Verdun 21’— 22’ Februar 1916.
(Bearbejdet efter Oberstløjtnant A. Grassets „Verdun" af Kaptajn O. H. Permin.)
Den 22' Februar.
(Se Skitse 2 i Mil. Tidsskr. Nr. 19/1928).
Den 22’ om Morgenen var Situationen i Bois des Caures da den, at Komp. Vigneron endnu ikke var blevet alvorligt angrebet, Komp. Robin havde tilbageerobret sine forreste Skyttegrave, Komp. Seguin holdt S-Linien undtagen S9, og R-Linien holdtes besat af Komp. Simon og Kompagnierne a f 56’ Jægerbatl. Kl. 7 begyndte et Bombardement, der var lige saa voldsomt som den foregaaende Dag; denne Gang faldt de tunge Granater over R-Linien og Terrainet om Beaumont; over forreste Linies Skyttegrave regnede det med store Projektiler fra Minekasterne. Virkningen var voldsom. Selv de største Træer blev knækket over og sank bragende sammen; Pigtraadshegnenes Pæle blev blæst bort, og der dannedes store Aabninger i H in dringsbælterne. De endnu intakte Opholdsrum sank sammen under Rystelserne, de a f dem, som blev hamt, blev fuldstændig knust. Størstedelen af Jægerne flakkede om fo r at søge sig et Tilflugtssted i Granattragterne; en Ordonnans kom løbende til Løjtn. Robin med en Melding: „Hr. Løjtnant, Opholdsrummet ......", begyndte han, men fik ikke fuldendt Sætningen, hans sønderrevne Legeme forsvandt i Flammerne af en Eksplosion.
FORSVARET AF 1’ LINIE
Kl. 12 ophørte Bombardementet, saaledes som den føromtalte Fange havde for udsagt, og øjeblikkelig er alle Jægerne paa deres Post; de ved, hvad det betyder. Denne Gang er Tabene svære. Skyttegravene i forreste Linie er tilintetgjort; ogsaa ved Komp. Vigneron, der den foregaaende Dag var blevet sparet, har nu Minerne fuldendt deres Ødelæggelsesværk, og Fjenden har gjort alvorlige Frem skridt i Bois de Ville, saa at Jægerne her allerede bliver taget i Ryggen. Overalt svigter Geværerne, Patroner og Haandgranater er for en stor Del gaaet tabt. Bag R-Linien er de disponible Kompagnier paa deres Post og afventer Ordre til at gribe ind. Bragene fra de eksploderende Miner og Granater er blevet afløst a f de skarpe Smæld fra Haandgranaterne. Store Styrker — omtrent et Regiment — gaar frem i Bois des Caures-Slugten, andre Styrker rykker i tætte Masser frem gennem Bois de Ville, man ser dem tydeligt fra IL, thi Bois des Caures giver intet Skjul mere. 1 Løbet a f mindre end en Time vil denne Saks, der bestaar af 5— 6000 Mand, have lukket sig om R 2. Saa godt som det lader sig gøre med de ødelagte Vaaben og den ringe Ammunition tages disse store Fodfolksmaal under Ild, og Signalraketter opsendes for at forlange Spærreild, som imidlertid udebliver, da de optiske Signalforbindelser ikke funktionerer mere. De tre Kompagnier i forreste Linie døde paa deres Post. To Regimenter overvældede dem, og da de ikke vilde overgive sig, efterlod Tyskerne to Batailloner for at indeslutte og tilintetgøre dem, medens Hovedstyrkerne trængte ind i det Indre a f Skoven. Kapt. Seguin havde samlet de overlevende af Kompagniet om sig ved Ss. Eet Komp. angreb i Fronten, to eller tre andre, udrustede med Flammekastere, angreb i Flankerne; de 40 Jægere, som var samlet omkring Kaptajnen, var snart som en lille 0 i denne frembrusende Flodbølge. Alt i alt raadede de kun over 6 Geværer, derfor kæmpedes der med Haandgranater, med Geværkolber og med Stenkast; den ene efter den anden falder, og snart er der kun en halv Snes Mand tilbage, næsten alle saarede. Kapt. Seguin bliver ramt i den ene Fod, og Pro jektilet fra en Revolverkanon afriver hans.højre Arm ; Oversergent Saur styrter til og underbinder Armen med sin Sele for at standse Blødningen. Den lille Gruppe Jægere er omringet a f Tyskere, en Løjtnant af 87’ Reg. træder frem, hilser militærisk og siger paa udmærket Fransk: „Hr. Kaptajn, jeg lykønsker Dem for Deres tapre Modstand og udtaler min Deltagelse for Deres Saar."
