DEBAT
Orlogskaptajn P. C. H. Rasmussen, Søværnets operative Kommando, har følgende bemærkninger til major H. H. Clemmesens artikel »En økommando?«
Major Clemmesen har i sin umiddelbart interessante artikel i tidsskriftets januar-nummer beskrevet en løsningsmulighed for koordineret ledelse af de hær- og flådestyrker, som i en krigssituation forudses at skulle opretholde kontrol med stræderne og bekæmpe invasionsforsøg indenfor området:
Bornholm, den sjællandske og den fynske øgruppe.
Forfatteren når gennem sin vurdering frem til følgende konklusion: »en økommando skal oprettes, og den skal omfatte landområderne den sjællandske øgruppe, Bornholm og Langeland samt farvandene Østersøen vest for Bornholm og stræderne.« Ud fra den anvendte argumentation kan konklusionen umiddelbart forekomme rimelig, men den måde, forfatteren når frem til sit forslag på, er så uortodoks, at jeg ikke kan undlade nogle kommentarer.
Problembeskrivelsen.
Det anførte formål med artiklen skal ikke anfægtes. Dog forekommer det ikke berettiget at anvende betegnelsen analyse i forbindelse med en simplificeret vurdering som den aktuelle, som reelt - bl. a. af hensyn til klassifikationsgraden - kun kan betragtes som et diskussionsindlæg i tidsskriftet.
Opgavens begrænsning.
Vurderingen begrænses til en krigssituation, hvor en intensiv »nedslidning« har medført, at kun følgende systemer har bevaret hovedparten af deres kampkraft:
- de mobile kystbatterier
- deployerede hærenheder
- mobile luftværnssystemer, såfremt de ikke har skudt magasinerne tomme, samt
- minespærringer, specielt i den udstrækning, de er beskyttet af ikke nedslidte systemer.
Med sin generelle begrænsning udelukker forfatteren vurderinger af en eventuel Ø-kommandos hensigtsmæssighed i det samlede konfliktspekter spændende fra fred over spændingssituationer til begrænsede angreb og et samlet angreb mod NATO. Denne begrænsning er umiddelbart snæver og må uvægerligt medføre væsentlige mangler i den forudsatte vurdering. Ved styrkemæssigt kun at betragte de ovenanførte ikke-nedslidte våbensystemer, går forfatteren alt for vidt i sine begrænsningsbestræbelser, og vurderingen reduceres herved til det uacceptabelt forenklede - det postulerende. Hvad forstår forfatteren egentlig ved nedslidning? Og hvorfor vil de anførte kategorier ikke blive nedslidt? I en krigssituation må mobile kystbatterier og deployerede hærenheder da også forventes at blive udsat for en alvorlig lufttrussel. Kystbatteriernes evne til med sensorer at overleve fremstår alene som et postulat. Hvorfor kan flådehelikopterne overleve? De må netop forventes stærkt engageret i overvågning, rekognoscering og egentlige kamphandlinger fra et meget tidligt tidspunkt, og vi vil kun have få af dem. Kystbatterierne tillægges også umiddelbart en betydelig effekt, idet det påstås, at netop disse vil blive af afgørende betydning for stræderne. Til disse detaljer kommer, at forfatteren forudsætter hele den danske og den tyske flåde med tilhørende fly sat ud af spillet, uden at de forhold eller den periode, hvori dette forudses at ske, inddrages i vurderingen.
Forudsætningerne.
De anførte forudsætninger er stort set rimelige, men er de også tilstrækkelige for den tilsigtede vurdering? Det mener jeg ikke, de er. Specielt savner jeg taktiske og økonomiske oplysninger om det - eller de - påtænkte sømålsmissiler samt de tilhørende sensorsystemer.
I denne forbindelse anfører forfatteren blot, at »der ud over de nuværende enhedstyper opstilles et antal mobile, missilbevæbnede kystbatterier« og at »sømålsmissilernes virkemuligheder vil være afhængig af, at et vist antal sensorer har overlevet«. Af artiklen fremgår det implicit, at der rådes over et universielt sømålsmissil, der med tilstrækkelig effekt kan anvendes i de danske farvande på både lille, mellem og stor afstand. Det fremgår samtidig, at omkostningerne i forbindelse med anskaffelse og anvendelse af missilet ville tillade erhvervelse af et tilstrækkeligt stort antal, således at kystbatterier kan opstilles både på FynLangeland, på Sjælland-Møn-Falster og eventuelt på Bornholm. Der savnes i øvrigt en generel forudsætning om, at danske styrker skal være sammensat således, at man fra dansk side kan yde en rimelig del af det samlede NATO-forsvar af BALTAP-området, hvilket for søværnets vedkommende vil sige, at vore styrker primært skal kunne indpasses sammen med den vesttyske marine i området.
