Indledning 

Jeg er blevet anmodet om at videregive ”nyere erfaringer” fra korvetten  OLFERT FISCHER (OLFI) deltagelse i operation IRAQI FREEDOM (IF) 2003.  Erfaringerne er naturligvis længst videregivet internt i søværnet og forsvaret i  øvrigt og siden anvendt til justering/yderligere optimering i alle relevante  sammenhænge, i stående procedurer og bestemmelser. På denne plads og i  nærværende sammenhæng vil jeg derfor begrænse mig til nogle få  overordnede betragtninger.  

Udtrykket ”nyere erfaringer” kan omfatte næsten hvad det skal være, og  erfaringerne er legio såvel på det materielmæssige, operative som det  personelmæssige område. Korvettens deltagelse omfattede perioden 8. april –  9. maj 2003, idet togtet blev indledt 14. marts med afgang fra basehavnen i  Korsør og endte med ankomsten tilbage dertil 13. juni.  

 

Togtets begyndelse 

Overordnet bør der fokuseres på, at togtet 14. marts blev begyndt med skibets,  eskadrens og ikke mindst besætningens (og dens pårørende) klart udtrykte  forudsætning, at formålet med togtet var at deltage i NATO’s Operation  ACTIVE ENDEAVOUR i Middelhavet. Denne (rutine)opgave omfattede et  væsentligt bidrag til Danmarks beslutning om aktivt at deltage i bekæmpelsen  af international terrorisme, en opgave der blev indledt i efteråret 2001 med  deltagelse af korvetter og en undervandsbåd.

Opgaven skulle som hidtil løses med OLFI optaget i NATO’s Standing  Naval Force Atlantic (STANAVFORLANT) som en enhed på lige fod med  kolleger fra andre NATO nationer.  

18. marts tilgik der imidlertid korvetten ordre fra SOK om at opgaven var  ændret til deltagelse i de maritime operationer i forbindelse med  koalitionspartnernes1 krig mod Irak.  

 

Erfaringer I 

Korvetten, søværnet og det danske forsvar modtog siden hen tilkendegivelser  fra USA og andre vedrørende korvettens opgaveløsning der tilkendegav, at den  var udført tilfredsstillende. Blandt de nyere erfaringer hører derfor også  erfaringen om, at søværnet atter har bevist at et højt beredskab for umiddelbar  indsættelse af maritime styrker til rådighed for politiske og strategiske  beslutningstagere, er til stede. Med små og hurtigt gennemførte  forsyningsmæssige foranstaltninger var korvetten umiddelbart klar og forlagde  hurtigt til det udpegede operationsområde – reelt uden varsel eller  forberedelser, specifikt målrettet mod dén operation. Korvettens udstyr og  besætningens træning var i løbet af efteråret og vinteren forud for togtets start  naturligvis rettet mod det planlagte togt, men i øvrigt var der på ingen måde  tale om eller mulighed for ”en elitebesætning” eller særlige hensyntagen med  henblik på aktiv deltagelse i ”egentlig krig” for første gang siden 1864.  Deltagelsen i denne krig var jo ikke kendt for nogen før ganske kort tid før  aktivering.  

 

Erfaringer II 

Besætningen modtog 18. marts nyheden om den ændrede opgave fattet og  roligt. Efter en tænksom stund blussede engagementet på ny kraftigt op hos  alle dele af besætningen og styret af de mange forberedende møder ombord –  herunder med bidrag fra de i alt fem i besætningen med personlige erfaringer  fra OLFI i 1990/91 under operation DESERT SHIELD og DESERT STORM ‐ var  travlheden for alle meget betydelig i lang tid. Forlægningen gennem  Middelhavet, Suez Kanalen og Røde Hav, Bab El Mandeb strædet, Indiske  Ocean videre op til Hormuz Strædet gav den fornødne tid til at indøve  justerede rutiner og procedurer med særligt henblik på de forventede opgaver i  den nordligste del af Arabiske Golf (også kaldet Persiske Golf).  

Den dominerende erfaring fra denne periode (18. marts – 3. april) blev  primært bekræftelsen af, at søværnets uddannelse og træningsmønster som  det er empirisk udviklet også gennem 1990’erne, er meget tæt på det optimale med de givne, rådige ressourcer der stilles til rådighed. Ingen særlige  uddannelsesmangler kunne forhindre god klargøring af korvettens  missionsorienterede egenorganisation og ‐træning som intensivt fandt sted i  denne periode, herunder evnen til et optimalt selvforsvar eller evne til smidigt  samarbejde også med f.eks. den australske flådes enheder.

Flådens korvetters deltagelse i internationale operationer siden 19902 har  afstedkommet en meget betydelig erfaringsmasse samlet hos besætningerne.  Erfaringerne er selvsagt formidlet til eskadrer og Søværnets Operative  Kommando (SOK), herunder skolestrukturen. Besætningernes overleveringer  har løbende fundet sted, interne procedurer konstant været under  videreudvikling, søværnets skoler har justeret sine faglige kurser tilsvarende.

Det beredskab korvettens besætning havde befundet sig i siden  sensommeren 2002 (High Readiness Force, 2 døgns varsel for afgang  basehavn) og som besætningen meget nøje havde måtte forholde sig til  således i månedsvis, gav det rigtige afsæt for den dybt seriøse tilgang til denne  pludselige opgave.  

 

Erfaringer III 

Opgaveløsningen i det tildelte operationsområde tog udgangspunkt i accepten  af korvettens hierarkiske, organisatoriske placering. Under amerikansk ledelse  på Commander Task Force og Task Group niveau og med en britisk, senere  australsk kommandør som Commander Task Unit, indgik OLFI i en gruppe  skibe bestående af amerikanske, britiske og australske enheder. OLFI blev  udstyret med et sæt endda meget robuste Rules of Engagement (ROE) fra  SOK. Disse ROE hindrede ikke på nogen måde imødekommelse af de fra  amerikansk side stillede forventninger til korvettens opgaveportefølje.  Korvetten havde meget stor indflydelse på de enkelte patruljers individuelle  varighed og geografiske sted, og fremsatte ”operative funktionsbetingelser”  fra OLFI side blev alle tilgodeset. Det viste sig igen, at en dansk korvet  umiddelbart kan indgå i en sømilitær, operativ og international sammenhæng.  Da OLFI 9. april ankom til det primære operationsområde og optog tildelte  opgaver var der absolut ikke fredelige tilstande og korvettens operative  beredskab blev tilpasset herefter. Det viste sig hurtigt, at det besluttede  interne beredskab over så mange døgn som det var givet på  patruljeperioderne, ikke kunne holde. OLFI interne organisation blev derfor  hurtigt tilpasset yderligere for at sikre tilstrækkelig udholdenhed på de i   forhold til geografien og de specifikke opgaver primære sensorer og primære  våbensystemer. Erfaringen blev, at en sådan justering kan finde sted, men at  den er meget lidt ønskelig efter opgaveløsningens start. Det er ikke  overraskende. Selv små justeringer af et orlogsskibs organisation mærkes  øjeblikkeligt hos alle besætningsmedlemmer og har betydning for alles rutiner.  Dermed skabes en latent usikkerhed, der er uhensigtsmæssig for den enkelte  der reelt har nok at gøre med at leve op til både skibschefens og egne  forventninger vedrørende den individuelle arbejdsindsats. Hvert enkelt  besætningsmedlems dygtige arbejdsindsats er jo i en forholdsvis lille  korvetbesætning af stor betydning for opgavens professionelle løsning – men  sandelig også for hensynet til kollegernes tillid og tro på at tillærte rutiner  ”bærer værket”. Hvis man justerer bare lidt i fundamentet for en  skibsbesætnings travle hverdag, kan det have og får det også uvilkårligt stor  virkning, også socialt.  

 

Erfaringer IV 

Korvettens materiel, herunder våbensystemerne, tilfredsstillede  forventningerne. De forholdsvis ekstreme vejrforhold i det område  (sandstorme, meget høj saltholdighed i vand og luft, vand‐ og lufttemperaturer  o.a.) nødvendiggjorde naturligvis et særligt højt beredskab for rettidigt at  imødegå problemer. Støttet af udsendte søofficerer i Manama, Bahrain og  Søværnets Materielkommando (SMK) i København blev nødvendige  reservedele og værkstedskapacitet skaffet til rådighed for korvetten, der ikke  havde forsinkelser eller afbrydelser af pålagte opgaver på grund af teknik. SMK  har blandt andet på baggrund af sine erfaringer fra perioden udarbejdet nye  direktiver for logistisk støtte for Flådens enheder til brug for næste gang, en  sådan udsendelse vil finde sted, ligesom eskadrer og øvrigt involveret personel  med baggrund i OLFI formidlede erfaringer har noteret sig på hvilke områder,  der særligt skal sættes ind for om muligt yderligere at sikre så smidig og  dygtigt tilrettelagt en støtteorganisation som muligt, med de forventede  ressourcer til rådighed.  

 

 

Erfaringer V 

Kontakten mellem besætningen og dens pårørende hjemme i Danmark er af  stor betydning, ikke mindst under udførelsen af opgaver, der foregår så langt  væk og i krig. Uden at kunne definere forskellen på ”krig” og ”krisetilstand” er  det en kendsgerning, at de pårørendes behov for at høre nyt om deres kære  ombord i skibet er stort og det skal tilgodeses i rimeligt omfang. Korvetten  valgte at udarbejde nyhedsbreve, støttet af lokalt optagne fotos, som hyppigt  blev arrangeret placeret på SOK hjemmeside. Det meget store antal ”hits” på denne hjemmeside taler sit eget sprog, men det gør den relative ro i  besætningen, iagttaget af skibsledelsen på døgnbasis, sandelig også. Ombord  var der mulighed for to gange i døgnet at sende e‐mails hjemover og  tilsvarende at modtage nyt hjemmefra. Ikke mindst det sidste er en kilde til  latent ubalance hos besætningen. Uden at kunne gøre noget substantielt ved  en akut krisesituation derhjemme kan enkeltmand risikere at høre herom via email, og det skaber naturligvis også akut en risiko for et besætningsmedlem i  mental ubalance. Orlogspræsten ombord gjorde en betydelig indsats for at  tage også sådanne problemer i opløbet gennem samtaler med enkeltmand.  

