Den ikke ubetydelige Omtale, som blev Luftballonen til Del under den fransk tydske Krig, kunde maaske indeholde en Opfordring til nærmere at undersøge, hvilken Betyd ning Luftseiladsen egentlig har havt under Krigsforhold. Ved den følgende Fremstilling heraf er der væsentlig benyttet en af G. Tissandier i 1873 udgiven Bog, som indeholder en stor Mængde Enkeltheder, og som til Trods for nogle urigtige Talangivelser dog i det Hele kan antages at fortjene Tillid, navnlig fordi Forfatteren selv er en erfaren Luftskipper. Han udførte den 4de Luftfart fra Paris og færdedes senere, saalænge Krigen varede, uaf brudt med Balloner, snart i det ene snart i det andet Øiemed. Vi ville først betragte Ballonens Anvendelse som Transportmiddel og dernæst dens Brug ved Rekognosceringer.
I. Det var med en meget ubehagelig Overraskelse, atPariserne kort efter Stadens Indeslutning erfarede, at de vare fuldstændig afspærrede fra Omverdenen. Alle de bekjendte telegrafiske Forbindelser bleve strax afbrudte og en Ledning, der i al Hemmelighed var nedlagt paa Bunden af Seinen, opad til Joigny og nedad til Rouen, opdagedes nogle Dage senere af Fjenden og delte de andres Skæbne. Efter den 21de September lykkedes detmeget sjælden for enkelte Personer at skuffe Preussernes Agtpaagivenhed og passere gjennem deres Linier. Foruden de faa heldige private Forsøg, som gjordes i denne Retning, synes Postvæsenets Betjente nemlig kun at være komne godt derfra nogle enkelte Gange i Slutningen af September og i Begyndelsen af Oktober Maaned. Tan kerne lededes derfor snart hen paa Luftballonen, en Udvei, som maaske er mere tiltalende for Franskmanden end for noget andet Menneske paa Jorden. Man skred meget hurtig til Ideens Udførelse. Allerede den 23de September forlod den første Ballon Byen.
I Paris forefandtes paa den Tid 9 Balloner, hvoraf dog kun 5 lod sig bruge til længere Luftfarter. Disse afsendtes fra den 23de til den 30te September. Der rnaatte altsaa skrides til Forfærdigelsen af nye. To Entrepreueurer, nemlig Eugene Godard og Yon, hvilken sidste arbejdede i Forening med Camille d'Artois, paatog sig Leverancerne af Balloner med tilhørende Apparater: Ven til, Anker, Ballastsække m. m. De skulde rumme 2000km (65000kf) Gas, være syede af bedste Slags Shirting, ferniserede med Linoliefernis og forsynede med et Net af tjærede Ilampesnore, der bar en Gondol til 4 Personer. Ti Timer efter at være fyldte med Gas skulde de endnukunne løfte en Belastning paa 1000 ht. — Prisen for hver Ballon betaltes, efter at den var afgaaet og tabt af Syne, og belob sig til 3500 Franks (1240 Rigsdaler), foruden 300 Franks (106 Rdl.) til Gas — efter vore Priser, 15 Rigsdaler pr. 6000 Kubikfod, vilde Betalingen for Gas beløbe sig til 162,5 Rdl., — og 200 Franks (71 Rigsdaler) til Luftskipperen. Desuden maatte der ved hver Opstigning paaregnes 100—200 Rigsdaler til forskjellige tilfæl dige Udgifter. For hver Dag, de for Leveringen fastsatte Terminer overskredes, erlagde Fabrikanterne en Bøde paa 50 Franks.
Den 7de Oktober afgik de to forste Balloner, som vare fabrikerede i Paris efter Belejringens Begyndelse. En af dem førte som Passagerer Gambetta og hans Sekretær. De efterfulgtes hurtig af flere: 13 i Oktober, 13 i No vember, 17 i December og 15 i Januar; den sidste, den 64de bragle Frankrig Efterretningen om Vaabenstilstandens Afslutning. Paa denne Maade førtes 159 Mennesker, 22300 ht's Depecher og Breve, 2 Kasser Dynamit, 297 Brevduer og 5 Brevhunde samt endel fotografiske og astronomiske Apparater ud af den belejrede By. Foto grafiske og astronomiske Apparater? Ja! hvor utrolig det end lyder, forholder det sig dog saaledes: de førstnævnte afsendtes i et ligefrem, praktisk Øiemed, hvorom der senere skal blive talt, de sidstnævnte medtoges af Astro nomen Janssen, som paa denne æventyrlige Maade begyndte sin videnskabelige Reise til Algier, hvor han udførte Observationer af en Solformørkelse. Den franske Videnskabsmand vilde være paa sin Post, men var for stolt til at tiltrygle sig Reisetilladelse hos Bismark.
