Paa den ordinære Generalforsamling den 27. Februar i F. O. L. (Officersforeningens A-Afdeling) i København fremsattes under en Omtale af F. O. L.s Arbejdsomraade en Henstilling til Foreningen om at arbejde for en Forlængelse af Uddannelsen paa Officersskolens Officersklasses ældste Afdeling.
Ved Diskussionen herom kom bl. a. paa Tale, at en Forlængelse af Undervisningen i denne Klasse ogsaa kunde give Mulighed for en højere Løn for Premierløjtnanter. Forholdet belystes nærmere derved, at det fremhævedes ,at de bevilligende Myndigheder ved Ansættelsen af Tjenestemandslønninger saa at sige beregnede Lønnen i Forhold til Varigheden af den Uddannelse, der afsluttes med Embedseksamen — idet Afgangsprøven fra Officersklassens ældste Afdeling for Officeres Vedkommende maa betragtes som Embedseksamen.
Premierløjtnantens Løn og økonomiske Udsigter.
Forinden man gaar over til en nærmere Omtale af de vidtrækkende Problemer, der rejses ved den ovenfor omtalte Udtalelse, er det nærliggende nærmere at betragte Premierløjtnantens nuværende Løn, en Løn, der for Tiden er ca. 3500 Kr. aarlig for en gift Premierløjtnant paa yngste Løn (Lønnen stiger som bekendt med 300 Kr. efter 3 Aars Forløb og derefter med 420 Kr. hvert 3. Aar) : et aarligt Udkomme, der slet ikke er saa langt fra et saakaldt »Eksistensminimum« og i hvert Fald en Løn, der er absolut utilstrækkelig, naar der tages Hensyn til Officerens Tjeneste og hele Placering i Samfundet. Kun et ringe Faatal af unge Officerer kan skaffe sig civil Beskæftigelse og den heraf følgende supplerende Indtægt. Det maa iøvrigt betegnes som absolut uønskeligt, at enhver fast Officers Arbejdskraft og -tid ikke fuldt ud er til Hærens Raadighed.
Den unge Premierløjtnants økonomiske Forhold tegner sig betydeligt lysere, saafremt han er ugift, men Udviklingen har nu engang medført, at Ægteskab nu indgaas i væsentlig yngre Alder end tidligere. Et Forbud mod Ægteskab før et vist Antal Aar efter Priemierløjtnanters Udnævnelse er vel utænkeligt; et saadant Forbud maa i hvert Fald paa det kraftigste afvises. Derimod burde det være Officerselever forbudt at indgaa Ægteskab — Grundene hertil er flere og behøver formentlig ikke nærmere Præcisering her. Ikke sjældent hører man hævdet, at Officersstillingen har Avancementsmuligheder og dermed følgende Lønstigninger, saa at det rettes med Aarene — en fattig Trøst for dem, der er henvist til at klare sig med Officerslønnen, hvilket jo gælder det overvejende Flertal af de unge Officerer. Paastanden er imidlertid heller ikke holdbar, idet de færreste Officerer naar mere end Kaptajnsgrad, hvilket vil sige, at man ved Paabegyndelsen af sin Løbebane kan se hen til en Slutløn — i 50 Aars Alderen og efter ca. 30 Aars Tjeneste — paa ca. 8000 Kr. paa et Tidspunkt, hvor Børns afsluttende Studier, Forretningsetablering o. lign. i særlig Grad maa stille Krav til Officerens beskedne Pension, der meget vanskeligt nu om Stunder kan suppleres gennem civil Virksomhed. Kaptajnens Slutløn er iøvrigt ikke væsentligt mere end det, f. Eks. en faglært Arbejder kan have i aarlig Løn. Gang paa Gang vil man c|a ogsaa i Arbejderkredse møde Overrakelse over, at Officerernes økonomiske Ivaar er saa relativt beskedne. En saadan Forundring møder os iøvrigt fra en Lejr, der saa vel som nogen kender Kvantitetens Magt. Den tidligere nævnte Udtalelse paa F. O. L.s Generalforsamling kunde tyde paa, at Kvantitet skulde være antaget som et Princip af de Myndigheder, der fastsætter Statstjenestemandslønninger. At Lønningen af de forskellige Kategorier af Statstjenestemænd maa fastsættes efter ensartede Linier — i den Udstrækning Ensartethed mellem Kategorierne virkelig findes — siger sig selv; men saafremt Ensartetheden søges drevet saa vidt, at man jævnt hen kan maale Lønnen efter det Antal Maaneder, som den enkelte Tjenestemands særlige Uddannelse varer, maa man sige, at Kvantitetens Princip har sejret over Kvalitetens. Det maa i hvert Fald ikke ske, at Officererne selv gør Knæfald for dette Princip ved at indlede en Aktion for Officersuddannelsens Forlængelse for derigennem at opnaa bedre Lønning for de yngste Officerer. Langt snarere bør man først opstille Spørgsmaalet: Er Uddannelsen i Officersklassens ældste Afdeling bedst mulig?