Besætningen blev under togtet ikke udsat for nogen form for censur af  afsendt post eller lyst til at optage fotos. Under en operation der i sin natur er  højt klassificeret og som indeholder mange erfaringer og iagttagelser der  umiddelbart kan virke stærke på den enkelte, kan det være en vanskelig  beslutning af tillade eller forbyde afsendelse af post eller fotografering til eget  brug. Besætningen var dog meddelt forbud mod at sende sådant  ”kompromitterende” materiale hjem, idet som nævnt censur ikke fandt sted.  Gennem vejledning og med henvisning til tavshedspligten i særdeleshed er det  dog klart indtrykket, at besætningen til fulde levede op til dette vigtige ansvar.  Det vil dog givetvis altid være genstand for overvejelse, om besætninger i alle  tilfælde bør have lov til at optage egne fotos. Søværnets skibschefer har i  sådanne sager beslutningsmyndigheden. Tilsvarende gælder brugen af private  mobiltelefoner!  

 

 

Erfaringer VI 

Idet begrebet ”krig” kun i mindre grad er beskrevet i forhold til gældende  bestemmelser for tjenestens udførelse i stort og småt, var det op til korvetten  at overveje om arbejdsmiljøregler, samarbejdsregler og meget andet fortsat  uhindret skulle være gældende i denne usædvanlige situation. Overvejelserne  faldt ud således, at f.eks. talsmandsudvalgsmøder fortsatte og viste sig at være  helt centrale for opretholdelse af besætningens fulde forståelse for  situationens alvor og den enkeltes betydning. Talsmændene påtog sig i endnu  højere grad formidlingsansvaret såvel opadtil som overfor deres valggrupper i  relation til hvad der fremgik af udvalgsmøderne, og der var en udbredt  tilfredshed med informationsniveauet generelt. Som et kuriosum kan nævnes,  at Forsvarsministerens udtalelse i dagspressen i Danmark om, at ”Danmark nu  var i krig” kun gav anledning til personlige refleksioner.  

Det er derfor erfaringen, at de grundlæggende bestemmelseskomplekser  for korvettens daglige liv ikke skal ændres i en sådan situation, hvor som  omtalt ovenfor det er så vigtigt at sikre kontinuitet for besætningen i forhold til  det tillærte og indøvede i den udstrækning det overhovedet er muligt.

Naturligvis gennemføres formelle orienteringsmøder ikke under udførelse  af operative opgaver, men kun når lejlighed opbyder sig (eksempelvis i relativ  ro i havn). Til gengæld skal informationerne tilgå besætningen gennem  tilstrækkelige, daglige, mundtlige orienteringer ved vagtskifterne. Det er ikke  muligt at ”overhale CNN effekten” og spændende nyheder af enhver art skal  altid formidles af rette vedkommende overfor besætningen, og det er  skibsledelsen der skal formidle. Kun derigennem signaleres ansvarspåtagelsen  fuldt og helt.  

 

Afslutning 

Denne lille artikel er på ingen måde udtømmende i forhold til emnet. Men som  nævnt i indledningen, er den fulde mængde af relevante erfaringer for længst  formidlet på rette måde.

Korvettens operationer i den Arabiske Golf sluttede 9. maj, hvor den  politiske beslutning om at kalde OLFI tilbage til Danmark forelå. Forlægningen  hjemover var relativ begivenhedsløs, men gav hos alle ombord lejlighed til  eftertanke. Stoltheden over at have deltaget i gennemførelsen af komplicerede  operationer i et geografisk meget udfordrende område under ekstreme vejr‐,  vind‐ og søforhold var synlig hos alle. Tilsvarende var forventningerne til de  lokalt iværksatte modtagelses‐foranstaltninger på Flådestation Korsør 13. juni  temmelig store. Til korvettens store glæde viste det sig at eskadren, Chefen for  SOK og Forsvarschefen havde afsat tid til at være til stede på dagen. Det blev  en uforglemmelig dag for besætningen, men i særdeleshed også for de mange  pårørende fra hele landet der havde taget turen til Korsør. Talerne der tilflød  besætningen var i høj grad også rettet mod de pårørende, der havde  ”gennemlevet” tre måneders usikkerhed og måske bekymringer. Det er altid  vigtigt at holde sig for øje, at uden ”et godt bagland” kan en skibsbesætning  ikke fungere så professionelt, som det ubetinget er nødvendigt.  

 

 

Undervandsbåden SÆLEN i  operation ACTIVE ENDEAVOUR og IRAQI FREEDOM 

Af kaptajnløjtnant Per Ring Henriksen  

Kaptajnløjtnant Per Ring Henriksen var chef for undervandsbåden SÆLEN i to  omgange under dens udsendelse og deltog i begge operationer. Han er for nuværende på videregående stabsuddannelse (VUT II) på Forsvarets Stabsskole i  Oslo.  

 

Forord 

Da første ord til dette indlæg blev skrevet, var det med tanke på at det skulle  være en slags ”lessons learned”. En kort beskrivelse som eventuelt kunne  bruges som appetitvækker til fremtidige deployeringer. Det arbejde som  SÆLEN udførte i fm. Operation Active Endeavour (OAE) og Operation Iraqi  Freedom (OIF) var jo unikt, følte vi der deltog i operationerne. Således var vi  ikke i tvivl om, at vi var med til at bane vejen for fremtidige deployeringer for  danske undervandsbåde.

Her en tid efter offentliggørelsen af det gældende forsvarsforlig, er det  stadigvæk svært at forestille sig at SÆLENs deployering var en engangs  foreteelse.  

 

Indledning

Deployering var ikke nogen ny ide, men havde været oppe at vende ved flere  lejligheder. Blandt andet havde NATO forespurgt om en dansk undervandsbåd  i fm. Operation Sharp Guard i Adriaterhavet, som følge af konflikten i det  tidligere Jugoslavien. Danmark deltog med en korvet, men i den forbindelse  ikke med en undervandsbåd. Dette beroede på nogle diskutable udsagn såsom;  ”vandet er for varmt”! Og ”danske ubåde kan ikke sejle så langt”! Det var først  da SÆLEN fik installeret nye kølesystemer i slutningen af 2000, at man fik syn  for sagen og deployerede SÆLEN til Middelhavet på en 9 ugers tur.  Deployeringen bestod af øvelse Trident d’Or ledet af den franske  middelhavsflåde. Øvelsen foregik i den vestlige del af Middelhavet, i farvandet  mellem de Baleariske øer og Korsika. Her fik man rig lejlighed til at stifte  bekendtskab med Middelhavets varme vande.  

Efter terrorangrebet på WTC og Pentagon i 11.september 2001,  forespurgte NATO igen om tilstedeværelse af en dansk undervandsbåd i det  østlige Middelhav (EMED). Denne gang faldt valget på SÆLEN som lige var  kommet fra værft, og var den eneste enhed med de nødvendige kølesystemer.  

 

 

Operation Active Endeavour 

I første kvartal af 2002 blev de indledende forberedelser gjort, både i  Søværnets Operative Kommando (SOK) og i 5. Eskadre (5ESK). COM NAV  SOUTH havde OAE kørende i EMED, og det blev denne operation som SÆLEN  skulle deltage i. Norge havde på dette tidspunkt en undervandsbåd undervejs,  og der foregik en ikke ubetydelig koordinering her. Den overordnede  planlægning begyndte at tage form i månederne op til marts og april, hvor muligheder og begrænsninger blev vendt og drejet. Den 15. maj blev  regeringens forslag om dansk bidrag til den globale kamp mod terror, i form af  en undervandsbåd 1. behandlet. Og endelig 28. maj foregik 2. behandlingen  samt folketingets beslutning, SÆLENs deltagelse var en realitet. 12 dage efter  sejlede SÆLEN fra hjemmebasen på Flådestation Frederikshavn med kurs  sydover.

SÆLEN transiterede via Nordsøen, den Engelske kanal samt Biscayen til  Rota i Spanien, hvor første bunkringsanløb foregik. I Rota fik SÆLEN udbedret  de fejl som var opstået på transitten, og der blev tid til et besøg af den danske  Forsvarsminister (Svend Åge Jensby). Efter et kort ophold af 2 dages varighed  fortsatte SÆLEN østover gennem Gibraltar, som snart skulle besejles af andre  danske flådeenheder, og videre til Souda Bay på Kreta. Her skulle man deltage i  kommandoskift ceremoni i NATOs stående Middelhavsstyrke, SNFM.  Derudover blev opholdet brugt på at forberede sig til den første patrulje, som  skulle foregå på vej til Akzas i Tyrkiet, som skulle blive SÆLENs basehavn  under OAE.  

Efter et kort ophold i Souda Bay, afgik SÆLEN mod operationsområdet for  den første patrulje. Før deployeringen havde der været afholdt møder og  briefinger med berørte myndigheder. Derfor lå opgavekomplekset samt  kommando og kontrol (C2), meget fast allerede før den første patrulje.  Ubådskommandoen i NAV SOUTH, COM SUB SOUTH var vores direkte  forbindelse. Takket være de danske forbindelsesofficerer, som var  udstationeret her havde vi et meget udbytterigt samarbejde direkte med  kommandoen. Når SÆLEN var på patrulje, foregik den praktiske C2 ved at vi  var i ”Direct support” til Task Force Endeavour, som på skift blev styret af  chefen for SNFM eller af chefen for den stående atlanterhavsstyrke (SNFL). Når  det ikke var praktisk muligt at udnytte ”Direct support” udførte SÆLEN  ”Independent area ops” eller var i ”Associated support”. Begge løsere grader af  kontrol, således at SÆLEN under disse forhold opererede autonomt i  operationsområdet.

