Om Forbindingspakker

Paa et Tidspunkt, da alt, hvad der hører til Feltudrust­ ning, let kan faa en endog i høj Grad aktuel Betydning, turde efterfølgende Linier nok frembyde nogen Inter­ esse og maaske kunne give Anledning til en Diskussion.

Spørgsmaalet om Forbindingspakker er allerede af temmelig gammel Datum, og efter de mig tilgængelige Kilder træffes den første Antydning hertil allerede 1778 i den preussiske Armee, idet det i den bajerske Arve­ følgekrig blev anbefalet Kompagnicheferne at medgive hver Soldat et Aareladebind og et 8 Alen langt Bind, medens det allerede i det kongelig preussiske Feltlazareth- reglement af 16. Septbr. 1787 blev paalagt Regiments­ kirurgerne ved Udbruddet af en Krig at medgive hver Soldat 1/4 ht Charpi og 2 Bind, en Bestemmelse, som tyder paa, at Erfaringerne fra 1778 ialtfald have opmuntret til fortsatte Forsøg. Hvor vidt denne Befaling virkelig traadte ud i Livet ved de efterfølgende store Fastlands­ krige, og i hvor høj Grad det medførte blev benyttet, synes at være temmelig tvivlsomt og skal i hvert Fald ikke fremgaa af Datidens Beretninger, idet de paa Val­ pladsen af Kirurgerne anlagte Forbindinger hyppigst anlagdes af disses eget medbragte Forbindingsmateriale. Desuden fremkom allerede nu i første Linie Spørgsmaalet, om ikke Hovedvægten burde lægges paa den Saaredes hurtigst mulige Transport til Ambulancen, en Betragtning, hvis Resultat allerede viste sig ved Ind­ førelsen af særlige Sygebærere i Aaret 1814. At denne Institution arbejdede med en overordentlig Dygtighed, fremgaar af den authentiske Beretning, ifølge hvilken i Slaget ved Leipzig f. Ex. ingen Saaret skulde have til­ bragt mer end een Time paa Valpladsen, et Resultat, som i Sandhed maa kaldes overraskende.

Ligesom i Frankrig Forbindingspakke for Soldaten aldrig har været indført og heller ikke endnu er det, og ligesom derfra endog i den nyeste Tid vægtige Stemmer have hævet sig imod Forbindingspakkens Nytte, idet den karakteriseres som en overflødig Byrde for Soldaten og et finansielt Tab for Staten, saaledes lagdes her allerede i den nævnte lange Krigsperiode Hovedvægten paa den hurtigst mulige Transport fra Valpladsen. Ifølge en Ud­ talelse af Larrey, den franske Armees berømte General­ kirurg under Napoleon, var denne Transport virkelig ogsaa udviklet til en høj Grad af Fuldkommenhed, og han nævner saaledes, at ved Indtagelsen af Byen Abukir 1799 skal ingen Saaret have været uforbundet længre Tid end eet Kvarter, men her maa rigtignok ikke glemmes, at Belejreren ubetinget kan have det bedst ordnede Transportvæsen.

Efter de Napoleonske Kriges Afslutning møde vi først 1848— 50 de dansk-tydske Krige, hvor i den tydske Armee kun Officerer medførte Forbindingsmidler.

England er i den nyere Tid den første Magt, der indførte Forbindingspakke, idet under Krimkrigen ved Dekret af 27. Maj 1855 hver Soldat blev normeret med en Pakke, der i de forskjellige Krige blev baaret paa forskjellige Steder. Denne Pakke indeholdt noget Salve, et trekantet Tørklæde og 2 Sikkerhedsnaale, indsvøbt i vandtæt Papir, og var 4 Tommer lang, 3,5 Tomme bred og I Tomme tyk.

I den italienske Krig 1859 havde ingen af de krigs­ førende Armeer Forbindingspakker lige saa lidt som den nordamerikanske Armee i Krigene fra 1861—65.

I Prenssens Krig mod Danmark 1864 havde nogle af de tydske Tropper en Pakke, 3 Tom. lang og 1Tom. tyk, med 2 Kompresser, Voxdng, Charpi og Bind, baaret i Tornysteren, og i Krigen mod Østerrig 1866 samme Pakke, baaret i Brødposen, men først 1869 blev en Forbindingspakke normeret for den nordtydske Armee; den skulde bæres paa forskjellige Steder for de for- skjellige Vaabenarter: Buxelommen, Overtrøjen, Frakke- skjødet o. s. v.

