Log ind

Om „Danevirke“

#

Interessen for „Danevirke“ , dette enestaaende Monument baade i militærhistorisk, kulturhistorisk og national Henseende, er i de senere A a r blusset op, i"mr efter at det ved de Udgravninger, der i en Aarrække er im etaget a f Kiels Oldtidsmuseum, er bleven bekræftet, at „Halvkredsvolden“ eller „Saksarmen“, af Tyskerne kaldet „Oldenburg“ , den ejendommelige halvkredsformede, mægtige Vold, der udgør „Danevirke“s østlige A fslutning mod Haddeby Nor, har rummet en a f Datidens største og betydeligste Handels- og lndustristæder, Hedeby, paa Gammeldansk Haithabu, med Haddeby Nor som naturlig Havn, hvorfra Handelsvejen gik Øst paa ad Slien og Vest paa til Hollingsted og derfra ad Vandvejen gennem Trenen og Ejderen til Vesterhavet.

Byen synes navnlig at have blomstret i første Halvdel af det 10’ Aarhundrede under et svensk Vikingedynasti, der i tre eller fire Generationer har hersket i disse Egne, i hvor stor Udstrækning vides ikke, ligesom det ikke kan paavises, om og i hvilken Udstrækning Vikingerne har haft Del i Udformningen a f „Danevirke“ , hvis Opstaaen og Udvikling igennem Tiderne i det hele taget er usikker.

Graver N. P. Larsen, Sorø, der har beskæftiget sig en Del med Danevirke-Studier, har sidst skrevet en Pjece, „Danevirke i ny Belysning“ , som anmeldtes a f Oberst Kali i „Militæ rt Tid ssk rift“ for 15/11 1930, hvilket foranledigede Forf. til at skrive en A rtikel i Tidsskriftet for 1/5 d. A „ hvortil jeg gerne vil knytte nogle Betragtninger.

Blandt Forskerne er der nogenlunde Enighed om, at Grundlæggeren a f det første „Danevirke“ sandsynligvis var den danske Konge Godfred, om hvem Karl den Stores samtidige Krønikeskriver Eginhard, beretter, at han omkring 808, efter at have ødelagt den obotritiske Handelsstad Reric og bortført Købmændene derfra, „drog til den Havn, der kaldes Sliesthorp (senere Sliaswick — Slesvig), hvor han befalede, at Grænsen imod Sachsland skulde befæstes med en Vold fra den østlige Havbugt, der kaldes Østersalt, til Vesterhav“ . Den skulde kun have én Port, hvorigennem Vogne og Ryttere kunde passere (senere kaldet „Wieglesdor“ , hvor nu „Røde K ro “ ligger). — Kong Godfreds Vold menes, som bekendt, at have bestaaet a f en „Østervold“ , hvoraf der endnu findes svage Rester, fra Vindeby Nor ved Eckernførde til Sliens Bredning, bestemt til at spærre Adgangen til Halvøen „Svansen“ , og Hovedværket, en „Vestervold“ , der gik fra den inderste Vig a f Slien til Østsiden af den nu udtørrede „Danevirke Sø“ og fra dennes Vestside til Engene om Reide Aa, hvorfra Resten a f Landet over til Vesterhavet praktisk talt har været impassabelt for Troppestyrker.

Ca. 140 Aar senere antages den Genrejsning a f „Danevirke“ at være sket, som Gorm „den Gamle“s Dronning Thyra, med Tilnavnet „Danebod“, efter Overleveringen har været virk ­ som for. Den bestod i en Udvidelse og Forstærkning a f Godfreds Vold med en svær Kampestensmur og muligvis med Observationstaarne af Tømmer, og den menes særlig at have omfattet Strækningen fra Voldstedet Vest for Danevirke Sø, der er bleven kaldt „Thyras Borg“ , men forøvrigt ikke antages at være opført a f Thyra, maaske a f Godfred, til Reide Aa.

Skærmbillede 2020-12-07 kl. 16.36.43.png

Enkelte Runologer fremsatte, som bekendt, for nogle A a r siden, støttet paa en ny Tydning a f den lille Jellingesten, hvorefter Hædersnavnet „Danmarks Bod“ skulde gælde Gorm og ikke Thyra, den Formodning, at Dronning Thyra ikke havde Andel i Danevirkes Genrejsning, men denne Paastand er næppe holdbar og fik da heller ikke synderlig Medhold. Naar Sakse i sin Omtale a f Valdemarsmurens Opførelse forudsætter som givet, at Dronning Thyra havde Æ ren a f Danevirkes Fornyelse, idet han bl. a. siger, at Valdemar den Store og Absalon brugte det gamle Virke som Grundlag og „fuldendte Kvindetankens halvbaarne Idræt med mandig Visdom“ , saa synes denne, paa en kun ca. 200-aarig Overlevering støttede, Opfattelse at tale stærkt for Dronning Thyras Andel i Værket.