I Begyndelsen var man ret heldig stillet med Hensyn til Personel. Der fandtes ikke saa faa nogenlunde er farne Luftskippere i Paris. Senere maatte man hoved sagelig overlade Føringen af Ballonerne, — for saa vidt som der kan være Tale om nogen Føring — til Folk — Matroser og andre Frivillige — som under Ballonleverandeurernes Ledelse havde faaet Veiledning i Forholdet ved Opstigningen, i Benyttelsen af Ballasten, Brugen af Ventilerne og Operationerne ved Nedstigningen. Ogsaa i anden Henseende forøgedes Risikoen, idet Preusserne, efter at deres første Forbauselse havde sat sig, hurtig gik over til at efterstræbe Ballonerne paa det ivrigste ved Beskydning, ved Forfølgning med Rytteri og ved telegrafisk at avertere de Strøg, ad hvilke Ballonerne toge Kurs, og hvor de altsaa kunde ventes at ville falde ned. Disse Farer undgik man lettere, naar Ballonerne afsendtes, medens det endnu var mørkt, saa at de kunde være ude af Cerneringsliærens Synskreds inden Daggry, og derfor lod man Afgangen finde Sted i den sidste Halvdel af Natten, om endskjønt man derved stødte paa andre alvorlige Vanskeligheder. I Mørke var nemlig al Orientering særdeles usikker, selv om det elektriske Belysningsapparat, der medførtes paa disse Farter, gjorde sin Skyldighed. Hertil kom endnu, at ingen Prøveballon kunde iagttages, og at Nedstigningen maatte opsættes til det begyndte at dages. Naar det da, saaledes som ved den 32te Luftfart blev taaget Veir henad Morgenstunden, kunde Forholdene let blive temmelig fortvivlede. Da denne Reise, hvad det Æventyrlige angaaer, kun staaer tilbage for den 28de, nemlig Reisen, der endte i Norge, og som kan antages endnu at være nogenlunde i frisk Minde her i Landet — skulle vi beskrive den lidt nærmere. Ved Midnat den 30te November steg Ballonen til Veirs fra Nordjernbanestationen i Paris, fort af en Handlende ved Navn Martin og medhavende Hr. Ducauroy som Passager. Den hævede sig til en Højde af 6100', hvor den naaede et varmt og tilsyneladende saa roligt Luftlag, at de to Rejsende anslog den Hastighed, hvormed de bevægede sig fremad, til en halv Mil i Timen. De øinede i Begyndelsen tydelig de preussiske Vagtblus rundt om Byen. Da de manglede Lys, tabte de dog kort derpaa Orienteringen, men da Vinden ved deres Afgang var nordlig, antog de, at de sagtelig førtes i Retning mod Lyon. Dette var dog saa langt fra at være Tilfældet, at de tvertimod i en rivende Fart, 10 Mil i Timen, di'eves imod Vest, mod Atlanterhavet, af en for dem umærkelig, men dog meget stærk Luftstrømning. Nogen Tid deref ter skjultes Jorden fuldstændig af en tyk Tange, hvor igjennem de først henved Kl. 6 om Morgenen meget utydelig skimtede et Fort midt paa en lille Ø, som de formodede at være en af Seinens eller Marnens Smaaoer. Atter heri tog de selvfølgelig feil, thi Øen var Hoédic, som er beliggende omtrent i Mil uden for Frankrigs Kyst. Havets Brusen berøvede dem dog snart deres Illusion, og da Taagen spredtes noget mere, saae de i kort Afstand foran sig Øen Belle-lle, som der, hvor de maatte komme til at passere den, kun undte dem en Strækning Land paa omtrent en halv Mils Bredde til at stige ned paa. Handledes der ikke hurtig, vilde Ballonen suse hen over Øen, og da laa Atlanterhavets under saadanne Omstændigheder ingenlunde tiltalende Uendelighed udbredt for dem. Hr. Martin klattrede skyndsomst op i Tovværket og aabnede Ventilen paa vid Gab, hvorpaa Ballonen i Løbet af 2 Minutter styrtede ned mod Belle-Ile fra en Højde af 6000'. Det første Stød var voldsomt. To Gange løftede Ballonen sig igjen noget fra Jorden, inden den tilsidst hængte sig fast ved en lav Mur. Hr. Martin sprang da ud af Gondolen, men bedøvedes ved Faldet, i hvilket han fik Brystet og det ene Ben stærkt beskadiget. Da han igjen kom til Bevidsthed, fandt han Hr. Ducauroy liggende nogle Skridt fra sig, tilsyneladende livløs og med Ansigtet bedækket med Blod. — Beggesynes dog senere at have forvundet Følgerne af den nødtvungent fremskyndede Nedfart.
Men, som allerede anført, til Trods for disse Omstændigheder foretrak man dog, efter at 3 af de Balloner, som ved Dagens Lys havde forladt Paris, vare tagne af Preusserne, at løbe Risikoen ved de natlige Reiser. Af de sidste 38 Farter begyndte derfor de 29 flere Timer før Daggry.
