Ved Overgangen fra et Geværsystem til et andet gjør paa næsten alle Omraader Trangen til Erfaringer sig gjældende. Hvad selve Geværet som Kampvaaben angaar, kan man jo allerede i Fredstid skaffe sig saa godt som alle ønskelige Oplysninger saavel om dets ba- listiske Egenskaber, som om dets Holdbarhed og lign. Anderledes forholder del sig, naar Talen bliver om de Konsekventser, som det nye System medfører, og blandt hvilke Ammunitionsspørgsmualet spiller en Hoved­ rolle. Vanskeligheden ved al faae dette Spørgsmaal til­ fredsstillende løst i Fredstid ligger hovedsagelig i, at baade Ammuuitionsforbruget, og navnlig Ammunitions­ erstatningen i allerhøjeste Grad paavirkes af at skulle iværksættes under den fjendtlige Ild; herved bliver Forskjellen paa Freds- og Krigsforhold saa betydelig, at man ikke tør stole paa, at det Erstatningssystem, som har vist sig fortrinligt ved Felttjenesteøvelser og Fægtnings­ skydninger, ikke muligen vil vise sig ubrugeligt under mange Forhold i Kampen. Ikke destomindre maa man jo benytte sig af de Hjælpemidler, som staa til Ens Raadighed under Freden, og det er da navnlig gjennem Raisonnementet og ved Hjælp af feltmæssige Fægtnings- skydninger, at man maa tillæmpe og overføre Krigserfaringerne paa de siden Krigene indtraadte nye Forhold; men knn en alvorlig Krig mellem nogenlunde jævnbyrdige Modstandere vil kunne afgjøre, om de i Freden ind­ vundne Resultater ere rigtige. — Ser man f. Ex. tilbage paa Overgangen fra For- til Bagladegeværer, saa maa man erkjende, at det først var Krigene 1870—71 og 1877— 78, som fastsloge det Faktum , at den lettere Lademaade og den større Skudvidde, som denne Over­ gang havde medført, vanskeliggjorde Beherskelsen af Ilden i den Grad, at Ammunitionsforbruget maatte blive langt større, end man oprindeligt havde tænkt sig. Ganske vist har man fra flere Militærforfattere set Udtalelser om, at hverken Franskmændene i 1870—71 eller Russerne i 1877—78 forberedte Fodfolkets Indgriben i Kampen til­ strækkeligt ved Hjælp af Artilleriet, en Undladelse, der sikkert forøger Patronforbruget noget; men selv det Resultat, som Tydskerne kom til efter 1870, til Trods for en fortrinlig Udnytten af Artilleriet, nemlig 100 å 110 Patroner pr. Md. for at kunne gjennemføre et Frontalangreb, maa anses for ret imponerende, naar man sammenligner det med Ammunitionsforbruget i 1864 og 1866. 1 den først­ nævnte af disse Krige brugte Østerrigerne ialt 51, Preus­ serne ialt 12 Patroner pr. Md,, deri medregnet tabt og ødelagt Ammunition. I 1866 udgjorde Østerrigernes til­ svarende Forbrug i Krigen mod Tydskland ialt 64, mod Italien 51 Patroner, medens Tydskerne i Bøhmen kun brugte ialt 7 Patroner pr. Md., hvilket er det mindste Am­ munitionsforbrug, som Krigshistorien kan opvise ined det størst tænkelige Resultat (se »Norsk militært Tidsskrift» 1892 11. Hæfte, p. 482). I Krigen 1877— 78 har man Ex- empler paa, at enkelte Regimenter i én Træfning have brugt et Antal af 275— 300 Patroner pr. Md.

Følgen af de saaledes paa Krigsskuepladsene ind­ høstede Erfaringer blev da ogsaa en Stræben efter at skaffe mere Ammunition til Skytternes Raadighed og til­ med saa nær ved Haanden og let tilgængelig som muligt. Resultatet af denne Stræben er til Lettelse for Sammenligningen skematisk opført p. 422— 423 sammen med Re­sultatet af Magasingeværernes Indførelse.

Neppe var man imidlertid færdig med at forberede og indføre de Forandringer, som 70erues Krige havde med­ ført, før der i Begyndelsen af 80erne fremkom Forslag om at indføre et nyt Geværsystem, nemlig Magasingeværer med Repetermekanisme og lille Kaliber; den aarelange og indgaaende Diskussion om Patronforbruget o. s. v. fik derved fornyet Næring, og Spørgsmaalet om, hvilke For­ andringer dette Syslemskifte vilde medføre i de nys vundne Resultater, trængte sig frem med det Krav paa en udtømmende og tilfredsstillende Besvarelse, som dette Spørgsmaals store Vigtighed for Fodfolket og altsaa for hele Hæren berettigede det til. Atter kom man ind paa de uendelige Diskussioner, i hvilke de mest modstridende Anskuelser gjorde sig gjældende, indtil man nu endelig langt om længe synes at være kommen saa nogenlunde paa det Rene med, hvad man paa dette Omraade maa anse for formaalstjenligt.

Som alt berørt, er det hovedsagelig gjennem Fægt­ ningsskydninger, ordnede saa feltmæssigt som muligt, at man er naaet til den endelige Afgjørelse af, hvilken af de mange fremsatte Meninger der var at foretrække. Oberstlieutenant Volkersen omtaler i nærværende Tidsskrifts 5. Hæfte Aargang 1891, p. 445, saadanne Fægtningsskyd­ ninger i Tydskland og Østerrig. Uden at komme nærmere ind paa Sagen skulle vi her kun angive, at Ski­ verne opstilledes saavel i de Dækninger, som forefandtes i det naturlige Terrain, som i kunstigt opførte Dækninger. Der fastsattes et efter Forholdene afpasset Procenttal Træffere i Skiverne, forinden en ny Fremrykning fra Stil­ lingen maatte finde Sted. Skydemomenterne vare paa de lange og middelstore Afstande 3 — 4 .Minutter, paa de kortere omtrent 2 Minutter. Som Resultat af disse Skydninger fremgik, at 70— 80 Patroner vare nødvendige, for at man kunde gjennemføre et Angreb mod Skiver, som kun dækkedes af det naturlige Terrain, medens det dobbelte Antal var nødvendigt, naar kunstige Dækninger ogsaa benyttedes. — Man har heraf i Fredstid draget den Slutning, at man under virkelige Forhold, hvor enhver Dækning jo vil blive benyttet paa bedste Maade, og hvor liddisciplinen ikke er saa absolut gjennemførlig som under Fredsøvelser, maa paaregne 150 Patroner som Minimum af, hvad Skytten maa have hos sig. Det skal her kun bemærkes, at man for at faae et fuldt ud sand­ færdigt Billede ved saadanne experimenterende Fægt­ ningsskydninger bør sørge for en passende Afgang blandt Skytterne svarende til det formentlige Tab i hver Stilling. Man ser altsaa, at Systemskiftet for Tydsklands Vedkom­ mende og, som vi senere skulle se, ogsaa for samtlige andre Staters Vedkommende, i hvilke det er gjennemført, har medført en betydelig Forøgelse af den baarne Am­munition.

