Log ind

Om Afstandsbedømmelse

#

Efterat Undervisningen i Skydning med Rekrutterne nu paa 3die Aar ledes efter det nye Skydereglements Be­ stemmelser, turde den Dom vel ikke være forhastet, at der gjennem denne nu opnaaes en høiere Grad af Skyde­ færdighed end forhen. Rapporterne udvise det. Hvor­ vidt denne forøgede Skydefærdighed imidlertid ogsaa vil vise et i samme Grad forbedret Resultat under Fægtnings­ forhold, turde være tvivlsomt. Skydningen er nemlig her en for den menige Soldat aldeles ny: Skydning paa umaalte Afstande.

Rekrutten har under sin Uddannelse lært at stille Vi­ seret efter en opgiven Afstand, han har lært at indtage den rette Stilling, føre Sigtelinien paa Maalet, være roligunder Aftrækket, og — han træffer ogsaa Skiven.

Sig til denne Mand under en af Leirtidens Fægtnings­ øvelser: »Skyd den fjendtlige Offlceer, der staaer der paa Bakken.» Han vil da i Reglen af sig selv iagttage de nævnte Regler, men hvis ikke Afstanden bliver ham opgiven ligesom paa Skydebanen, vil han 4 af 5 Tilfælde skyde med den Sigtehøide, Viseret paa den Tid tilfældig­ vis har, og selv om han bedømmer Afstanden og stiller sit Viseer, vil det kun sjeldent svare til den virkelige Af­stand; han kan nemlig ikke bedømme Afstanden.

Men er Viseret ikke stillet efter Afstanden, saa taber den egenlige Skydefærdighed en stor Del af sin Betyd­ning, ja det kan endog hændes, at den mindre gode Skytte, netop paa Grund af den Feil, han begaaer, kom­ mer Maalet nærmere end den gode Skytte. (Er Viseret stillet for lavt vil det være heldigt, om Skytten begaaer den Feil at hæve Mundingen under Aftrækket, er Viseret stillet for høit, vil det være heldigt, om ham begaaer den Feil at «mukke«.)

Man vil indvende, at naar Soldaten ikke selv kan be­ dømme Afstanden, bør denne opgives for ham. Men af hvem? Af hans Sektionsfører? men han kan ligesaa lidt bedømme Afstande.

Afstandsbedømmelse ved Øiemaal er en saa uendelig vanskelig Kunst, at den umulig kan læres til nogenlunde Fuldkommenhed hverken af Menige eller midlertidige Befalingsmænd i den korte Tid, der kan levnes til denne Øvelse, og da navnlig ikke paa den komplicerede Maade, hvorpaa denne Øvelse for Øieblikket foretages. Man vil lære Rekrutten at bedømme Afstande paa 100, 200, 300 o. s. v. til 800 ja til 1200 Alen og endog at opgive disse i Hundreder og Tiere, og han lærer ikke at bedømme nogen Afstand nøiagtig. Man vil lære ham Alt, og han lærer Intet.

Skulde det ikke være muligt at simplicere den Op­ gave, der stilles ved Øvelserne i Afstandsbedømmelse, og dersed mulig opnaae noget Resultat?

Hvis man tør gaa ud fra den Forudsætning, at under en Fægtning vil der, naar Fjenden er naaet indenfor 6— 700 Alen, i Reglen kun være Anvendelse for de to Viseer-høider: «100 Alens Viseer» og «500 Alens Viseer»; skulde man da ikke kunne indskrænke Uddannelsen i Afstands­ bedømmelse for Menige og midlertidige Befalingsmænd til de to Afstande: «indenfor 400 Alen« og: «mellem 4 og 600 Alen», og simpeltvæk uden Angivelse af Alen kalde disse Afstande respektive: «Viseret nede» og «Vi­seret oppe«?

Da denne Øvelse kun omfatter to Afstande, vilde der være Haab om med Hensyn til Bedømmelsen af disse at opnaae et nogenlunde Resultat, og efterhaanden som dette vandt Fasthed, vilde Sigtet under eller overMaalet, efter­ som dette var ved Begyndelsen eller Enden af Afstanden, komme af sig selv. Den foreslaaede Benævnelse paa Af­ standen vilde formentlig, ved mere umiddelbart at over­ føre Afstanden paa Viseret, hurtigere gjøre Rekrutten fortrolig med disses nødvendige indbyrdes Forbindelse, og under Fægtningsøvelserne saaledes blive ham til Vane, at han ikke let vilde glemme at stille Viseret op og ned.

Sectionsførerne vilde med Hensyn til disse to Afstande vistnok opnaae saa stor Færdighed i Bedømmelsen, at de ikke vilde være bange for at kommandere «Viseret op» og «Viseret ned», hvad der destoværre for Øieblikket som oftest er Tilfældet, og en vigtig Betingelse for at gjøre den egenlige Skydefærdighed frugtbringende under Fægt­ningsforhold vilde formentlig derved være opnaaet.

Hvad Skydningen paa Afstande udover 6— 700 Alen angaaer, maatte man haabe, at der af faste Befalingsmænd ved hvert Kompagni fandtes en eller to, der, paa Grund af specielle Anlæg i Forbindelse med den fleraarige Øvelse efter Skydereglementets Bestemmelser, kunde opnaae en saadan Færdighed i Bedømmelsen af læmgere Afstande, at de kunde opgive disse nogenlunde nøiagtig for Skyt­terne.

At lære Menige og midlertidige Befalingsmænd at be­ dømme Afstande paa 900, 1000 o. s. v. Alen er med vor Uddannelsestid vistnok umuligt.