Den Iver, hvormed Kejser Wilhelm II i de senere Aar har søgt al paavirke Stemningen i Tydskland til Fordel for en Udvidelse af Marinen, vakte Opsigt i vide Kredse. Der kan vel herefter noppe være Tvivl om, at det tydske Riges Krigsherre er fast overbevist om en saadan Udvidelses Nødvendighed, og at der derfor inden ret lang Tid vil blive taget fat paa den. En kort Oversigt over den tydske Marines nuværende Ordning turde under disse Omstændigheder have Krav paa Interesse, saa meget mere som en i flere Retninger kraftigere Udvikling af Søværnet jo ogsaa hos os er det Led af Forsvarssagen, som for Tiden staar øverst paa Dagsordenen.
Den tydske Rigsdag vedtog i 1889 en Nybygnings plan, gjældende for 5 Aar — altsaa udløben i 1894 — og som en særdeles praktisk Ejendommelighed ved denne Plan, der dog paa Grund af forskjellige Bevillingsnægtelser ikke er bleven fuldt gjennemført, maa nævnes, at det nødvendige Personel uden særlig Bevilling fulgte jævnsides med Materiellet (Skibene)1) og saaledes i den nævnte Periode, 1890— 91, er steget med omtr. 20%. Alligevel synes — at dømme efter en i 1893 udkommen Brochure »Unsere Marine in der zwölften Stunde», der antages at være inspireret fra allerhøjeste Sted — den ved Planen af 1889 skabte Udvidelse nærmest at blive betragtet som Erstatning for Materiel, der bør udrangeres. Som Eølge af de i Forhold til Styrken meget betydelige Udkommandoer opslides nemlig den tydske Marines Skibe hurtigere end nogen anden Magts. Nu, da den ældre Plan er udløben, formenes den egentlige Udvidelse at staa for Døren.
I ovennævnte Brochure, saa vel som i andre Ud talelser fra marinevenlig Side, hævdes, at Marinen bør kunne løse følgende 3 Opgaver:
forsvare det tydske Biges Kyster, Havne og Flodmundinger ved Befæstninger, Søminevæsen og Kystforsvarsskibe;
optage en Kamp i rum Sø i de tilgrændsende Have; beskytte den tydske Søhandel paa alle Have.
Den første af disse Opgaver ligger dog endnu for en Del under Hæren, men der har lamgc været en Ten dens til mere og mere at samle den under Marinen. Det er da heller ikke saa meget paa dette Punkt, at Marine- bestyrelsens Planer have mødt Modstand hos Rigsdagen, som med Hensyn til den søgaaende Flaade, idet Oppositionen har villet hævde Marinens rent defensive Karakter og navnlig ikke har villet anerkjende Nødvendigheden af en søgaaende Flaade af Hensyn til Kolonialpolitiken, der, som bekjendt, i visse Kredse, navnlig i Sydtydskland, er temmelig upopulær. Tiden vil vise, i hvor stor Udstræk ning Kejseren vil kunne gjonnemføre sine Planer trods denne Modstand.
Marinens Styrelse.