Hovedopgaven i OAE hvor SÆLEN deltog fra 8. juli til 12. december 2002,  var at demonstrere tilstedeværelse gennem overvågning af den maritime trafik  i EMED. Herunder informationsindhentning, identificering og skygning af  skibe, der var mistænkt for at være involveret i terror relaterede aktiviteter.  Opgaven blev løst i tæt samarbejde med amerikanske og andre maritime  styrker i området, herunder den tyrkiske og græske kystvagt.  

Opgaven var specifikt:

• Overvågning af skibstrafik i trafikknudepunkter ‐ elektronisk og akustisk.  

• Monitering af kommunikationslinier med særlig vægt på civile kanaler.  

• Visuel identifikation og fotodækning.

Samtidig deltog SÆLEN i en del anti‐ubådsøvelser for træning af  allierede/koalitions enheder.  

Opgavespektret var skræddersyet til en dansk undervandsbåd. Danske  ubåde er meget erfarne når det gælder efterretningsindhentning. Det er en  opgave vi har bedrevet de sidste 30‐40 år. Efter 2. Verdenskrig, op gennem den  kolde krig og nu i fm. krigen mod terror.  

SÆLEN er udstyret med et elektronisk indhentningsudstyr, der gør at man  er i stand til at kunne opfange interessante enheders elektroniske fingeraftryk  samt optage og analysere dette. Samtidig gjorde kommunikationsindhentning  det muligt at aflytte kommunikation, for at afsløre eventuelle smuglere eller  terror relateret trafik.  

Men SÆLENs helt unikke kapacitet er muligheden for at opfange  enhedernes akustiske fingeraftryk. Det vil sige støj fra maskineri, skruer og  blade samt frekvens linier som øremærker enheden. Mange af de interessante  enheder skiftede fra tid til anden farve og tilhørsforhold, hvilket gjorde visuel  observation besværlig. Med SÆLENs akustiske indhentning var man sikker på  enhedens identitet, og kunne således melde at den og den enhed havde skiftet  navn eller bemaling.

SÆLEN gennemførte i alt 6 patruljer i det halve år deltagelsen i OAE stod  på. Patrulje var lokaliseret omkring trafikknudepunkter samt i interessante  farvandsafsnit. Første, anden samt fjerde patrulje blev gennemført i området  omkring Rhodos og Kreta. Tredje og femte patrulje blev gennemført i  farvandet mellem Cypern og Syrien. Sjette patrulje blev gennemført syd for  Sicilien. Patrulje cyklus var 3‐4 uger til søs, samt en  vedligeholdelse/genforsyningsperiode på ca. 1 uge mellem hver patrulje.  

SÆLEN bidrog gennem alle patruljer, væsentligt til opbygningen og  vedligeholdelse af det maritime situationsbillede i EMED – det daglige billede,  men også gennem efterretningsdata muligheden for på langt sigt at fastholde  og opbygge situationsbilledet.  

Som eksempel kan nævnes, at SÆLEN under en patrulje opfangede  kommunikation mellem et suspekt skib og land, der afslørede detaljer om en  nært forestående menneskesmugling. Hvor involverede bagmænd og deres  organisation blev delvis afdækket. Operationen blev af COM SUB SOUTH  betegnet som et skoleeksempel på samarbejde mellem, ubåde på den ene side  og fly og overfladeskibe på den anden.  

Efter den sidste patrulje syd for Sicilien, var planen at SÆLEN skulle  fortsætte vest over mod Lissabon hvor der skulle fejres jul og nytår, inden den  sidste etape hjem. Men planen blev ændret og kursen sat øst over igen, og  efter et kort ophold i Augusta Bay på Sicilien fortsatte SÆLEN mod Akzas igen.

Januar blev brugt til vedligeholdelse og et sikkerhedseftersyn, hvilket førte til  en forlængelse af sejl‐ og dykketilladelse frem til ultimo september. Planen var  at SÆLEN skulle fortsætte i OAE indtil september, hvorefter den skulle hjem.  Efter en kort testsejlads i kølvandet på eftersynet, kom beskeden om at gøre  klar til deployering sydover mod Suez og videre til den Persiske Golf. Båden  blev klargjort på rekordtid og medio februar var SÆLEN på vej.  

 

Operation Iraqi Freedom 

Generelt kan man sige, at den viden og erfaring som operationerne i EMED  havde givet enheden var et godt afsæt til operationerne i golfen. Metoder og  procedurer blev justeret og optimeret, således at vi var vel klar til mødet med  krigen i golfen.  

Transitten mod golfen foregik i overfladen idet ordren lød ”sejl til golfen  ASAP. Al planlægning af transit måtte gøres undervejs, hvilket gjorde det  nødvendigt med gode efterretninger hjemmefra. SOK og Forsvarets  Efterretningstjeneste var hovedleverandører af områdestudier og  trusselsvurderinger. Mødet med Suez var også mødet med den forestående  krig. SÆLEN blev eskorteret af to destroyere fra US Navy under passage af  Suez kanalen, og samme procedure blev gentaget ved passager af strædet ved  Bab el mandeb samt Hormuz Strædet. SÆLEN havde et enkelt  genforsyningsophold i fm. transitten, dette blev foretaget i Djiboutti, et lille  meget fattigt land i Østafrika. Her fik vi uvurderlig hjælp af en NATO partner.  Tyskland havde stationeret et hjælpeskib i Djiboutti, i fm. Operation Enduring  Freedom, FGS Elbe som bistod SÆLEN under det korte ophold. Medio marts  ankom SÆLEN til Bahrain i den Persiske Golf. Forud for SÆLENs ankomst var  der udsendt operative forbindelsesofficerer, hvilket gjorde ankomsten og  opholdet betydelig lettere for enheden. Planlægning af patruljer blev  umiddelbart iværksat, og da krigen begyndte 19. marts var SÆLEN så godt  som klar. Den 21. marts besluttede Folketinget at SÆLEN kunne deltage i OIF,  samt at korvetten Olfert Fischer skulle slutte sig til koalitionsstyrkerne i golfen.

Kort tid efter ankomst fik SÆLEN en briefing af CTF 54 repræsentanter i  Bahrain. CTF 54 var ubåds kontroller og var fysisk placeret i Japan, men havde  et forbindelseselement i Bahrain. SÆLEN skulle operere direkte under CTF 54,  og ville får operationsordre og missions briefing derfra. Hen på eftermiddagen  21. marts kastede SÆLEN los fra kajen i Bahrain og den først krigspatrulje for  en dansk undervandsbåd var begyndt.  

Operationsområdet var i Hormuz strædet. Golfen var selvsagt blevet  undersøgt nøje under transitten og således var vi klar til mødet med Hormuz  strædet. Området lignede noget af det vi var vant til at operere i. Små  vanddybder, lagdeling i vandet samt høj trafiktæthed. Det kunne godt have været et område i nærheden af Danmark, eneste forskel var temperaturen,  nogle gange op til 30 grader i overfladen. Opgaverne var meget lig det vi havde  oplevet i OAE. SÆLEN skulle dække området, med fokus på ikke  koalitionsstyrkers enheder, både overflade, luft og ubåde. Derudover skulle  SÆLEN observere og melde, hvis der var tegn på terroraktivitet samt  smugleroperationer. Ligeledes ville SÆLEN blive benyttet til at sanere strædet  inden store flådestyrkers passage, primært mod ubådstruslen. Patrulje forløb  godt, og efter 3 uger var SÆLEN tilbage i Bahrain for at klargøre til næste tur.  Desværre var tiden løbet ud for begge generatorer ombord, de skulle skiftes før  vi kunne fortsætte. Søværnets Materielkommando fik taget kontakt til et lokalt  værft, hvor de kunne håndterer sagen. Denne ret store operation forløb  gnidningsløst og efter en lille måned var SÆLEN klar igen. Selve krigen var på  dette tidspunkt slut men SÆLEN kunne stadigvæk bidrage til billedopbygning i  området. Turen gik til den nordlige del af golfen, igen et område som ligner de  områder vi var vant til at sejle og operere i, lavt vand og med masser af små  fiskefartøjer og civil handelstrafik. SÆLENs opgaver under denne patrulje var  lig de tidligere opgaver, observere og melde hvis det blev skønnet nødvendigt.  Efter 2,5 uges rutinemæssig patruljesejlads anløb SÆLEN Bahrain.

Efter ankomst Bahrain blev det besluttet at trække SÆLEN hjem,  korvetten var allerede på vej hjem. Hvorledes skulle SÆLEN komme hjem.  Skulle den sejle selv, med de problemer det nu ville give (60‐70 dages  forlægning), eller skulle man ty til muligheden at ”heavy lifte” SÆLEN tilbage  til Danmark. Den sidste løsning blev valgt. Hvilket fik øjnene op for andre  nationer som opererer mindre enheder, her var en løsning som kunne bruges  når små enheder skulle sendes ud. Med en god ”heavy lift” løsning, ville man  kunne deployerer en ubåd hurtigere end normal march hastighed for  overfladestyrker. Ved ankomst til Frederikshavn blev SÆLEN losset i den civile  havn, og derfor kunne den anløbe Flådestation Frederikshavn for egen kraft,  den 1. juli 2003. Efter 1 år og 20 dage var SÆLEN hjemme igen.  

 

Afslutning 

Der var mange ”lessons learned” i fm. deployeringen. De vigtigste var at det vi  havde øvet os på og som vi kunne, var relevant og værdsat i de nævnte  operationer. Under de to operationer holdt SÆLEN en operativ status, som  sagde at 75 % af tiden var man engageret på havet, og de resterende 25 % blev  brugt til klargøring og vedligehold. Der vil altid være operationelle forhold som  kan bearbejdes bedre, her vil jeg blot nævne forhold som ”Force Protection”,  kommunikation og logistik. De to sidste har historisk set altid været akilleshæle  og jeg vil også være fokus områder i fremtiden.  

