Overalt er man enige om, at den bedste Fjernopklaring faas ved et intenst Samarbejde mellem Flyvere og Rytteri. Intet a f de to Vaaben kan erstatte det andet, og Reglerne fo r Samarbejdet er i alle Landes Reglementer klare og ensartede. Bestemmelserne for den Del af Fjernopklaringen, der tilfalder Rytteriet, og Form uleringen a f Opgaverne findes i F. R. I. A. Pkt. 46 og Pkt. 66—69.
Sammenligner man disse Bestemmelser med Stormagternes Bestemmelser i Reglementerne fo r Troppeføring, opdager man langt større Forskelligheder end for Næropklaringens Vedkommende. Grundene hertil er mange; af de mest næ rliggende skal nævnes:
a. Stormagtshærene regner med ganske anderledes Styrker end vi.
b. Stormagtshærene maa regne med langt større Afstande fra Opmarchrummet til Opklaringsobjekterne og med langt fle re Retninger at opklare i, ligesom Opgaverne norm alt vil medføre isoleret Optræden i Dage og Uger og oftest inde i Fjendens Land.
c. Tildelingen a f andre Opgaver end Opklaringen ligger meget nærmere fo r i Stormagtshærene (jfr. senere).
Bestemmelserne i Stormagternes Reglementer tager derfor Sigte paa de store F jernopklaringsgrupper paa een, ja ofte flere Divisioner. Den normale Sammensætning af en saadan Division kan sættes ti:
3 á 4 Rytterregimenter
3 á 6 Cyklistkompagnier
3 — 6 motoriserede Kompagnier
3 — 9 — Batterier
1 — Pionerstyrke
1 Panserautoafdeling
Radiostationer, M otorcyklister m. v.
F ra en saadan Fjernopklaringsgruppe fremsendes Fjernopklaringskommandoer til Løsning a f de egentlige Opklaringsopgaver. Gruppens Hovedstyrke skal dels støtte Kommandoerne og dels udføre en „action retardatrice“ i den Retning, den opklarer i, eller i et Bælte a f en vis Bredde, givet a f Terrainet, V e jnettet o. 1., og som kan sættes til 40— 100 km. Fo r vort Vedkommende vil Fjernopklaringens Forhold til Landsdelens Hærdel saaledes i mangt og meget svare til Stormagtshærenes F j emopklaringskommandoers Forhold til F je rn opklaringsgruppen. Man vil da ogsaa se, at de Bestemmelser, som findes i Stormagtshærenes Rytterreglementer, og de Synspunkter, som anlægges ved Stormagternes Øvelser og K rigsspil, langt mere ligner, hvad vort Reglement foreskriver i de citerede Punkter a f F. R. I. A. med Hensyn til Fjernopklaringens Maal og Metoder. Hvad derimod Midlerne angaar, lider hele vor Ordning, Organisation og Udrustning efter Hærloven a f 1922 a f en Del Mangler, der i høj Grad vil vanskeliggøre Fjernopklaringen; men saavidt som man kan skønne om Hærloven a f 1932, er der ved den skabt Betingelser fo r at komme udenom en Del a f disse.
Ved Verdenskrigens Begyndelse udførtes F jernopklaringen a f E fterretnings ( O fficers ) patrouiller. Nødvendigheden a f Overgangen fra denne Form til Kommandoerne er en naturlig Følge a f hele Udviklingen i de forløbne 18 Aar, og der skal her kun nævnes nogle a f de vigtigste a f Aarsagerne:
a. Tropper, hvis Hovedbevæbning er automatiske Vaaben, og Objekter dækkede a f saadanne Tropper, opklares ikke som tidligere ved Lis t og med K ikke rt fra en Bakketop ; der maa Kam pkraft til fo r at kunne bryde Sikringsmodstand og Tilsløring , naar Patrouillerne har konstateret, hvor denne findes.
b. Den store Bredde og Dybde, som moderne Troppestyrker indtager saavel under Bevægelse som paa Stedet, samt den hyppige Anvendelse a f Motorkørsel, Nattemarch m. v., nødvendiggør, at de endelige Oplysninger bygges op paa Masser a f smaa positive og negative Patrouillemeldinger. Dette kræver et samlende Organ saa tæt paa Patrouillerne som muligt.
c. Endvidere kræver Meldingernes rettidige A flevering, at der saa tidlig t som m uligt anvendes hurtigere Meldemidler end Rytterordonnanserne, d. v. s. der maa oprettes M eldingssamlingssteder med tekniske Hjælpemidler.