Reisernes Udstrækning og den Hastighed, hvormed de udførtes, varierede selvfølgelig stærkt efter Vindens Styrke. Længst naaede Ingeniøren Rolier, som i cirka 15 Timer kom fra Paris til Norge; langsomst gik den første Nattcballon, der i 8,75 Timer kun naaede at komme 4 Mil bort fra sit Udgangssted.
7 Balloner ere helt gaaede tabt: 3 toges af preussiske Soldater indenfor Frankrigs Grænser, 2 faldt ned i Tydskland og 2, som drev ud over Atlanterhavet, ere sporløst forsvundne. Ved disse Uheld satte 2 Mennesker Livet til, 13 Personer faldt i tysk Fangenskab og en heraf brækkede Benet ved Nedstigningen. Desuden mistedes 2480 ht's Breve m. m. og 48 Brevduer. De andre Luftreiser lykkedes i det Hele godt, men man opnaaede dog ikke at bjerge, alle Ballonerne, ligesom ogsaa en Del af Depe cherne m. m. maatte opgives. Endvidere kom 7 Personer mer eller mindre til Skade. Der maa derfor al en Luftskippers Begejstring til, for som Hr. Tissandier at kunne udbryde: Forhaabcntlig vil der ikke mere fin des saadanne Krystere, der mene at burde skrive Testa mente, inden de gaae i Gondolen. Keiser med Jernbaner ere lige saa farlige som Ballonfarter.
Saaledes vedligeholdtes altsaa under hele Beleiringen en temmelig regelmæssig Trafik fra Paris til det øvrige Frankrig; det omvendte at bringe noget ind i den inde sluttede By var ulige vanskeligere, og det løstes i det mindste ikke direkte ved Hjælp af Luftballonen. Man kom ikke længere end til at udkaste-Planer hertil og til at gjøre to Forsøg, som dog begge løb uheldig af. Tissandiers Plan var i al Korthed følgende: der placeres Luftskippere med Balloner i de med Gasværker forsynede Byer rundt om Paris, saa tæt ved Hovedstaden, som Fjendens Nærhed tillader det. Paa hvert Afgangssted anbringes et horizontalt Speil, hvorpaa der er angivet en Linie, som viser hen mod Midtpunktet af Paris. Naar Skyerne ses at gaae parallelt med denne, fyldes Ballonen; der rekvireres Depecher fra Regjeringen i Tours, Prøve balloner opsendes, og Afreisen finder Sted henimod den store By, der indenfor Forternes Kreds har en Udstræk ning fra Øst til Vest af 2,5 Mil og fra Nord til Syd af 2 Mil. Med Nordenvind afgaaer Ballonen f. Ex. fra Amiens, med Vestenvind fra Dreux, med Søndenvind fra Orleans. Gaaer Ballonen ud til Siden af Paris, fortsættes Rejsen, indtil Areonauterne ere naaede hinsides de preussiske Linier. «har man hlot tilstrækkelig Udholdenhed, og gjøres der mange Forsøg, vil nok nogle lykkes.» Ned stigningen maa da skce mellem Forterne og Enceinten, kunde maaske ogsaa, hvis det ikke blæser for stærkt, udføres paa Tagene; men lader den sig ikke iværksætte, kan man i hvert Fald kaste de medbragte Depecher og Breve ned i den heleirede By. — Lige saa tillidsfuld som Tissandier fremsætter denne Plan, lige saa mismodig ud bryder han ved Slutningen af sin Beretning om de to mislykkede Forsøg: «Qui peut hélas! compter sur les courants de Fair mobiles et changeants: bien fol est qui s’y lie!» Det forste Forsøg skete fra Rouen, men Farten maattc opgives oven over Byen Poses (3 Mil fra Rouen. Luftseilerne vare da allerede drevne 1 Mil ud til Siden af den Linie, de skulde have fulgt. Ballonen transporteredes derfra til det nærliggende Romilly-sur- Andelle. Iler begyndte næste Dag det andet Forsøg, der endte endnu uheldigere, idet Vinden førte Ballonen tilbage forbi Rouen ud imod Havet, i Nærheden af hvilket den dalede ned over Seinen. Ved Hjælp af Indbyggerne i den lille By Heurteauville haledes den lykkelig i Land omtrent 3 Mil vest for Rouen.
Hvor lidt Ballonens Flugt lader sig forud bestemme, fremgaaer ogsaa af en Betragtning af 8 Balloner, der to og to omtrent samtidig forlode Paris. Tre af disse Par fulgtes godt ad, eftersom Ballonerne i det Par, som splittedes mest, faldt ned l 1,5 Mil ud til Siden af hinan den efter at have tilbagelagt omtrent 12 Mil. Men om de under Reisen uafbrudt have holdt samme Kurs, det lader sig kun formode, ikke afgjore med Vished. Det sidste Par spredtes derimod til Gjcngjæld saa meget desto stærkere. Den 30te November steg nemlig «le Jacquard» op fra Orleans Jernbanestationen Kl. 11 Aften og «Jules Favre» fra Nordjernbanestationen Kl. 11,5 Aften, den første saaes ud for Plymouth og er forlist i Atlanterhavet, den anden faldt ned paa Belle-Ile.