 

Efterskrift 

Set i lyset af det for nylig gennemførte forsvarsforlig er det selvfølgelig meget  ærgerligt, at de operative og taktiske erfaringer som blev erhvervet under  deployeringen, ikke skal/kan bruges direkte i ubådsoperationer i fremtiden.  SÆLEN viste orlogsflaget ude i det fremmede og der blév lagt mærke til os.

 

 

Missilfartøjerne RAVNENs og VIBENs  deltagelse i Operation ACTIVE ENDEAVOUR STROG 

Af kaptajnløjtnant P.M. Dannerfjord 

Kaptajnløjtnant P.M. Dannerfjord var under deltagelsen i STROG operationen  chef for Missilfartøjet VIBEN (1. besætning). Han forretter fortsat tjeneste som  chef for VIBEN og er deudover chef for Division 24 i 2. Eskadre.  

Dansk forsvar har efter murens fald for 15 år siden i 1989 gennemgået en stor  forandring, og senest, med det i juni 2004 indgåede forsvarsforlig for perioden  2005 – 2009, er beskeden fra politikerne klar; Danmark skal fortsat være aktiv  og synlig på den internationale scene og forsvaret skal optimeres til at kunne  opstille styrker, der kan udsendes til krigs‐, krise‐ og katastrofe områder i  endnu større grad end tilfældet er i dag. For flådens vedkommende vidner  konstruktionen af to fleksible støtteskibe, samt projekteringen af tre  patruljeskibe til afløsning af korvetter af NIELS JUEL‐klassen herom.

Danmarks deltagelse i internationale operationer i nyere tid, startede for  flådens vedkommende med udsendelsen af korvetten OLFERT FISCHER til den  Persiske Golf i 1990 for at deltage i krigen mod Irak, som uretmæssigt havde  besat Kuwait – Operation DESERT STORM.  

Siden fulgte flere internationale operationer; korvetternes deltagelse i  Operation SHARP GUARD i 1995/96 i Adriaterhavet, Minerydningsfartøjet  MAKRELENS deltagelse i Operation ALLIED HARVEST i 1999, også i  Adriaterhavet, samt korvetternes og ubåden SÆLENs deltagelse i Operation  ACTIVE ENDEAVOUR i det østlige Middelhav i 2002 – en operation som fortsat  pågår.

Året 2003 blev det år, hvor den danske flåde har haft det hidtil største antal  enheder udsendt samtidigt i international tjeneste. Korvetten OLFERT  FISCHER og ubåden SÆLEN deltog i den amerikansk ledede krig mod Irak,  Operation IRAQI FREEDOM, i den Persiske Golf og missilfartøjerne RAVNEN og VIBEN deltog i Operation ACTIVE ENDEAVOR STROG, i Gibraltar‐strædet.  Denne artikel vil beskrive sidstnævnte operation.  

Baggrunden for initieringen af Operation ACTIVE ENDEAVOUR var  terrorangrebene i New York og Washington 11. september 2001. Angrebene,  som blev udført af terrornetværket Al‐Qaeda, med den fundamentalistiske  Osama Bin Laden som hovedbagmand, førte til, at man i NATO besluttede at  bringe NATO‐pagtens artikel 5 til anvendelse – den såkaldte musketer paragraf  ‐ ”en for alle, alle for en”. Angrebet den 11. september var således ikke kun et  angreb mod USA, men mod hele NATO alliancen og den vestlige verden, så da  Præsident George Bush iværksatte ”The war against terrorism” erklærede  NATO, at man var parat til at støtte USA i denne kamp og et af tiltagene var  operationen, som fik navnet Operation ACTIVE ENDEAVOUR – hvor ordet  endeavour, når man slår op i engelsk/dansk ordbog betyder: bestræbelse,  stræben, anstrengelse – altså en stræben efter at komme terrorismen til livs.  Operationen blev indledt den 26. oktober 2001.  

Al‐Qaeda havde allerede inden 11. september 2001 angrebet USA flere  gange, bl. a. angrebene på de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i  august 1998, samt angrebet i Yemen på den amerikanske destroyer USS COLE  12. oktober 2000, hvor et lille fartøj lastet med eksplosivstoffer blev sejlet ind i  siden på destroyeren. Også efter 11. september 2001 har Al‐Qaeda vist  interesse for at anvende skibe som mål for organisationens terrorhandlinger – det franske tankskib LIMBURG, blev angrebet 06. oktober 2002 ud for Yemen.  Fremgangsmåden var den samme som ved angrebet på USS COLE. Et lille  fartøj lastet med eksplosivstoffer, som blev sejlet ind i siden på skibet, med  store skader til følge

Denne udviste interesse for civile skibe fra Al‐Qaedas side, samt  efterretninger om, at Al‐Qaeda relaterede terrorceller i Marokko havde planer  om at forsøge at ramme skibstrafikken i det smalle Gibraltar‐stræde førte til, at  NATO, på amerikansk opfordring, i februar 2003 besluttede at udvide  Operation ACTIVE ENDEAVOUR til også at omfatte området ved Gibraltarstrædet. Denne operation fik navnet Operation ACTIVE ENDEAVOUR STRait O f Gibraltar‐ (OAE STROG), og blev indledt den 10. marts 2003. Missionen lød:  ”To provide protection to designated allied non‐combatant shipping*)  from terrorist attacks in order to ensure safe passage through the STROG”.  

*) The definition of allied non‐combatant shipping vessel: a vessel either  owned by or under charter/contract to a NATO member government where  that government has requested that NATO escort the vessel through the  STROG. This vessel has no sufficient combatant (offence or defence) capability against terrorist attack and is considered at risk of terrorist attack in the  STROG if not escorted.  

 

SACEUR OPLAN 10708 REVISE 1 ACTIVE ENDEAVOUR 

Korvetten OLFERT FISCHER afsejlede Flådestation Korsør den 14. marts 2003  og satte kurs mod Flådebasen i Rota i Spanien med det formål at deltage i  OAE, men korvetten nåede aldrig at indgå i operationen.  

Den 18. marts 2003 fremsatte udenrigsminister Per Stig Møller et  beslutningsforslag om ”dansk militær deltagelse i en multinational indsats i  Irak”. Folketinget vedtog jfr. folketingsbeslutning nr. B 118, marts 2003 at  støtte en evt. amerikansk ledet krig mod Irak, som syntes meget sandsynlig.  Den blev indledt den 20. marts 2003 og dette medførte at korvetten OLFERT  FISCHER fik nye ordrer – nemlig at forsætte mod den Persiske Golf for,  sammen med ubåden SÆLEN, at deltage i krigen mod Irak i Operation IRAQI  FREEDOM. Samtidig skulle to Patruljefartøjer af FLYVEFISKEN‐klassen gøre  klar og afgå Danmark med kurs mod Spanien, som erstatning for korvetten  OLFERT FISCHER i operation ACTIVE ENDEAVOUR STROG.  

De to Patruljefartøjer blev RAVNEN og VIBEN, idet de begge var tilmeldt  NATOs High Readiness Forces (HRF) på 10 dages varsel. Dette blev således  startskuddet for nogle travle dage i bestræbelsen på at klargøre de to enheder  til afgang.  

Af større opgaver som skulle løses før afgang skal nævnes:  

• Personelerstatning for tilkommanderet værnepligtigt personel, idet man  fra politisk side har besluttet, at værnepligtige ikke må deltage i  internationale operationer. I alt 8 personer.  

• Vaccination af alt personel.  

• Måltagning til hvid og khaki uniformer.  

• Ombordtagning af ammunition, forsyninger og materiel.

• Sikkerhedsbriefinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste.  

• Planlægning af rute, samt indhentelse af tilladelser til at besejle  territorialfarvandene i Tyskland, Holland, Frankrig, England og Spanien,  samt tilladelse til at anløbe de havne, hvor vi planlagde refuelling ‐ de  såkaldte diplo clearances.  

• Installation af udstyr i skibene.  

Klar til afgang den 28. marts 2003 tog besætningerne ved en parade på  kajen på Flådestation Korsør afsked med pårørende og Chefen for Søværnets  Operative Kommando og Chefen for 2. Eskadre ønskede i deres taler til  besætningerne held og lykke med den forestående opgave. Klokken 1400 den  28. marts 2003 afgik RAVNEN og VIBEN fra Flådestation Korsør med kurs mod Estacion Naval de Puntales, en lille spansk flådebase beliggende i byen Cadiz –  skibenes faste base de næste 6 måneder.

Det danske bidrag bestod af i alt 70 mand. To skibsbesætninger á 29 mand,  samt et 12 mand stort logistisk støtte‐element, den mobile logistiske  støtteenhed, som den 31. marts 2003 kørte fra Flådestation Korsør i 6  lastvognstog ned gennem Europa for at etablere en base på Estacion Naval de  Puntales (Puntales). Bidraget fik betegnelsen: Danish Task Unit STROG (DATU  STROG).  

RAVNENs og VIBENs forlægning fra Danmark til Spanien forløb uden  problemer. En tur på i alt ca. 1.900 sømil svarende til ca. 3.530 km. Der  forlagdes gennem Kieler‐kanalen videre gennem den Engelske Kanal, over  Biscay‐bugten og ned langs Portugals atlanterhavskyst for den 03. april 2003  om morgenen at ankomme til flådebasen i Cadiz. Undervejs anløb skibene  Flådebaserne i Den Helder, Holland og Plymouth, England samt civilhavnen i  La Coruña, Spanien for at bunkre.  

Den 3. april 2003 ankom også det logistiske støtteelement og DATU  STROG var således samlet og på plads og klar til at indgå i operationen.  Samtidig blev ”Operational Command” af skibene overdraget fra Søværnet  Operative Kommando til Commander Naval Forces South i Napoli ‐ den  såkaldte Transfer of authority.  