En Rytterordonnans kan ikke paa lange Afstande naa at melde rettidig t om Motorkolonner, Motorcykleafdelinger, Cyklister m. v., og Ryttere kan ikke i længere Tid holde Føling med saadanne Styrker. Hvor Objektet fo r Opklaringen ikke er Tropper eller ikke er dækket a f saadanne, kan det naturligvis opklares a f O fficerspatrouiller ogsaa i Dag, ligesom det spiller en Rolle, om man er i eget Land eller ej. Optræden i eget Land begunstiger Anvendelsen a f O fficerspatrouiller, da man ikke behøver at regne med Beboeruvilje og Baghold, Mangel paa Kort, Sprogvanskeligheder m. v. Jeg har fundet et Eksempel paa en O fficerspatrouilles Mangelfuldhed, som ganske godt belyser, hvad jeg har anført, og som jeg derfor skal referere Hovedtrækkene af: V i er i det nordlige Lorraine i August 1914.
Kavalerikorpset Conneau varetager Forbindelsen mellem Arméerne Castelnau og Dubail, der gaar frem mod Linien Colmar— Sarrebourg— Sarrebriick. Den 18/8 har de to Arm éer svag Føling med Fjenden, men General Dubail er ikke tilfreds med de Oplysninger, han har om Forholdene foran sin venstre Flø j, og beordrer derfor Korpset Conneau t il : „at skaffe yderligere Oplysning om F jendens Styrke og Dybden a f hans Besættelse“ i et nærmere betegnet Omraade. Dette Hverv løser Korpset — efter god Sæd og Skik dengang — ved at beordre en a f sine to Divisioner til at frem sende en O fficerspa.trouille a f 1’ Klasse. Divisionen gaar til Arbejdet med megen Alvor og vælger a f alle sine 150 O fficerer en Linielø jtnan t ved Navn til * at føre Patrouillen, som yderligere bestaar a f : 1 O fficer, 2 Sgt.er, 1 Korp. og 7 menige, alle udvalgte ved Navn indenfo r Divisionens forskellige Regimenter. Bevæbningen er 8 Lanser, 2 Karabiner og 2 Pistoler. Patr.s Form ering foregaar ved Divisionsstaben ca. 30 km fra Objektet, som ligger om Muttersheim (ca.20 km V .N .V . fo r Sarrebourg). Terrainet er skovrigt og med ret mange Vandløb, hvoraf en Del kun er passable ved de faste Overgangssteder; meget bakket. Patrouillen instrueres Kl. 15 og skal gaa Kl. 19; det er mørkt Kl. 191/2- Lid t fø r Midnat naas de forreste franske Linie r a f Korpset Dubail, og Patrouilleføreren konfererer med en O fficerer a f den nordligste Divisionsstab og hviler et Pa r Timer. Kl. ca. 43o passereres Muttersheim , hvor intet fjend tlig t træ ffes. Kort Tid efter — ved Daggry — opdager Patrouillen, at den er kommet igennem en tysk Besættelse ved et Vandløb, den ser bl. a. ca. 200 Cykler bag en Skov. F ra nu a f er det fo rbi med Heldet, thi kort efter opdages en Deling fj. Ryttere paa 150 m’s Afstand. Patrouillen ser sin eneste Chance i en Attake fo r at komme over i en Skov. Attaken gennemføres pragtfuldt; den fj. Deling splittes; 7— 8 a f de fj. Ryttere slaas ned i det efterfølgende Haandgemæng, medens Patrouillen mister 1 Sergént og 1 Rytter. Inden Patrouillen naar den forjættede Skov, støder den paa nogle Trainvogne med et P a r Geværskytter paa hver. Atter lidt Kamp med Tab a f 1 Rytter fo r Patrouillen, der, med en Styrke paa 9 Heste, naar Skoven og faar Fred. Hvorledes det iøvrig t gik Patrouillen, har jeg desværre ikke kunnet oplyse; men det væsentlige i denne Forbindelse er ogsaa, at denne fremragende Patrouille endnu ikke den 19/8 Kl. 191/2 havde faaet nogen Melding afleveret, d. v. s. 281/2 Time efter dens Instruktion 30 km fra Objektet.
