskab og Cyklister (i større Antal end nu).
c. Ethvert gennemprøvet teknisk Hjælpemiddel, der kan fo rkorte Meldetiden.
O. W. H. Michelsen.
