I Fortsættelse af Kaptajn v. Holstein-Rathlou’s Artikel i »M. T.« Nr. 7/1941 om obligatorisk Idrætsudøvelse for Officerer skal jeg fremføre efterfølgende, der maaske han have Interesse. Allerede i 1917 og senere har jeg uden Resultat forsøgt at slaa til Lyd for Systemer efter lignende Principper som nedenfor, og glæder det derfor mig og mange andre ældre, der, faldet for flere Aldersgrænser, endnu tør underkaste sig Legemsundersøgelse og Idrætsprøver, at Interessen for idrætslig LTddannelse nu er saa stor, at obligatoriske Idrætsprøver for Officerer kan diskuteres. Kaptajnen taler om Vanskelighederne; de er der, og de er kendte nok: det faatallige Befalingsmandspersonale, den forcerede Mandskabsuddannelse, de mange Bortkommandoer, den megen Kon tort j eneste o. s. v., hvilket forklarer mange Chefers manglende Interesse. Men Undskyldninger gælder ikke! De maa ikke gælde! Mandskabsføreren skal for under Feltforhold at kunne løse sin Opgave være helt i Orden legemligt set! Han maa ikke være pirrelig paa Grund af en eller anden Defekt; han maa rask og spænstig kunne springe i Sadlen; han maa ikke blive forpustet efter 200 m’s Hurtigløb; han maa ikke betragte en Cykletur med i Regn og Modvind som en Bedrift!
Under Tjeneste i »D. W. I.« hørte jeg af amerikanske Kammerater om et System, der var paa Prøve i U. S. A.’s Hær, bl. a. paa Porto Rico, et System, der skulde sikre Hæren Eliteofficerer legemligt set. Efter Avisberetninger synes noget lignende at være forsøgt i Sverige for nogle Aar siden. Kort fortalt drejede det sig om følgende: Aarlig obligatorisk Helbredsundersøgelse af alle Officerer indtil Oberst Grad. Ingen af Lægekontrolraadet maatte kende den paagældende. Undersøgelsesskemaet*) indeholdt 32 Spørgsmaal, nogle med Underspørgsmaal.
*) „Helbredsundersø gelses-Skema" og „ Standard of physical examination", det sidste dog kun for Flyvere, er til Disposition for eventuelle Interesserede.
Z.
Fandtes Sygdomme eller Fejl, gaves rimelig Respit til en ny Undersøgelse, hvis Resultat gav Overgang til Legemsprøverne eller Afsked, subsidiært Forsættelse til ren Administrationsstilling, hvis en passende var ledig. Og Fordringerne var store: f. Eks. taaltes ikke et Legemsomfang, der ikke stod i fastsat Forhold til Højde og Statur, og for højt Blodtryk, Mavelidelser m. v. var alvorlige Ting. Efter veloverstaaet Helbredsundersøgelse fulgte saa en Legemsprøve, organiseret efter lignende Principper som vor Idrætsmærkeprøve: frit Valg af 4 Idrætter, een af hver 4 Grupper efter et fastsat Skema. Et andet Skema gav Minimumsfordringer for bestemte Aldersklasser, idet man selvfølgelig ikke forlangte samme Ydelse af en ældre Oberst som af en ung Løjtnant. Blev Prøven ikke bestaaet, gaves rimelig Respit til et nyt Forsøg. Mislykkedes ogsaa dette, blev Forholdet som efter ikke bestaaet Helbredsprøve. Som Kaptajn v. Holstein-Rathlou er jeg overbevist om, at Idrætsudøvelse skal være Tjeneste, og jeg er af den Formening, at noget i Retning af det skitserede System vil være det rigtige. For at faa det ind i faste Former skal der befalede Prøver til. Og de skal tages hvert Aar. At opstille de nødvendige Grupper med Minimumsfordringer for de forskellige Aldersklasser (af idrætslige Grunde bør der kun tages Hensyn til Alder uanset Rang), vil for en Fagmand være en let Sag, idet Begyndelsen ikke behøver at være saa videnskabelig, som Amerikanerne gjorde den. De bedste Præstationer skal kendes af Mandskabet, der iøvrigt skal vide, at Prøven, af hvilken det bør overvære en enkelt Afdeling, afholdes aarligt og skal bestaas. Thi det er sikkert, at den Tillid og den Beundring, der fra Mandskabets Side bliver den »raske» Fører til Del, er af den allerstørste Betydning for Aanden i Afdelingen, for Føringen og dermed for Løsningen af de Opgaver, der under Feltforhold tilfalder Officerskorpset.
Zeilau.