Hvordan skal nu et Fjemopklaringskomunando være sammensat ?
Kravene til det er:
a. En Ffirer med indgaaende Kendskab til Føringen og med gode Sprogkundskaber. Han maa have en stærk Karakter og besidde sine undergivnes ubetingede Tillid ; alt i alt, han maa vælges ved Navn.
b. En stærk Enkadrering fo r at kunne bestride de mange vanskelige Smaahverv bedst muligt.
c. De fornødne Styrker til Opklaringspatrouillemlsendelse, d. v. s. Ryttere, Cyklister, Motorcyklister, Panserautos m. v.
d. Kampkraft, d. v. s. Maksimum a f Ildkra ft og Manøvredvne i Forhold til det, som Kommandoet „fyld e r“ .
e. Meldemidler, d. v. s. Radio, M idler til fuld Udnyttelse a f det permanente Telegraf- og Telefonnet, Brevduer, Motorcyklister m. v.
f. Pionertropper, særlig med Sprængmidler.
g. Rigelig og god Læge- og Dyrlægeassistance, saaledes at Omsorg fo r saarede ikke sinker Kommandoet.
Størrelsen vil afhænge a f mange Forhold og kan variere fra 30— 40 Md. til det 10— 15 dobbelte, oftest 100— 300 Md. F. R. I. A. siger da ogsaa fra 1/4,— 1 Eskadron, og jeg kan endvidere anføre et Pa r Eksempler fra Manøvrer i Stormagtshærene :
1. Under Tjeneste i Frank rig i 1924 fulgte jeg et Fjem opklaringskommando, der havde et ca. 20 km bredt Bælte at opklare i fo r et frem skudt Rytterkorps paa 2 Divisioner. Korpset var fra Lyon beordret frem mod en pludselig Overskridelse a f Østgrænsen, hovedsagelig a f motoriserede Tropper. Der udsendtes 2 Fjernopklaringskommandoer a f omtrent ens Sammensætning; det jeg fulgte, havde naturlige Grænser, nemlig store Skovpartier og en strid Bæk. Det bestod af:
1 Kommandogruppe. 12 Pers.
3/4 Esk. 120 Heste. 8 Rg’er.
1/2 Mg.esk. 40 Heste. 3 M g’er.
1/4 Cykl.komp. 30 Md. 3 R g’er.
3 Panserautos. 2 37 mm K., 2 Rg’er.
1 Gruppe Pionerer paa Cykle.
2 Radiomotorvogne.
1 Brevduemotorvogn.
8 Motorordonnanser.
Kommandoet førtes a f en Commandant, og a f Befalingsmænd var der desuden: 1 Ritmester, 7 Løjtnanter, 12 faste Underofficerer og 11 Korporaler (Gruppeførere). Kommandoet havde som Objekt: Evt. fj. Styrker i det beskrevne Bælte. Paa 8 Tim er naaede det 60 km frem . Paa samme Tid paabegyndte Rytterkorpset Frem rykningen dækket a f Mørket 2. Under de tyske Manøvrer i 1928 afholdtes en 4 Dages Øvelse, der indlededes med Udsendelsen a f 2 Fjernopklaringskommandoer fra en Rytterdivision, der var forstæ rket med et motoriseret I. R., og som havde henholdende Opgave paa et Grænseafsnit. Hvert a f de to Fjernopklaringskomm andoer bestod a f :
Kommandoerne fik Direktion paa formodede Troppesamlinger i det (supp.) fj. Land; de afmarcherede ved Daggry, medens Divisionen vilde vente til M ørkefald og benytte Nattemarch. 24 Tim er efter Afgangen havde Fjernopklaringskommando N r. l ’s Hovedstyrke tilbagelagt godt 100 km og var ca. 60 km foran Divisionen, der, efter at have marcheret 40 km’s Nattemarch, gik i K varter fo r Dagen. Der er en Væsensforskel mellem disse Fjernopklaringskommandoers og Næropklaringens Forhold, som bør holdes fo r Øje.