Som en Modstander af denne Forøgelse fremkom Oberst a. D. Spohr med en Række Artikler i »Jahrbucher fur die deutsche Armee und Marine», Aargang 1890, i hvilke Obersten lægger Træfningssandsynligheden til Grund for sine Beregninger, og i Henhold til denne gjør gjældende, at en Skytte, som overfor en jævnbyrdig Mod­ stander har afgivet 80 Skud, selv efter Sandsynlighedsbereg­ ning vil være gjort ukampdygtig, hvorfor Obersten betragter den Ammunition, Skytten medfører udover disse 80 Pa­ troner, som værende mere til Skade end til Gavn.

Dette tilsyneladende saa smukke og overbevisende Resultat maa man dog omgaas med største Varsomhed, da det hele Raisonnement sikkert falder sammen ved en nærmere kritisk Betragtning. Der vil paa Kamppladsen altid gjøre sig mange forskjellige Omstændigheder gjæl­ dende, som alle have saa stor Indflydelse paa Træfnings- sandsynligheden , at man ikke kan fastsætte denne blot tilnærmelsesvis rigtigt, og navnlig aldeles ikke fastsætte den som ensartet under alle Forhold.

En Styrke kan f. Ex. sætte sig fast i en fortrinlig Dækning, med et godt Skudfelt foran sig, og dér udholde en Beskydning af mange Gange 80 Patroner fra en langt overlegen Modstander, uden at der maaske spores mindste Virkning; men den maa have Ammunition og Ammunition i Mængde for at kunne holde Modstanderen fra Livet; med 80 Patroner pr. Md. vilde den være ilde faren. En Afdeling kan meget let komme i Fægtning mere end én Gang samme Dag, uden i Mellemtiden at have havt Lejlighed til at faae sin Ammunitionsbeholdning fornyet; den maa derfor have noget at løbe paa og kan under alle Omstændig­ heder komme grumme galt afsted med en saa knapt til- maalt Beholdning som den, Oberst Spohr tiltænker den. Naar man gaar ud fra, hvad man med vore moderne Geværer for Øje maa gaa ud fra, at Fodfolkets Styrke ligger i Ilden, og kun i den, saa maa man stræbe efter at kunne gjøre denne saa uimodstaaelig voldsom, som Forholdene næsten altid ville kræve det, naar man skal skyde sig en Afgjørelse til; men en saadan afgjørende Skydefægtning paa 300— 400 Meters Afstand gaar ikke af uden et ganske betydeligt Ammunitionsforbrug.

Værdifuldere end alle Forsøg og Raisonnementer ere imidlertid selve Krigserfaringerne, og det er derfor af største Interesse at s e , hvad Resultat man har fra den eneste Krig, i hvilken et moderne Repetergevær er op- traadt, nemlig Krigen i Chili 1891, hvor 3446 Md. af Kongressisternes 9925 Kombattanter vare forsynede med det østerrigske Mannliehergevær af M. 1888. — »Revue militaire de l’étranger» Nr. 773 af April 1892 anfører p. 319 blandt andet følgende om Ammunitionsforbruget:

«Fraset alle de Fordele, som Mannlichergeværet frem- byder, har det dog én Ulempe tilfælles med alle andre Repetergeværer, nemlig det enorme Ammunitionsforbrug, samtidig med, at Erstatningen af Ammunition bliver van­ skeligere. Lidet krigsvante Tropper som Oberst Pantos’ lode sig af den Lethed, hvormed Skudet afgaves, forlede til at bortødsle deres Ammunition paa de store og mid­ delstore Afstande, saaledes at Ammunitionen var bortskudt, naar det kritiske Moment indtraadte. Selv med 180— 200 Patroner pr. Gevær kom Kongressisterne til at mangle Ammunition efter 1,5 — 2 Timers Kamp, hvilket vil sige netop i det Øjeblik, da Kravet til Forbruget blev større. Det er ikke let at bøde paa denne Ulempe. Efter Chilensernes Erfaringer var det umuligt i Offensiven at uddele Ammu­ nition fra de bagved værende Beholdninger til Skytte­ linien, idet Ildens Livlighed umuliggjorde al ordnet For­ bindelse mellem den og Reserven. Forsyning af Am­munition fra Døde og Saarede maa anses for meget vanskelig at udføre og kan i Reglen ikke iværksættes paa de Tider, hvor der virkelig er Brug for den. Følgen heraf var, at en Del af Kongressisterne efter Slaget ved cConcon» i mere end 12 Timer kun havde 5— 6 Patroner pr. Md., hvad der er det samme som, at de vare fuld­ stændigt afvæbnede. Paa Grund af Troppernes Udmat­ telse havde det ikke været muligt at uddele Ammunition om Natten, og desuden kunde Ammunitionsreserverne, der vare bievne langt tilbage paa Slagmarken, ikke naa frem før efter flere Timers Forløb. Det synes, som om der her foreligger en virkelig Fare, der paa en større Krigsskueplads kunde gjentage sig med alvorlige Følger».

Der kan jo nok herimod indvendes, at de Hære, som de europæiske Stater ville føre i Marken under en eventuel Krig, ville være betydeligt bedre uddannede og underkastede en ganske anderledes gjennemført Ild­ disciplin end de sammenløbne Masser i Sydamerika; men selv med Indrømmelse af det berettigede i denne Indvending maa man erkjende, at der her foreligger et Fingerpeg, som byder os at anvende al vor Omhu og Energi paa at bringe Ilddisciplinen saa vidt frem som muligt, for ikke trods alle vore Bestræbelser paa Ammuuitionsforsyningens Omraade at komme til at staa pris­ givne i det afgjørende Øjeblik.

Er man kommen paa det Rene med den Ammu­ nitionsmængde, som en Fremtidskrig formentlig vil kræve, maa det yderligere bestemmes, hvorledes man bedst kan og bør fordele denne Ammunition paa de for- skjellige Linier, og det ligger da nær, at jo mere Ammunition Skytten selv bærer bos sig, des mindre Chance vil der som Regel være for, at han kommer til at mangle Patroner; naar hertil kommer den stadig til­ tagende Vanskelighed ved at finde et sikkert virkende Erstatningssystem, har man Grundene til, at man af yderste Evne har anstrengt sig for at bringe Antallet af baarne Patroner saa højt op som muligt, det vil sige saa højt, som Hensynet til Skyttens Bæreevne i Forhold til Fordringerne om Udholdenhed og Mobilitet tillader det. Utallige Forsøg ere foretagne og foretages endnu for at reducere Soldatens øvrige Udrustning saa meget som muligt til Fordel for Patronantallet. Skjøndt man ikke er fuldkommen færdig med Undersøgelserne paa dette Omraade, skulle vi dog anføre, hvorledes Stormagterne stode i Begyndelsen af 90erne med Hensyn til Forholdet imellem Ammunitionsvægten og Vægten af den øvrige Udrustning (se Tabel 1).

Som det af nedenstaaende Oversigt over de enkelte Lande vil fremgaa, er Antallet af baarne Patroner for flere Staters Vedkommende i det sidst forløbne Aar undergaaet Forandring, uden at der dog foreligger noget om denne Forandrings Indvirken paa den øvrige Bepakning.

Vi skulle nu nærmere undersøge Ammunitionsbehold­ ningerne i de enkelte Stater og se, hvorledes de oven­ anførte Erfaringer ere blevne udnyttede.

Tydskland: Mauser-Mannlicher, M. 1888. Patro­nens Vægt 27,5 gr.

Baarne Patroner: 150 pr. Md. I

Kompagni-Ammunilionsvognen findes 8 Kasser a 1125 Patroner, ialt 9000.