Ved Kompagniet Robin gaar det paa lignende Maade. De forreste Poster er saa spredte, at Tyskerne kan undgaa dem og trænge igennem. Sergent Havet holder Skyttegrav 12 med 6 Mand, det er alt, hvad der er tilbage af hans Halvdeling. Han selv dækker sine Folks Tilbagegang mod S6, men han bliver for længe ved med at „skyde Tyskere", saa at han bliver afskaaret; alligevel lykkes det ham at slippe tilbage gennem en vandfyldt Løbegrav og at naa en Lyttepost, hvor han gemmer sig, til Mørket falder paa, og han naar saa gennem de fjendtlige Linier tilbage til Vacherauville. Efterhaanden bliver SB og S7 omringet og angrebet med Flammekastere og Haandgranater. Aasen-Kanonen er ødelagt, 58 mm Kanonen har ikke mere Ammunition, og mange Kasser med Haandgranater er blevet begravet under Bombardementet. Løjtnant Robin har brændt Dokumenterne i sin Kommandostation, og med Gevær i Haanden deltager han sammen med sine Ordonnanser og Telefonister i Ildkampen. Da han et Øjeblik bliver ængstelig for, hvad der foregaar ved S7, begiver han sig ad Færdselsgraven paa Vej hertil for selv at undersøge Forholdene, men undervejs bliver han omringet af en fjendtlig Patrouille, kastet omkuld, afvæbnet og taget til Fange. De forskellige Poster bliver angrebet i Ryggen og efterhaanden taget. Løjtnant Pluntz har kun 4 kampdygtige Jægere hos sig, da han rammes af en Kugle i Brystet og falder. Sekondløjtn. Pagnon, der ogsaa kæmpede i forreste Linie, bliver frygtelig forbrændt a f Flammekastere; nogle faa Dage efter døde han paa Lazaret, blind og lemlæstet. Sergenterne Cosyns, R u ffin og Plisson kæmper med Haandgranater, indtil de alle efterhaanden falder; 9’ Kompagni eksisterer ikke mere. Af Kompagniet Vigneron kom heller ingen tilbage.
Det blev angrebet i Fronten a f en Batl., i venstre Flanke a f et Kompagni, og i højre Flanke a f en Batl., som rykkede frem fra Bois de Ville. Modstanden var haardnakket, og langt hen paa Aftenen faldt der endnu Skud paa denne Kant.
FORSVARET AF R-LINIEN
l er bleven taget samtidig med Kompagniet V ig neron, da en fjendtlig Bataillon, kommende fra Bois de Ville, har angrebet Værket i Ryggen. Ved R., har Obl.t. Driant en Styrke paa henved 2 Kompagnier, bestaaende a f Delinger fra forskellige Kompagnier af begge Jægerbataillonerne, R :; og Skyttegravene hen til R 4 forsvares af Komp. Simon og c. 1 Deling af 56’ J. B. under Kapt. Berweiller; R t og Rholdes besat a f Komp. Quaegebeur (af 56’ J. B.) sammen med Styrker a f 165’ Rgt.