Formaaer man da slet ikke at styre Ballonen? — Uagtet der er gjort overordentlig mange Forslag hertil, saa mange, at Videnskabernes Selskab i Paris i sin Tid skal have erklæret ikke at ville modtage tiere, saa formanede man i hvert Fald i 1870 intet at udrette i saa Henseende. Der blev kun foretaget et Forsøg herpaa nemlig den 9de Januar med «le Duquesne». Dens Gondol var forsynet med en Skrue, der sattes i Devægelse af i Matroser. Vinden var vestlig (4m i Sekundet, altsaa naisten 2 Mil i Timen), hvorfor der gaves Ordre til at bevæge Skruen saaledes, at Dalionen dreves imod Syd, bort fra det af Fjenden besatte Terrain. Tilskuerne, der havde samlet sig ved Daltonens Afgang, fik det Indtryk, at den virkelig veg ud i den forønskede Retning, og man haabede, at den skulde naae Egnen ved Desaneon, maaske komme ind i Schweits! Haabet blev imidlertid fuldstændig skuffet. Dalionen faldt ned i Nærheden af Rheims, O. N. O. for Paris. — I Erkjendelse af Spørgsmaalets store Vig tighed overdrog Forsvarsregjeringen den 28de Oktober 1870 det til Dupuy de Lorne at søge at løse Problemet og stillede i den Andlednig 40000 Franks (14375 Rigs daler) til hans Raadighed. Men uagtet han allerede den Gang mødte med et fuldt færdigt Udkast til en aflang Dalion og en Gondol med Ror og Skrue, der, drevet af 4 Mand, under Vindstille skulde give Dallonen en Fart af 1 Mil i Timen, syntes det dog endnu ikke at være lykkedes ham at laa noget haandgribeligt Udbytte af sine Ideer.
Der kom altsaa ingen af de udsendte Dalloner tilbage til Hovedstaden; men indirekte muliggjorde Luftballonen dog Forbindelsen mellem Frankrig og Paris ved at føre talrige Brevduer med sig. Denne saa poetiske Post viste sig under de daværende Omstændigheder at være den eneste praktiske. Alt andet — Brevhundene inklusive — slog Klik. Af de udbragte Duer vendte der 57 tilbage til Paris, nemlig i September 4, i Oktober 18, i November 17, i December 12, i Januar 3 og i Februar 3. — altsaa mærkelig nok, netop saa mange, som der var kommet Balloner ud til Provindserne. En af de sidste havde været længe under Veis, den afsendtes den 18de November 1870 fra Orleans og fandt først sit Dueslag i Paris den 6te Februar. 1871, 80 Dage senere; men den bragte dog trolig sin Depeche.
Det var dog først efter den 12te November, at Brevdueexpeditioncn til Paris fik større Betydning, nemlig efter at Hr. Dagron med sine phothographiske Apparater lykkelig og vel havde overstaaet Luftreisen. Alle De pecher skreves fra den Tid paa store Ark, hvoraf der toges 800 Gange saa smaa Fotografier paa Kollodiums Hinder. Flere Hinder samledes i en lille Pennepose, der bandtes til en Fjer i Brevduens Hale. Hver Brevdue kunde saaledes føre Depecher i tusindvis med sig.
Inden vi gaa over til det næste Hovedafsnit, skulle vi endnu kun opholde os et Øjeblik ved de saakaldte Brandballoner, der ere tænkte anvendte ved Beleiringen af større Byer. Naar Beleiringshæren helt omslutter Fæstningen, vil den stedse raade over et Sted, hvor Blæ sten fører ind mod Staden. Ved Prøveballoner skaffer man sig Vished for Vindens Retning og den Tid , der gaaer med inden Ballonen befinder sig over Maalet. En lille Papirsballon fyldt med 800 Kf. Brint kan bære en 40 ht’s Granat. Den forsynes ved Afgangen med en Lunte af en saadan afpasset Længde, at den antænder Ballonen i rette Øieblik. Østrigerne skulle den 22de Juni 1849 have prøvet Ideen ved Venedig. Der opsendteset Par Hundrede Granater paa denne Maade; de gik i Begyndelsen i den rigtige Retning, men kom derpaa i79en Luftstrøm, der førte dem tilbage over Østrigernes egne Stillinger, hvor de til Dels slog ned, dog heldigvis uden at anrette synderlig Skade. Ogsaa fra Paris afsendtes den 30te September en Ballon paa egen Haand ikke bærende Projektiler, men blot Breve — det omvendte havde været heldigere — der ved en automatisk iMekanisme skulde falde ned efter en vis Tids Forløb. Forsøget mislykkedes. Ballonen havnede tæt uden for Forterne i et preussisk Værk.
