I Anledning af indskrænkningen af og eventuelle Forbud mod Officerernes Væddelobsridning har der i en Mængde Dagblade og Tidsskrifter Landet over rejst sig en Diskussion angaaende Nytten af Afholdelse af Væddelob i Almindelighed og Officerernes Deltagelse deri i Særdeleshed. Hvad den nærmest ondartede Kritik af Officerernes Ridning og Optranden paa Vaddelebsbanen angaar, skal jeg ikke komme ind paa den her, da det kun er min Hensigt gennem disse Linier at henlede Opmærksomheden paa den Rolle, Officerernes Væddelebsridning spiller med Hensyn til en paa et rigtigt og sundt Grundlag bygget Halvblodsavl.
Fra enkelte Sider herer man Raster, der atter forlanger Fuldblodsavl her i Landet, hvad der jo ogsaa er rigtigt, thi hvorledes skal ellers en rentabel Halvblodsavl opstaa? Men hvorledes bar D'Hrr. Halvblodsavlsdyrkere tænkt sig Avlen fortsat gennem Generationer uden Varddelab, der er den eneste rationelle Prove for Fuldblod? Forbudet mod Oncerernes Vaddelebsridning vil indirekte virke til skade for Avlen. Al Hesteavl koster Penge, en ny Fuldblodsav! sikkert særdeles meget. Skal Væddelabsforeningerne kunne statte Avlen, maa de have mange penge i kassen for at kunne udsatte haje Præmier dels til Staldenes Ejere dels til Opdrætterne. Olicerernes Deltagelse i Valdelebene hjælper til dette. Det store Publikum her hjemme er i Almindelighed ikke hippologisk interesseret, men det morer det at se paa den konne Hestesport: nogen egentlig Forstaaelse af denne Sports Betydning har de færreste; derfor interesserer det dem mindre at se en Del fremmede Jockeyer par uden landske Heste galopere rundt; de vil i Feltet kunne finde et kendt Ansigt. Officererne vil gerne gore alt, hvad der staar i deres Magt for at tilegne sig den Färdighed, der horer til for 1) at kunne gore Fyldest i Vaabnet og for at kunne hjælpe Opdrætterne dels med Træningen af deres Heste dels med selve Ridningen paa Banen, hvad der jo vil spare Opdrætterne ikke faa Kroner. Da mange Opdrættere eller Vejledere for Opdrættere herhjemme er tilbøjelige til at danne sig noget ensidige Meninger, skal jeg tillade mig at citere eller opfriske for D'Hrr., hvad den tyske Oberlandstallmeister Grer von Lehndorff mener om den edle Avl.
Han skriver i sin Haandbog for Opdrættere. folgende: og Hensigten med Fuldblodsavlen er den: at indpode hele Halvblodsavlen Fuldblodets Sundhed i Leddene, Konstitutionen og Nerverne for derved at foroge Halvblodets Ydeevne.
Men Fuldblodsavlen kan kun opfylde sit ejemed saa længe, som hvert Aars Tillæg uafbrudt og offentlig bliver underkastet en alvorlig prøve. Gennem to Aarhundreders Erfaring har Prasen paa Væddelabsbanen vist sig som den eneste hensigtsmæssige og i Længden praktisk anvendelige Kraftmaaler, uagtet der stedse har været dem, der angreb denne Preve som varende for ensidig og i stedet for den foreslog andre underlige Manipulationer. Den sidste kamp om Sejren, der finder sted efter en forudgaaende Anstrengelse er Facit af en Samvirken af Hestens aandelige fysiske og mekaniske Egenskaber og dette Facit for kraftudviklingen er sa starkt og rigtigt, at vi ikke kunne opnaa det paa bogen anden Maade af det samme Dyr. Men de ovenmante tre Faktorer er de samme, som betinge Hestens Brugsværdi for hurtige Gangarter, nemlig 1) de mekaniske: den gode Bygning:- ) de fysiske: Sundheden og den normale dvikling af Ernærings- og Bevægelsesorganerne: 3) de aandelige: Viljen og Energien til at sætte de forste i Virksomhed til det yderste. Den opmaaede Hurtigheder ikke Ojemedet med, men kun Maalestokken for den aflagte Kraftpreve.
