Under Begivenhederne den 29/8 1943 paa Kurstedet „Nyborg Strand“ faldt en af vore trofaste Kammerater, Kaptajn Christian Løbner Wesenberg, under Udførelsen af sin Pligt. Kaptajn Wesenberg, der er født i København den 20/7 1895, kom allerede tidligt til Grønland, hvor hans Fader blev Kolonibestyrer. Lysten til Officersgerningen fik han her og var en ganske naturlig Følge af hele hans Indstilling og brave Karakter. Efter at have gennemgaaet Officersskolens næstældste Klasse kom han i 1921 til 5. Regiment i Vordingborg, hvor han forrettede Tjeneste som Premierløjtnant, og hvor han lærte sin Hustru at kende. Den 1/5 1928 blev han forsat til 9. Regiment og har fra 10/10 1931 staaet i Nr. ved 20. Bataillon. Kaptajnens Evner og Anlæg pegede saa absolut i Retning af Geleddet, hvor han kom til at uddanne Hold efter Hold, kun afbrudt af Lærervirksomhed paa Korporalskoler. Kaptajnens stoute Skikkelse, hans brune Lød og det noget barske Udseende dækkede over en sjælden Trofasthed, Æ rlighed og Forstaaelse overfor de Mennesker, Kaptajnen fik under sin Kommando eller kom sammen med. Det faldt da ogsaa ganske naturligt, at Kaptajnens store Pligttroskab kom til at præge Mandskabet, ligesom mangen ung Officer netop under Kaptajnens Vejledning har lært Forstaaelsen af, at der ogsaa maa lægges Vægt paa Tjenestens Detailler, samt hvad Pligttroskab vil sige. Ogsaa uden for Tjenesten var Kaptajnen i hele sin Færd og Optræden et glimrende Eksempel for de unge, der ikke kunde undgaa at mærke den Kærlighed til og Omsorg for sit Hjem, sin Hustru og sine Børn, der udstraalede fra Kaptajnen. Inden for Kammeraternes Kreds var Kaptajnen en trofast Ven, der altid var parat til at række en hjælpende Haand, hvor det tiltrængtes, og han vil for os alle blive staaende som et lysende Eksempel paa en dygtig og pligtopfyldende Officer, hvis Minde vil blive æret og agtet af alle, der kom i Berøring med ham. Kaptajnen blev den 6/7 1941 benaadet med Ridderkorset af Dannebrogordenen. Kaptajnen, der blev gift den 29/4 1928, efterlader sig Hustru og 2 Døtre.
Thiede.
Kaptajnløjtnant Sigurd Sner ding faldt paa Livgardens Kaserne den 29/8 1943. Hæren mistede ved hans Død en Officer med en lovende Fremtid. Han var født den 20/12 1909 og mødte som Rekrut ved Livgarden i 1929. Det viste sig hurtigt, at han -— udgaaet som han var det fra et Officershjem — havde udprægede soldatermæssige Egenskaber, der gjorde ham selvskrevet til at tage en Gerning op i Hæren. I 1934 vendte han som Løjtnant tilbage til Afdelingen og har her siden vist sig som en dygtig, energisk og flittig Officer, der gik op i sin Tjeneste med glødende Interesse. Som den fortræffelige Geledofficer, han var, havde han et udmærket Greb paa Mandskabet, der agtede og respekterede ham som en afholdt Næstkommanderende, idet man altid bag hans strenge Kommandoføring mærkede Velvillie, Forstaaelse og Humør. I de to sidste Aar forrettede han Tjeneste som Adj utant ved Livgarden, og denne i saa mange Henseender krævende Stilling udfyldte han paa udmærket Maade.
Han var et udpræget Mandfolk, der havde sine bestemte Meninger om Tingene og aldrig gik paa Akkord. Tilsyneladende kunde han virke lidt indesluttet, men lærte man ham nærmere at kende, opdagede man, at hans lyse Smil og redebonne Hjælpsomhed var allermest karakteristisk for ham. Hans retlinede Karakter og smukke Tankegang gjorde, at Kammeraterne satte ham saare højt. Han kunde være den gladeste blandt de glade, men alle vidste samtidig, at man kunde nære ubetinget Tillid til ham, naar det gjaldt. Kaptajnløjtnanten faldt paa sin Post paa Livgardens Kaserne. Vi, der kendte ham, føler os overbevist om, at nogen skønnere Død kunde han ikke selv have ønsker sig som den Soldat, han var med Liv og Sjæl. Ved sin mandige Optræden den 29/8 viste han sig, som en Officer skal være i en alvorlig Situation, og Mindet om Kaptajnløjtnant S. Snerding vil altid leve i Livgarden. Æ ret være hans Minde!
H. Schwarz-Nielsen.
Premierløjtnant Poul Arne Hansen-Nord faldt den 29’ August 1943 paa Garderhusarkasernen i Næstved. Premierløjtnant Hansen-Nord blev født den 7/3 1916 paa Nordgaarden ved Ringsted, som hans Fader ejede. Opvokset paa Landet i et stærkt nationalt Hjem blev Kærligheden til den danske Jord, til Land og Folk tidligt vakt, og det faldt saare naturligt, at han valgte Officersgerningen til Livsvej, han ønskede en Gerning, hvor han kunde gøre den største Indsats for Bevarelsen af det, han elskede. 20/10 1935 indkaldtes han som Rekrut ved Gardehusarregimentet, og han havde til sin Død kun baaret dette Regiments Uniform. Han var den fødte Soldat og var altid den første i sin Afdeling. Over Rytteriets Kornetskole, Officersskolens yngste og ældste Afdeling gik det sikkert frem mod Maalet at blive fast Officer ved Gardehusarregimentet. Ved Beredskabsstyrkens Indkaldelse 2/9 1939 udnævntes han til Sekondløjtnant, og 1/11 1941 stod han ved den første Milepæl paa sin militære Løbebane, Udnævnelse til Premierløjtnant. Hansen-Nord var ualmindelig velbegavet og klarede alle sine militære Prøver som Nr. 1, borset fra Afgangseksamen, hvor han blev Nr. 2. Men han havde ikke blot let ved at tilegne sig boglig Viden, han var ogsaa uhyre praktisk og havde et godt Greb paa alle Tjenestens Grene, han var i Besiddelse af en uhyre Vitalitet. Den Lethed, hvormed han selv kom ind i de forskellige Ting, hans sprudlende Initiativ, hans Lyst til at naa det mest mulige, gjorde, at han fordrede meget af sine undergivne. Han var sikkert en af dem, der blev betegnet som haard, men han var altid strengt retfærdig, fordrede altid mest af sig selv, var altid forrest i Eskadronen, naar det gik haardest til, og havde derfor Evne til at rive Mandskabet med sig. Han var aaben og frygtløs. I Kammeraters Lag var han festlig og fornøjelig, hurtig i Replikken, altid med i Diskussionerne og aldrig bange for at tage en Dyst med sine foresatte. Han havde sine Meningers Mod. Det er sørgeligt, at denne unge, meget lovende Officer kun skulde naa den første Milepæl paa den militære Løbebane, men hans Liv var ikke forgæves. Hans Mod, Opofrelse og Pligttroskab mod sit Land, den Hær, han tilhørte, og sit Regiment vil leve videre og være et straalende Eksempel for os alle.
Æret være hans Minde!
Magnus Fog.