Fjernopklaringskommandoet maa være kemisk f r i fo r T ilslørings- og Sikringshensyn overfor den Styrke, det opklarer fo r; ejheller maa det være bundet til en vis A fstand eller til bestemte Opholdssteder eller Bevægelsesretninger. Det maa ganske fr it kunne søge og undersøge sit Objekt eller sit Terrainomraade med det ene Hovedformaal at sørge for, at de fornødne Oplysninger rettidig t er Partiføreren i Hænde. Der er kun eet, der er bestemmende fo r dets Forhold, og det er, hvad Fjenden gør, a f denne afhænger Rute, Opholdssted, H vile og Arbejde, kort sagt alt. Det er ikke i Kilometerafstanden, at Forskellen mellem Fjern- og Næ ropklaring ligger, men i alle de nævnte Forhold. Naar Mellemrummet mellem Hærstyrkernes Hovedkræ fter efterhaanden bliver mindre, glider Fjernopklaringen automatisk over i Næropklaringen, hvis der ikke er tildelt den andre Opgaver i dette Tilfælde. Følingen i Dybden og Flankerne maa dog stadig bevares.
Instrueret, opstillet og fø rt efter de her anførte P rin cip per har F j emopklaringskommandoet gode Chancer fo r at løse sit Hverv. Ved Patrouillei fastskms Omridset a f det Omraade, F jenden bevæger sig i eller opholder sig i, samt Omraader, hvor han ikke er; men mere kan man ikke opnaa ved Patrouillerne. Patrouillerne er, alt efter Opgaven, Terrainet, Vejnettet, Dagstid m. v., saavel Rytter-, Cyklist, M otorcyklist som Panserautopatrouiller. Patrouillens Størrelse og Hvervets Varighed er ligeledes afhængig a f de samme Faktorer og maa fastsættes i hvert enkelt Tilfælde. Naar Fjendens Omrids er fastslaaet og indmeldt, tager Følingen fat, Patrouillerne hager sig paa Objekterne, og Omridset kan nu hverken udvides eller indskrænkes, uden at det øjeblikkelig opdages; enhver Forandring eller Detachering vil straks blive bemærket, indmeldt og evt. fulg t efter Fo rtjeneste, den inderlige Føling er etableret. Meldingerne fra Patrouillerne, paa hvilket Billedet skal bygges op, og som normalt er Ordonnansmeldinger, skal saa snart som m uligt videre med hurtigere Befordring, nogle i den Form , hvori de foreligger, andre først efter Bearbejdelse til et mere alm indeligt Billede. Meldingerne har Interesse dels fo r Partiføreren og dels fo r Opklaringskommandoføreren. Sidstnævnte er im idlertid en saa „ustadig“ Person, at Systemet ikke kan baseres paa, at M eldingerne altid gaar til ham. Der maa derfor oprettes Meldingssamlingssted; helst saa tæt paa Fjenden som muligt. H erfra ekspederes Meldingerne til Pa rtifø re r og Kommandofører med de hurtigere Meldemidler. E r der noget, der skal gemmes, saa er det et saadant Meldingssamlingssted; det bedste Sted er der, hvor det er utænkeligt, at der vil komme blot een fj. Soldat. Føreren bør være O fficer; der kræves en ikke ringe taktisk Forstaaelse fo r at løse Hvervet tilfredsstillende. T il Meldingssamlingsstedet afgives en Del a f de hurtige Meldemidler, som Kommandoet raader over, saasom: Radio, Personel og M ateriel til Indhagning paa det permanente Net, Motorcyklister, Cyklister, Brevduer m. v. Ved indkomne Ordonnanser, der i Fjernopklaringstjenesten normalt ikke melder sig tilbage, vil Meldingssamlingsstedet hurtigt faa Folk til Bevogtning, A fløsning m. v. løvrig t er Meldingssamlingssteder et helt Emne fo r sig, som derfor faar Lov til at ligge uden nærmere Uddybning. Kommandoets Hovedstyrke vil naturligvis gerne have sin Beredskabsopstilling i Nærheden a f Meldingssamlingsstedet, som det jæ vnligt skal i Forbindelse med, men ofte vil dets Nærværelse være paakrævet andetsteds.
