Log ind

Nutidens Krav til Danmarks Forsvar

#

Tale af Kaptajn E. A. Hoffmann, Generalstaben,

ved Venstres Ungdoms Landskursus.

(Efter Referat i „Dansk Folkestyre").

Efter at have paavist den nære Forbindelse, der maa være mellem et Lands Udenrigspolitik, dets Forsvarsvæsen og dets geografiske Beliggenhed, og at en rigoristisk Gennemførelse af Folkeforbundssanktioner (jfr. de meget omtalte Oliesanktioner) kan føre til Krig, gik Kaptajnen over til at omtale vore egne Forhold. Taleren begyndte med det gammelkendte Problem om Bælterne — Forbindelsesvejene mellem Vest og Øst, mellem Nordsøen og Østersøen. Kaptajnen paaviste, at de danske Øer — og da navnlig Sjælland og Fyn — er Nøglerne til disse Farvande, saavist som en Spærring af Gennemsejlingsfarvandene først naar sin fulde Betydning, naar den kan støttes fra Land, samt at en Spærring er umulig at gennemføre med det omgivende Landterritorium (Sjælland, Fyn) i fjendtlig — altsaa ikke neutral — Magts Besiddelse. Paa den anden Side er en Aabning af et spærret Gennemsejlingsfarvand ugørlig med det omgivende Territorium i Fjendehaand. Heraf ses med tilstrækkelig Tydelighed, at eventuelle stridende Parter vil være interesserede i Danmarks Hjælp til henholdsvis Spærring og Aabning af Spærringen, og at de paa den anden Side ikke er interesserede i at drive Danmark over paa Modpartens Side. Har Danmark derfor ikke et tilstrækkeligt stærkt Forsvar, og her er Hærstyrken i Land af afgørende Betydning, vil begge Parter føle sig foranledigede til at besætte Landet for at undgaa Fjendens Udnyttelse af det. Har Danmark et saa effektivt Værn paa Land, at det vil kræve en betydelig Kraftindsats og Tid at sætte det ud af Spillet, vil næppe nogen af de Stridende angribe, idet de kan regne med, at Danmarks neutrale Holdning i Forbindelse med Landets Værn vil hindre Modparten i at udnytte Landet.

*) Feltreghnt. I B Pkt. 5.

Med Hensyn til Gennemsejlingsfarvandene udtalte Kaptajnen endvidere, at selve Sejlløbene maa betragtes som internationale, hvor vi ingen Pligt kan have til hverken at spærre eller rydde en eventuel Spærring. løvrigt troede Taleren, at vi — med de under Verdenskrigen gjorde Erfaringer for Øje — næppe igen vilde risikere at blive stillede overfor Kravet om Spærring. Men foruden de her omtalte Problemer ved Gennemsejlingsfarvandene, er der i den nyere Tid kommet et nyt, takket være Flyvevaabnets rivende Udvikling. En fjendtlig Luftbasering paa vore Øer vil være en meget alvorlig Trusel for det vigtige tyske Landomraade ved Østersøen med de store tyske Flyvemaskinfabriker — og for selve Hovedstaden Berlin. Paa Kortet demonstrerede Kaptajnen, at Afstanden til det omhandlede Landomraade er betydeligt kortere fra vore Øer end Afstandene fra noget andet af de Tyskland omgivende Lande. Afstandenes Betydning for Udførelse af Bombardementstogter paavistes, idet det anførtes, at for hver 100 km Afstanden fra Basis til Maal forøges, gaar den medførte Bombelast ned med 500 kg. Det maa derfor anses for udelukket, at Tyskland vil finde sig i fjendtlige Luftbaser paa vort Territorium. Begivenhederne fornylig i Middelhavet har tilfulde vist den Betydning, et effektivt Bombardementsflyvevæsen (her det italienske) indenfor en rimelig Afstand har, idet den engelske Flaade helt har maattet rømme Malta. Tyskland maa derfor være interesseret i, at vort Territorium ikke kommer i Fjendehaand, og kan vi ikke yde den Garanti, maa Tyskland sikkert, som en ren Forsvarsforanstaltning, sikre sig mod Territoriets Benyttelse af fjendtlig Magt, om fornødent ved midlertidig Besættelse af Territoriet. Kun et effektivt Værn paa vore Større Øer og i Jylland han yde åen fornødne Garanti. Med Hensyn til det fra anden Side fremdragne Spørgsmaal om fjendtlig Luftbasering paa mindre Øer, f. Eks. Læsø og Anholt, henviste Kaptajnen til, at deres Benyttelse vilde øge Flyveafstanden og mindske den medførte Bombelast. Desuden er en Luftbasis et ret omfattende Foretagende, der kræver god Plads til Reparationstjenesten, Benzin- og Bombebeholdninger m. v., ligesom disse mange forskellige Tings Transport og Udladning kræver gode Havneforhold, langt bedre end de, der findes paa vore mindre Øer. Alt i alt ansaa Kaptajnen derfor kun Jylland og de større Øer, og da i første Række Sjælland og Fyn, for egnede som Luftbaser i større Stil.