Imidlertid begyndte Antiseptikken at bane sig Vej med sine store Fordringer til en omhyggelig Saar- behandling fra Saarets første Opstaaen. Heraf resulterer nu 1869 den første antiseptiske Forbindingspakke, kon­ strueret af Gehejmeraad v. Esmarch i Kiel. Den var paa 47 Grammers Vægt og indeholdt 2 Klumper Charpi eller Vat og 2 Stykker Linned, besmurt med en 10 Procents Karbolsalve, alt indpakket i ferniseret Silkepapir, samt et trekantet Tørklæde. Under Verdensudstillingen i Wien 1873 blev denne paa Forslag af de 3 berømte Kirurger: Langenbech, Billroth og Esmarch anbefalet som en Mønsterpakke.

Efterhaanden ere nu alle de Magter komne med, som i de sidste Aaringer have ført Krig: Østerrig, Rusland, England, Holland og Italien, men delte sidste Lands Pakke er dog ikke antiseptisk.

Den for den nordtydske Armee nu normerede Pakkes Dimensioner ere 4, 2 og I Tomme, og den be- staar af 2 Kompresser og et 4,5 Alens Hind af subli- matiseret Stout samt en Sikkerhedsnaal — alt indpakket i et rigeligt Stykke Voxtaft.

I den østerrigske Armee er hver Sygebærer nor­ meret med 10 saakaldte Patronpakker, der hver veje 20 Grammer og hvis Dimensioner ere 3 Tom. Længde og I Tom. i Kvadrat; de indeholde Jodoformgaze, kompri­meret Vat, Cambric-Bind og 2 Sikkerhedsnaale, ind­ pakket i Pergamentpapir. Det er tillige bestemt, at hver Soldat skal forsynes med Pakke fra Foreningen «ltøde Kors», og denne skal ifølge privat Meddelelse være en Sublimalpakke; jeg kan ikke nærmere angive dens Form eller Indhold.

De øvrige Magters ere mig ubekjendte.

Man vil allsaa se, at trods den allerede fra Pakkernes første Opstaaen fremiraadte Antydning af deres tvivl­ somme faktiske Nytte paa Valpladsen har Sagen dog trængt sig videre og videre frem, saa at Forbindingspakken nu hører med til Soldatens Feltudrustning i saa godt som alle krigsførende Armeer.

Naar Frankrig endnu staar paa Larrey’s gamle Standpunkt, udelukkende at arbejde paa den Saaredes hurtigst mulige Fjernelse fra Valpladsen, forekommer det mig at have taget det for saa vidt mest tiltalende Stade, som det absolut er det mest ideelle. Det bedste var jo nemlig selvfølgelig, om den Saarede øjeblikkelig kunde komme under Lægebehandling, men da dette ikke vil kunne ske i mangfoldige Tilfælde, f. Ex. ved smaa detacherede Afdelinger, navnlig Rytteri, har Tydskland sikkert stillet sig paa det mest praktiske Standpunkt ved foruden at lægge en ganske særlig Vægt paa en fortrinlig Sygebæreruddannelse tillige at medgive hver Mand en Pakke, om denne end efter min Formening i for høj Grad er en Nødhjælpspakke, kun lil Soldatens eget Brug, modens den nedenfor angivne tillige vil være tilstrækkelig for Lægen i mange Tilfælde.

Det vil naturligvis være nødvendigt her strax at klare sig, hvilket Maal man vil naa ved Hjælp af en For­ bindingspakke, om den skal indrettes til 1) Lægehjælp, 2) Sygebærerhjælp eller 3) Selvhjælp.

Da det for ethvert Saars hurtigste og fuldstændigste Helbredelse gjælder om saa hurtig som muligt at faa det forsvarlig beskyttet mod enhver Forurening, sam­ tidig med at man ødelægger en i Saaret mulig indført Smittespire, bør en Forbindingspakke være sammensat saaledes, at den tilfredsstiller under alle Omstændigheder, saaledes at 1) først og fremmest Lægen, der bevæger sig i Ildlinien, aldrig savner paalideligt Forbindingsmateriale, tilstrækkeligt til de fleste Saar, selv om han er ene med den Saarede, 2) at Sygebæreren altid har et rent og paa­ lideligt Stof til at dække et blødende Saar eller eventuelt til at standse en Blødning, og 3) at den Saarede selv i Nødsfald, og hvis ban overhovedet selv er i Stand dertil, har hvad han behøver for at dække sit Saar — ikke alene uden derved at skade det, men ogsaa saaledes, at han derved bidrager til dets hurtigste Helbredelse.

At Formaalet — der for mig altsaa vil være at med­ give hver Soldat en Forbindingspakke, der i antiseptisk Henseende er paalidelig, der i Lægens Haand er til­ strækkelig til i mangfoldige Tilfælde at anlægge en god første Forbinding, og som i Sygebærerens og Soldatens Ilaand kun kan gavne, aldrig skade — vil kunne naaes, nærer jeg ingen Tvivl om. Vanskeligheden ligger aldeles ikke i at konstruere en Pakke, til hvilken Lægerne ville kunne have fuld Tillid , og som tillige vil kunne gjøre god Nytte i den Uovedes Haand, men Vanskeligheden ligger i — som ved al den Slags Gjerning — , at Syge- bærcren eg den Saarede bevare Ro nok til at anvende den tilbudte Hjælp.