I Modsætning' lii Hæren, der hører under Enkelt staterne, om end disse pna Kongerigerne nær i dette Forhold repræsenteres af Preussen, er Marinen en Rigsinstitution. Den tyd ske Kejser, ikke Kongen af Preussen, er dens Hoved. Organet for Udstedelsen af de allerhøjeste Befalinger er Marin ek al) in ettet, hvis Chef er Admiral å la suite (f. T. Kontreadmiral). Som Minister fungerer IIigskans1eren, men under ham staar cn Statssekretær (f. T. Viceadmiral) i Spidsen for Reichs-Mari nc-Amt. En tredie Myndighed er Marinens Overkommando under den komman derende Admiral (virkelig Admiral). Disse Centralorganer have alle 3 deres Sæde i Rig-hovedstaden, Rarlin. 1 Kiel og i Wilhelmshaven findes derimod de 2 Marine-Stations-Kommandoer, henholdsvis for Østersøen og for Nordsoen, til hvilke man har fordelt paa den ene Side IMarine del ene til Lands, d. e. Af delingerne af Marinens forskjeiiige Korps (eller Vaabenarter, om man vil), paa den anden Side Marin edelene til Søs, d. e. de udrustede Skibe — for saa vidt de ikke ere i Eskadre eller i fremmede Have, i hvilke Tilfælde de saa længe staa direkte under Overkommandoen. Slations kommandoerne have deres Stabschef og Adjutantur (2 Søofficerer og en Marine-Infanteri-Officer), deres inten dantur- og Sanitetsamt, samt Stations-Maskiningeniører, -Auditører og-Præster, baade protestantiske og katholske. Stationerne svare saaledes i det Mele lii Hærens Divisioner, og paa lignende Maade ligger det nær at sammenstille de ovennævnte 3 Centralorganer med Militærkabinettet, Krigsministeriet og Generalkommandoerne. Ganske passer Sammenstillingen dog ikke, lii Dels som en naturlig Følge af, at der til de mange Generalkommandoer kun svarer een Marine-Overkommando. De administrative An liggender gaa f. Ex. direkte fra Stationerne til Marine- Amt, uden at der ved Overkommandoen findes nogen Melleminstans. Mere paafaldende er det, at en ikke uvæsentlig Uel af de Anliggender, søm- for Hærens Ved kommende ligge under den store Generalstab, ikke ere henlagte under Overkommandoen, men under Marine-Amt, saaledes Indsamling af Oplysninger om fremmede Mariner og Efterretningsvæsenet, ligesom ogsaa Opmaalings- og Kaartforsyningen. Overkommandoens Omraade er altsaa i Hovedsagen begrændset til Kommando- og Personal- Anliggendcr samt Mobiliseringsvæsenet. Den raader over en Stabschef, en Stab (14 Officerer), en Adjutautur (1 Officer) og en Maskiningenieur, hvorhos Cheferne for Marine-Amts Medicinal- og Justits-Tjeneste tillige for rette Tjeneste ved Overkommandoen. Ved denne er der endelig ansat en Del Bureau-Embedsmænd.
Marinens Personel.
Marinens Overklasser danne indenfor hvert Fag et særligt Korps, der f. Ex. i Henseende til Forfremmelse danner en Eenhed, om det end ikke (som hos os) har sin særlige Chef. Alt Personel er nemlig fast ansat ved de forskjellige Marinedele og slaar kun under sine Foresatte ved disse. 1 Ranglisten har enhver Officer eller lige stillet, eftersom han er ansat under Centralmyndighederne eller under en af Stations-Kommandoerne, en af Beteg nelserne B (Berlin), O (Ostsee) eller N (Nordsee).
Søofficerskorpset har følgende Grader: Admiral, Viceadmiral, Kontreadmiral, Kapitain «zar See», Korvet- kapitain, Kapitainlieutenant, Lieutenant zurSee og Ender- lieutenant. Graderne svare altsaa i det hele til Hærens; dog har Stabsofficersklassen kun 2 Grader (Kapitain z. S. og Korvetkapitain), svarende til Oberst og Major. Til gangen sker udelukkende fra Marineskolen, hvis ældre Elever kaldes Søkadetter (svarende til Portepée-Fændrikker), de yngre Kadetter.
Marine - Infanteriets Officerskorps tilkom manderes paa Tid fra Hæren og har dennes Grader.
Fyrværker- og Tøjhus-Officerer tilgaa fra den tilsvarende Dækofficers-Klasse (se nedf.) og anvendes kun ved Depoter og lignende Tjeneste i Land. Graderne ere Hærens: Feurwerker- eller Zeug-Hauptmann, -Premier- lieutenant eller -Lieutenant. Torpedo-Officererne indtage en tilsvarende Stilling, men Graderne ere Marinens : Torpedo- Kapilainlieutenant, -Lieutenant og -Underlieutenant.
Maskin- og Torpedo-lngenie urkorpset re- kruteres fra de tilsvarende Dækofficersklasser.