Vort Medlemsskab af Folkeforbundet kunde dog i paakommende Tilfælde berede os betydelige Vanskeligheder, saavist som Folkeforbundsforpligtelserne i givet Fald ganske udelukker Begrebet Neutralitet. Økonomiske Sanktioner, der vilde medføre særlige Farer for os, kunde vi muligvis slippe for. Værre er Opfyldelsen af Folkeforbundspagtens Artikel 16, Stk. 3, hvori kræves, at enhver Folkeforbundsstat er forpligtet til, ikke alene at tillade, men at lette Passage gennem dens Territorium af de i en Forbundsaktion deltagende Magters Stridskræfter. Denne Bestemmelse øger Faren for, at vi bliver inddraget i en krigerisk Konflikt, i hvert Fald saafremt denne berører Østersøen. Hele det danske Folk ønsker imidlertid at undgaa at blive inddraget i Krig med de deraf følgende Rædsler, der er langt værre, end de saa ofte beskrives. Dette er tydeligt udtalt af Landets Statsminister ved Afstemningsfesten i Haderslev fornylig, hvor Ministeren netop fremhævede, at vi ønskede at være neutrale. Det maa, udtalte Kaptajnen, blive Udenrigspolitikens Opgave at søge Landet holdt uden for Krig, og altsaa i paakommende Tilfælde at søge undgaaet de med Folkeforbundsforpligtelserne følgende Farer for Inddragen. Om dette kan gøres, kan ikke siges, men det kan siges, at en saadan Politiks heldige Gennemførelse i hvert Fald vil være stærkt afhængig af vort Værns Effektivitet. Dette, i Forbindelse med den som Følge af Folkeforbunds-Medlemsskabet stærkt øgede Fare, Krigs-Risiko, synes i høj Grad at maatte mane til en snarlig Forbedring og Udbygning af vort Værn. Kravet om Udbygning af Værnet blev fremsat saaledes: Etablering af et Luftforsvar, først og fremmest af København. Luftforsvarets Organisation blev af politiske Grunde (Afrustningskonferencen) udskudt i 1932, men en Løsning trænger sig paa, hvis ikke alle andre Forsvarsforanstaltninger skal gøres nytteløse alene ved Truslen om Luftbombardement af Hovedstaden. Ikke hermed sagt, at et Luftforsvar af Hovedstaden kan hindre, at fjendtlige Bombardementsflyvere kommer ind over Byen. Men det kan vanskeliggøre Flyvernes Arbejde og derved reducere Tabene i betydelig Grad, og det kan gøre hele Foretagendet saa risikabelt, at det ikke forsøges, eller at der lides saa store Tab, at det ikke gentages. Kaptajnen omtalte her Gassen og fastslog, at Gassens Virkning i saa høj Grad er afhængig af Masseanvendelse indenfor et meget begrænset Omraade og en begrænset Tid, at det næppe vil blive forsøgt og i hvert Fald ikke vil faa afgørende Indflydelse, hvis de rette og let gennemførlige passive Forholdsregler er trufne. Endvidere kræves: 1) En Forbedring af den nuværende Hær ved Fremskyndelse af de fornødne Materielanskaffelser og Forstærkning af Rammerne. 2) Etablering af et solidt Grænseværn, en Portvagt, i Ly af hvilken Mobilisering og Sammendragning kan ske uden Risiko for Angreb, 3) En almindelig Forøgelse af Hæren, i første Række til mindst 6 (mod nu 4) Regimenter paa Sjælland, og mindst 6 (mod nu 4), helst flere, Regimenter i Jylland, samt i Forbindelse hermed en Udvikling af Flyvevaabnet og en Forbedring af Flaaden. Med Hensyn til denne sidste udtalte Kaptajnen, at den vilde være til god Hjælp ved Sjællands Forsvar, men at ogsaa for denne Øs Forsvar gjaldt det, at Hæren maatte være Hovedhjørnestenen, idet det var Kampen om Landterritoriet, det gjaldt, og at — som Viceadmiralen selv havde udtrykt det i et Interview fornylig — hverken Sø- eller Luftstridskræfter kan besætte, det kan kun en Hær. Under Omtalen af Flyvevaabnets Muligheder for Indgriben efter Omstændighederne Øst eller Vest for Storebælt ganske uafhængig af den sømilitære Situation, henledte Kaptajnen Opmærksomheden paa den i det engelske Underhus fornylig stedfundne Diskussion, hvoraf det med al Tydelighed fremgik, at man i engelske Flaadekredse ansaa Flyvevaabnet for en meget farlig Modstander for Skibe, og at dette Forhold var bestemmende for den britiske Flaades Forhold i Middelhavet — og dermed for Englands hele Politik i den sidste Tid. Noget tilsvarende kan siges ogsaa at gælde en tysk Flaade under Operation i Østersøen overfor fjendtlige Flyvere med Luftbasis paa dansk Territorium. Kaptajnen omtalte endvidere, at Idealet for vor Forsvarsordning maatte være „Mand af Huse“. Derved vilde ogsaa Værnepligtsbyrden blive mere retfærdig fordelt end i Øjeblikket, hvor en Lodtrækning er afgørende. Med Hensyn til Udgifterne paaviste Kaptajnen, at de svenske socialdemokratiske Repræsentanter i Forsvarskommissionen havde foreslaaet en Ordning til 113,8 Mili. Kr. Dette Beløb svarer, omsat efter Kurs og Befolkningstal til en Ordning hos os paa ca. 75 Mili. Kr. Vi anvender i Øjeblikket 35,5 Mili. Kaptajnen lagde megen Vægt paa at fastslaa, at en Udbygning af vort Værn tager lang Tid (8— 10 Aar), og at man derfor ikke burde spilde en Dag med at begynde derpaa. Til Slut rettede Kaptajnen en indtrængende Appel til alle Arbejdsgivere om ikke at afskedige de Folk, der blev indkaldt til Militærtjeneste, og da især til Efteraarsmanøvrerne. Det burde tværtimod være et Fortrin og ikke en Straf at have været en flink Soldat, og Taleren haabede, at alle Arbejdsgivere, og da navnlig de særligt forsvarsinteresserede, vilde forstaa, at de gavnede Værnet meget indadtil ved ikke at gøre de Folk arbejdsløse, som blev indkaldt til Militærtjenesten.

Artikel
Publiceret den 24. aug. 1936
Kommentarer i denne artikel: 0

DEL

Tags

Relaterede artikler

Emner