I Bataillons - Ammunitionsvognen findes 20 Kasser á 1125 Patroner, ialt 22500.

Angaaende Ammunitionskolonnerne bestemmer det tydske Felttjenestereglement af 1887, p. 120, at de samles af Generalkommandoen i en selvstændig Division; men noget nærmere om Kolonnernes Størrelse og Sammen­ sætning findes intetsteds omtalt.

Om Taskeammunitionen anfører Løbell i sine Jahres­ berichte for 1889, II, p. 795: Patronerne ere anbragte 5 og 5 i Rammer af tyndt Staalblik, som igjen ere for­ delte i Patronæsker af Pap, hver rummende 3 Rammer, altsaa 15 Patroner. Æskerne fordeles i 2 mindre og en større Taske. De mindre Tasker deles i 2 Rum, et til hver af de 2 Æsker, som Tasken rummer, og ere saa- ledes indrettede, atÆskerne ikke let falde ud; den større Taske rummer 6 Æsker. — Taskerne bæres paa Liv­ remmen, som da boldes oppe ved Hjælp af Skulder­ remme, paa hvilke Tornystret er knappet.

Østerrig: Mannlicher, M. 1888. Patronens Vægt 29,7 gr.

Fodfolkets Forsyning med Ammunition besørges af Feltartilleriet ved Hjælp af de saakaldte Artilleri-Reserve-Anstalter, som deles i:

I. Mobile Anstalter, beslaaende af:

a. Bjerg-Divisions-Ammunitionsparkerne,
b. Divisions-Ammunitionsparkerne,
c. Korps-Ammunitionsparkerne samt
d. Armee-Ammunitionsparken.

II. Stabile Anstalter, bestaaende af:

Armee-Ammunitionsfeltdepoter og Bjerg-Ammunitionsfeltdepoter.

Af Divisions-Ammunitionsparker haves der ialt 42 med Nr. fra 1—42, indordnede i 42 selvstæn­dige Batteridivisioner, der tildeles Infanteriet som Divi­sionsartilleri. En Park omfatter 1 Infanteri- og 1 Arlilleri- Ammunitionskolonne.

En Armee-Ammunitionspark bestaar af:

1) Armee-Ammunitionsparkens Kommando,
2) Lige saa mange Reserve-Ammunitionskolonner, som Armeen tæller Armeekorpser, samt
3) I Reserve-Tøjhuskolonne, paa hvilken Fordelingen og Sorteringen af Parkens Ammunition og Materiel hviler.

Desuden have samtlige Parker Erstatningsdepoter med Artillerimateriel og lignende samt en blaarød Fane og 1 rød Lanterne, ved hvilke Parkens Standplads an­gives.

Der bliver saaledes til Raadighed pr. Md.:

men Indførelsen af Gevær M. 1891 af 6,5m/m Kaliber har bragt Taskeammunitionen op til 192 Patroner som Følge af, at Patronvægten er bragt ned til 16,7 gr. Patronerne ere samlede 5 og 5 i Rammer. Der foreligger endnu ikke noget om, hvilken Forandring den forhøjede Taske­ ammunition har medført i den øvrige Ammunitionsforsyning.

Rusland: Berdan 11, M. 1871, Patronens Vægt 39,3 gr.

A. Flyvende Parker.

Under Krigsforhold oprettes:

I. 48 flyvende Artilleribrigader — svarende til Antallet af Infanteridivisioner og Artilleribrigader — som underlægges Armeekorpsets Artillerichef.

Hver af disse Brigader bestaar af Park Nr. 1 og 2 med Infanteriammunition, Nr. 3 og 4 med Artil­ leriammunition. Hver Park deles i 2 Halvparker, der igjen bestaar af 2 Delinger. Hver af de 2 Par­ker Nr. 1 og 2 samles af 24 sexspændige Vogne medførende ialt 413568 Geværpatroner og 2880 Re­ volverpatroner.

II. 5 flyvende Jægerartilleriparker, 1 for hver Jægerbrigade, oprettede i 1889 og medførende samme Kvantum Ammunition som de ovennævnte Parker Nr. 1 og 2.

B. Mobile Artilleriparker.

Heraf haves 56, som under Fredsforhold dog kun ere normerede med en mindre Styrke (2 a 3 Officerer og 30—60 Md. til hver). To og to af disse Parker ere bestemte til at forsyne Reservedivisionerne af 1. Orden, medens Reservedivisionerne af 2. Orden kun erholde 1 Park hver.

Den resterende Del af de 56 Parker, af hvilke hvert Armeekorps skal have I, tjener til Forsyning af de flyvende Park-Artilleribrigader og i det hele taget til Forbindelse mellem disse og de i Armeens Ryg oprettede Feltammunitionsdepoter. Hver mobil Artilleripark deles i 2 Halvparker. Under Krigsforhold medfører 1. Halv­ park 20 Patronvogne med ialt 343296 Gevær- og 5760 Revolverpatroner; 2. Halvpark medfører 28 Vogne med Artilleriammunition.

Endvidere oprettes ved Mobilisering «Lokal-Artilleriparker«, hvis Ammunitionsforraad bestemmes særlig for hver Park.

Den samlede Mængde af Krigsammunition haves i Beredskab og opbevares ved de paagjældende Afdelinger.

Foruden den i ovennævnte Parker indeholdte Am­munition har hvert Infanteriregiment 33 enspændige Ammunitionsvogne med c. 48 Patroner pr. Md., og endelig bærer Skytten selv 84 Patroner, fordelte med 30 i hver af de 2 paa Livremmen anbragte Tasker og 24 i Tornystret.

Frankrig: Lebel, M.1886, Patronernes Vægt 29,0 gr.

Spørgsmaalet om Ammunitionsforsyningen synes endnu ikke at være fuldstændigt løst i Frankrig, idet man stadig foretager nye Forsøg paa dette Omraade. Man kan saaledes ikke lægge det den 25. Juni 1890 i Paris udkomne Beglement: «Instruction sur remplacement des munitions en campagne» til Grund for en Fremstilling af Amnninitionsbeholdningernes Størrelse og Fordeling, thi:

1) Man er fra Januar 1891 begyndt at indføre Kom­ pagniammunitionsvogne, indeholdende 12280 Patroner i 2 Kasser. Patronerne ere samlede i Pakker paa 8 Stkr. af 0,235 kgs. Vægt; 8 saadanne Pakker samles i et Bundt af 1,920 kgs. Vægt, og disse Bundter anbringes endelig 1 Kasserne. Saavel Pakker som Bundter ere, for at de kunne skjelnes fra den ældre Ammunition, forsynede med 2 røde Striber.

2) Antallet af de Patroner, som Manden bærer hos sig, er ligeledes fra Januar 1891, bragt op fra 112 til 120. Denne Ammunition bæres paa sædvanlig Maade i 3 Tasker; dog fremsættes der Klager over, at den bageste Taske trykker Tornystret op i Nakken, navnlig paa de mindre Folk i den liggende Stilling, og derved hindrer Skytten i at tage ordentligt Sigte.

Bortset fra disse Ændringer skal af ovennævnte Reglement følgende Uddrag anføres:

Infanteriammunitionssektionerne, af hvilke der haves I pr. Infanteridivision, samles af 32 Ammu­ nitionsvogne af M. 1858 og indeholde altsaa, hvis Patro­ nerne samles 6 og 6, 829440 Sikr., hvis de derimod sam­ les 8 og 8, 847872 Stkr. Desuden findes angivet, at der i Bagagekarrerne er anbragt 1800 Patroner, pakkede 6 og 6, eller 1920, pakkede 8 og 8.