RAVNEN og VIBEN er begge af typen Standard Flex 300, (FLYVEFISKENklassen) og bygget i hhv. 1994 og 1996. De er 54 meter lange, 9 meter brede,  har en dybgang på 3,80 meter og vejer ca. 480 tons. Besætningen er på 29  mand – 6 officerer, 5 sergenter og 18 menige. Skibene er bygget af glasfiber og  er i stand til at ”skifte rolle”, idet der i skibene er fire ”huller” i dækket (et på  fordækket, og tre på agterdækket), i hvilke man kan isætte forskellige moduler  (containere) afhængig af hvilken opgave skibene skal løse. Det fungerer lidt  efter princippet Plug ´n Play, som vi kender fra computere, idet containeren  melder sig på skibets netværk når kablerne er tilsluttet og hermed bliver  funktionsdygtig. Standard Flex 300 projektet var den første skibstype, der blev  udrustet med moduler, men de nye fleksible støttefartøjer, patruljeskibe og  mindre standardfartøjer vil også bygge på dette princip. Den danske flåde  råder i dag over en lange række container typer:  

• 76 mm OTO MELARA kanon M/85  

• HARPOON SCSLS SSM  

• Sea Sparrow VLS M/98 SAM  

• Variable Depth Sonar (VDS)  

• Mine Counter Measures  

• Kran  

• Storage

• Miljø  

• Olieforurening bekæmpelse  

• Søopmåling  

• Efterretningsindhentning  

Til denne operation var skibene før afgang fra Danmark blevet udrustet i en  særlig ”eskorterolle”, som var blevet besluttet på baggrund af opgavens art og  en vurdering af truslen.  

Denne konfiguration var som følger:  

Endvidere var skibene udstyret med 2 stk. 12.7 mm tungt maskingevær – et  i hver side – til varselsskydning og bekæmpelse af mindre overflade mål.  

Det var første gang nogensinde at FLYVEFISKEN‐kl blev udsendt til en  international operation i en egentlig kamprolle. Området ved Gibraltar er jo  unægtelig noget forskelligt fra de farvande skibene oprindeligt var blevet  konstrueret til at operere i, som var indre danske farvande, både hvad angår  bølgestørrelser og temperatur. En masse spørgsmål meldte sig.  Ville skibene kunne operere i Atlanterhavet og Middelhavet.

• Kunne FLYVEFISKEN‐klassens glasfiberskrog tåle de påvirkninger det ville  få, både temperaturmæssige påvirkninger (delaminering, gasbobler), men  også påvirkninger fra bølgemønstre i området?  

• Ville materiellet kunne holde? Hvad med køling af materiel – var den  tilstrækkelig?  

• Hvad med air condition – ville den kunne køle skibet ned?  

• Hvor ofte ville man være nødt til at aflyse på grund af vejrmæssige  begrænsninger? 

• Ville skibene kunne løse opgaven tilfredsstillende?  

• Var besætningen gearet til en operation af denne type?  

Svarene på disse spørgsmål ville vi kende om 6 måneder.

 

 

Operation ACTIVE ENDEAVOUR STROG

Med DATU STROG på plads i Puntales og med overdragelsen af ”Operational  Command” til COMNAVSOUTH var skibene klar til at påbegynde den  forestående opgave. I perioden 03 APR – 06 APR var de to skibschefer for hhv.  RAVNEN og VIBEN på præsentationsrunde hos relevante spanske  myndigheder for at modtage velkomst, instruktioner og forholdsordrer fra  disse og 07 APR var begge skibe klar til at påbegynde den forestående opgave  og gennemførte deployeringens første eskorte.  

Organisationsstrukturen i OAE STROG var som angivet i følgende Task  Organisation:  

 

Herudover var yderligere en række myndigheder tilknyttet operationen,  såvel spanske som NATO.  

 

Dagligdagen

Forholdsvist hurtigt efter at RAVNEN og VIBEN var indgået i operationen,  begyndte hverdagsrutinen så småt at falde på plads. Særligt efter den 18. april,  hvor 4 norske torpedobåde af HAUK‐klassen ankom til Puntales, som det  norske bidrag til operationen, fandt vi hurtigt sammen i et nordisk samarbejde  og erfarede, at det var hensigtsmæssigt at lade en dansk og to norske enheder  fra TU 441.01.06 deltage i eskorteoperationen hver dag, sammen med de  øvrige TUs. 
Dette gav de enheder, som ikke eskorterede fra TU 441.01.06, mulighed  for at lave daglig vedligeholdelse og gennemføre småreparationer på skibene.  Endvidere havde besætningerne så mulighed for at komme lidt i land og  komme væk fra skibet. 29 mand på 9 x 54 meter i tre måneder er trods alt  opslidende for alle, hvis ikke man får et tiltrængt pusterum ind imellem.  

På de danske enheder valgte vi, at hver enhed skulle have tre dages  eskorte efterfulgt af tre dage i havn. For nordmændenes vedkommende valgte  man pr. to enheder at køre to dages eskorte efterfulgt af to dage i havn.  

Opgaven var en ren eskorte operationen, hvor missionen som tidligere  beskrevet var at beskytte de eskorterede skibe mod en asymmetrisk trussel  under deres passage af det smalle Gibraltar Stræde. Denne asymmetriske  trussel kunne f.eks. være små hurtiggående både fyldt med sprængstof, små  langsomt flyvende fly eller måske noget helt tredje, hvilket netop er det som  kendetegner den asymmetriske trussel ‐ nemlig at det kun er fantasien, som  sætter grænsen for hvad der kan udgøre en trussel, hvis fjenden virkelig har til  hensigt at skade dig og dine allierede. Brug af biologiske og/eller kemiske  kampstoffer kunne heller ikke udelukkes. Det mest sandsynlige vurderedes dog  at være en lille hurtigtgående båd fyldt med eksplosivstoffer, som man allerede  havde set med angrebene på USS Cole og Limburg.  

Eskorterne fandt sted i fuldt dagslys, idet man her havde det bedste  overblik over trafikken i Strædet, af såvel luftmål som sømål – et stræde som er  temmelig komplekst med megen handelsskibstrafik igennem strædet , mange  færger på tværs af strædet, mange små fiskefartøjer fra såvel Spanien som  Marokko midt i strædet, og mange lystbåde – både sejl‐ og motorbåde.  Endvidere foregår der en del illegal trafik fra Marokko til Spanien; menneske‐  og narkotikasmugling er ikke unormalt i dette farvand. Sidstnævnte forhold var  dog ikke noget som NATO styrken skulle gøre noget ved, udover naturligvis at  rapportere det til spanske myndigheder, såfremt der blev observeret sådanne  aktiviteter, idet dette var et nationalt spansk anliggende.  

Eskorterne foregik på den måde, at nationer som ønskede eskorte af skibe,  via deres forsvarsministerium, skulle fremsende en escort‐request til  NAVSOUTH i Napoli senest 10 dage før eskorten skulle finde sted. På baggrund  af disse requests udsendte COMNAVSOUTH (CTF 441), minimum 48 timer  forud, en ”escort‐shedule” for hver dag, med angivelse af hvor mange skibe der  skulle eskorteres den pågældende dag, hhv. østgående og vestgående.  

Ansvaret for den praktiske planlægning og gennemførelse af eskorten lå  hos CTG 441.01, som udsendte ordrer (OPGENs og OPTASKs) for hvordan han  ønskede operationen gennemført. Disse ordrer blev dagligt suppleret med  specifikke informationer og ordrer (OPGEN SUPP) til de enkelte deltagende  enheder indeholdende diverse nødvendige instruktioner, bl.a.:

• Oplysning om antal skibe der skulle eskorteres, deres navn, og kaldesignal.  

• Angivelse af tidsrummet, i hvilket eskorten skulle gennemføres.  

• Angivelse af, hvor man skulle mødes (Rendezvous position) med de skibe  der skulle eskorteres.  

• Angivelse af hvilke orlogsskibe, fly, helikoptere, special styrker, der deltog  denne dag.  

• Angivelse af kommunikationsarkitekturen under eskorten.  

Det maksimale antal skibe man ville eskortere på en gang var 6, Disse skibe  blev samlet i et Rendezvous – et stykke ude i Atlanterhavet henholdsvis et  stykke inde i Middelhavet, hvor de mødtes med NATO krigsskibene der skulle  eskortere dem. I nogle tilfælde skulle der overføres specialstyrker fra den  deltagende fregat til de eskorterede fartøjer inden eskorten kunne  påbegyndes. Hele overfladegruppen blev supporteret af Maritime Patrol  Aircraft (MPA), Armed helicopter, og MACTAE, som er en spansk militær  myndighed, som bl.a. overvåger skibstrafikken i Gibraltar‐strædet. På det  smalleste sted i strædet, patruljerede et spansk patruljefartøj, som udsendte  informationer på den civile VHF radio om at en militær konvoj var på vej  gennem strædet, og at skibstrafikken skulle holde god afstand til den.

Formationen var bygget op om følgende model – i dette tilfælde en  situation hvor 3 skibe skal eskorteres:

 

MPA fløj kontinuerligt frem og tilbage i Gibraltar‐strædet og bidrog til  billedopbygningen. Armed Helo med et 12.7 mm tungt maskingevær holdt sig i  nærheden af konvojen, klar til at flyve ud og afvise skibe/fartøjer som havde  retning mod konvojen. Fregatten med CTG 441.01 om bord sejlede forrest og  styrede eskorten, en norsk HAUK‐kl på hver side og en FLYVEFISKEN‐kl  agterst. Om bord på de eskorterede enheder var der specialstyrker, som var  klar med tungt maskingevær og håndvåben i tilfælde af angreb.  

Således sejlede konvojen igennem Gibraltar Strædet – en strækning på  godt 40 sømil. Eskortefarten var bestemt som maksimum farten for det  langsomste skib i konvojen – typisk varierende fra 15 – 22 knob – og således  varede en eskorte mellem 2 og 3 timer. Når man så havde frigivet de  eskorterede enheder i den østgående konvoj til at fortsætte sejladsen på egen  hånd, samlede man den vestgående konvoj efter samme princip og  eskorterede denne den modsatte vej.  