Dernæst vil Spørgsmaalet blive, om en saadan   sammensat Pakke vil være lige nyttig under alle Felt­ forhold , hvor stort et Nytteomraade den vil have. For at gjøre dette saa stort som muligt har jeg netop afveget saa meget fra den nordtydske og fulgt Principperne for de østerrigske Pakker. Med Antiseptikkens Fordringer for Øje spiller det den allerstørste Rolle, at det anvendte Forbindingsmateriale bliver saa lidet manipuleret som muligt. Denne Fordring stilles skarpere og skarpere i Fredsforhold, paa Hospitalers Operationsstuer, hvor højst nogle faa Operationer daglig foretages, hvor alle Om­ givelser ere indrettede paa, hvor hele Personalet er dres­ seret til, hvor kort sagt alt gaar ud paa den mest minu­ tiøse Renlighed — og kun herved er det, at Nutids­ kirurgien fejrer sine store Triumfer. Har man kun een Gang set en saadan Operationsstue, hører der ikke megen Fantasi til for at indse, hvor uendelig fjærnt en Forbinding, anlagt paa første Forbindingsplads ved Am­bulancen, staar og ifølge Forholdenes Natur maa komme til at staa fra nævnte Ideal. I flere Henseender kan man vel sige, at dette vil være umuligt at naa. Saavel Hænders som Klæders og alle Omgivelsers almindelige Renlighed vil meget hurtig være uigjenkaldelig for­ svundet, hvor meget mere saa den antiseptiske Renlighed. Meget vil være umuligt at forandre, men to Ting kan naaes ved den videst mulige Anvendelse af Forbindings­ pakken: 1) at Lægen ikke behøver at gribe til Kan­ tinens Forbindingsmateriale for ethvert Saar, og 2) at han dog har et ikke manipuleret Antiseptikum af til­ strækkelig Størrelse til Pluraliteten af Saarede* til sin Raadighed.

Jeg skal hertil bemærke, at netop dette sidste Punkt vil kunne have meget stor praktisk Retydning for Hæren.

Man tør vel anse det for sandsynligt, at de kom­ mende Krige paa Grund af det langtrækkende Skyts og den hurtige, raserende Skydning vil give en stor Mængde Saarede og maaske endog en stor Mængde let Saarede.

Da det nu — som oftere bemærket — er uf allerstørste Betydning for et Saars hurtige Helbredelse og ultsaa den Suaredes hurtigst mulige Tilbagevenden til Geleddet i usvækket Tilstand, at det fra først af ikke kommer under Paavirkning af Sepsis, er det af ikke uvæsentlig Interesse for Armeens Kampdygtighed, at den Saaredes første Forbinding er saa aseptisk og saa antiseptisk som muligt.

Netop fordi denne Pakke er sammensat saaledes, at den i saa mange Tilfælde kan anvendes af Lægen til en Forbinding, tilstrækkelig til Transport til Lazareth i første Række, faar den en mere udstrakt Anvendelse. Det er nemlig ikke aldeles med Urette bleven hævdet, at en Forbindingspakke overhovedet kun havde Betydning for den selvstændig opererende Armee eller Armeedel, stor eller lille, fordi denne under visse Omstændigheder af hurtig Frem- og Tilbagerykken let vilde kunne blive henvist til sit eget medførte Forbindingsmateriale, saa at det altsaa gjælder at kunne spare paa Kantinens Indhold.

Jeg skal imidlertid ikke komme nærmere ind paa disse Forhold, som vel især have Betydning for Armeer med mere offensive Formaal, end vi sandsynlig ville kunne faa. Lad os derfor kun et øjeblik tænke os en Armee som Forsvarer af en Fæstning, rigelig forsynet med alt, og hvor Ambulancevæsenet ogsaa vil kunne være saa fast organiseret og kunne arbejde saa støt og roligt, at enhver Saaret meget hurtig vil kunne komme under rolig og uforstyrret Lægeforbinding. Mig fore­ kommer det indlysende, at ved mangfoldige lette Saur vil en paalidelig aseptisk og antiseptisk Forbinding kunne anlægges ved Hjælp af den Saaredes egen Forbindings­ pakke, og jeg tvivler ikke om, at Lægen vil foretrække det fremfor at angribe eller manipulere i sin Kantines Indhold. Dette kan han altid faa Brug for. Men for alle Smaaafdelinger paa Rekognosceringer, Rytterdelinger, Kompagnier, som maaske maa ud uden Læge, har det en stor moralsk Betydning at vide, at de have en Nød­ hjælp hos sig — thi her bliver Pakken jo selvfølgelig en Nødhjælpspakke, og her fremtræder Værdien af Pakkens Indhold ligeledes, fordi man derigjennem sikrer sig, at hvad der først kommer i Berøring med Saaret kan holde det frit for Sepsis, indtil den endelige Forbinding kan blive anlagt.