Er Officersuddannelsen i sin nuværende Skikkelse fyldestgørende?
I Officerens tosidige Opgave som Fører og Lærer kræves der saavel teoretisk som praktisk Viden og Kunnen. Paa Hærens Officersskole er det naturligt, at den væsentligste Vægt lægges paa Officerens teoretiske Uddannelse; men Undervisningen paa Officersskolen bør være lagt saaledes til Rette, at Elevernes Udvikling til at være egnet til Officerens Kald sikres bedst muligt. — Uddannelsens Værdi vil i det væsentligste afhænge af følgende 4 Faktorer:
1) Elevernes Begyndelsesstandpunkt,
2) Fag og Pensa,
3) Undervisningens Kvalitet og
4) Uddannelsens Varighed.
Af disse fire Piller, der bærer al Undervisning, kan den sidste her hurtigst gøres færdig, idet Fastsættelsen af Uddannelsens Varighed bør ske i Overensstemmelse med Uddannelsens Maal alt efter de 3 førstnævnte Faktorers Indflydelse.
1) Ved intet andet Studiums Begyndelse har man bedre Kontrol med Elevernes Standpunkt end ved Officersuddannelsen. Den ønskelige Ensartethed opnaas bl. a. gennem Adgangsprøven (ell. Studentereksamen + Tillægsprøve), der i den nuværende Skikkelse — naar undtages Kravene til de vordende Elevers legemlige Kvalifikationer — maa skønnes passende. Det maa dog ikke overses, at man andet Steds (f. Eks. i Tyskland) gaar mere systematisk til Værks end her til Lands, idet Officersaspiranterne underkastes en saakaldt »karakterologisk« Prøve, der skal klarlægge, hvorvidt Aspiranten overhovedet betjener sig af de Færdigheder, som en psykoteknisk Prøve fastslaar, at vedkommende er i Besiddelse af, og hvorledes Færdighederne udnyttes, naar det virkelig gælder.
2) Ældste Afdelings Fag omfatter det almendannende og almene militære Stof, som er nødvendigt paa en Grundskole for Officerer, men for følgende Fag vil det være mere end ønskeligt, at Stoffet omlægges og udvides:
A) Pædagogik,
B) Dansk,
C) Historie og
D) Legemsøvelser.
A) Det pædagogiske Stof er efter den nuværende Ordning placeret i Faget: Hærordning, Tjenesteforhold og Pædagogik (ca. 80 Timer). I dette Selskab kan Pædagogikken ikke regne med en Trediedel af Timetallet, der vil langt snarere kun blive levnet denne Disciplin 10—12 Timer. Det foreskrevne Pensum er:
a) Pædagogikkens Grundregler, særlig Befalingsmændenes Virksomhed, Forhold og Optræden som Lærere,
b) den militære Uddannelses Maal og Midler,
c) det personlige Eksempels Magt,
d) de forskellige Mandskabstyper og deres Behandling — alt paa godt en halv Snes Timer!
Bortset fra Timetallet maa Faget i sin nuværende Form siges at lide af den alvorlige Mangel, at Undervisningen svæver frit uden det Grundlag for Pædagogik, som Psykologi nu engang er. Endvidere vil det være af stor Værdi, saafremt Faget udvides med formel Logik, der som bekendt ogsaa indgaar i »Filosofikum«, uden hvilken intet Studium kan afsluttes ved Universiteterne.
B) Undervisningen i Litteraturhistorie bør formentlig ikke begrænses til »Kendskab til større udenlandske Forfattere og deres Hovedværker« — dansk Litteratur af national Karakter burde indtage den fremtrædende Plads. Stilskrivning bør udvides til ogsaa at omfatte Udarbejdelse af Manuskript til Foredrag o. lign., ligesom Optræden som Foredragsholder, Deltagelse i Diskussioner bør læres undeh Faget Dansk.