En typisk eskortedag med eskorte begge veje ville således vare fra omkring  klokken 0730 med afgang fra Puntales til 2100 hvor man ankom til Puntales  igen, alternativt ankrede i Alcegiras‐Bugten.  

Da RAVNEN og VIBEN gennemførte den første eskorte den 7. april var  operationen knap en måned gammel, og eskorter var indtil da blevet  gennemført med primært spanske enheder og fregatter fra de to stående  NATO flådestyrker STANAVFORLANT og STANAVFORMED. Behovet for  eskorte havde i denne periode været stort, idet der foregik en intensiv trafik  med transport af militært materiel til området i Golfen for at lægge pres på  Saddam Hussein. Også under selve krigen var antallet at requests på at få  eskorte stort. Der skulle mange forsyninger til, og mange af disse kom frem til  Golfen ad søvejen gennem Gibraltar‐strædet og Suezkanalen. Den 2. maj  erklærede præsident Bush krigshandlingerne i Irak for afsluttet efter 6 ugers  kampe og en styrke, der skulle sikre genopbygningen af Irak, skulle etableres.  Frem til midten af juni 2003 havde vi travlt med eskorter, men herefter var der  et tydeligt fald i antallet af eskorte requests. Materiellet var på plads i Irak, og  der skulle ikke bruges så mange forsyninger mere. Det kunne selvfølgelig  mærkes i antallet af skibe. Det gjorde imidlertid ikke opgaven mindre  betydningsfuld. Om der er 6 eller blot et enkelt skib der har anmodet om at få  eskorte ændrer jo ikke ved trusselsbilledet, så derfor fortsatte eskorteringerne i  gennem hele perioden skibene var deployeret. Da den asymmetriske trussel er  så uhåndgribelig og diffus som den er, var en af de allerstørste udfordringer for  skibsledelsen i de to besætninger, at fastholde motivationen hos besætningen og holde enheden i et højt beredskab til at imødegå en evt. trussel. Efter 2  måneder væk hjemmefra, 3‐4 eskortedage om ugen uden der er sket noget, vil  man være tilbøjelig til at begynde at slække lidt på opmærksomheden og være  knap så årvågen som ved starten. Dette faktum sammenholdt med, at man  sejler rundt i et azurblåt Middelhav med sommertemperaturer i et scenario  som mest giver associationer til sommerferie og afslapning, betød at vi hele  tiden måtte minde os selv om hvorfor vi var der – at det var alvor og at der reelt  var en trussel man skulle forholde sig til. Det bør selvsagt være en selvfølge, at  professionelle soldater kan håndtere dette, men man skal nu alligevel sørge for  jævnligt at minde om situationens alvor, viser erfaringen. Dette søgte vi at  opnå gennem et varieret øvelsesmønster – øvelser gennem hvilke vi tilpassede  organisationen om bord til den specifikke operation. Operationen gav på dette  punkt mange værdifulde erfaringer for så vidt angår, hvordan vi bør  organiseres. Dette har efterfølgende resulteret i en ny såkaldt  stillingsnormeringsoversigt – altså hvorledes besætningen skal være  sammensat på en FLYVEFISKEN‐kl i kamprollen (Kampflex) ‐ og en  reorganisering ombord ‐ en proces som i øvrigt fortsat er i gang.  

Halvvejs i den 6 måneder lange deployering gennemførtes et  besætningsskift på de to skibe. Afløser besætningerne fløj til Spanien, hvor der  gennemførtes en tre dages overlevering. I alt har ca. 150 mennesker fra 2.  Eskadre i Korsør været udsendt i denne periode.  I perioden fik DATU STROG besøg af bl.a. forsvarsminister Svend Aage  Jensby  

NATOs Generalsekretær Lord George Robertson, Chefen for Søværnets  Operative Kommando kontreadmiral K.B. Jensen, Chefen for 2. Eskadre  kommandør B. Fabricius og Stabschefen for COMNAVSOUTH kommandør P.  Steele. Dette var tydeligt en ”moralbooster” for besætningerne – man følte at  der blev lagt mærke til den indsats man ydede – at det blev påskønnet.  Den 7. oktober kl. 1000 ankom RAVNEN og VIBEN til Flådestation Korsør.  Alle 4 besætninger og personel fra det logistiske støtte element deltog i en  parade, hvor Chefen for Forsvarsstaben, Chefen for Søværnets Operative  Kommando og Chefen for 2. Eskadre bød skibene og LOGTEAM STROG  velkommen hjem efter veludført arbejde.  

 

Afsluttende bemærkninger  

Forud for deployeringen var der en del ubesvarede spørgsmål om hvorvidt  FLYVEFISKEN‐klassen var velegnet til en operation af denne type.  

Vi kender nu svarene og ja – FLYVEFISKEN‐klassen er velegnet til denne form  for operation og kan operere i farvande hvis karakteristika afviger noget fra det  oprindelige tiltænkte operationsområde. En betingelse er dog at man har mulighed for at etablere en base i land hvor et logistisk støtteelement kan  servicere og assistere skibene. OAE STROG gav mange erfaringer som  søværnet/2. Eskadre vil kunne drage nytte af ved en evt. fremtidig udsendelse.  

Vi har endvidere gjort nogle vigtige ”leassons learned”. En af de vigtigste  er,at en operation af denne type er uhyre kompleks. Vores mandat til  våbenanvendelse i operationen givet fra NATO var fastlagt i et sæt ”Rules of  engagement” (ROEs) og gav os temmelig store beføjelser. Mange af disse  ROEs var dog tilbageholdt på CTG niveau, og i starten af operationen virkede  det som om, at man ikke benyttede sig af de værktøjer man rent faktisk havde  til rådighed til at udføre operationen. Intentionerne i de udsendte OPGENs og  OPTASKs var gode nok, bl.a. havde man opstillet en række ”NOGO og  DELAYING CRITERIAS” for situationer hvor man enten ikke skulle gennemføre  eskorte henholdsvis skulle forsinke eskorten. Det kunne bl.a. være manglende  luftstøtte (både MPA, armed HELO) (NOGO criteria). Man havde også fastsat  at man ikke ville tolerere at skibe, små luftfartøjer, og fiskefartøjer kom tættere  på konvojen end 500 yards ~ knap 500 meter. I praksis oplevede vi dog at man  ikke efterlevede disse gode intentioner. Man gennemførte eskorter uden  luftstøtte og ofte oplevede vi at have fiskefartøjer med en CPA (Closest Point  of Approach) på helt ned til 25 – 30 meter. Dette virkede useriøst og som om  man ikke tog operationen alvorligt.  

Vendepunktet blev desværre endnu et terror angreb. Den 17. maj 2003 blev  5 selvmordsbomber bragt til detonation i Casablanca, Marokko mod bl.a.  spanske mål. Terror angrebene var pludselig meget tæt på der hvor vi  opererede og efter denne dag blev operationen mærkbart udført med en større  grad af alvor og autoritet.

Og hvad er så det vi har lært af det?  

Den asymmetriske trussel er meget svær at håndtere og er meget  kompleks. Man kan have det bedste teoretiske grundlag og de bedste planer  udgivet i ROEs, OPORDER, OPGEN, OPTASKs for hvordan denne trussel skal  imødekommes og bekæmpes. Dilemmaet opstår når disse planer skal  omsættes til praktik. Hvis ikke viljen til at anvende dette grundlag er til stede,  er det lige meget. Omvendt skal man også forholde sig realistisk til  virkeligheden og ikke skyde løs på alt der kunne være en potentiel fjende – for  problemet med den asymmetriske trussel er jo at det kan være hvad som helst.  En af vores spanske Kommandomyndigheder udtalte at ”We may have to  accept the first hit” – dette er lige præcis problemet når man har med  terrorangreb at gøre. Terrorceller opererer ud fra et ”hit and run” princip,  forstået på den måde, at når de har ramt deres første mål, så er deres mission  typisk opfyldt, og så flytter de fokus til et andet sted, for måske senere at vende tilbage til tidligere mål. Afslutningsvist er det dog vigtigt at slå fast at  ovenover de udgivne ROEs, og udgivne ordrer ligger ”The inherent right to self  defense”, hvor jeg som skibschef har ansvaret for at bedømme hvornår en  sådan situation foreligger – og handler derefter.  

 

Statistik og nøgletal 

RAVNEN og VIBEN var deployeret i perioden 28. marts – 07. oktober 2003 – i  alt 194 dage, heraf 179 i selve operationen.  

I denne perioden har skibene eskorteret i alt 236 skibe igennem Gibraltar  Strædet fordelt på i alt 98 eskortedage.

Skibene har hver sejlet i alt ca. 15.000 sm og forbrugt ca. 2.400 m3 gasolie.  Begge skibe medtog en våbenlast bestående af:  

• 6 Sea Sparrow missiler,  

• 350 stk. 76 mm BGrPt (brisant granater)  

• 50 stk. 76 mm ØPrPt (øvelses granater).  

• 8000 stk.12.7 mm patroner,  

• 20000 stk. 5.56 mm patroner,  

• 12000 stk. 9 mm patroner,  

• 36 stk. håndgranater.  

• 48 stk. Chimera M/01 CHAFF/IR decoys

Der blev heldigvis ikke behov for at anvende ammunition i skarpe situationer,  så det forbrug der var, blev udelukkende anvendt under øvelsesskydninger.  

 

 

Logistiske erfaringer fra internationale operationer i 2003 

Af Kommandørkaptajn Ole Vester Pedersen og Orlogskaptajn Tommy Jeziorski 

Kommandørkaptajnen er chef for Materiel‐ og Informatikafdelingen, Søværnets  Operative Kommando, og orlogskaptajnen er tjenstgørende som logistikofficer i  Søværnets Taktiske Stab  

Indledning  

Søværnet deltog i 2003 i flere operationer langt fra dansk område. En af de  afgørende forudsætninger for at dette er muligt, er logistikken. Derfor arbejdes  der logistisk ud fra følgende vision:

At søværnet ”joint” løser de logistiske opgaver på rette sted, rettidigt og  uden unødigt ressourceforbrug.  Indledende beskrives overordnet sagsgangen i en generel logistisk  operation, for at bibringe baggrundsviden, dernæst beskrives den logistiske  indsats i de pågældende operationer og endelig gennemgås kort ”lessons  learned” og ”way‐ahead”.  