Armeekorps-Parken bestaar af 4 Sektioner, hvoraf den ene udelukkende medfører Artilleriammunition, medens de 3 andre hver medfører 15 Ammunitions­ vogne af M. 1858 med. Infanteri- foruden Artilleri­ ammunition; af disse 45 Vogne indeholder dog 1 pr. Sektion Revolverammunition og 1 pr. Sektion Patroner til Gevær af M. 1874; tilbage bliver altsaa 39 Vogne med 1010880 Patroner, pakkede 6 og 6, eller 1033344, pakkede 8 og 8.

Ifølge denne Opgjørelse vil der i de forskjellige Linier findes til Piaadighed pr. Md.:

Spanien: Remington, M. 1871/89, Patronens Vægt 40,3 gr., har endnu ikke bestemt sig for noget nyt Gevær. 

Portugal: Gevær «Guedes-Kropatscheck» M. 1886, 8mm, Patronens Vægt 35 gr. Løbells Jahresberichte 1889 I Pag. 415.

Schweiz: Gevær «Rubin Schmidt« M. 1889, 7,5mm, Patronernes Vægt 27,0 gr. Løbells Jahresberichte 1891, Pag. 258, 419 og 423.

Med Geværet af Model 1889 indtraadte en Forhøjelse af Taskeammunitionen fra 100 til 150 Patroner, som ere anbragte i Pakker paa 60 Stkr. — Hvad der ikke kan være i Taskerne anbringes i Tornyster eller Brødpose. Bataillons-Ammunitionsvognen skal fremtidig rumme 10 Kasser å 20 Pakker, hver paa 60 Patroner, ialt altsaa 12000 Patroner.

En Bataillon paa 700 Md. faar saaledes til sin Raadighed:

eller ca. 300 Patroner pr. iMd. Patronerne ere sam­ lede 6 og 6 i Patronholdere af vandtæt Papir med en Blikbelægning for at forøge Holdbarheden, og som kastes bort, naar de ere brugte.

Forbundsraadet er af Kammeret i Januar 1892 bleven bemyndiget til at forøge. Patronforraadet til 500 Patroner for hver Geværbevæbnet af den udrykkende Hær og Landeværnet, og til 200 Patroner til hver Geværbevæbnet i Landstormen; 1/4 til 1/5 af dette Forraad existerer i Fredstid kun som illadte, men til Ladning forberedte Patrondele.

Holland: Gevær»Beaumont-Vitali» M.1871/88, 11mm, Patronens Vægt 48 gr. Norsk militært Tidsskrift anfører 1889 Pag. 228:

Den hollandske Soldats Lommeammunition til Gevær af M. 1871/88 er ca. 94 Patroner, hvoraf 24 befinde sig i 6 »Beholderen eller »Løse Magasiner». De 94 Patroner veje tilsammen ca. 4 kg. og ere, hvad Bæremaaden an- gaar, anbragte efter samme Princip som i Tydskland, altsaa i 8 Tasker; af disse optager den ene kun de 24 i de 6 Magasiner anbragte Patroner. Man haaber herved bedre at kunne kontrollere Soldaten, idet han ikke kan gjøre Brug af Magasinet, før det er befalet. Hver Bataillon kan som Regel gjøre Regning paa at faae 1 Am­munitionsvogn med 12800 Patroner fra Divisionsammu­nitionsparken.

Belgien: Mauser M. 1889, 7,65mm, Patronens Vægt 28,6 gr.

Ifølge «Reglement for Tjenesten med Ammunition til de baarne Udvaaben» (se Lobells Jahresberichte 1891 Pag. 72) disponerer 1 Linieregiment bestaaende af 3 Batailloner paa hver 915 Md., altsaa 2745 Md. over ialt 42000 Patroner.

Et Regiment Karabinierere disponerer over 55000 Patroner.

Endvidere har (se Lobell 1889 1 Pag. 139) 1 Infan­teri-Ammunitionskolonne 21 Vogne med ialt 42000 Patr.

Hvert Armeekorps har 4 saadanne Kolonner.

Danmark: Gevær Krag-Jørgensen M. 1889, Patro­nens Vægt er ca. 30,0 gr.

Indtil videre skulle Bataillonens Ammunitionsvogne pakkes saaledes, at de indeholde

Tyrkiet: Mauser 1889, 7,65mm, Patronens Vægt 29,7 gr.

Foruden det ovennævnte, sidst antagne Gevær, har Tyrkiet Beholdninger af forskjellig Størrelse af andre Geværer, blandt hvilke vi kun skulle nævne Mauser- Geværet af M. 1887, til hvilket der er bestilt 100 Millioner Patroner, hvoraf de 83 allerede ere leverede. Til det nyanskaffede Gevær af M. 1889 er der endnu ikke bestilt Ammunition, da man ikke har truffet noget endeligt Valg af et røgfrit Krudt.

For Serbiens Vedkommende anfører Lobell 1891 Pag. 277, at der til hver Mand, der er bevæbnet med «Mauser-Koka-Milovanovits System», hvilket er hele den staaende Hær, findes 450 Patroner, medens der til Ber- dan II Geværerne, som ere afkjøbte Rusland, kun haves 20 Patroner pr. Gevær; disse Geværer ere bestemte til første Opbud.

I Rumænien har man foreløbig kun 272 Million Patroner ialt til Mannlicher-Geværet af M. 1890 af 6,5mm Kaliber; man ønsker selv at fabrikere Ammunition, men er endnu ikke færdig med Bygningen af Fabrikker.

Af efterfølgende skematiske Oversigt vil man se, at Overgangen fra enkeltladende Bagladegeværer til Magasin­ geværer med lille Kaliber har bragt Gjennemsnitstallet af baarne Patroner op fra 78,29 til 120 og Antallet af Pa­ troner til Raadighed ved Bataillonen pr. Md. op fra 114,7 til 175,2, og det skjøndt Rusland endnu ingen For­ andring har foretaget, og Italiens Forøgelse af de baarne Patroner til 192 ikke har kunnet tages i Betragtning, da man endnu ikke kjender de Forandringer i de øvrige Beholdninger, som denne Forøgelse har medført. Man vil heraf se, at det nye Geværsystem, foruden at forhøje Ammunitionsbeholdningernes Størrelse, tillige har trukket disse saa langt frem imod første Linie, som det har været muligt. Denne Bevægelse Ander sin naturlige For­ klaring i, at de nye Geværers større Skudvidde og Ra- sance have gjort Terraiuet mellem Skyttelinien og Re­ serverne saa usikkert, at Ammimitionserstatningen i aller højeste Grad vanskeliggjøres. Da vi imidlertid af det ovenanførte have set, at ca. ISO Patroner foreløbig i al Almindelighed maa betragtes som Maximum af, hvad Soldaten kan bære af Ammunition, men tillige liave set, at det samme Tal omtrent er Minimum af det Forbrug, man maa paaregne for at kunne gjennemføre et Angreb, følger heraf, at man itide maa forberede sig paa at kunne tilføre Skytterne ny Ammunition under Kampen, hvis dette gjøres nødvendigt, og Etableringen af et prak­ tisk og sikkert virkende Erstatningssystem er derfor en Sag af mindst lige saa stor Vigtighed som, og langt større Vanskelighed end Bestemmelsen af Ammunitions- beholdningernes Størrelse. Som Regel kan man jo nemlig sige, at Kampens sidste afgjørende Momenter i høj Grad ville være afhængige af, om man har Ammu­ nition nok eller ikke; thi hvad nytter al fortrinlig Taktik, alt personligt Mod hos Førere og Mandskab, naar man staar uden Patroner; det resolut gjennemførte Bajonnet- angrebs Tid er forbi; man tager ikke længere Skandser ved Fremløb under rungende Hurraraab, nej Fjenden skal, som tidligere anført: «Skydes bort«; — men til at gjøre det kræves der et betydeligt Ammunitionsfor­ brug. Ord som «at overdænge Terrainet med Bly« ville 1 en Fremtidskrig sikkert blive mere end tomme Tale- maader, og vil man ikke udsætte sig for at miste de Fordele, som man under Kampens Gang muligen har vundet overfor Modstanderen, saa maa man sørge for itide at komme paa det Rene med, hvorledes Ammuni­ tionserstatningen bør ordnes. Den kan imidlertid deles i 2 Afsnit, som vi her skulle betragte hver for sig, nemlig:

I. Ammunitionserstatning til Skytterne fra Karrerne og

II. Karrernes og Kolonnernes Efterfyldning samt deres Plads i Marche kolonnen og paa Kamppladsen.

Man vil let indse, at Ordning af det første Afsnit støder paa en Elovedvanskelighed frem for det andet, den nemlig, at Ammunitionserstatningen til Skytterne som Regel maa foregaa under Virkningen af den fjendt­ lige Ild. Som vi skulle se under Redegjørelseu for de enkelte Lande, har Forholdet hidtil været saaledes ordnet, at enkelte dertil i Fredstid særligt uddannede Folk «Pa­ tronbærere» — i Reglen 2 pr. Kompagni — besørge Transport af Ammunition fra Karrerne til Skytterne; dog er der nogen Forskjel paa Ordningen af Patronbærer- tjenesten; thi enten kunne Patronbærerne, som i Tydskland og Frankrig, besørge denne Tjeneste stadig og den ene Gang efter den anden begive sig fra Karren til Kjæden og omvendt, eller de kunne som i Østerrig og Rusland udtages af de bagvedværende Reserver, sendes frem til Skytterne med Ammunition og, naar denne er fordelt, blive derude. I England har man foruden Patron­ bærere efter samme Princip som Tydskland og Frankrig tillige 2 Mulæsler pr. Bataillon, som skulle bære Ammu­ nition, ledede af Patronbærerne. Dog vil man sikkert forlade dette System, da en Mand, trækkende et maaske mange Gange modstridende Æsel, sikkert vil danne et altfor iøjnefaldende og stort Maal for Skytter med Magasingeværer. Det er indlysende, at Ruslands og Østerrigs Maade at benytte Patronbærerne paa er den mest praktiske; thi at der kræves overmaade megen Pligtfølelse og Selvovervindelse til belastet med 500— 600 Patroner at begive sig ud i et mange Gange aabent og stærkt beskudt Terrain, er vel hævet over enhver Tvivl; men at gjentage en saadan Tur den ene Gang efter den anden turde med de moderne Geværer for Øje næsten være mere, end man kan forlange. «Militär Wochenblatt» 1892 Nr. 33 udtaler sig herom paa følgende Maade:

«Som Forholdene nu ere, bliver der i Almindelighed før eller ved Kampens Begyndelse sendt nogle Folk pr. Kompagni til Patronkarrerne, der holde ca. 800m bag Skyttelinien, for at tilføre denne Ammunition. Hvis Fægtningen foregaar under Bevægelse, og Skyttekjæden rykker frem, maa man opstille følgende Spørgsmaal: 1) Kunne Patronbærerne finde deres Afdelinger? 2) ville de søge dem? og 3) kunne de naa dem, selv om de med god Villie baade søge og finde dem? — Men selv om man maa gaa ud fra, at de kunne og ville det, saa skulle de 500—600 Patroner, som Manden medfører, dog fordeles blandt Skytterne, hvad den øjeblikkelige Situation mange Gange forbyder at gjøre med Ro og Orden. Bundter eller Æsker kastes fra Mand til Mand og falde hyppigt saa langt foran eller bagved Dækningen, at ingen kan eller vil udsætte sig for at hente dem. I det Hele taget spiller Tilfældet en stor Rolle ved dette System og kan mange Gange bevirke, at Patronbærerne udeblive, saa at Skyttelinien i det afgjørende Moment kommer til at mangle Ammunition».

Man maa sikkert give Forfatteren Ret i hans Tvivl, naar man betænker, hvad det vil sige for en Mand at skulle tilbagelægge mindst 800m med en Byrde paa ca. 20 kg. og udsat for en Beskydning, som tiltager i Vold­ somhed, jo længere han naar frem. Man har set For­ fattere stille sig tvivlende overfor Spørgsmaalet om, hvorvidt man overhovedet altid med Sikkerhed turde stole paa at kunne faae sine Folk frem fra en Dækning imod en velrettet Hurtigild fra Repetergeværer, og har man havt Lejlighed til under en kraftig Masseild mod en Skive at opholde sig i en nærliggende Markeurdækning, kan man godt forstaa, at saadanne Tvivl kunne opstaa; men naar man kan tvivle om at kunne faae Mandskab, som man har under sin direkte Kommando, som optræde samlede, opflammede af Kampiver og æggede af Æres­ følelsen Mand og Mand imellem, frem imod et saadant Hagelvejr af Bly, hvor megen mere Grund har man saa ikke til at tvivle om, at een eller faa Mænd, som optræde paa egen Haand, kunne betvinge Selvopholdelsesdriften til den Grad, at de, deres Pligt tro, gaa saa godt som den visse Død imøde? Ganske vist Ondes der Folk, som gjøre det, og endogsaa gjøre det med Begejstring; men i Almindelighed tør man ikke stole fnldtud derpaa, om man end, som det engelske Felttjenestereglement fore­ skriver, vælger de modigste, paalideligste og mest prøvede Folk til denne Tjeneste, hvis Vigtighed ikke kan vurderes højt nok. Men selv om Folkene virkelig gjøre deres Pligt til det yderste, ere de jo utvivlsomt meget udsatte for at falde under denne Gjerning, uden at dette under Kampens Gang kommer til rette Vedkommendes Kund­ skab , saa at den opstaaede Mangel ikke bliver afhjulpen og Skytterne, medens alle tro Alt i den skjønneste Orden, let komme til at mangle Ammunition.

Overfor den anden Ordning af Patronbærersystemet, hvor Manden kun begiver sig een Gang frem fra Reserven til Skyttelinien, gjælder det ovenanførte naturligvis ikke i saa høj Grad; men Folkene optræde dog ogsaa her paa egen Haand i et farligt Terrain og have samme Chance for at kunne unddrage sig deres Pligt som de andre Patronbærere. Der bliver uvilkaarligt over saadanne omflakkende løse Fugle noget marodeuragtig, som man saa vidt muligt bør se at komme bort fra.