II. Guyton de Morveau skal først have bragt Ideen frem om at benytte en Luftballon, der ved et Tov forhindres i at stige høiere, end man vil, til derfra at holde Udkig med Fjenden. Carnot stillede sig gunstig til denne Tanke. Med saa formanende Velyndere varede det ikke længe, før den blev bragt til Udførelse. Den 2den April 1794 dekreterede Velfærdskomiteen Oprettelsen af et Luftseiler- kompagni bestaaende af 1 Kapitain, 4 Underofficerer og 20 Mand. Physikeren Coutelle udnævntes til dets Chef. Denne aktive Mand førte snart derefter sin Afdeling tilligemed Rekognosceringsballonen «L’Entreprenant» — , der omtrent skal have havt, 29' i Diameter, altsaa vel paa det nærmeste 12000kr Rumindhold, og som fyldt med Brint med Lethed kunde hære 2 Mand, — til Sambre-Maas Armeen. Efter nogle mindre Engagementer, hvor Coutelle vovede sig saa langt frem,' at 2 Mand af hans Kompagni saaredes, bragtes Ballonen fyldt, som den var, fra Maubeuge til Charleroi, en Marche paa 6 Mil, for at benyttes ved denne Fæstnings Beleiring. En af JourdansGeneraler steg den 24de Juni 1794 i Veiret med Contelle og rekognoserede i Løbet af 8 Timer Forholdene inde i Fæstningen. Næste Dag overgav Charleroi sig. Dernæst leveredes Slaget ved Fleurus den 26de Juni. Coutelle og en af Jourdans Officerer svaivcde i 9 Timer over Kamppladsen. Deres Meldinger skreves paa smaa Sedler, der kastedes ned fra Ballonen i Sandposer. Hvilke disse Meldinger egentlig vare, og hvilken Indflydelse, de havde paa Operationerne, derom meldes intet. Thiers har ikke et Ord om Ballonens Benyttelse ved denne Ledig hed, og Jourdan, som sagdes hurtig at have fattet den store Betydning, som denne Art af Rekognosceringer kunde faae, har dog ikke modtaget noget varigt Indtryk deraf, eftersom han senere har udtrykt sig paa en kun lidet anerkjendende Maade om dem. Jomini siger ved Beskrivelsen af Slaget ved Fleurus endog med rene Ord: on sait qu’à cette bataille on fit le premier essai des aérostats et qu’on en a attribué le gain aux signaux qu’ils donnèrent ; mais nous savons de bonne part qu’ils ne servirent à rien. — Slaget opgaves vistnok nærmest af Hertugen af Koburg, fordi Charleroi, til hvis Undsætning det leveredes, allerede var falden, hvilket han først fik at vide under Kampen, og Charleroi kan neppe antages at have kapituleret, fordi den i nogle Timer er blevenrekognosceret fra en Luftballon. Paa Datiden maa imid lertid Coutclles Bedrifter have gjort temmelig betydeligt Indtryk. Dette sees blandt andet deraf, at Velfærdskomi teen den 31te Oktober 1794 dekreterede Etableringen af en Skole for militære Luftseikre i Meudon. Carnot steg endog selv til Veirs for personlig at overbevise sig om Muligheden af at kunne rekognoscere fra en Ballon. Desværre findes det ikke angivet, om lians Begeistring for disse Foretagender holdt Prøven ud. Naar fraregnes den første Optræden ved Sambre-Maas Armeen, kom det ikke videre end til smukke Bestræbelser. Hverken Sko len eller den aktive Afdeling ved Hæren synes at have udrettet noget. Den hele Institution blev senere ophævet af Napoléon.
Derpaa høres kun meget lidt til Ballonens Anvendelse i Krigstid indtil den italienske Krig 1859, hvor Luftskipperen E. Godard kort før Slaget ved Solferino, nemlig den 23de Juni om Morgenen, steg op i en fri Montgolfiere fra Castiglione. lian opdagede kun nogle faa fjendtlige Ryttere foran Pozzolengo, og mere var der paa den Tid ei heller at see. Uheldigvis ansaae man det ikke for fornødent at gjentage Forsøget. — Det var dog først under den amerikanske Krig, at Opmærksomheden i Europa paa ny stærkt henlededes paa Ballonen, efter at der var indløbet Efterretninger om dens Benyttelse under Kampen ved Fair-Oaks. Nogle Dage for Slaget — saa- ledes. lød Beretningerne — tog Luftskipperen Love fra sin Ballon et Fotografi af hele Egnen mellem Richmond og Chikahominy. Fotografiet, der deltes i Felter, og hvoraf General Mac-Clellan fik et og Luftskipperen et andet Exemplar, skulde tjene til at lette Telegraferingen. Den 31te Mai 1862 Kl. 1 Eftermiddag meldtes fra den lænkede Ballon, der svævede i en Høide af mer end tusind Fod over Jorden, at der fandt et fjendtligt Angreb Sted ved Fair-Oaks, og Kl. 1,5 Eftermiddag, at Divisionen Casey var i ilsom Tilbagegang. Derved sattes Mac-Clellan, hvis Hovedkvarter var l 1,25 Mils Veilængde fra Kamppladsen, i Stand til Kl. 2 Eftermiddag at give General Summers Armeekorps Ordre til at ile den truede venstre Fløi til Hjælp. Det lykkedes ogsaa virkelig' General Summer efter at have overskredet Chikahominy paa een Bro og tilbagelagt 1/1 Mil at komme Casey til Undsætning Kl. 5,30 Eftermiddag.