C) Historieundervisningen bør for Samfundskundskabs Vedkommende ikke begrænses til »i Løbet af nogle Timer Hovedtrækkene af de andre nordiske Landes og nogle europæiske Hovedlandes Statsforfatning«, men bør suppleres med Undervisning i det danske Samfunds Struktur, herunder indgaaende Kendskab til Stænderne og deres Vilkaar — eller rettere sagt det burde være det centrale i Undervisningen i Samfundskundskab.
D) Legemsøvelser omfatter ifølge 10. Hefte »Gymnastik, Idræt og Vaabenøvelser (ca. 150 Timer) : Undervisning i det ved »Program for Undervisningen i Gymnastik, Vaabenøvelser, Svømning og fri Idræt ved Hæren« fastsatte Omfang«. Efter at dette Program i 1936 er sat ud af Kraft, har man været uden egentlige Retningslinier for Undervisningens Tilrettelæggelse og Gennemførelse, herunder en Fordeling af Vægten, der skal lægges paa de 3 Discipliner.
Dyrkning af Legemsøvelser har for vordende Officerer følgende Formaal:
I) Alsidig legemlig Skoling af Officeren,
II) Opnaaelse af saadan Færdighed i Idræt og Vaabenøvelse, at den unge Officer er et naturligt Forbillede for Mandskabet og
III) saavel inden for Landets Grænser som uden for værdigt at repræsentere den danske Officer.
De to førstnævnte Maal kan i nogen Maade opnaas under de nuværende Forhold, omend de Kaar, hvorunder vordende Officerer driver Legemsøvelser, er yderst beskedne saavel med Hensyn til Lokaler og Sportsplads som Rekvisitter. Den danske Officers idrætslige Repræsentation har man hidtil ment officielt at kunne lade ligge her til Lands, idet der ikke har været gennemført alm. Træning med deraf følgende Udvælgelsesmuligheder af Emner og derpaa følgende Specialtræning for egnede Deltagere i moderne Femkamp. En Disciplin, der ved Olympiaderne udelukkende har Officerer som Deltagere, og hvis Indførelse paa Officersklassens ældste Afdelingvil muliggøre den ovenfor omtalte Udvælgelse og vække Interesse for denne udprægede Officersidræt paa et tidligt Tidspunkt.
3) Den Aand, hvori Undervisningen meddeles, er selvsagt af afgørende Betydning for Undervisningens Kvalitet. For militære Læreres Vedkommende kan man gaa ud fra, at »den Aand og sande Æresfølelse, der giver ham Styrke til under alle Forhold at gøre sin Skyldighed« ogsaa er bæredygtig under denne Lærergerning. Hvad civile Lærere angaar, saa kan det vel være ulige vanskeligere at faa et Forhaandskendskab til den Aand, i hvilken Vedkommende vil give sin Undervisning, et Moment, der ikke mindst har Betydning i Fag som Historie og Dansk. Det er ulige lettere at bygge paa den civile Ansøgers faglige Kvalifikationer, men det maa betegnes som i bedste Fald hensigtsløst, saafremt vordende Officerer ikke gennem deres Uddannelse helt igennem modtager en stærk, national og officersværdig Paavirkning. — En Chef for Officersskolen har engang betegnet denne Skole som Officerernes »colline inspirée«; Inspirationen har vel sin største Værdi i Starten til et Livskald, og hvorvidt »Billedsproget« i dette Tilfælde er paa sin Plads, maa jo først og fremmest afgøres af dem, der for nylig har været Elever i Officersklassens ældste Afdeling. — Dommen overlades til den enkelte Læser.
Skitse til Nyordning af Officersklassens ældste Afdeling. En alvorlig LTlempe ved den nu gældende Ordning er den, at den vordende Officer ikke har noget reelt Grundlag, naar han ved Afgangsprøven fra Officersskolens ældste Afdeling skal vælge Vaaben. For at afbøde dette og samtidig tage Hensyn til de foran antydede ønskelige Udvidelser af ældste Afdelings Fag, samt til formentlig lige saa berettigede Udvidelser af andre Fag (f. Eks. Administration), skal her skitseres en ny Plan for Officersklassens ældste Afdeling. Afdelingen vil herefter faa en Varighed af ca. 3 Aar og være delt i en 1. og en 2. Del.