Det skal endnu her bemærkes, at Spørgsmaalet om, hvorfra Patronbærerne skulle forsyne sig med Ammunition, ogsaa er ordnet noget forskjelligt, idet de fleste Stater holde paa, at Ammunitionen bør tages fra Bataillonens eller Kompagniernes Ammunitionsvogne, medens enkelte anse det for rettest at hente Ammunition hos de bagved værende Reserver, som saa selv skulle søge denne sup­pleret; kun een enkelt Stat, Italien, henviser Patron­ bærerne til Ammunitionskolonnerne. At berøve Reser­ verne deres Ammunition, saaledes at de i det givne Øjeblik ikke ere kampdygtige, maa anses for forkasteligt, medens Ammunitionskolonnerne ere for langt tilbage til at kunne naas i en rimelig Tid; man maa derfor fast­ holde, at Ammunitionserstatningen til Skyttelinien bør foregaa fra de nærmeste Karrer.

I Erkjendelsen af de Mangler, som klæbe ved Patronbærersystemet, saaledes som det hidtil har været ordnet, er der da ogsaa fremkommet forskjellige Forslag til dets Forbedring, blandt hvilke vi skulle nævne følgende:

Den norske Kapitain Brynjulf Klingenberg har i «Haandbog for Ledelsen af Infanteriilden og Beregning af dens Træfningssandsynlighed» (omtalt i Militår Wochenblalt for Juni 1892 Pag. 1399) foreslaaet Oprettelsen af 1 «Ammunitionsstation» pr. Kompagni, under Kompagnichefens Ledelse, men kom­ manderet af 1 Underofficer med 8—10 Md. til sin Raadighed. Stationen skal saa iværksætte Udbæringen af Ammunition ved Oprettelsen af Relaisposter og gives forøvrigt en Instruktion, som gaar ud paa, at den skal være behjælpelig med:

1) at opstille Patronvognene i dækkede Stillinger,
2) uddele Ammunition til Afdelingerne,
3) modtage Ammunition fra tilbagegaaende Saarede, samt opsamle de Dødes Ammunition,
4) udfinde den bedst mulige Transportvej med Hensyn til Dækning, Terrainforhold og lign. for Mand­ skabet, og
5) holde Kontrol med, at Alandskabet ankommer og afgaar til rette Tider.

Mandskabet skal bære Geværet over Ryggen for at kunne afslaa et eventuelt Angreb paa Stationen, hvis Standplads bør være saa tæt op til Skyttelinien, som Terrainet tillader. Stationen skal ved Kampens Begyn­ delse have 40 Patroner pr. Aid. til øjeblikkelig Raadig­ hed, medens Bataillonen foruden disse maa kunne dispo­ nere over 70 Patroner pr. Aid., fordelte paa 3 Vogne, der ikke maa være mere end 15— 1800” bag Fægtnings­ linien, men som skulle kjøre saa langt frem, som Ter­ rainet under Hensyn til Sikkerhed og Dækning tillader det. Saasnart Vognene ere tømte, vende de strax til­ bage til Ammunitionskolonnerne for at ombyttes med fyldte. Alt i alt bør Skytten til de første I k 2 Timers Kamp kunne paaregne ca. 240 Patroner. Kompagnichefen bør, efter Forfatterens Mening, have Foureren eller Vaabenmesteren ved sin Side, da han under Kampen har saa meget at (age Vare paa, at han ikke selv ogsaa kan kontrollere Ammunitionserstatningen; det anbefales at holde hyppige Øvelser med saadanne Stationer i Fredstid.

Overfor dette Forslag maa man indvende, at det kun halvvejs kommer bort fra Hovedulemperne ved Patronbærersystemet, idet Mandskabet jo ogsaa her paa egen Haand skal begive sig i det mindste fra Relais- post til Relaispost. Ganske vist er her nogen mere Kontrol, og en Mand kan ikke saa let forsvinde, uden at det vil blive bemærket; men det er jo ikke nok at kunne konstatere, at det eller det Nr. er udebleven, falden eller deserteret; hvad det kommer an paa i et saadant Til­ fælde, er snarest muligt at faae den med Vedkommende tabtgaaede Ammunition ud igien; men for at kunne det, maa Stationen altsaa kunne supplere sin Styrke, men hvorfra? det nævner Forfatteren mig bekjendt Intet om, og den nævnte Styrke paa 8— 10 Md. pr. Kompagni er allerede et ganske godt Kontingent, som denne Sag har krævet af Krigsstyrken. Som et godt Moment maa For­ slaget om en Assistent hos Kompagnichefen nævnes; thi selv om Ilden paa de kortere Afstande ledes af Delings­ førerne, saa vil der dog være nok for Kompagnichefen at varetage alligevel.

Et andet Forslag findes fremsat i «Militär Wochenblatt» 1892 Pag. 33. Et Uddrag deraf er saalydende:

»I 99 af 100-Tilfælde vil, hvor Ammunition mangler, Forholdet være det, at friske Delinger enten nylig ere bievne inddoublerede eller gjøres rede til at inddoubleres i Skyttelinien. En Forstærkning af denne ved Forlæn­ gelse, vil kun ske i Kampens Begyndelse, hvor man endnu ikke mangler Ammunition; i de senere Momenter vil Forstærkning foregaa ved Inddoublering.

Enhver Deling paa 60 Md. medgives nu til en lige saa stærk Skyttelinie, som er i Fægtning, 1800 Patroner til samtidig og ensartet Fordeling.

De Enkelte, som falde under Fremrykningen, ville jo nok formindske Patronantallet noget, men Størsteparten naar dog frem til Forstærkning.

En Forandring af Patronkarrerne er vel ikke absolut nødvendig, men bør dog anbefales, da man ikke kan anse det for heldigt, at de 30 Patroner medføres i Brød- poserne eller Lommerne. Uden stor Bekostning kunne dog 2 og 2 Æsker kobles sammen til en Dobbeltæske, der ved en Krog vil kunne anbringes paa Munderingen, paa en Knap eller lign.; saasnart Delingen bliver inddoubleret, afgiver hver Mand uopholdelig sin Dobbeltæske til den Kammerat, ved hvis Side han falder ned. lnddoubleres Delingen ikke, men alligevel kommer i Fægtning, forblive Dobbeltæskerne urørte, indtil det tilsvarende Antal Patro­ner af Taskeammunitionen er forbrugt; kommer Delingen ikke i Fægtning, kunne Æskerne atter afleveres til Pa­tronkarren, hvis denne ikke er fyldt paany, i saa Fald bærer Manden lettere Patronerne i Dobbeltæskerne, end i Brødpose eller Lommer, hvorfra de let tabes med eller mod hans Villie.

For hurtigt at kunne fordele Ammunitionen fra Kar­ rerne, bør disse uudergaa en Konstruktionsforandring. De maa inddeles i 2 Etager med Skuffer, som gaa gjen- nem hele Karrens Brede og kunne trækkes ud til Siden, 3 tilhøjre og 3 tilvenstre i hver Etage; ialt altsaa 12 Skuffer eller 1 pr. Korporalskab. I hver Skuffe findes 9000/12 = 750 Patroner i 25 Dobbeltæsker. I hver Skuffe anbringes en Ring til Haandtag, og gjennem disse Ringe gaar en Jernstang for at holde Skulferne inde under Kjørslen. Naar Ammunition skal uddeles, sender hvert Korporalskab 2 Md. for at hente Skuffen ved Karren, som endnu befinder sig ved Kompagniet, og i mindre end 1/2 Minut har hver Mand sin Dobbeltæske, altsaa 30 Pa­troner hos sig.

