Log ind

Om Fodfolkets Uddannelse i Pionerarbejder

#

I „Militært Tidsskrift" af 15/3 d. A. har Kaptajn V. Bennike imødegaaet mine Bemærkninger til ovenstaaende Artikel. Det er mig uforstaaeligt, at Kaptajnen beklager sig over min Udtryksmaade. Jeg er en stor Modstar der af Personligheder i en Diskussion, da saadanne fo rringer Diskussionen, som faar sin største Værdi, naar den holder sig til det rent saglige, hvilket jeg har tilstræbt i mit Indlæg. Jeg har forgæves eftersøgt de a f Kaptajnen paatalte „Udtryksmaader" uden at kunne finde dem. Kaptajn Benndkes oprindelige Udtalelse om : „hvad Fodfolket bør kunne, hvad det ikke kan, og hvilke fo rfærdelige og ganske værdiløse Ting det udfører o. s. v.", har foranlediget mit omtalte Indlæg, da de røber den desværre ikke ukendte Misforstaaelse, at det er Specialisten, der stiller Kravene og Opgaverne til Troppeføreren. Nedenstaaende Citat a f det tyske Reglement for Feltarbejder viser, hvad Krigen lærer om dette Spø-'gsm aal: „Feldbefestigungsvorschrift", 1923, I, Side 22: „Die Feldbefestigung ist in das Gelände eingegrabene Taktik. Der Schutz gegen die Angriffsm ittel liegt mehr im Auseinanderziehen der einzelnen Anlagen nach Tiefe und Breite, in ihrem Anpassen ans Gelände, in ihrer geringen Ausdehnung und geschickten Tarnung a l s in d e r S t ä r k e des B a u e s “ (fremhævet af undertegnede). Samme Reglements Side 16: „Die Pioniere sollen im Kam pf um befestigte Stellungen die anderen W a ffen ...... unterstützen. Sie werden der Infanterie und A rtillerie zu zeitlich und räumlich begrenzten Au fgaben kompagnie- oder zugweise unter ihren eigenen Führern unterstellt ....... Die Pionieroffiziere aller Grade machen den Truppenführern Vorschläge für das Einsetzen ihrer W affe ....... Kan mau ønske sig et klarere Udtryk for, at det er Troppeføreren, der stiller Specialisten Opgaverne, og ikke omvendt? Nye Bestemmelser for vort Fodfolks Uddannelse i Feltarbejder maa først og fremmest være præget af de nye Principper for Kamp og mindre a f Detailleforskelligheder i Udførelse og økonomiske Betragtninger. For Eksempel: Fø r 1914 kæmpede man i Skyttegrave, nu kæmper man uden for i særlige Standpladser. Derfor maa der blive en forhen ukendt Forskel paa Skyttestandpladser og Skyttegrave. Fø r 1914 havde Fodfolket Enhedsbevæbning, nu maa vi skelne mellem 

Maskingeværskytter,

Rekylgeværskytter,

Geværskytter (Skarpskytter),

Geværgernaderskytter,

Haandgrenadenskytter,

og hver kræver sin Standplads.

Før 1911 spillede Observation fra Luften en uvæsentlig Rolle.

Det er ikke min Opgave her at fremsætte Forslag til Fodfolkets Uddannelse, og da det forlyder, at der snart vil fremkomme et nyt Reglement for Feltarbejder, vil et saadant Forslag forhaabentligt ogsaa være ganske overflødigt. I min K ritik af det fremsatte Forslag har jeg fremhævet 11 eksempelvise Mangler- ved det anviste Skyttehul. Ved at læse Kaptajnens Svar faar jeg det Indtryk, at disse Mangler anerkendes dels ved Tavshed, dels ved Udtalelser som ,,Skyttehullerne kan med ganske smaa A fvigelser gøres ganske &ns" og „Skydeskacu hør naturligvis anvendes, f. Eks. i tæt Skov".

Til Slut kun nogle Smaabemærkninger:

1) Jeg maa bestemt protestere imod, at mine Ønsker om Anvisninger paa Skydeskaar, overdækkede Skyttestandpladser, Haand- og Geværgrenaderstandpladser karakteriseres som skadelige. Saadanne Anvisninger findes i : „Manuel of Field Works, 1921", „Feldbefestigungsvorschrift, 1921", „Le Livre du Gradé d’Infanterie, II, 1920", og kan vel derfor ogsaa nok taale at ses af danske Officerer, naar undtages dem, der paa Forhannd har forkætret saadanne Anlæg.

2) Kaptajn Bennike skriver: „Det var disses*) Befalingsmænd, der projekterede saavel Anlægene som deres Udførelse, ledede denne og var ansvarlige over for Frontkommandoerne................................ Fodfolket lærte herigennem yderst lidt ............ ". N'aar Fodfolket under disse Forhold med Krigstruselen over Hovedet kun — efter Kaptajnens Mening — lærte yderst lidt, kan man just ikke heri se nogen umiddelbar Opfordring til at oprette K u rsus for Fodfolket ved Pionertropperne.

3) Angaaende Modsætningsforholdet mellem Kursus og Arbejde under Ansvar synes jeg, at dette ligger lige for, lige saavel som der øjensynligt er en stor Forskel i Ansvarsbevidsthed mellem en Elev gua et Kursus og en Foresat red en Afdeling.

4) Angaaende Kaptajn Bennikes Slutningsbemavkning da glæder det mig, at vi nu er enige om, at Sløring (fuldstændig Maskering) skal udføres samtidig med Gravningen. Saaledes fremgaar det imidlertid ikke af Kaptajnens tidligere Udtalelse i Spalte 111 af 1/12 1928: „Der er ikke afsat Tid til større Maskeringsarbejder ved Anlægene. Vil man udføre saadanne, kan den hertil fornødne Arbejdsstyrke faas ved en Indskrænkning i Antal af de Skyttehuller, der udføres. Dette maa blot ikke gøres den første Dag, da de paa denne Dag udførte Skyttehuller uden Skærmtage er beregnede til Indbygnin af de minerede Skærmtage, der paabegyndes den 3’ Dag".

Reimann-Hansen.