Det store ideale Princip, der uden sammenligning stiller denne Prere over alle andre, som ene og alene hero paa det individuelle Sken af kommissioner eller enkelte Dommere, er den absolute og blinde Retfærdighed, der er personificeret i den ubejelige Sejrspæl, der angiver Udfaldet pas Væddelebsbanen: og den momstedelige Vished, at hverken Mode eller Tidsstemninger. hverken Velvilje eller Had, luverken person lige Meninger eller Lejlighedshensyn som desværre sea ofte ved Præmieskuer) have paavirket de i en 170aarig Statistik deponerede Domme over Udfaldet af de heftige kampe, giver det engelske Fuldblod et Værd for Arlen, som ingen som helst anden Husdyrrace kan gere Fordring paa.
Jeg anser det derfor for hejst farligt at ville forbedre Vaddelabsindustrien (ved hvilken der, som ved alle af Mennesket indstiftede Institutioner. klaber Mangler og Misbrug ved korrektiver, der rokke ved den blinde Retfærdigheds store ideale Princip. I mine Ojne vilde det være det samme som at underminere Grundvolden for Fuldblodsavlen, og efter kortere eller længere tid vilde dem ved 170 Aars Meje og Arbejde opferte Bygning falde sammen og tabe sit Vard.
Væddelabsprogrammets Affattelse er det eneste rationelle Ror. ved hvilket Fuldblodsavlen kan holdes gaaende i et nyttigt Farvand, og for enhver Stat, der beherer et brugbart Kavaleri, er det af sterste Interesse, at dette Ror bliver fort af erfarne Hænder, roligt og skaansomt i Formen, men efter faste Principper. lovrigt overlade man det til Naturen og dens uforanderlige Lore lidt efter lidt at uddanne i ydre Form og indre Stof det Hestemateriale, der er den Opgave mest voksen, som Vaddelebsprogrammet opstiller
Efter at Forfatteren har udtalt sin Anskuelse om den mest hensigtsmassige Art af Væddeleb, skriver han senere:
Den Omstandighed, at i Faldblodavlen netop Avis dyrene blise provede med Hensyn til deres Ydeevne, inden de indrangeres som stalanne, medens der i Halvblodavlen kun fordres Ydelse af det Materiale, der ikke egner sig til Avl, er den væsentlige Grund til, at Fuldblodsracen ved blivende holdes oppe som en kilde til kraft og Sundhed, og at den besidder en Sikkerhed i Nedarvningen, der stiller den hejt over alle andre Hesteracer. Halvblodsavlen forer Avsyrene, isor Beskelerne, uden Afbrydelse Slagt efter Slægt, et Slaraffen - Lis lige fra Fadslen til Deden. Og om end Hoppen, der er i Bondens Eje, ikke ganske tilbringer sit Liv i virksomhed, bliver en Halvblodshoppe deg aldrig underkastet nogen virkelig Prere med Hensyn til dens Ydeevne; og at en Hoppe, paa Grund af en tilfældig udvist Ydelse, skulde vende tilbage til Stutteriet, hændes vist kun meget sjældent, og skulde det ogsaa ske en Gang, er det sandsynligvis saa sent, at den ikke mere kan komme Avlen til gode.
Hvad vilde der blive af vor Halvblodsavl og af vort Rytteris Ydeevne, naar der ikke uophorlig blev tilfort Halvblodsavlen det nødvendige Staal ved de paa Ydelsens Basis opdrættede Fuldblodshingste?
Fuldblodsracen er i langt mindre Grad et Produkt af Jordbunden end Halvblodet og de grovere Racer: den er snarere et universalt Kunstprodukt, en Race, der er i Stand til at modstaa ydre Indflydelser, som kan overføres til alle Verdensdele og forplante sig overalt uden væsentlig at forandres, saa længe den opdrættes efter de samme Principper, det vil sige, saa. længe Proven paa Ydeevnen fortsættes, og navnlig saa længe de Produkter, der staa hejt hvad Ydeevnen angaar, blive benyttede til Forplantning. Den staar i denne Henseende i samme Forhold til Halblodet, som et Træ fra en Planteskole til et i Skoven vildt voksende Træ. Det første trives under alle lokale Forhold, der overhovedet egner sig til Trævækst, men Skovtræet føler sig fremmed overalt uden for sit Fødested, og da det aldrig forhen er blevet omplantet, mangler det ogsaa den afsluttende Rodknude, ved hvilken det kan suge sig fast i ethvert nyt Terrain, hvortil det overføres.