Lige saa hurtigt kunne Patronerne, hvor de ikke bruges, atter afgives til Karren.»

Dette System har fremfor de ovenanførte den store Fordel, at Tilførslen af Ammunition til Skyttelinien foregaar under Kommando; man er ikke her overladt til de enkelte Folks Forgodtbefindende; paa denne Maade maa der komme Ammunition frem i første Linie, hvor galt det saa end gaar, og selv om en enkelt Deling hist og her maaske ikke kommer ind, hvor den skulde, saa modtager Skyttelinien, tagen under eet, dog en Ammu­ nitionsforøgelse, der er lig med 30 Gange det Antal Mand, som fremsendes i det givne Øjeblik, foruden at disse Folk jo komme med fyldte Tasker til deres eget Forbrug; og hvad det angaar, at enkelte af dem falde paa Vejen derud, saa kan det Tab vel gaa lige op mod de Faldne i Skyttelinien, og medfører da under alle Omstændigheder heller ikke saa uforholdsmæssigt et Ammunitionstab, som naar blot I Palronbærer udebliver med sine 500—600 Patroner.

Dette Forslag har uden Tvivl meget for sig, og indtil man muligen fremtidig finder et bedre, synes det mig at være det mest følgeværdige.

Om den af Kapitain A. C. P. Jessen konstruerede Patronvogn foreligger ikke nogen officiel Beskrivelse; men i Amerika og England har man konstrueret Vogne, som skulle kunne følge Kompagnierne i Terrainet. Herom skriver «Ile vue militaire de l’etranger», Februar 1892 Nr. 771 Pag. 112 saaledes:

«Efter «Proceeding of the United States» skal man for nylig have anstillet Forsøg med en ny Model af en enspændig Vogn, som kan skilles ad; Forsøgene ere foretagne med Hensyn til Transport af Infanteriammunition paa Slagmarken.

Vognen kan adskilles saaledes, at der fremkommer en ny Vogn, som kan trækkes af 2 Md. Hver Vogn kan rumme 4000 Patroner, pakkede i Kasser paa 200. En særlig Mekanisme tillader selv under Bevægelsen at udtage Patronerne af Kasserne, hvilket sparer Tid. Vognen funktionerede tilfredsstillende under Forsøgene».

Ved den engelske Vogn, der ligeledes trækkes af 2 Md., dækkes disse af Pantserskjolde.

Dog maa man, inden man tør udtale sig om disse Vognes Værdi, kjende lidt mere til deres Konstruktion og Anvendelighed i Terrainet, men saa meget kan man med Sikkerhed sige, at hvis Virkeligheden svarer til Be­ skrivelsen af disse «Ammunitionsmaskiner», saa have de ganske vist løst det store og vigtige Spørgsmaal om Er­ statning af Ammunition til Skyttekjæder i Offensiven paa en baade smuk, praktisk og human Maade; men indtil man faar fuld Sikkerhed derfor, maa man efter min Overbevisning give Indoubleringssystemet Fortrinet for noget andet.

Bliver en Afdeling trængt ud af Kampen, saa at den ikke længere er i Ilden, og i et saadant Øjeblik formener at have Anledning til at forsyne sig med Ammunition, kan Patronbærersystemet naturligvis benyttes uden syn­ derlig Risiko; men saasnart en Afdeling er beskudt, bliver det hele Systems Nytte væsentligt illusorisk.

Vi skulle nu gaa over til at betragte Ammunitions­ erstatningens andet Hovedafsnit, nemlig: «Karrernes og Kolonnernes Efterfyldning, samt deres Plads i Marche-kolonnen og paa Kamppladsen», og vi ville da begynde med at se, hvorledes dette Forhold er ordnet i de enkelte Stater.

Tydskland: (se «Felddienst-Ordnung» af 23. Maj 1887, p. 120 og 136—39).

«Af Ammunitionskolonnerne og Trainkolonnerne danner Generalkommandoen, eventuelt Overkommandoen, en selvstændig Division. Paa Marchen følge de samlede efter Tropperne med den fornødne Afstand og, om det gjøres nødigt under Bedækning.

Da en Forskyden berøver Infanteriet dets væsenligste Styrke, er en rettidig Ammunitionserstatning under og efter Kampen en vigtig Opgave for enhver Fører uden Hensyn til hans Grad. Intet Middel maa forblive ufor­ søgt for at tilføre Tropperne Ammunition under Fægt­ ningen og derved nære Ilden, af hvis Vedligeholdelse eller Hendøen Dagens Skjæbne kan være afhængig.

De højere Førere maa, naar en Fægtning forestaar eller udvikler sig, lade Ammunitionskolonnerne rykke nærmere og trække en Del af dem frem paa selve Kamp­ feltet. Endvidere skulle de sørge for, at de Tropper, som ere i Fægtning, blive gjorte bekjendte med Kolon­nernes eller de fremskudte Deles Standplads. Disse fremskudte Ammunitionsvogne danne første Ammunitions­ reserve for Tropperne; ere de imidlertid endnu ikke komne tilstede, hør Troppeførerne sikre sig en intakt Reserve i Patronvognene ved de Afdelinger, som endnu ikke ere komne i Fægtning.

Taskeammunitionen erstattes fra Patronvognene (Kompagni- eller Bataillonsvognene, alt som Forholdene ere). Disse tage, ledede af den beredne Vognfører — en Underofficer, som i Fredstid uddannes til denne Tje­ neste paa «Wagenmeister Kursen» ved Feltartilleriet — ved Fægtningens Begyndelse en dækket Opstilling om muligt ikke mere end 800m bag de kæmpende Linier, men i paatrængende Tilfælde nær ved Skyttekjæden uden Hensyn til mulige Tab. Til Udbæring af Ammunitionen udtages af hvert Kompagni Mandskab efter Behov. Pa­tronvognene skulle udlevere Ammunition til alle, hvilken Afdeling de end tilhøre.

Enhver Styrke, som rykker frem til Forstærkning af Skyttelinien, skal saavidt muligt medføre Ammunition til de kæmpende Skytter, ligesom Saaredes og Dødes Am­ munition bør indsamles. Kunne Patronvognene af en eller anden Grund ikke følge Afdelingen, bør deres Ind­ hold uddeles til Mandskabet. Bataillonschefen maa drage Omsorg for Erstatning af Ammunition til Vognene. Paa hans Melding, om ikke før, anvise de højere Førere istedetfor de tømte Ammunitionsvogne enkelte Vogne fra Kolonnerne eller, hvis disse endnu ikke ere tilstede, Patronvogne fra de intakte Afdelinger. Vognenes Efter- fyldning sker ved Ombytning af Kasserne.

Angaaende Pladsen i Marchekolonnen fremgaar det ikke af Reglementet, om Kompagnivognene følge hver efter sit Kompagni eller samlede i Rataillonens Queue; ej heller kan det ses, om Vognene under Kampen holdes samlede bataillonsvis; formentlig finder dette dog Sted. I Kantonnementet, og naar et Kompagni detacheres, medfører det selv sin Ammunitionsvogn.

Østerrig: (se Løbells Jahresberichte 1889).