Som fø r omtalt kan Patrouillerne fastslaa Omridset a f Fjendens Opstilling, Bevægelsesformation m. v .; men Frem skaffelsen a f alle Oplysningerne om, hvad der er indenfor Omridset, og hvad der foregaar, maa de i Hovedsagen melde Pas overfor; her er det kun Kam pkraft, der forslaar, d. v. s. hertil bliver der Brug fo r Opklaringskommandoets Hovedstyrke. Ved disse Opgaver er det, at dets særlige Opbygning skal komme til sin Ret; nu skal det udnytte sin Overlegenhed i Ildk ra ft og Manøvreevne overfor Fjendens tungere Sikringsled og Tilsløringen a f Næ ropklaringskommandoer; nu skal Frih eden i Valg a f Sted og Optræden komme til sin Ret, vise sin Nytte. Paa Grundlag a f Patrouillem eldingerne udvikles der snart her snart der overraskende en overvældende Kam pkraft overfor det, som den tildels intetanende Fjende har parat paa det paagældende Sted. Det ønskede Resultat skal naas, inden det er Fjenden mulig t at bringe saa mange a f sine langt tungere Tropper i Ilden, at Kommandoet kommer til at staa overfor en jævnbyrdig, endsige overlegen Modstander. Kommandoføreren maa bestandig bevare sig Initiativet saavel til Kampopgavers Indledning som deres Afbrydelse. Opgaverne kan være meget forskellige.
Snart er det et vig tig t Oversigtspunkt, som Kommandoføreren vil have Observation fra i en vis Tid. Saa er det Konstateringen a f en fj. Sikringslinies Hovedmodstandslinies Beliggenhed og dennes Besætnings Størrelse. Næste Gang er Form aalet at tage et Antal Fanger fo r at udspørge og undersøge disse. En anden Gang drejer det sig om at f'astslaa, hvad A fvisning a f en Patrouille ved Ild fra en vis Linie eller et vist Punkt kan betyde: Andre nærliggende Opgaver er: Konstatering a f Forsyningers Størrelse, Forsyningslinier, Udleveringssteder, — Baghold fo r Ordonnanser og Forbindelsesfolk o. s. v.
De anførte Fremgangsmaader fo r de forskellige Dele a f Fjernopklaringskommandoet viser klart, at de Enheder, der indgaar i dette, maa være nøje tilpassede fo r Tilfældet. A l overflødig Vægt og alle overflødige Folk maa væk; al Udrustning maa absolut være 1’ Klasses. Tornystre, Mantelsække, stor Kulbeholder til Gasmasker m. v. maa absolut aflægges. A f T rain maa kun fornødent Amm unitionstrain medføres sp ringvis; ingen Køkkenvogne el. lig n .; „koncentrerede Portioner“ maa medføres i Stedet og iøvrig t „leve a f Landet“ , saa snart Chance dertil gives. Saadan udrustet og sammensat vil man omtrent kunne regne med følgende Hastigheder:
Rytterpatrouiller 12 km/Tim.
Cyklistpatrouiller 15 —
Motorcyklistpatrouiller 50 —
Panserautos 40 —
Hovedstyrken 9— 10 —
Der vil kunne arbejdes i Døgn uden synderlig anden H vile end den, Situationen medfører, og med Præ stationer fo r Hovedstyrken paa 70— 80 km i Døgnet; men saa vil det ogsaa være m uligt fo r et saadant „Kommando“ at holde Styr paa en Styrke a f alle Vaaben, den først har fa t paa, og skaffe de Oplysninger, som Føreren maa have, og som Flyverne ikke har formaaet at skaffe. Lige saa sikkert er det im idlertid, at anlægges Fjem opklaringen ikke paa de anførte Linier, vil der hverken komme tilstrækkelige eller rettidige Meldinger.
I nogle kommende Artikler skal jeg søge at behandle et Fjernopklaringstilfæ lde i Jylland med Hærloven a f 1932 som Grundlag og ud fra de ovenanførte Synspunkter.
O. W. H. Michelsen.
