Af cand.psych. J.P. Madsen, Forsvarets Center for Lederskab.
Tredje udgave af Ledelse og uddannelse, forsvarets håndbog/lærebog i psykologi, ledelse og pædagogik, foreligger nu i manuskript og forventes udsendt til efteråret. 1. udgave kom i 1969 og 2. udgave i 1983, så det er ikke nogen hverdagsbegivenhed. 1. udgave blev, jf. dens redaktør, til efter halvandet års arbejde1, revisionen, der blev til 2. udgave, tog tre år. 3. udgave har taget lidt længere tid. Tredje udgave fremtræder som en revision snarere end en revolution. De tidligere udgaver har jo tjent deres formål og har oven i købet vundet civil anerkendelse, men det er naturligt med jævne mellemrum at vurdere, om udviklingen har ført til, at stof er forældet, eller at nyt stof bør indgå.
Baggrund
Bogen har en historie, der gør, at enhver ny redaktion må føle nogle af de samme problemer som Salmebogskommissionen, når salmebogen med lange mellemrum skal revideres. Der må godt komme nye salmer ind, men når gamle søges afskaffet, reageres der med stærke følelser. Ledelse og uddannelse er ikke bare en bog, men en del af et stort projekt, den reform af forsvarets samarbejdsformer og pædagogik, der fandt sted fra midten af 60-erne, og som som set i det lange perspektiv har været en succes, der blandt andet afspejler sig i en stor grad af frivillighed blandt væmepligtsungdommen, et godt arbejdsklima, en høj grad af forsvarsvilje i befolkningen og - ikke mindst - i en respekt omkring forsvaret i civile kredse. Første udgave af Ledelse og uddannelse blev til på baggrund af materiale, som Hærens skolekommando havde indsamlet i forbindelse med reformarbejdet. Det er længe siden, og de dengang promoverede holdninger er vel stort set blevet selvfølgelige, men Ledelse og uddannelse omfattes fra forsvarets ledelse med en noget større interesse end så mange andre publikationer. Området er naturligvis også følsomt; her kan offentligheden jo kigge os i kortene og se, hvad det egentlig er, vi forsøger at lære vore unge ledere på de “bløde” områder.
Disposition
Bogen er disponeret i fem hoveddele:
- Menneskekundskab,
- Gruppekundskab,
- Kampens psykologi,
- Ledelse og organisation samt
- Uddannelse.
Andre principper kunne være valgt; problemet er egentlig at gruppere en stor og heterogen stofmængde på en måde der fremtræder organiseret. Skal man tale pædagogisk, er det valgte princip det koncentriske princip, idet der tages udgangspunkt i områder, som læseren umiddelbart kan identificere sig med, hvorefter der bygges udenpå. Selv inden for dette princip kunne der være valgt anderledes, men beslutninger må træffes.
Udformning
I udformningen er det søgt at gøre bogens brugbarhed både som lærebog og som håndbog større, idet bogen er forsynet med en mere detaljeret indholdsfortegnelse, et stikordsregister samt et litteraturindex, samtidig med at litteraturhenvisninger i fodnoter er bibeholdt. I disse henseender lever bogen nu op til almindelige krav til fagbøger på universitetsniveau, idet det gøres enklere for læseren dels at kontrollere kilderne, dels at bruge bogen som indgang til videre studier. Redaktionen har af egen drift givet afkald på 2. udgaves firefarvetryk; udover sort anvendes kun en enkelt farve. Ligeledes er brugen af illustrationer reduceret, idet ikke-meningsbærende vignetter er bortfaldet.
Ændringer
Bogens dele om kamppsykologi og om socialpsykologi er kun lidt ændret. Kamppsykologien bygger fortsat på de store undersøgelser, der fandt sted under og efter 2. Verdenskrig, og i socialpsykologien er der ikke fundet anledning til de store ændringer - dog er en del stof faldet væk, som redaktionen har fundet for specielt til at kunne påkalde sig større dele af målgruppens interesse. Store dele af det øvrige er nyskrevet med baggrund i den erfaring, der er indhøstet med brug af tidligere udgaver - og med baggrund i den stedfundne udvikling. Man har taget konsekvensen af, at bogen anvendes som lærebog og søgt at disponere den mere uddannelsesvenligt. Dette afspejler sig også i dispositionen, der i store træk følger fagplanen på officersskolerne.
Samlet skulle bogen blive lidt mindre i omfang end den forrige. Noget af det skyldes, at der er brudt med et princip, som fandtes væsentligt for udgiverne af første udgave, nemlig en omfattende brug af militære miljøbeskrivelser. Princippet var “skredet” noget i 2. udgave, uden at mange gjorde indvendinger, og nu er det altså fraveget. Det skyldes dels, at denne redaktion har vurderet behovet anderledes, dels, at det militære miljø ændrer sig hurtigt. En mindre miljøbunden bog har formentlig længere levetid - og erfaringen viser, at en vis levetid bør påregnes. Noget skyldes, at delen om “anatomi og fysiologi” er faldet bort - og noget skyldes udlugning af stof, som redaktionen har fundet for “universitært” eller bare overflødigt, og af farveladebilleder.