Hvorvidt disse Beretninger vare nøiagtige eller ikke,lader sig ikke let afgjøre. I Rapporten til Slaget ved Fair-Oaks omtaler Mac-Clellan slet ikke Ballonens An vendelse. Derimod yttrer han sig i sin Generalrapport saaledes: «To Professor Lowe, the intelligent and en terprising aronaut, who had the management of the balloons, I was greatly indebtet for the valuable information obtained during his ascensions.»
Ret beseet var det ved Fair-Oaks opnaaede Resultat ikke stort, men det synes dog at have givet Impulsen til, at de større Hærafdelinger i den fødererede Armee regiementsmæssig forsynedes med en Rekognosceringsballon. I Følge de neppe aldeles paalidelige Beskrivelser af disse Apparater skal Gassen til Ballonernes Fylding være bleven medført komprimeret i cylindriske Jernbeholdere. Ballo nen, Jernbeholderen, og det øvrige Tilbehør paastaaes at kunne transporteres paa en (!) flrspændig Vogn, og en delig angives det, at man i Løbet af nogle faa Timer kan gjøre alt færdig til at stige til Veirs.
Disse Beretninger have maaske givet Anledning til de Forsøg, der i 1863 foretoges i England og i 1866 i Østerrig.
I det første Land var det Luftskipperen Coxwel, som i Woolwich presenterede sin Rekognosceringsballon for General Wood. Ballonen fyldtes med 35000kr Gas og har vel omtrent havt 42 Fod i Gjennemsnit. Efter at være fortøiet til en svær Kanon steg den op i Luften medførende 3 Officerer i Gondolen. Garnisonen var forud sendt afdelingsvis rundt i Omegnen. De tre Rekognoscenter forblev svævende i en høide af 3000 til 4000 Fod over Jorden en Times Tid, hvornæst Ballonen saledes ned. En af Officererne havde udført forskjelligo meteorologiske Observationer og desuden gjort Iagttagelser paa større Afstande, indtil 6 Mil rundt om Standpladsen, den anden medbragte et flygtigt Krokis af Omegnen, og den tredie en Oversigt over de observerede Afdelingers Stillinger og Bevægelser. Et nyt Hold Rekognoscenter sendtes derpaa op med Ballonen og vendte tilbage med nye Iagttagelser, hvorved de i den forløbne Tid foregaaede Forandringer konstateredes. Endelig besteg Goxwell Gon dolen, Ballonen løslodes og førtes «hurtig som en Pil» bort gjennem Luften. Dette sidste meddeles kun, for at det kan sees, at det ikke har været aldeles stille Vcir. Udfaldet af Rekognosceringerne skal have været meget tilfredsstillende.
I Wien blev Stempfs Apparat prøvet. Det bestod af 5 smaa Balloner samlede saaledes, at den ee svævede midt over de fire andre. Hver optog 2000kf Brint. De forfærdigede af fint Uattist og vare indvendig overtrukne med 5 fine Kautschuklag. Hele Apparatet skal have kostet 5250 Rdl. Udgiften til Brint beløb sig for hver Opstigning til 130 Ildl. Ballonkornplexet steg op i en Højde af 1600 Fod. Til Trods for en skarp Vind oscillerede det kun saa svagt, at det neppe kunde bemærkes nede fra Jorden, hvor man tydelig kunde allæse de fra Gondolen gjennem en telegrafisk Ledning givne Depecher. Desuden skal dette Apparat have den store Fordel, at det ikke dreier sig om sin vertikale Midtlinie.
Saaledes skulde man troe, at der nu var tilveiebragt en nogenlunde brugelig Ilekognosceringsballon, og at den største Vanskelighed var overvunden, thi Urolighed var netop den lænkede Ballons stærkeste Skyggeside. Medens nemlig den fri Ballon uden at gjøre Modstand giver efter for enhver Luftstrømning og kun af og til udfører en Omdreining om sin vertikale Axe, saa at den Reisende næsten ikke sporer anden Bevægelse, end den han selv ved at forandre Stiling maatte meddele Gondolen, saa søger den lænkede Ballon, naar det da ikke er aldeles stille Veir, uafbrudt at slide sig løs og foretager sig ganske uberegnelige Slingringer og hyppige Omdreininger. Heraf følger, at man befinder sig særdeles vel paa de sædvanlige Luftreiser, naar man først har vænnet sig til.den nye Situation, at man kan benytte Kikkert, og at det er let at orientere sig; men at man derimod i den ufri Ballon er udsat for at overfaldes af Søsyge, har ondt ved at orientere sig og kun med største Besvær og Usikkerhed kan holde Kikkerten rettet paa en bestemt Gjenstand. At optage Fotografier fra en lænket Ballon lader sig vistnok kun udføre under de allergunstigste Omstændigheder.
