Den unge Officers Opgave har altid været tvedelt; den har bestaaet af en Føreropgave og en Opdrageropgave. I Fredstid har han haft Lejlighed til at opdrage Ungdommen, men først i Krigstid vilde han være blevet stillet overfor Føreropgaven, og han skulde da have høstet Frugterne af sin Opdragergerning.
Forholdene har villet, at kun faa af os fik Lejlighed til at føre, men saavel de, der saaledes blev særligt begunstiget, som mange andre, fik den 9. April om Morgenen en lille Løn for det Arbejde, de igennem Aarene har lagt i Opdragelsen af Landets Ungdom. Thi alle, der den Morgen havde direkte Kommando over danske Soldater, har mærket Lykken ved at vide, at det dem betroede Mandskab kun ventede paa deres Ord for uden Tøven og med den største Offervilje at kaste sig ud i Kampen for vort Fædreland. Og da Budet om ikke at kæmpe naaede Afdelingerne, oplevede de at se deres Mandskabs Sorg og Skuffelse over ikke at maatte øve den Gerning, hvortil man havde uddannet dem, og som de følte var dem naturlig, fordi de var Soldater. Det skyldes i første Række de unge faste Befalingsmænd i Geleddet, at de menige, der er udrundet af det fredeligste Folk paa Jorden, og som faa Maaneder i Forvejen var mødt ved Flæren ganske blottet for al Soldateraand, den 9. April var Soldater i dette Ords sandeste Betydning. Og fordi Mandskabet var saaledes uddannet, at det den Dag gjorde sin Pligt, staar Hæren med sin Ære i Behold i Dag. Har den 9. April saaledes ikke givet hele Hæren Lejlighed til at vise, at den kan kæmpe, saa har den til fulde bevist for alle, at den kan opdrage Mandskabet, at den kan indgive Mandskabet Pligtfølelse og Lydighed. 1 Dag maa den unge Officers Opgave som Forer selvsagt træde i Baggrunden, hvis man med »Fører« mener »Fører i Kamp«. Men Opdrageropgaven er til Gengæld traadt i Forgrunden. Enhver, der beskæftiger sig med Ungdom, ved, at Tiden har ført med sig, at Ungdommen er ved at blive modløs, at den er begyndt at tabe Troen paa Fremtiden, at den er ved at tvivle paa Værdien af de gamle Dyder: Fædrelandskærlighed, Lydighed, Offervilje og Pligttroskab. Og det er givet, at hvis denne Modløshed, denne Vantro, denne Tvivl faar Lov at faa et for fast Tag i Ungdommen, saa er alt Haab ude for Danmark, saa vil Danmark aldrig igen kunne rejse sig efter de Begivenheder, som vi nu oplever, og hvis fulde Konsekvens vi endnu ikke har mærket. Her maa den unge Officer finde sin Opgave i Dag. Han maa gribe ind med ukueligt Mod og med fast Tro paa, at der trods alt i Folket slumrer saadanne Kræfter, at det er værdigt til at fortsætte Livet som en fri og selvstændig Nation. Den unge Officer maa derfor i sin daglige Gerning som Lærer for Mandskabet — ved Afdelingerne og ved Skolerne — ikke slappe af; han maa være sine undergivne et Eksempel, derved at han selv holder Modet oppe, og han maa ved sin Paavirkning give dem Troen paa Fremtiden.
Overfor Mandskabet har han i Dag et større Ansvar, end han nogensinde tidligere har haft. Men Mandskabet er faatalligt. Det er kun faa af de unge, som han under sin Tjeneste er i Stand til at arbejde med. Og udenfor staar de mange, der oplevede den 9. April i Hærens Rækker. Og der staar endnu flere, der aldrig har kendt til at være Soldat, og som derfor mangler — og maaske savner — den moralske Opdragelse, som Hæren giver. Alle disse unge er det nødvendigt at komme i Kontakt med. Skal den unge Officer da nu til at være Foredragsholder? Skal han politisere? Eller skal han gaa ud blandt Landsmænd og tale med Menigmand? Nej, Foredragsholder skal han ikke være, for det har til fulde vist sig i dette Land, hvor Foredragene har været utallige, at med Foredrag naar man ingen Steder. Og han skal endnu mindre politisere, alene af den Grund, at han ingen Uddannelse har deri, og fordi han ifølge hele sin Indstilling altid vil komme til kort overfor en professionel Politiker. Og gaa ud og tale med Menigmand? Ja, enkelte har vel nok de Egenskaber, der er nødvendige for den, der vil virke paa den Maade, men det er kun faa. Og specielt Officerer, der er uddannet til at kommandere og ikke til at diskutere, vil sikkert gøre mere Skade end Gavn derved. Vejene maa være andre, og en af disse Veje er allerede fundet. Der er opstaaet en Sport, der hedder Terrainsport. Den er udviklet af Feltsporten, der vil være kendt af de fleste Officerer — i al Fald af Omtale. Feltsporten er i sin reneste Form en militær Sport, idet den omfatter Orienteringsløb, Kortlæsning og Pistolskydning. Feltsporten er en individuel Sport, der stiller store Krav til sin Udøvers Fysik og til hans tekniske Kunnen. Terrainsporten omfatter mange Øvelser, der alle har til Formaal at gøre Udøveren hjemmevant i Terrainet, samtidig med at den bibringer ham Styrke og Udholdenhed og udvikler hans Initiativ, Iagttagelsesevne, Mo d og — fordi den fortrinsvis drives i Grupper og i den frie Natur — hans Kammeratskabsfølelse og Kærlighed til Landet. En foreløbig Vejledning i Terainsport er udarbejdet, og i denne vil man kunne hente alle Oplysninger om Sporten (faas hos Terrainsport-Raadet, Vintervej 3, Charlottenlund). Denne Sport vil vinde ganske overordentlig meget, hvis de unge Officerer vil stille sig til Raadighed ved Ledelsen af den. Fra forskellig civil Side forsøges det for Tiden at brede Kendskabet til og Interessen for denne Sport, og den Vanskelighed, der først træffes her, er Spørgsmaalet om egnede Ledere. Enhver ung Officer er egnet. Han har alle Forudsætninger for at kunne hjælpe de unge til rette og for at kunne lære dem de forskellige Discipliner. Overalt, hvor Terrainsporten slaar an, vil en ung Officer være velkommen som Leder. Og her har den unge Officer Chancen for at komme i Forbindelse med Ungdommen. Her vil han kunne fortsætte sin Opdragergerning til Gavn for vort Land. Her vil han finde et Arbejde, der vil bringe ham Glæde og som vil styrke hans Tillid til Fremtiden, for han vil opdage, at mangfoldige unge hungrer efter det Arbejde, den Paavirkning, den Idé, der kan give dem Troen paa dem selv og paa Danmark. Kun gælder det for den, der paatager sig Arbejdet, at han ikke maa lade sig forlede til at drive Partipolitik blandt de unge. Han bør tilstræbe at samle alle unge uden Hensyn til de kunstigt skabte sociale og politiske Skel. Han skal lære dem, at de er danske før noget andet, og han skal give dem Troen paa, at Danmark skal bestaa uden Hensyn til det ene eller det andet politiske System. Lad saa de andre om at kævles om, hvem der skal regere, og hvorledes der skal regeres, thi er der først skabt en aandelig og legemlig sund, dansk og dansksindet Slægt, saa skal Landet ogsaa nok blive regeret godt.
A.—M