Forfatteren a f nævnte Pjece hævder nu den ganske nye Anskuelse, at Kong Godfreds Værk omfatter hele Danevirkesystemet, d. e. Volden, der fra Sliengene ved Gottorp gaar til Østsiden af den udtørrede Danevirke So, alm. kaldet „Gamle Vold“ , a f Forf. kaldet „Godfreds Nordvestvold“ , samt „Halvkredsvolden“ , og Voldstykkerne: „Forbindelsesvolden“ , „Kæmpedæmningen“ , „Margrethevold“ (sikkert kaldet saaledes uden historisk Hjemmel) og „Dobbeltvolden“ , her under ét kaldet „Forbindelsesvolden“ , der med Afbrydelser strækker sig fra „Halvkredsvolden“ til Danevirke So samt vel ogsaa Volden mellem Danevirke Sø og Iteide Aa, som er sammenfaldende med de senere Værker: „Thyras Vold“ og „Valdemarsmuren“ .

Desuden hævder Forf., og dette er hans Kongstanke, at førstnævnte Voldstrækning „gamle Vold“ , har haft Front mod Nord-Vest og ikke, som almindelig antaget, mod Syd-Øst, saa at den sammen med „Forbindelsesvolden“ og „Halvkredsvolden“ skulde have dannet „en stor Central fæstning“ bestaaende a f en Enceinte paa ca. 1 tv km og Forværker med Volde og Grave a f over en dansk Mils Længde. Hele Systemet, indbefattet „Østervold“ , vilde have en Udstrækning a f ca. 18 km.

Det forekommer usandsynligt, at et kombineret Fæstningssystem a f saa vældig en Udstrækning med Datidens Hjælpemidler og Forudsætninger skulde være skabt paa en Gang eller indenfor et nogenlunde kort Tidsrum paa en enkelt Mands Befaling. Kong Godfred, der blev myrdet et Par A a r efter Værkets Paabegyndelse, naaede i hvert Fald ikke at se dets Fuldendelse. Hans Tanke har sikkert været, som det hedder i den eneste Kilde, der haves om hans Værk, „at befæste Grænsen mod Sachsland med en Vold“ , og denne Volds Hoveddel har strakt sig i den korteste, omtrent lige Linie fra Sliengene til Østsiden a f Danevirke So og fra Vestsiden a f denne til Reide Aa.

Det førstnævnte A fsnit har næppe været tillagt større Betydning, idet Terrainet imellem Slien og Danevirke Sø sandsynligvis har været saa godt som impassabelt paa Grund af Sumpe, Vandløb og Krat.

A f et Kort fra J757 (gengivet i „Grænsevagten“s 10’ Hefte 1928 efter et Stik i Pontoppidans „Danske A tlas“ a f 1781) ligesom a f nogle Kort over Terrainet om Danevirke fra 1761 og 1789 (findes i Hærens Arkiv) faar man et tydeligt Indtryk af dette Terrains Uvejsomhed, der sikkert ikke har været mindre et Tusind A a r tidligere. Den Kendsgerning, at man baade paa Kong Gorms Tid (Thyras Vold) og paa Valdemar den Stores Tid (Valdemarsmuren) aabenbart i saa høj Grad har lagt Hovedvægten paa Befæstelsen a f A fsnittet mellem Danevirke So og Reide Aa, peger i samme Retning.

Kong Godfred har dog ikke villet lade Terrainet mellem Danevirke Sø og Slien ubefæstet, derfor har han anlagt „Gamle Vold“ og „sluttet Linien“ . Der har ikke været noget „taabeligt“ heri, som Forfatteren udtrykker sig. „Gamle Vold“ har, med et moderne Udtryk, udgjort et „offensivt Forsvar“ a f det bagved liggende impassable Terrain, hvorover der' dog har været Overgange, som den stedkendte Forsvarer i Nødstilfælde har kunnet benytte sig af. Forøvrigt har Kong Godfreds Vold mere været en Grænsevold end en Fæstningsvold. De udstrakte Voldlinier har ikke i sin Helhed kunnet besættes med de sparsomt til Raadighed værende Tropper, der kun var bevæbnet med Nærvaaben. Man har maattet indskrænke sig til at have Observationsposter paa Voldene for da ved fjendtligt Angreb at bryde frem med de bagved liggende Reserver.