 

Sagsgangen i en generel logistisk operation

En logistisk operation deles overordnet set op i følgende faser, nemlig:  

1. Beslutning  

2. Planlægning  

3. Klargøring  

4. Deployering

5. Selve operationen  

6. Redeployering  

7. Afrigning og erfaringsopsamling

 

 

Fase 1: Beslutning 

Formelle anmodninger fra internationale organisationer eller enkeltnationer  om dansk deltagelse i internationale operationer (INTOPS) modtages normalt  ved Udenrigsministeriet (UMN). Forinden gennemføres typisk indledende  konsultationer mellem eksempelvis UMN, Forsvarsministeriet (FMN) og/eller  Forsvarskommandoen (FKO), repræsentanter ved Den Danske Militære  Repræsentation ved NATO (DDMR), Den Danske Militære Repræsentant ved  SHAPE (NMR), Den danske Mission ved FN Hovedkvarter (DANMIS),  Forsvarsattacheer (FORAT) m.fl.  

Enhver anmodning ‐ formel eller uformel ‐ om et dansk bidrag til en  INTOPS formidles hurtigst muligt ad kommandovejen til FKO, som  iværksætter national militær behandling af anmodningen, herunder  koordination med FMN og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).  

Via FKO modtager søværnet spørgsmål vedr. muligheden for at stille et  styrkebidrag til en mulig opkommende operation. SOK og SMK udarbejder i  fællesskab et notat/svar vedrørende muligheder for og konsekvenser af at stille  det ønskede styrkebidrag. På dette tidspunkt holdes oplysningerne indenfor en  meget snæver kreds (for at undgå rygtedannelser, klassifikation, etc.), hvilket  gør at de logistiske problemområder ofte kun kan behandles sporadisk og  meget ofte med baggrund i erfaringsmateriale fra tidligere operationer. Efter  behandling i de respektive værn sendes sagen til Forsvarsministeren ad  kommandovejen. Et beslutningsforslag bliver til og ”til snævert brug”  bortfalder.

Under behandling af beslutningsforslaget i Folketinget oprettes der et  såkaldt §20 svarberedskab ved FKO/SOK/SMK og i sjældne tilfælde ved  involveret eskadre. Under dette svarberedskab sidder udvalgte sagsbehandlere  standby, således at spørgsmål til Ministeren, modtaget fra Folketingets  sekretariat via FMN og FKO, kan besvares hurtigst muligt. Svarberedskabet  opretholdes under hele debatten i Folketinget. Erfaringen er, at der ofte er  meget kort tid til rådighed fra spørgsmålet indløber til svaret skal foreligge i  FMN/Folketinget.  

 

Fase 2: Planlægning 

Når beslutningen om udsendelse er taget, udsender SOK/SMK et direktiv til  involveret eskadre og flådestationer, der efterfølgende nedsætter  koordineringsgrupper. Disse grupper består af deltagere fra de enheder, der  skal udsendes, flådestationernes tekniske afdelinger og forsyningsafdelinger  samt eskadre. Grupperne dækker alle spektre inden for logistik og kan  suppleres med repræsentanter fra SOK og SMK centralledelse.  Direktivet vil som minimum indeholde beskrivelse af:  

• Generelle bestemmelser, herunder grundlag, opgave, periode og rotation  mv.  

• Opstilling, benævnelse og organisation.  

• Kommandoforhold.  

• Operative planer, herunder rapportering.  

• Logistiske forhold, herunder logistik ved deployering til missionsområdet.  

• Juridiske forhold, herunder internationale aftaler som mandat, Rules of  Engagement (ROE), Memorandum of Understanding (MOU), Technical  Agreements (TA) og Supplementary Agreements (SA).  

• Personelforhold.  

• Besøgsvirksomhed.  

• Sundhedsmæssige forhold, herunder evt. vaccinationer, der skal  gennemføres  og forholdsregler overfor personel, der evt. ikke har status indenfor  specifikke områder.  • Presse‐ & informationstjeneste.  

• Økonomiske forhold.  

• Miljømæssige forhold.  

• Direktiv for magtanvendelse, herunder ROE.  

• Forhold vedrørende afvikling.  

• Force Protection.  

Samt mere specifikke forhold som:  

• Hvilken konfiguration enheden skal være i.  

• Hvilke missionsspecifikke nyinstallationer, der skal gennemføres.  

• Hvorvidt der er ændringer til planlagte eftersyn.  

• Forhold vedrørende deployeringscontainere (DEPCON) og  deployeringspakker (DEPPAK).  

Under planlægningsfasen besluttes endvidere, om der skal udsendes et  logistisk støtteelement i form af ”National Support Element” (NSE) eller  ”Forward Support Unit” (FSU). Hertil kommer NSE/FSU eventuelle  organisatoriske forhold til, hvis etableret, Multinational Logistic Commander  (Maritime) og eller Multinational Joint Logistics Center (Joint Logistics  Coordination Cell) med tilhørende Advanced Logistic Support Site (ALSS)  og/eller Forward Logistic Site (FLS).  

 

Fase 3: Klargøring 

Umiddelbart og i tilslutning til planlægningsfasen gennemføres en site survey  nær operationsområdet for at få belyst, hvilke forhold det pågældende land  kan tilbyde. Samtidig klarlægger site survey´en enhedernes behov overfor de  lokale myndigheder. Her tænkes især på tilgængelig kajplads, strøm, vand,  kran, opbevaring af ammunition, POL‐produkter, adgang til  værkstedsfaciliteter, sanitære forhold m.v. Endvidere gennemgås de juridiske  forhold vedrørende etablering af siten (TA/SA). Der vil blive etableret kontakt  til enten en lokal civil agent/skibshandler eller til danske agenter, med hvem  der er indgået beredskabsaftaler om støtte.

NSE/FSU vil som hovedregel blive etableret ved operationer udenfor  Nordeuropa og fungerer som forsynings‐ og reparationsmæssigt  koordinationsled mellem enhederne og myndigheder i hjem‐ og værtsland  samt, hvis etableret, MNLC(M) eller MJLC (JLCC).  

I tilslutning til ovenstående klargøres enheden(‐er) til indsættelse,  herunder:

• Konfiguration.  

• Installationer (ny).  

• Eftersyn, reparationer m.m.  

• DEPCON/DEPPAK klargøres til afsendelse m.m

 

Fase 4: Deployering 

Det indledende iværksættelsesdirektiv følges på dette tidspunkt op af et  direktiv indeholdende retningslinier for logistisk støtte under deployering til  operationsområdet, ligesom de to flådestationer i samarbejde vil opretholde et 24 timers vagtberedskab. Samtidig med at enheder(ne) deployerer mod  operationsområdet, fremskydes endvidere NSE/FSU til den valgte destination.  

 

Fase 5: Operation 

Under selve operationen understøttes enhederne via støtteelementerne og de  to flådestationer, idet al støtte koordineres af SOK Internationale Operations  Stab (SIOS). Forsyninger, reparatører m.v. flyves typisk frem til  støtteelementerne, der fremskudt koordinerer støtten.  

 

Fase 6: Redeployering 

FKO iværksætter redeployering via hjemtagelsesdirektiv.  SOK udgiver operativt direktiv med angivelse af havneanløb,  kanalpassager m.m. samt hvordan den logistiske støtte i forbindelse med  redeployeringen agtes udført.  

Samtidig udgiver SMK direktiv vedr. logistik/afrigning. SOK tager i samråd  med SMK‐CL beslutning om redeployeringsmetode. Såfremt beslutning om  gearet transport (Submersible eller heavylift) træffes, iværksætter SMK‐CL  udfærdigelse af kontrakter og forestår i øvrigt hjemtagningen.  

 

Fase 7: Afrigning og erfaringsopsamling 

Af hensyn til udredning af skyldforhold og reetablering af ”normal” operativ  logistisk status vil afrigning af det logistiske støtteelement foregå i et afpasset  tempo. For at tilsikre at procedurer vedr. toldpapirer, farligt gods m.m.  overholdes, tilføres støtteelementet en speditør fra den flådestation, hvor  enheden har basehavn. For at undgå efterspil (miljø m.v.) vil ”aflevering” af  støtteområde evt. afsluttes med juridisk bistand, afhængig af aftale såsom  TA/SA med værtsnation.  

Umiddelbart efter hjemkomst afholdes koordinerende møde mellem  enhed (er), eskadre og flådestation, med henblik på at koordinere reparationer,  frihedsafvikling m.m.

SOK (SIOS) tilsikrer i samarbejde med SMK‐CL opsamling af data, og SOK  indkalder umiddelbart efter endt mission deltagende myndigheder til  erfaringsindhentningsseminar. SIOS udfærdiger afsluttende rapport.

SIOS tilsikrer at rapportering i henhold til ”FKO DIR for  erfaringsindhentning i forbindelse med Forsvarets internationale engagement”  gennemføres.  

Korvetten OLFERT FISCHERs og ubåden SÆLENs deltagelse  i OPERATION IRAQI FREEDOM / OPERATION ACTIVE ENDEAVOUR

Ved påbegyndelse af den logistiske planlægning for operation ACTIVE  ENDEAVOUR, hvor ubåden SÆLEN indledningsvis blev designeret, fremkom  behovet for et logistisk støtteelement i forbindelse med en deployering til  Tyrkiet. Da det logistiske element skulle operere i dansk regi i det østlige  Middelhav uden nogen tilknytning til NATO støttefunktioner som ALSS/FLS,  blev det besluttet at udsende en kombineret forsyningsbefalingsmand og  forbindelsesofficer med midlertidig grad af Chefsergent til Naval Base Aksaz i Tyrkiet.  