Med Hensyn til det stempfske Apparat vil det være det klogeste ikke at hengive sig til for store Forhaabninger, før der indløber Bekræftelse paa dets gode Egenskaber. Generalmajor Ebner udtaler sig i sin Afhandling «Der Luftball und seine Anwendung im Kriege» i Organ des Wiener militair - wissenschaftichen Vereins Band II Heft 1872 ingenlunde anerkjcndende derom. At det bestaaer af flere Balloner, giver en vis Garanti for det Tilfælde, at det skulde træffes af et Projektil.
Spørges der nu, om hvad der er udrettet med den lænkede Ballon i Frankrig under Krigen 1870, bliver Svaret intet, slet intet til Fordel for selve Krigsoperationerne, og de Erfaringer, der indhøstedes til hedste for Luftseiladsen, staae neppe i Forhold til Udgifterne til Gas, end sige til de ikke ubetydelige personelle Kræfter, der unddroges en nyttigere Virksomhed. Dog maa det ikke forglemmes, at Ballonrekognoscenterne udelukkende vir kede under de ugunstigste Forhold ved de improviserede Hære udenfor Hovedstaden.
I Paris etableredes strax efter Byens Indeslutning 3 Ballonrekognosceringstationer: en paa Torvet St. Pierre, en paa Boulevard d’Italie og en ved Gasværket i Vaugirard. De nedlagdes imidlertid snart, og Ballonerne be nyttedes til Iteiseballoner uden at der, som det synes, blev tænkt paa at anskaffe nye til Rekognosceringer. I Tours derimod var Stemningen bedre for denne Art af Foretagender: Gambetta havde sikkert nok ikke glemtden interessanteste Reise, han nogensinde havde fore taget, og det skyldes fortrinsvis ham, at et Ballonrekognoscentkorps organiseredes i December 1870. En Oberst stilledes i Spidsen derfor. Under ham stod en Oberst-lieutenant og 8 Luftseilere med Kapitainsrang. Fire af disse sidste, hver med 3 Assistenter, bestemtes til at føre Ballon. Enhver opererende Ballon skulde ledsages af 150 Mobilgardister.
Men hverken for eller efter at denne storartede Organisation traadte i Kraft udrettedes der andet, end at Ballonerne fyldtes ved nærmeste Gasværk — under gunstige Omstændigheder kan en Ballon paa 65000kr fyldes i Løbet af 8 Timer — og slæbtes afsted til de nærlig gende Stillinger af deres 150 Mand stærke Betjeningsstyrke med en Hastighed, der kun en enkelt Gang oversteg en Kvartmil, men undertiden ikke beløb sig til 1300 Alen i Timen. Først efter megen udstaaet Besvær lærte man, at det under Marchen med disse uhaandterlige Gjenstande letter Arbeidet en Del, naar Ballonen føres saa tæt nede ved Jorden, som de lokale Forhold tillade det. Derpaa maatte de som oftest efter nogle faa Dage tømmes, enten fordi de ikke længer vare tætte og altsaa trængte til Reparation, eller fordi det blæste for stærkt. To Gange revnede Ballonerne, dog heldigvis medens de endnu holdtes nede ved Jorden. Af størst Interesse er maaske de Skydeforsøg, der anstilledes den 7de Oktober i Tours mod en lille lænket Papirsballon med et Rumfang paa 650kf. 18 gode Skytter beskøde den med Chassepotgeværer, medens den svævede først 600, derpaa 800 Alen over Jorden. Sidste Gang ramtes Ballonen slet ikke.
Tissandier var en af de fire ovenomtalte Ballonførere. De Erfaringer, han har indhentet, maa antages at være benyttede ved det af ham fremsatte Forslag til Organisation af militære Balloner, et Forslag, som kun omfatter, «hvad der er fuldkommen praktisk, og hvad der har stor Udsigt til at ville lykkes», og som i det væsentlige gaaer ud paa, for det første at oprette en Skole for Luftseilere, hvor tillige Generalstabsofficerer kunne vænnes til Opholdet i Gondolen, for det andet at organisere pr. Luftballon en Afdeling, bestaaende af 1 Kapitain, 1 Lieutenant, 7 Assi stenter og Underofficerer og 80 Menige. Ballonen bor forfærdiges af Silke, være aflang, fiskeformet og kunne optage omtrent 40000 Kubikfod Gas. Til Nettet befæstes der under Ballonen en lang Tverstang, hvorpaa Gondolen hænger, og hvorfra der gaaer 4 Tove ned paa hver Sideaf Gondolen til Brug for Betjeningsmandskabet, naar det skal trække afsted med Ballonen. Hertil menes 40 Mand at være tilstrækkelig; Betjeningsmandskabet kan altsaa deles i to Hold, der kunne afløse hinanden under Marchen. Ved Hjælp af et Ror holdes hele Systemet saaledes, at Vinden ikke kommer til at virke paa Sidefladerne. Ballonen med Tilbehør transporteres, naar den er tom, paa en Rustvogn. Den fyldes ved nærmeste Gasværk, nogle Dage før den skal bruges , og føres fyldt til sit Bestem melsessted. Da det ikke kan undgaaes, at der daglig tabes 1/20 til 1/15 af dens Gaskvantum, skal der med hver Ballon følge 2 Vogne med Beholdere, hvori der kan ud vikles Brint til Erstatning for den tabte Gas. Disse Vogne, der tillige medføre det hertil fornødne Jern og Svovlsyre, ville gjøre det muligt at udvikle c. 3000 Kubikfod Brint i en Time. Ankommen til Bestemmelses stedet fortøies Ballonen med sine 8 Tove til nedrammede Pæle, saaledes at den vender Spidsen mod Vinden. Der næst træffes de nødvendige Foranstaltninger til Opstigningen. Et Plankedække, der er forsynet med to stærke Tailler, belæsses med tunge Sten. Til Ballonens Tverstang fastgjøres 2 lange Tove, som stikkes ind i Taillerne. Naar Opstigningen skal begynde, løsnes Fortøjningen,og der lires i de to Tove, indtil Ballonen har naaet den bestemte Høide. Den medfører et Telegrafapparat, som staaer i Forbindelse med en Station paa Jorden.