I. Erstatningen af den af Tropperne forbrugte Ammunition iværksættes i Reglen af Kompagni- Ammunitionsvognene, som hente Ammunition ved den det paagjældende Armeekorps tildelte Divisions­ eller Korps-Ammunitionskolonne. Dog skal en Artilleri-Reserve-Anstalt, som muligen er nærmere ved Haanden, yde Hjælp ogsaa til saadanne Afdelinger, som ellers ikke sor­ tere under den. Fra Ammunitionsvognene bringes Ammunitionen til Skyttekjæderne af Mandskab, som udtages af Reserverne og blive i Skyttekjæderne, saasnart Ammunitionen er fordelt.

II. Erstatning til Divisions- og Korps-Ammu­ nitionskolonnerne sker fra Armee-Ammunitionsparken, dog ogsaa ved direkte Erstatning fra Armee- Ammunitionsfeltdepotet, hvorom Overkommandoen stedse udgiver særlig Ordre.

III. Erstatning til Armee-Ammunitionsparken sker direkte fra Armee-Ammunitionsfeltdepotet; denne Erstatning foregaar ved Hjælp af Jernbaner, Skibe eller lejede Vogne, som da samles i Trans­ portafdelinger paa 35—40 Vogne.

IV. Erstatning til Armee-Ammunitionsfelt­ depoterne foregaar fra Landets Hoved udrust­ ningspladser.

For Italiens Vedkommende foreligger der paa Grund af det i 1891 indførte nye Gevær endnu ikke noget om, hvorledes Ammunitionserstatningen skal ordnes; det store Antal baarne Patroner (192) kan jo nok faae betydelig Indflydelse paa dette Forhold.

Frankrig: «Instruction sur remplacement des muni- tions en campagne», Paris 25. Juni 1890 fastslaar føl­ gende Principper og Bestemmelser for Ammunitions­ erstatningen.

Denne bør altid iværksættes bagfra og fremefter gjennem alle Led, idet de bageste sætte sig i Rapport med de foranværende ved overalt, hvor det lader sig gjøre, at koncentrere deres Opmærksomhed paa, hvad der foregaar foran dem.

Paa Kamppladsen bør Fordringerne til Regnskabet med Ammunitionen undcrordnes de Fordringer, som Kampen stiller; naar en Ammuniti onsbeholdning saaledes udleverer Ammunition til andre end de under den sorterende Afdelinger, hvad den i Nødsfald er forpligtet til, bortfalder Fordringen om Kvittering, hvor en saadan vil foranledige et Ophold, som maaske kan blive føleligt.

Ammunitionsvognene samles regimentsvis under en bereden Fører (chef artificiel1monté); hver Bataillon har desuden en Underofficer (chef de caisson) samt 2 Menige (pourvoyeurs) til Patronbærere pr. Ammunitionsvogn. Patronbærerne ere forsynede med en Tværsæk, som kan rumme c. 88 Pakker å 6 Patroner til en Vægt af 16-17 kg. eller c. 64 Pakker å 8 Patroner, c. 16 kg.’s Vægt. I Nødsfald kan dette Antal dog forhøjes. Patronbærerne beholde som Regel deres Udrustning hos sig. 

Ammunitionsvognenes Plads er afhængig af Forhol­ dene; den angives af Regimentschefen eller Bataillons- chefen, men den maa dog ikke være mere end 1000 Meter bag Skyttelinien; i kritiske Øjeblikke kunne Vog­ nene fores helt frem til Skyttelinien. Vognenes Plads angives om Dagen ved et gult Kvartermærke, om Natten ved en gul Lanterne. Forbindelsen mellem Vognene og Ammunitionssektionerne etableres af disse sidste ved Hjælp af fremsendte Poster, som henvende sig til Regi­menternes Vognfører, der altid skal være paa det Rene med, hvor mange Vogne der ere tømte; Posten begiver sig da tilbage med Melding derom til Sektionen, som da fremsender det fornødne Antal fyldte Vogne. Paa tilsvarende Maade faae Sektionerne Erstatning fra Par­kerne.

Rusland: Erstatningen til Skyttekjæder foregaar som for Østerrig anført. Hvert Regiment har 33 enspændige Ammunitionsvogne, af hvilke dog kun de 8 følge samlede i Regimentets Queue, (disse 8 Vogne have 13 Patroner til hvert Gevær i Regimentet) de resterende 25 Vogne følge 1/2 — 8 km. bagefter, men kjøre frem under Op- marchen (de rumme 35 Patroner pr. Md.). Erstatning til Vognene sker ved, at disse kjøre tilbage til de fly­ vende Artilleriparkers Ammunitionskolonner, hvor de efterfyldes.

Erstatning til de flyvende Artilleriparker besørges af de mobile Artilleriparker fra Feltammunitionsdepoterne.

England: (se Løbells Jahresberichte for 1889 II, p. 677— 79).

Enhver Officer er indenfor sit Befalingsomraade an­ svarlig for Ammunitionserstatningen. Før Kampen be­ gynder, uddeles Extraammunition fra Karrerne. Under Fægtningen er Ammunitionsvognens Standplads betegnet ved en rød Fane med en sort Kugle; den maa være enhver bereden Officer bekjendt. Enhver Standsning i Fægtningen bør bruges til Uddeling af Ammunition. Under Fægtningen kommanderes 1 Underofficer og 2 Md. pr. Kompagni til Ammunitionstransport; Bataillonen disponerer endvidere over 2 Mulæsler. Officererne og Hornblæserne skulle medtage hver 40 Patroner i Kampen og fordele dem blandt Mandskabet.

Som man ser, ere de Oplysninger angaaende Am­ munitionsvognenes Forhold, som kunne tilvejebringes, for Tiden temmelig sparsomme; Grunden hertil maa væsenligst søges i, at man endnu ikke fuldtud er kom­ men paa det Rene med, hvorledes dette Forhold bedst bør ordnes. Men af hvad der foreligger, kan man som Resumé anføre:

1) At hvert Kompagni forsynes med 1 Ammunitions­ vogn, indeholdende c. 50 Patroner pr. Md.

2) At Bataillonen har 1 Ammunitionsvogn indeholdende c. 30 Patroner pr. Md.

3) At disse Vogne yde den direkte Ammunitionserstat­ ning til Skyttekjæderne og saavel under Marchen som under Kampen holdes samlede bataillonsvis. Kompagnivognenes Beholdninger uddeles om muligt strax ved Kampens Begyndelse, hvornæst Vognene øjeblikkeligt føres tilbage til nærmeste Ammunitions­ kolonne for at efterfyldes og atter vende tilbage til Standpladsen. Under deres Fraværelse yder Batailions-Ammunitionsvognen den Erstatning, som maatte være nødvendig.

En bereden Underofficer fører samtlige Vogne og holder Bataillonschefen å jour med Vognenes Standplads og Beholdningernes Størrelse.

4) At Bataillonschefen holdes underrettet om, hvor den Ammunitionskolonne, til hvilken han henhører, har taget Opstilling, samt

5) At Kolonnerne ere forpligtede til at yde Ammunitionserstatning efter enhver Rekvi­ sition uden Hensyn til, fra hvilken Af­deling den maatte komme.

Med et Gjennemsnit af 150 baarne Patroner og 80 Patroner til Raadighed indenfor Bataillonen, vil der med den ovennævnte Ordning i Forbindelse med Inddoubleringssystemet ikke kunne indtræde Ammunitionsmangel, saalænge Kolonnerne ere forsynede, hvilket de højere Chefer maa drage Omsorg for itide ved Hjælp af Mel­dinger, som maatte tilgaa dem fra Kolonnernes Førere.