1. Del. Varighed ca. 1 1/2 Aar.
De civile Fag afsluttes med Eksamen.
Militære Fag afsluttes ikke.
Foreløbigt Vaabenvalg paa Grundlag af de foreliggende Eksamenskarakterer samt Standpunktskarakter i militære Fag.
Udnævnelse til Sekondløjtnant.
2. Del. Varighed ca. 1 1/2 Aar.
i/o Aars Prøvetjeneste ved det valgte Vaaben (Fortr. Udt. specielt om Egnethed for Vaabnet). 1 Aars Skole — hvorunder Eleverne stadig er indkvarteret paa Skolen — der afsluttes med Eksamen i militære Fag (herunder Legemsøvelser). Samlet Eksamensresultat dannes af Eksamenskarakterer i civile (1. Del) og militære Fag (2. Del). Endeligt Vaabenvalg og Garnisonsvalg paa Grundlag af samlet Eksamensresultat og den ovenfor nævnte fortrolige Udtalelse. Samtlige bestaaede Elever udnævnes straks til Premierløjtnanter, hvilket normalt vil ske i 24 Aars Alderen.
Den her skitserede Officersuddannelse i Forbindelse med Uddannelse til Kornet og Tjeneste som saadan vil — i Sammenligning med andre Veje til Embedseksamen — være relativt kort i Tid; men Tiden alene kan som før paapeget ej heller være noget sundt Grundlag for Bedømmelse af en Uddannelses Værdi. Anlægges et Kvalitetsprincip for Bedømmelsen, maa ogsaa en væsentlig mere indgaaende Vurdering benyttes, en Vurdering, der vil faa til Resultat, at Officersuddannelsen paa væsentlige Punkter slet ikke kan sammenlignes med nogen anden Tjenestemandsuddannelse.
1) Uddannelsens Grundlag. Den vordende Officer kan ikke blot med en lige netop bestaaet Artium give sig i Kast med Uddannelsen, men skal beherske saavel ny-sproglig som matematisk-naturvidenskabelig Artiums Stof og tillige have kvalificeret sig til Kornetsgrad.
Intet andet Sted finder en saadan fortsat Udvælgelse Sted som for Officersaspiranters Vedkommende: Udtagelse til Kornetelev, Eksamen paa Kornetskole og Udtagelse til Officerselev, hvor der overalt tages Hensyn til Evner som Fører og Lærer samt Karakteregenskaber. Under denne Udvælgelse stilles der stadig Krav til den vordende Officers legemlige Kvalifikationer, Betingelser, der ved ingen anden Uddannelse til Tjenestemand tilnærmelsesvis tillægges en Betydning som ved Officersuddannelsen.
2) Uddannelsens Gennemførelse. Uddannelsen giver foruden det militært fornødne en Almendannelse ud over Artium, som ingen anden Tjenestemand modtager. Da der saavel forud for den egentlige Skoletid som i denne udøves Befalingsmandsgerning, har den vordende Officer allerede ved Embedseksamens Aflæggelse aflagt Bevis for Anvendelighed i Praksis. Forholdene paa Hærens Officersskole (Indkvartering, obligatorisk Deltagelse i al Undervisning med stadige Eksaminationer og Selvstudium m. m.) bevirker, at det Usikkerhedsmoment ,der findes ved anden højere Undervisning er bortelimineret, og at Uddannelsen — af denne Grund i Forbindelse med Elevernes ensartede Standpunkt — kan drives mere intensivt og sikkert end ved nogen anden højere Læreanstalt.
Det er naturligvis umuligt at veje forskelligartede Eksaminer paa Guldvægt og derigennem faa Bevis for deres forskellige Lødighed, at tage Hensyn til det voluminøse kan have været i Pagt med Fortiden — Fremtiden vil næppe blive saaledes. Det, der til syvende og sidst er afgørende for Officerens Lønning, er vel ogsaa nok saa meget et Syn paa Officersgerningens Værdi i det hele taget, et Syn, der i Fremtiden i hvert Fald ikke bliver, som det har været. Den Fremtid, der vil komme, vil forhaabentlig — blandt mange andre og større Tings Afklaring — føre til det for Officeren ikke uvæsentlige, at han faar en til hans Gerning svarende Løn.
Helge Klint.