 

Naval Base Aksaz 

Efter etablering af støtteelementet kunne det hurtigt konstateres, at  assistancen fra Naval Base Aksaz og DFDS’ lokale agent fuldt levede op til  danske forventninger, hvorfor SMK indgik en kontrakt med en anden lokal  agent.  Deployering af det logistiske element blev udført af DFDS ved anvendelsen af  landevejstransport for deployering af 3 stk. 20’ skibscontainere, idet  landevejstransporten var den hurtigste transportform. Tyrkiet havde  problemer med at godkende et nationalt logistisk element på tyrkisk jord. SOK  løste de formelle problemer, herunder accepterede Tyrkiets krav om, at  søværnet havde en person som fulgte transporten til garanti for, at det  materiel som søværnet havde lastet også var det materiel, som ankom til  Tyrkiet. Transporten blev påbegyndt og afviklet i henhold til planlægningen  indtil ankomst Izmir, Tyrkiet, hvor toldprocedurerne begyndte at skabe  problemer for den videre transport til Aksaz, Tyrkiet. Den danske konsul i Izmir  blev informeret og hjalp med at få tolddeklareringen igennem. Efter  godkendelse i Izmir, påbegyndtes transport mod toldstedet i Marmaris under  eskorte af toldere fra Izmir. Ved ankomst til Marmaris kunne transporten ikke  tolddeklareres på grund af at toldpapirerne var udstedt til SÆLEN. SÆLEN  skulle være i havn ved Naval Base Aksaz for at transporten kunne frigives og  efterfølgende opstilles på basen. Det logistiske element kunne derfor ikke  opstilles i behørig tid til at være operationelt ved SÆLEN ankomst til Naval  Base Aksaz.  

 

Bahrain 

I forbindelse med udsendelse af SÆLEN og senere OLFERT FISCHER stod det  klart, at det var nødvendigt at udsende et hold forbindelsesofficerer til  USNAVCENT i Bahrain (kaldet PLANTEAM BAHRAIN). PLANTEAMs opgave  var at fungere som forbindelsesleddet mellem de udsendte styrkebidrag,  USNAVCENT og SOK (FKO). I den forbindelse var det nødvendigt at udgive et  direktiv for virksomheden i Bahrain. I direktivet var planteams mandat ,  kommando og kontrol forhold, arbejdsopgaver, kommunikation, rapportering, forhold vedr. opholdet, herunder Force Protection, ydelser, særlige forhold der  skulle iagttages grundet manglende SOFA med Bahrainske myndigheder etc.  fastlagt.  

I forbindelse med etableringen af NSE i Bahrain blev Mærsks agent  anvendt som lokal agent. For at kunne benytte Mærsks agent var betingelsen,  at Mærsk skulle arrangere forsendelsen til Bahrain, ved at Mærsk modtog  forsendelserne i DK og leverede forsendelsen direkte til forbindelsesofficeren i  Bahrain.

Efter etableringen af NSE i Bahrain var det klart, at udsendelse af en  forbindelsesofficer til 2 skibe ikke var nok til at kunne løse de stillede opgaver.  Det blev besluttet at sende yderligere en forbindelsesofficer til Bahrain i de  perioder, hvor både OLFERT FISCHER og SÆLEN var til stede i Bahrain.

NSE øgede kapaciteten i løbet af de to deployeringer. I starten rådedes der  over 3 skibscontainere, som ved hjemtagning med Heavy lift skib var øget til  12, hvoraf den ene container var 40’. Funktionen som forbindelsesofficer kunne  kun vanskeligt udføres i praksis af én person, idet den støtte som enhederne  ønskede samt samarbejdet med den lokale agent, krævede konstant nærvær af  forbindelsesofficeren.  

 

FLYVEFISKEN-klassen i  OPERATION STREAT OF GIBRALTAR (STROG) 

Forinden deployering af VIBEN og RAVNEN til STROG‐operationen blev der  gennemført et Site Survey med henblik på at udpege egnede faciliteter for  støtte fra et detachement fra Den Mobile Logistik Enhed (MLOG). Baggrunden  for at deployere MLOG til operationsområdet, skyldtes at FLYVEFISKENklassens bemanding og udrustning gør, at enhederne er meget afhængige af  reparations‐ og vedligeholdelsesstøtte.  

MLOG oprettede base på en spansk flådestation nær Cadiz, ligesom en  dansk forbindelsesofficer udsendtes til CTG 441.01, der ledede operationen.  Forbindelsesofficeren var en meget vigtig faktor i den indledende fase både  inden udsendelse og under operationerne i OAE/STROG. Forbindelsesofficeren  kunne bidrage med et indgående kendskab til FLYVEFISKEN‐klassens styrker  og svagheder, specielt relateret til de forventede opgaver.

 

Generelle Lessons Learned 

Søværnet har ved deltagelse i internationale operationer indhøstet mange  logistiske erfaringer, hvorunder kan opsummeres:

• Ved fremtidige udsendelser bør det tilsikres, at der kan gennemføres Site  Survey i rimelig tid inden at operationen er politisk godkendt, dels grundet  det faktum at en del af de data, der indhentes ved en Site Survey indgår i vurderingen af muligheder for udsendelse af de maritime styrkebidrag,  dels bruges indhentede data til evt. udfærdigelse af MOUs samt Technical  Agreements (TA), dvs. at evt. SITE SURVEY’s skal gennemføres allerede i  fase 1.  

• Det bør tilsikres, at der ved fremtidig udsendelse af maritime styrkebidrag,  der som f. eks. FLYVEFISKEN‐klassen, ikke kan formodes at være kendte  af Commander Task Force/Commander Task Group (CTF/CTG) udsendes  en forbindelsesofficer, der har indgående kendskab til styrkebidragets  kapaciteter

• Ved udsendelse af maritime styrkebidrag, der normalt ikke har læge eller  sanitetspersonel tilknyttet organisatorisk, bør det overvejes nøje at  medsende denne kapacitet. Herunder må det bl.a. vurderes i forbindelse  med Site Survey om denne tjeneste kan stilles af host nation, ligesom det  skal vurderes af Site Survey team, om værtsnationens muligheder for at  stille denne tjeneste, lever op til danske minimumskrav. Såfremt den  fornødne kapacitet er til stede ved host nation, bør der udarbejdes MOU.

• Danish Task Unit (DATU) STROG opererede i OAE/STROG samtidig med et  norsk styrkebidrag (NOTU STROG). Det norske bidrag bestod af Fast  Patrol Boats (FPB) af HAUK‐klassen, som FLYVEFISKEN‐klassen jævnligt  øver sammen med (eksempelvis under øvelse Blue Game). Som en følge af  dette fungerede arbejdsdelingen mellem DATU/NOTU STROG på meget  tilfredsstillende vis.  Såfremt det bliver aktuelt i fremtiden, at disse enheder skal operere i  samme operation, kan der med fordel afholdes møder nationerne imellem,  således at evt. logistiske faktorer kan koordineres. Ydermere kan man med  fordel udsende Site Survey team samtidig og opnå yderligere fordele  herved.  

• For at sikre kortere kommunikationslinier og en samlet ”situational  awareness” både med hensyn til operationer og logistik og entydig  informationsudveksling, hvor antallet af misforståelser mindskes/undgås,  styrkes SIOS med en logistisk officer, som fremover er ”single point of  contact”.  

Fordelene ved at anvende SIOS som ”Single point of contact” er:  

• Kortere kommunikationslinier.  

• Op til flere kommunikationslinier, der er kompatible med NATO systemer.  

• Samlet ”situational awareness” både med hensyn til operationer og  logistik.  

• Entydig informationsudveksling, hvor antallet af misforståelser  mindskes/undgås.

• Overblik over operationsprofiler samt behov for logistisk støtte hvorved  tidligere nævnte problemer med fortrolige/hemmelige sejlplaner  minimeres/undgås.  

• Koordinere FLS støtte med henblik på bedst mulig ressourceudnyttelse.

 

WAY AHEAD 

Med baggrund i både erfaringer fra 2003 og tidligere har SOK og SMK iværksat  et arbejde med at oprette en erfaringsdatabase med henblik på at ”lette”  arbejdet vedr. gennemførelse af logistik i fremtidige operationer.

Endvidere er den operative logistik blevet styrket i forbindelse med det  nyeste forsvarsforlig, således at der under SOK oprettes to operative, logistiske  støttecentre, der udrustes og bemandes til at kunne støtte operationer i to  adskilte geografiske områder med op til 30 mand hvert sted, ligesom personel  kan indgå i både SOK SIOS eller en international logistisk stab.  

Slutteligt blev Arbejdsgruppen vedrørende udvikling af doktrin for maritim  operativ logistik ‐ AG/MOL ‐ nedsat i regi af Søværnets Doktrinråd.  Formål med AG/MOL er at udvikle en overordnet doktrin indenfor maritim  operativ logistik samt udarbejde forslag til søværnets fremtidige logistikplan.  

AG/MOL arbejde er opdelt i to faser. I fase 1 skal AG/MOL beskrive og  analysere:  

• Udviklingstendenser og planer for multinational maritim operativ logistik,  herunder joint relationer.  

• Fremtidigt forventet behov for logistisk støtte til søværnets enheder i  internationale operationer, herunder specielt for reaktionsstyrke‐ og NRFenheder.  

• Fremtidigt forventet behov for logistisk støtte nationalt, herunder  øvelsesvirksomhed.  

• Principper for logistisk støtte til søværnets enheder i operationer, herunder  bl.a. NATO og koalition, samt muligheden for inddragelse af civile  leverandører til løsning af visse operative logistiske opgaver.  

I fase 2 udarbejdes forslag til ”Dansk maritim operativ logistik doktrin”,  herunder opgaver, organisation, bemanding, uddannelse og udrustning samt  udkast til ”Søværnets Logistik håndbog”.