Vurderingen.
Generelt baseres vurderingen på det tidligere imødegåede snævre scenario og savner de omtalte manglende eller ikke præciserede forudsætninger. Vurderingen bliver dermed ensidig og uden vægt. Således vurderes de ikke-nedslidte våbensystemers gensidige afhængighed ud fra den antagelse, at flåden - den fælles dansk-tyske - kun består af nogle kystbatterier, minefelter og eventuelt nogle undervandsbåde. Våbensystemernes operative tilhørsforhold til henholdsvis Enheds- eller 0- områdekommandoen vurderes igen således, at alene nødløsningen - i den specifikke situation, hvor luftforsvaret er tabt - anvendes til vurdering af kommandoorganisationen . I vurderingen af hvilke enheder Ø-områdekommandoen skal kontrollere, anføres det korrekt, at egne sejlende enheder og kystbatterierne skal være under samme kommando, men dette beviser jo ikke, at der er behov for en speciel Ø-kommando. Tilsvarende gælder for det anførte behov for koordinering med tyske sejlende enheder og sensorer. I denne forbindelse forekommer det ulogisk, at forfatteren først antager, at alle flådestyrker er sænket og derefter anvender behovet for koordinering med disse som argument for en koordineret ledelse. Ved beskrivelse af Ø-områdekommandoens geografiske udstrækning vurderes det at være hensigtsmæssigt at lade Bornholm og farvandene vest for øen indgå i Ø-kommandoens område.
At Bornholm set fra et maritimt synspunkt hører sammen med resten af det danske område kan der næppe være noget nyt i, og der er da heller intet i dette forhold, der specielt taler for etablering af en Ø-kommando. Angående den fynske øgruppe gør tilsvarende forhold sig gældende. Ved vurdering af hensigtsmæssigheden af at anvende mobile kystmissilbatterier fra dette område fremgår det bl. a., at forfatteren tillægger kystbatterierne for megen vægt og åbenbart overser de økonomiske problemer i forbindelse med at opstille et antal mobile kystbatterier med egentlige sømålsmissiler og tilhørende sensorer. Afslutningsvis angiver forfatteren de konsekvenser for den eksisterende kommandostruktur, oprettelse af den anbefalede Ø-områdekommando vil medføre. Hertil skal bemærkes, at der igen og alene på det imødegåede grundlag angives en afgørelse af, hvor tyngden i Danmarks maritime militære indsats skal lægges. Ifølge forfatteren skal det åbenbart være i mobile, missilbevæbnede kystbatterier.
Konklusion.
Konkluderende må det anføres, at artiklen generelt baserer sig på en for begrænset situation, og på postulatet, at flåde- og flystyrker vil elimineres efter nogle dages forløb. Samtidig vurderer forfatteren kun situationen efter, at flåde- og flystyrker er elimineret. Forfatteren overvejer ikke, hvordan den optimale struktur for hele spektret af operationer fra fred, over spændingsperioder til begrænsede angreb og et samlet angreb mod Centralregionen burde være, og det overses, at den danske flådes indsats må koordineres efter følgende prioriteter:
1. Fælles indsats med den vesttyske flåde.
2. Indsats sammen med danske og allierede flystyrker.
3. Samarbejde med hæren og allierede hærstyrker.
Ved at inddrage de anførte manglende forudsætninger i vurderingen, ja blot ved at ændre argumentationen, ville andre løsningsmuligheder forekomme lige så relevante som den af forfatteren fremførte. Således foranlediget - og dette er vel nok den egentlige årsag til, at jeg ikke har kunnet tilbageholde nærværende bemærkninger - må der advares mod anvendelse af for forpligtende angivelser som analyse, vurderinger m.v., når der reelt blot kan være tale om meninger, ideer eller tanker i forbindelse med emner i uklassificerede artikler, foredrag og lignende.
Vi bør i denne forbindelse erindre, at langt de fleste medborgere - beklageligvis - kun har mulighed for at få informationer - og få ideer - vedrørende militære spørgsmål fra uklassificerede artikler i bl. a. Militært tidsskrift. Det må bl.a. af denne grund tilstræbes, at sådanne informationer ikke viderebringes under falsk varebetegnelse.