K L 13 forsøger Tyskerne at tage R 2 ved et pludseligt, voldsomt Angreb langs Vejen fra Ville, men en velrettet Ild standser foreløbigt dette Foretagende. Derefter forsøger de at bryde frem fra det lille Buskads n. v. for Bois des Caures. E fte r 21 Timers haardnakket Kamp og ved Anvendelse a f Flammekastere er det endelig lykkedes dem at fordrive de 5— 6 Overlevende a f den Deling a f 165’ Rgt., der havde forsvaret Buskadset. Tyskernes Frembrud herfra blev imidlertid standset a f Ilden fra Komp. Simon. Med Gevær i Haanden befinder Oblt. Driant sig med sin Forbindelsesgruppe foran Kommandostationen, rede til at deltage i Kampen. Han havde altid været en fremragende Skytte, og han foregaar ogsaa i Dag sine Folk med et godt Eksempel. Han er i udmærket Humør og opgiver ved hvert Skud koldblodigt, hver han har holdt. Paa enhver Maade holder han Modet oppe hos sine Folk, saa de glemmer, at Projektilerne nu suser tæt omkring dem; idet han aabner et Patronbundt, siger han: „Hvis vi alle skal blive her, saa lad os heri blot se en anden Form for vor Tilværelse", og største Parten a f disse Mænd forbereder sig paa at blive paa Stedet og brænder deres faa personlige Erindringer og Breve. Kl. 18,30 genoptager Fjenden Angrebet østfra. Patrouiller med Flammekastere ødelægger Pigtraaden og sætter Ild paa Forhuggene mellem R, og R L, til Trods for Ilden fra de franske Mitrailleuser. Oberstløjtnanten tilkalder da det endnu disponible Kompagni Héry af 165’ Rgt., det iler til, er ti Minutter efter i Stilling langs Vejen med Front mod Øst, og under dets Ild maa Tyskerne tilbage. Men nu er nogle tyske Skytter trængt ind mellem R 2 og R 3 og beskyder R /s Forsvarere i Ryggen. T ilfældigvis kommer netop i dette Øjeblik en Patrouille af 165’ Rgt., ført a f Løjtn. Leroux, som har forvildet sig i Skoven, og melder sig til Løjtn. Simon. Denne danner straks a f Patrouillen og en Halvdeling af sit Kornp. en samlet Styrke, i Spidsen for hvilken han fører et glimrende Modstød, jager Fjenden tilbage og tager 8 Fanger; den tapre Løjtn. Leroux maa imidlertid betale herfor med sit Liv, hamt i Hovedet af et Projektil. R.. er imidlertid ved at blive omringet. Kapt. Berweiller har her samlet, hvad der endnu er tilbage af Forsvarere, henved 100 Mand, dels af de to Jægerbatailloner, dels a f 165’ Rgt., Kaptajnen har sendt een Patrouille med R L„ en anden mod Anglemont, den fø rste vendte tilbage efter Va Times Forløb med uforrettet Sag, den var overalt stødt paa Fjenden; den anden vendte ikke tilbage. Projektilerne slaar ned fra alle Retninger, og da hans egen Ammunition er ved at slippe op, beslutter Kaptajnen Kl. 16,30 at gaa tilbage, forinden Fjenden — c. 1 Batl. — helt har omringet ham. En Patrouille efterlades fo r at dække Bevægelsen, og efter mange Besværligheder naar Kapt. Berweiller Kl. 18 til Mormont.
DE SIDSTE KAMPE OM R — OBERST DRIANTS DØD
Da Klokken er 16, er der endnu c. 80 Mand tilbage ved R, sammen med Oblt. Driant og Cmdt. Renouard, Chefen f. 59’ J. B. De tilbageværende Officerer har fordelt Styrken imellem sig. Endnu engang forsøger en fjendtlig Bataillon at gaa frem langs Vejen fra Ville, men Løjtn. Boyers Mitrailleuse mejer hele Rækker ned. Sekondløjtnant Undenstock forsøger med sin Deling et Modstød og gaar frem med Bajonetten mod den fremstormende Fjende; men han og hans tapre Folk modtages a f en Byge a f Projektiler, og Løjtnanten falder som en a f de første; Sekondløjtnant Debeugny tager Kommandoen i hans Sted, men faar straks efter en Kugle gennem H alsen, tilsidst tager Løjtnant Leroy Kommandoen over de Overlevende og fører dem tilbage til deres Skyttegrav, hvor de genoptager Ildkampen. Pludselig falder der Artilleriskud bagfra, og R 2 overdænges med Granatkardæsker. E r det det franske A rtilleri, der skyder for kort? Nej, nu kommer de Folk tilbage, der med en Mitrailleuse var posteret ved Sammenstødet a f Vejene fra Flabas og fra Ville, og de melder, at en tysk Feltkanon er i Stilling ved Vejen syd for R,. Driant fører dem tilbage og lader dem bringe deres Mitrailleuse i Stilling mod den fjendtlige Kanon, men de naar ikke at faa indskudt sig; en Granat fejer dem bort. Nu rykker Fjenden ogsaa frem fra IL, og A ng riberne er inde paa 100 m fra R, baade mod Nord, Øst og Vest, kun Retningen mod Beaumont synes endnu at være nogenlunde fri.