Hypothesen om, at „Gamle Vold“ oprindelig skulde have haft Front mod Nord-Vest er saaledes næppe holdbar. Paa flere Steder a f Volden, hvoraf der endnu er ret betydelige Rester tilbage*), synes der at være Spor a f en Grav paa den sydlige Side, medens der ikke ses saadanne paa den nordlige Side. Hosstaaende Fotografi er taget i Nærheden a f Voldens nordøstlige A fslutning paa et Sted, hvor der langs Sydsiden ses en tydelig Sænkning med sumpet Bund, hvilket ikke tyder paa, at Forsvaret har haft Front mod Nord. Paa ovennævnte Kort fra 1757 i Pontoppidans „Danske A tla s“ er tydelig angivet et Voldstykke, der synes at have udgjort den yderste, nordøstlige Ende af Volden, som øjensynlig ligger Vest for den endnu eksisterende Buk, som dannede Afløbet fra Danevirke Sø til Slien gennem en Række nu udtørrede Smaasøer paa et Sted, hvor der formodentlig har været en Overgang. Sandsynligheden taler, som sagt, næppe for, at „Halvkredsvolden“ og „Forbindelsesvolden“ er opført paa Kong Godfreds Tid samtidig med det øvrige „Danevirke“ . Selv om Udgravninger muligvis har vist, at de underste Dele a f „Forbindelsesvolden“ er udført efter lignende Principper som Kong Godfreds øvrige Volde, ligger deri intet Bevis for, at de er udført samtidig.

Skærmbillede 2020-12-07 kl. 16.37.56.png

Selve „Halvkredsvolden“ er utvivlsomt opført som en Byvold om den store Handelsstad, maaske a f de foretagsomme og krigeriske svenske Vikinger. De levede her som Erobrere i fremmed Land, og for dem kunde der være Grund til at indrette sig til Forsvar baade mod Nord og Syd. Det er muligt, at Vikingerne kan have opført de Voldanlæg med et Forsvar mod Nord for Øje, som ses paa Oberstløjtnant Dreyers Kort fra 1860 og paa det 100 A a r ældre Kort i „Danske A tlas“ , hvor deres Beliggenhed i Terrainet fremtræder nok saa tydeligt. Hvorvidt „Forbindelsesvolden“s forskellige Stykker er opført a f de svenske Vikinger, a f „Harald Blaatand“ eller „Svend Tveskæg“ maa staa hen. Man kan næppe se bort fra den Mulighed, at „Forbindelsesvold“ og Voldstykkerne ved „Gamle Vold“ kan være opført under Kejser Otto II’s Besættelse a f „Danevirke“ i Aarene ca. 974— 983. Kejserens Tropper var jo, ligesom Vikingerne, Erobrere i fremmed Land og maa tte være forberedt paa Angreb baade Nord og Syd fra. Den eneste af de 4 Runestene fra Danevirkeegnen, der staar paa den Plads, hvor den er funden, „Danevirkestenen“ med Indskriften „Svend, Konge, satte Sten efter Skartha, sin Hirdmand, der var faret Vester, men faldt ved Haitliabu“ , saavel som „Hedebystenen“ , der er rejst efter „E rik , som faldt, da Krigerne laa om Haithabu“ , er begge fundne Syd for „Forbindelsesvolden“ og „Halvkredsvolden“ . De viser, at Kong Svend belejrede Hedeby, som han ogsaa erobrede, sandsynligvis fra Kejser Otto, omkring A a r 983, og deres Findesteder kunde tyde paa, at „Forbindelsesvolden“ har eksisteret for Kong Svends Tid. Der er noget bestikkende ved visse af Hr. N. P. Larsens Theorier, men jeg tror ikke paa dem, og der maa protesteres imod, at Forf. hævder at have bevist sine Paastande. A lt er her Hypoteser, der foreløbig hviler paa usikker Grund. Man maa med Interesse imødese Resultatet a f de fortsatte Udgravninger, som maaske kan bidrage til at løse nogle af „Danevirke“s Gaader.

Juli 1931.            Erh. Mørch.