At Fuldblodshoppen slet ikke bliver paavirket af Overførelsen til andre Lande og andet Klima, vil jeg ikke paastaa, tværtimod er jeg af den Mening, at man i et Fuldblodsstutteri vil opdrætte sikrere efter Hopper, man selv har lagt til, end efter indforte; kun mener jeg, at Fuldblodet har en væsentlig større Evne til at modstaa lokale og klimatiske Omvekslinger end Halvblodet o. s. T.
Med Hensyn til Indkøb af Tillægshopper mener Forfatteren: 1) kun at kebe Hopper af Blod, der ved Proven har vist sig at være det bedste, samt i saa Henseende at tage mere Hensyn til Moderen end til Faderen. 2) Ikke at lade den gode Afstamning være det ene afgerende, da man saa let kan komme til at kobe usunde Dyr; (jeg troede saaledes at være vis paa et enormt Resultat, da det lykkedes mig at kebe Helsøstrene til Gladiateur og Vermouth, der rigtignok havde ydet saa godt som intet paa Banen, og begge viste sig som usunde og værdilese Medre). Helst ber man derfor inden for det bedste Blod kun kebe saadanne Hopper, som enten:
a) have egne Ydelser paa Banen at opvise, men endnu ikke, paa Grund af deres Ungdom, er prevede til Avl i Stutteriet, eller saadanne,
b) der allerede have født Sejrvindere og derved have bevist at være sunde Medre, der egne sig til at nedarve Familiens Fortrin.
Selvfølgelig bor man inden for Kredsen af saadanne kvalificerede Individer helst vælge den, der er det stærkeste og som har den mest normale Eksterieur; men et smukt Ydre maa ikke forlede til Kobet, naar de ovennævnte Egenskaber mangle, thi der gives ingen værre og sikrere Arvefejl end Usundhed.
Naar jeg forlanger egne Ydelser af den unge Hoppe, jeg vil kobe, saa vil jeg dermed ikke sige, at jeg ikke vilde kobe nogen Hoppe, der ikke har tilkæmpet sig et bestemt Antal Sejre.
Jeg skatter ganske vist den beviste Lebeevne i og for sig meget højt, men for mig har det dog langt mere at sige, at en Hoppe ved sine gentagne Leb, selv om disse ikke have givet noget fremragende Resultat, har bevist, at ingen Fejl i Leddenes. Organismens eller Temperamentets Sundhed har hindret den i at overstaa Anstrengelserne ved Træningen og Løbet.
Fulgte Opdretterne her i landet saa vidt muligt Grer Lehndorffs gode Raad, vilde sikkert Halvblodsavlen vise sig adskillig mere rentabel, end Tilfaldet nu er. Staten har jo gjort et lille Tilleb ved Indkebet af 6 engelske Fuldblodshingste hvoraf 2 døde, og man maa haabe, at dette Antal yderligere maa foreges, og at det Hoppemateriel, der skal anvendes til Avl, fortrinsvis mas have prasteret noget pas Væddelebsbanen eller i alt Fald maa have været trænet og have fuldfert Leb uden Uheld, og ikke udelukkende have arbejdet i den lettere Kersel eller staaet i en Eskadrons Stald med Næsen mod en Mur i sin meste Tjenestetid. Her vil den faguddannede Rytter udmærket kunne arbejde Haand i Haand saavel med de civile Opdrættere. som med Staten, for saa vidt denne vil fortsatte med at udtage dertil egnede Hopper af Regimenterne til Avl, og de Par Tusind Kroner, som Staten hidtil har ofret pas Officerernes Vaddelebsridning, vil - selv om denne fortsettes - komme Landet til gode i stigende Skala, nemlig til at frembringe en kraftig og sund Halvblodshest.