Af det foranstaaende vil ses, at hvad jeg fordrer af en Forbindingspakke, er, at den skal være aseptisk og antiseptisk, at den skal være let og let tilgængelig, at den skal indeholde tilstrækkeligt Forbindingsmateriale til endelig Forbinding af alle lette Saar, at den skal være anvendelig baade i Lægens, Sygebærerens og den Saaredes Haand, og at den skal kunne taale et Felttogs Strabadser uden at faa sin Brugbarhed kompromitteret.

Denne Pakke, der er sammensat nøje efter Professor iMosetigs Fordring til en typisk Jodoformforbinding med Undtagelse af Pulveret, der maa undværes, er af cylin­ drisk Form, 3 Tom. lang, 1 Tom. i Gjennemsnit og af ca. 30 Grammers Vægt. Indpakningen er af sort, ganske stærkt men let sønderriveligt Voxdug, og Indholdet er et 4,5 Alen langt, 2,5 Tom. bredt Bind af Cambric, fladt sammenrullet, omsluttende et Stykke komprimeret Vat, hvori der ligger en lille Guttaperkapapirs Pakke, der indeholder Jodoformgaze og en Sikkerhedsnaal. Vattets Dimensioner er 6 og S, Guttaperkapapirets 5 og 8, Jodoformgazens 8 og 10 Tommer. Da hver Ting er sammenrullet for sig, er det let at anbringe uden Tids­ spilde, og Anvendelsesmaaden er saa simpel, at Afdelings­ lægen meget let og hurtig kan lære Mandskabet umiddel­ bart paa Saaret, uden direkte at berøre dette, at begge Jodoformgaza, derpaa Guttaperkapapir, saa Vat og endelig det færdig oprullede Bind. Den skal fastsyes til venstre Frakkeskjøds Foer ved Siden af Lommen mellem Foer og Ydertøj, et Sted, hvor den hverken kan genere i Hvile eller ved Bevægelse, hverken Infanteristen, Bytieren eller Konstablen, og hvorfra (len let fjernes ved et rask Byk. Hvad dens Holdbarhed lige overfor Strabadser angaar, kan jeg meddele, at den ved Imødekommen fra Afdelingerne i Aarhus er baaret fra 1. Juni til 1. Oktober 1887 af alle 3 i Aarhus garnisonerende Vaabenarter og i den Henseende har staaet sin Prøve.

Valget af Antiseptikum maatte komme til at staa mellem Jodoform og Sublimat, og uden her at komme ind paa en Afvejning af, hvilket af disse to der absolut er det bedste, skal jeg kun med faa Ord begrunde, hvorfor jeg har valgt Jodoform.

Den første Fordring, man maa stille til det valgte Stof, er selvfølgelig, at det er paalideligt, og jeg er vis paa at have Bet til at sige, at Jodoform, trods de ikke faa og tildels alvorlige Angreb paa det, dog fastere og fastere hævder sin berettigede Plads blandt Antiseptika af første Bang. Jeg skal kun nævne en Autoritet som Gehejmeraad v. Ilergmann i Berlin, paa hvis Klinik Jodo- formgazen bestandig anvendes som provisorisk Tampo­ nade, endog liere Dage urørt, da Saarforløbet derved holdes aseptisk — altsaa netop hvad man hør kunne forlange af Valpladsens første Forbinding. Om man nu end med lige saa stor Tryghed kunde anvende Sublimat­ forbinding under Forhold, hvor der maaske kan blive Tale om lang Transport og mange Dages Hengaaen, før Forbindingen kan blive skiftet, vil jeg dog foretrække Jodoformen, fordi denne aldeles ikke paavirkes af Fugtig­hed. Man maa nemlig vel erindre, at Pakken i et Felttog vil blive Gjenstand for Overlast i et Omfang, som ikke kan eftergjøres i Fredstid. Saasnart Fugtighed trænger ind i Pakken bliver Sublimatholdigheden en Illusion, medens Jodoform aldeles ikke paavirkes deraf.

Idet jeg hermed til Slutning overgiver denne Sag til videre Overvejelse, skal jeg kun med faa Ord rekapi­ tulere, hvorfor jeg mener, at ingen Soldat bør rykke i Felten uden at være forsynet med en praktisk indrettet Forbindingspakke:

1) Den moralske Betydning for Kombattanten.

2) Nødhjælpen for detacherede Tropper.

3) Den øjeblikkelige Antiseptiks Betydning for det hurtige Saarforløb.

4) Nytten for Bægen altid at have noget Forbindingsmateriale ved Haanden.