D riant beslutter da at rømme R 2, han føler, at nu er det mod Slutningen; Fjenden er talrig, og han presser stærkt paa, om en halv Times Tid vil ogsaa Retningen mod Beaumont være spærret, og de Overlevende af de to Batailloner vil blive taget til Fange. Cmdt. Renouard og Kapt. Vincent er sammen med ham, og han siger til dem: „Jeg tror, det vilde være forsigtigere, om vi trak os tilbage til en Stilling længere bagud..." Forsigtigere, ja; Virkeligheden er enkel og tragisk. Man har Valget mellem en Tilbagegang, der vil bevare nogle kampdygtige for i Morgen, eller ogsaa Døden ... Kapt. Hamel, der var nær ved dem, saa, hvor bevægede disse tre Helte var. „Det er svært", sagde Kapt. V in cent, „jeg vilde hellere dø ..." Befalingen til Tilbagegang blev givet. Kapt. Héry fik Ordre til at holde ud længst muligt for at dække Jægernes Tilbagegang, ligeledes skulde Løjtn. Simon blive i Stilling i nogle Minutter og derefter følge Bevægelsen, medens en Patrouille under Kommando af en O fficer efterlodes for at opholde Angriberne; dette Hverv tilfald t Løjtn. Spitz.
Forlængst er alle Dokumenter og Breve bleven brændt, nu bliver ogsaa alt, hvad der kan tænkes at blive til nogen Nytte for Fjenden ødelagt. Endogsaa den tilovers bievne Proviant bliver ødelagt med Kolbeslag, og Jægeren Vasseux sender et Skud gennem det Fad med Rom, som hidtil havde styrket Jægerne paa deres Vagt i Sneen.
Oberstl. Driant gik ned og hentede sin Faareskindspels i sit Opholdsrum, og de øvrige fulgte hans Eksempel, thi Nætterne var kolde, og man vidste ikke, hvor man vilde komme til at tilbringe den kommende Nat.
Der bliver formeret tre Grupper:
ca. 15 Mand a f 56’ J. B. under Kapt. Vincent; et lignende Antal a f 59’ J. B. under Cmdt. Renouard;
Forbindelsesgruppen under Oberstløjtnanten. Gruppen Vincent bryder først op, Mandskabet i Enkeltrække, helt f oro verbøjede, med Geværet parat. Derefter følger Oberstløjtnantens Gruppe, nogle M inutter senere. Gruppen Renouard bryder sidst op, og Commdt. Renouard slutter selv Kolonnen sammen med Furer Murat. Den tyske Feltkanon skyder, saa hurtigt den kan, paa disse tilbagegaaende Rester og tilfø jer dem yderligere Tab. De unge Soldater i Cmdt. Renouards Gruppe føler sig fristet til at sætte i Løb for at indhente deres Kam merater, men Renouard siger til dem: „ E r I Jægere?" og beroliger dem ved sin Koldblodighed; derefter fort sætter denne Gruppe, som skal dække de andre, langsomt sin Bevægelse, af og til snubler en og anden for ikke mere at rejse sig. Driant er standset ved Forbindingspladsen, som er tæt ved Skovudkanten, og hvor Dr. Baudru og Pater de Martimprey er travlt beskæftiget med at tage sig af talrige saarede. Iler indhenter Løjtn. Simon ham med en halv Snes Mand, det er alt, hvad der er tilbage af hans Kompagni. Han er bleven stærkt trængt af Fjenden, fordi Løjtn. Spitz’s Patrouille er bleven kastet fo r hurtigt tilbage, efter at dens Fører har mistet Bevidstheden ved en Eksplosion. Løjtnant Simon holder endnu Fjenden Stangen paa en Afstand a f henved 60 m, men nu maa man skynde sig, thi baade tilhøjre og venstre skyller Angriberens Flodbølge frem. Fjenden har allerede hele Skovudkanten inde, og Terrainet syd derfor beherskes a f hans Mitrailleuser, som fejer alt, hvad der rører sig, bort. De decimerede Grupper har opløst sig, og Jægerne bliver skudt ned en efter en. Kapt. Vincent er saaret. 1 et Granathul har Oblt. D riant lige anlagt en foreløbig Forbinding paa en Jæger, som er bleven ramt a f et Projektil, og han fortsætter sin Vej alene. Et Øjeblik efter bliver han ramt a f en Geværkugle i Panden og falder uden en Lyd; faa Minutter efter falder ogsaa Cmdt. Renouard, haardt saaret. (Det Sted, hvor Oblt. Driant faldt, er paa Skitse 2 angivet med et Kors.) De eneste fra Bois des Caures, som om Aftenen i smaa Grupper naaede tilbage til Vacherauville var: af 56’ J. B. Kapt. Vincent (saaret to Gange), 4 andre O fficerer og henved 60 Mand; af 59’ J. B. :Løjtn. Simon, 2 andre Officerer og 50 Mand. Det var alt, hvad der var tilbage af de to Jægerbatailloners Kampstyrke paa henved 1200 Mand.