Ledelse og uddannelse - og psykologi
Der har - såvel i forbindelse med de tidligere udgaver som med denne - været talt om en “skævhed” i dispositionen, idet nogle har fundet, at der var for lidt om ledelse. Dels hedder bogen jo noget med ledelse, og dels er ledelse et område, som forsvaret må tillægge den allerstørste betydning. Alligevel fylder den del af bogen, som nu hedder Ledelse og organisation, kun ca. 1/7. Derimod omfatter psykologien - som ikke nævnes i titlen - næsten 2/3 af bogen. Hvordan kan det være, og kan det forsvares? Sammenlignes med lærebøger i ledelse afrimelig akademisk standard viser det sig, at disse bøger i stor udstrækning bygger på psykologisk og sociologisk teoribygning og forskning - men ofte under andre overskrifter, fx. “Organizational behavior”. Det er psykologi og sociologi, der fylder i kvalificerede bøger om ledelse af mennesker. Dette stof fmdes i Ledelse og uddannelse, men under andre overskrifter - som det har været tilfældet siden 1969. I forsvaret underviser vi i psykologi, men betragter det som støttefag til faget ledelse. Redaktionen føler altså, at bogens titel - fortsat - dækker godt nok. Det skal ikke skjules, at en del af forklaringen også er, at redaktionen har betydeligt nemmere adgang til forfattere, der kan og vil skrive om psykologiske emner end til skribenter, der kan og vil skrive kvalificeret om ledelse. Ledelse og organisation er for en stor dels vedkommende nyskrevet, og dette har medført en koncentration, idet nogle redegørelser fra anden udgave er fundet for detaljerede eller specielle til at burde bevares. Hovedforfatteren til denne del af bogen er den samme som sidst - så han har haft tiden til at gøre sig sine erfaringer med delens brugervenlighed. Baggrunden for at behandle ledelse og organisation samlet er, at disse begreber i praksis ikke kan adskilles, men altid gensidigt indvirker på hinanden. Sigtet med nyskrivningen har været, at de vigtigste synsvinkler og teorier skulle omtales, mens modeprægede og utopiske fremstillinger er søgt undgået. Det bidrager antagelig til langtidsholdbarheden - og letter læserens vej til at finde frem til hovedkilder til videre studier, når det bliver aktuelt.
Hvor blev værdierne af
Da 2. udgave kom, var interessen for værdiers betydning i ledelse og organisation under opblomstring, og interessen har holdt sig. Dette forhold er naturligvis omtalt i bogen, men hvordan er forholdet mellem forsvarets lærebog og forsvarets værdier? Principielt er valgt den samme løsning som i 2. udgave, nemlig at Ledelse og uddannelse i videst mulig udstrækning er søgt holdt “værdineutral”; den er beskrivende, mens foreskrivende stof hører til i direktiver eller principper. Det beskrivende stof er udtryk for viden (“hvordan kan man påvirke mennesker”), mens foreskrivende stof er udtryk for et valg (“hvordan vil vi påvirke mennesker”) og derfor må fremtræde som en ledelsesbeslutning. Valget kan ikke begrundes i viden, men bør naturligvis ikke være i modstrid hermed - det er dumt at ville noget, der ikke kan lade sig gøre.
Alle gode gange tre?
Afslutningen af et sådant arbejde giver umiddelbart anledning til refleksioner af typen “er det nu umagen værd”? Skal vi i gang med det igen om nogle år, eller skal vi tænke i andre baner? Naturligvis er det umagen værd. Meget af det stof, der bringes i Ledelse og uddannelse, er ikke tilgængeligt i samlet form andre steder. Det gælder ikke mindst for kamppsykologien, som ingen vel vil nægte er et vigtigt emne for nuværende og kommende officerer. Og med det andet stof er der foretaget et udvalg, som fritager en stor del af målgruppen for et søgearbejde, som i mange tilfælde ikke ville blive udført. Ved at have en “skolebog” fremmer vi måske ikke læsernes indføring i en akademisk arbejdsform, men vi sikrer os, at de krav, vi stiller til dem, kan opfyldes med en rimelig arbejdsindsats. Med de reformer, der med denne udgave er foretaget især med hensyn til at leve op til akademiske krav til noteapparat, hjælper vi så den del på vej, der - vel typisk med nogle års erfaring på bagen - får behov for akademiske studier inden for bogens emnekreds. Men dermed være ikke sagt, at 4. udgave nødvendigvis behøver at have samme form. En opsplitning i fx 3 dele - uddannelse, ledelse, psykologi - har været drøftet, men faldt i denne omgang for, nå ja, salmebogskommissionen! Og der er naturligvis ting, der taler imod denne opsplitning. Hvad der taler for er ikke mindst et fleksibilitetshensyn. Det er simpelt hen ulige lettere at revidere hver del for sig end hele dynen på én gang. Det stiller mindre krav til hovedredaktørens ekspertise. Ansvaret kan fordeles på flere myndigheder - det er ikke nødvendigvis Forsvarets Center for Lederskab, der har den største ekspertise på alle tre områder. Det er heller ikke nødvendigvis alle tre hovedområder, der kræver revision i samme takt. Økonomisk ville det være mere overkommeligt med nogle mindre bøger, der kunne revideres efter individuelt behov. En mursten som Ledelse og uddannelse repræsenterer en udskrivning, som man ikke gerne sætter i værk hvert andet år.
Ligeledes kan man benytte lejligheden til at overveje, om styringen af publikationstakten kan forbedres. Man kunne overveje et stående lærebogsudvalg, der løbende fulgte udviklingen og tog stilling til, når tiden var inde til revision, i stedet for at det som nu besluttes på vist nok forholdsvis tilfældig måde. Udvalget kunne holde øje med hele den orange serie - der jo gerne skal hænge lidt sammen - og kunne muligvis påtage sig andre opgaver.