Man seer, at komprimeret Gas ikke spiller nogen Rolle i dette Forslag. Desuden turde det ikke være vanskeligt at paapege Detailler, der upaatvivlelig kunde ordnes heldigere.
Vil man fylde Ballonen alene med Brint udviklet paa det Sted, hvor Opstigningen skal gaae for sig, bliver Trainet, der maa medføres til en Rekognosceringsballon, større. Generalmajor Ebner angiver dette for en Ballon, der kan optage 38000kf. Brint, til 12 tospændige og 41 firspændige Kjøretøjer, men har rigtignok støttet denne afskrækkende Angivelse paa Beregninger, der tillade stærke Indskrænkninger. Det halve Antal Voiturer vil være fuld stændig tilstrækkeligt.
Besværlighederne, der ere forbundne med Anvendelsen af Gas, leder uvilkaarlig Tanken hen paa Montgolfiéren. Der blev ogsaa i Tours foretaget et Forsøg med en saadan, men det faldt saa uheldig ud, at man strax opgav at gaae videre i den Retning.
Der staaer nu kun tilbage at omtale, i hvilken Afstand Ballonen antages at burde holdes fra Fjenden. Tissandier mener, at den ikke bør komme den fjendtlige Ild nærmere end 2400 Alen, og at en Højde paa c. 600 Fod er tilstrækkelig. 1 Følge engelske Udtalelser kan den første Længde endog reduceres til 1800 Alen. Det skulde synes at være ubetinget fordelagtigere at vælge en langt større Afstand fra Fjenden, mindst en Kvart mil, ikke saa meget for at sikkre Luftseilerne mod fjendt lige Projektiler, som for at det ikke skal blive nødvendigt af Hensyn til mindre Bevægelser i Kamplinien at forandre Standplads, hvilket er en meget sen Operation. Hvad der ved den større horizontale Afstand vilde tabes i Indblik, vil man i Heglen kunne indvinde ved at lade Ballonen stige noget høiere til Veirs.
Af det foregaaende fremgaaer det aitsaa, at Luftbal lonen har vist sig at kunne gjøre god Tjeneste som Transportmiddel fra en indesluttet By ud til det øvrige af Fjenden ikke besatte Land. Derimod har man endnu ikke opnaaet ved Hjælp af den at trænge ind i en beleiret Stad, ei heller har man høstet nogen synderlig Nytte af Ballonen anvendt til Rekognosceringer. Det maa dog med Hensyn til dette sidste Punkt erindres, dels at Luftskipperne saa godt som aldrig have fundet den rette Understøttelse hos de Militære, og dels at deres Optræden ikke har været tilstrækkelig forberedt. At Rekognosceriugsballonen allerede paa sit nuværende Udviklingsstadium under gunstige Omstændigheder vil kunne skaffe værdifulde Oplysninger er utvivlsomt, og at den, naar det lykkes at tinde en mere praktisk Konstruktion og Betjeningsmaade, har en ret lovende Fremtid for sig, lader sig vist ikke benægte. Muligvis vil det falde i de preussiske Ingenieurers Lod at gjøre Fremskridt i denne Retning. Efter den fransk-tydske Krig skal det nemlig være paalagt dette Korps at anstille areonautiske Forsøg i Berlin.
Nærværende lille Beretning var tildels nedskreven, da Anklageakten mod Marskalk Bazaine blev bekjendt. Det er med en vis Forbauselse, at man her seer General Rivière anklage Marskalken for ikke at have sal sig i Forbindelse med det øvrige Frankrig ved Hjælp af Balloner, udsendte fra Metz. Tanken om deres Anvendelighed maa unægtelig være trængt stærkt igjennem, for at den kan finde et saadant Udtryk.