KOMPAGNIET HÉRY AF 165’ RGT.
Kompagniet Héry skulde, som tidligere omtalt, dække Jægernes Tilbagegang, og det udførte tappert denne sin Opgave. Da det fik Ordren fra Oblt. Driant, var det allerede overfløjet til begge Sider, og dets Delinger gik springvis tilbage, den sidste af dem maatte bane sig Vej med Bajonetten. Da Kapt. Héry var bleven saaret, overtog Stabssgt. Tinseau Kommandoen og fortsatte Tilbagegangen, men tvang Fjenden til at standse ved enhver Hindring og tilføjede ham alvorlige Tab. Da Klokken var 20, var dette Kompagni, der nu havde mistet de tre Fjerdedele af sin Styrke, endnu tæt syd for Bois des Caures og havde brugt 4 Timer til at gaa 900 m tilbage.
Naar vi nu saaledes har fulgt denne enkelte E p isode af Kampene ved Verdun — de to Jægerbatailloners forbitrede Modstand gennem to Døgn — kan det ikke forbavse os, at Tyskernes Forventninger om et hurtigt og afgørende Gennembrud a f det franske Fo rsvar blev alvorligt skuffet; de havde ventet, at det franske Fodfolk efter det uhørt voldsomme Bombardement overhovedet ingen Modstand kunde yde. Artilleriunderstøttelsen paa fransk Side havde været lidet virkningsfuld, hvad der skyldtes forskellige sammentræffende Omstændigheder. Artille rif or stær knin gerne var først indtruffet i sidste Øjeblik; endnu den 21’ tilgik der 30’ Armékorps ret betydelige Forstærkninger, men de kunde først gribe ind i Slaget den følgende Dag. De franske Batterier var udsat for et voldsomt Bombardement med Gasgranater, og hele Slagmarken laa indhyllet i en Sky a f Røg og Støv, der gjorde enhver Observation fra Jorden vanskelig om ikke ganske illusorisk. Det voldsomme Bombardement satte ethvert System a f Forbindelsestjeneste ud af Spillet, og de Meldinger, der naaede tilbage til Artilleriet, blev af en ret tilfældig Karakter, enkelte a f dem blev endogsaa misvisende eller misforstaaet.
Ganske uden Virkning blev den franske A rtille riild dog ikke. De to Batterier i Slugten mellem Bois d’Haumont og Bois des Caures gjorde deres Plig t til det yderste og ikke uden Virkning, skønt de allerede var bleven stærkt medtaget a f det fjendtlige Bombardement; den 21’ om Aftenen var deres Stilling imidlertid uholdbar, og de maatte forlades, efter at de endnu brugbare Piecer var gjort ubrugelige for Fjenden. Endnu den 22’ om Eftermiddagen lykkedes det A f delingen Chappat (i Terrainet ved Beaumont) at gribe effektivt ind i Kampene i Bois des Caures. Kl. 16,30 — da den optiske Telegraf i nogle Øjeblikke virkede — udførte den saaledes en Spærreildskydning foran R-Linien og støttede derved virkningsfuldt Oblt. Driants sidste Reservers Modstand. Men alt i alt blev det navnlig det franske Fodfolks forbitrede Modstand og enestaaende Offervillighed, der standsede det overvældende tyske Stormløb; da de to første Dage var forløbet, var 30’ Armékorps stærkt medtaget, men endnu var der ikke sket nogen Katastrofe, og imidlertid ilede nu Forstærkningerne til Verdun, idet alle Transportmidler toges i Anvendelse, og selv om den tyske Orkan endnu i lang Tid rasede videre, saa lykkedes det dog ikke for den at vælte det franske Forsvar.