Marinens Sanitets-Officerer (d. e. Læger) Zalil-meistre, Gejstlige og Auditeurer, samt Inten dantur- og Forvaltnings-Embedsmænd have til svarende Grader som i Hæren og tilgaa paa lignende Maade.
De tekniske Embedsmænd ved Værfterne (Bau-Beamte) falde i 3 Grupper (Fachrichtungen): for Skib-, Maskin- og Havne- (eller rettere Civil-) Byg ning. Chargerne ere Ressort-Direkteur (med Titel af Gehejme- eller Ober-Baurath), Drifts- (Betrieb- (Direktem- (med Titel af Baurath), Bygnings-lnspekteur, Bygmester og Kondukteur (Bauführer).
Foruden det i aktiv Tjeneste staaende Personale haves der Officerer, Læger og lngenieurer af Reserven og Seewehr, efter lignende Regler som i Hæren. Det bemærkes, at Matros-Artilleriets Officerer af disse Kate gorier ere udskille fra Søofficerskorpsets, samt at Marine-Infanteriets Reserve- og Seewehr-Officerer ikke have nogen Forbindelse med Hæren. Sammen med dc hjem sendte Officerer opføres i Ranglisten Vice-Styrmænd, -Fyrværkere, -Feldwebler og -Maskinister, der kunne for fremmes til Reserveofficerer i det tilsvarende Korps.
Marinens Underbefalingsmænd o. 1. staa alle i Nurner ved en af Marinedelene til Lands og have for- skjellige Benævnelser, eftersom de henhøre til Baadsmands- Styrmands-, Fyrværker-, Torpedo-, Materialforvalter-, Zahlmeister-, Maskinist-, Fyrbøder-, Torpedo-Mekaniker- eller Haandværkerklassen. De inddeles i Dækofficerer (svarende til Hærens Portepée-UDderoffieerer), f. Ex. Over- baadsmand og llaadsmand, og [inderofficerer, f. Ex. Overbaadsmands- og Baadsmands-Mat. Forfremmelse fra Underofficer til Dækofficer er betinget af en særlig Prøve, ligesom ogsaa Forfremmelsen fra Dækofficer til Officer, hvor saadant kan ske. Tilgangen til Underofficersklasserne sker dels fra de tilsvarende Mandskabsklasser, dels fra en særlig Lærlinge- (Schiffsjungen-) Afdeling.
Marinens Mandskab bestaar af værnepligtige og frivillige.
Til Matro s-Divisionerne (se nedf.) udtages de værnepligtige af den seemännische og halb see männische Befolkning, d. e. Folk, hvis Erhverv hen holdsvis i mindst I Aar og i mindst 3 Maaneder har været Søfart og Havfiskeri.
Til Værfts-Divisionerne (Maskin- og Haand- værkerpersonale) udtages Værnepligtige, der have den nødvendige Faguddannelse.
Torpedo-Afdelingernes Mandskab er sammen sat af de to fornævnte Klasser, hvorimod Matros- Artilleriets og Marine-lnfanteriets udskrives efter samme Hegler som henholdsvis Fodartillerister og Infanterister til Hæren.
De Værnepligtige ere ordentligvis 2 Aar 8 Maaneder til stadig Tjeneste, hvornæst de gaa over til Reserven og senere til Seewehr efter 1gnende Regler som de for Hæren gjældende.
For Antagelse af Frivillige gjælde ligeledes de almindelige Regler — for Matros-Divisionerne og Torpedo- Afdelingerne dog med den Begrændsning, at der til eetaarig-frivilligc kun antages Sømænd, og at andre Frivillige antages paa i Aar, men uden Hensyn til lavs stilling.
Antallet af Officerer o. 1., Officersaspiranter samt Dækofficerer var ifølge Ranglisten for 1895 følgende:
Marinedelene til Lands ere inddelte i Kompagnier, der atter ere samlede i større Enheder under forskjellige Benævnelser: A f delinger, Divisioner, Batailloner, under en Stabs officers Kommando. I Spidsen for de enkelte Tjeneste grene staa Inspektioner , nemlig 2 Marine-lnspektioner (1 for hver Station), I Inspektion for IMarine-Artilleriet, 1 for Torpedovæsenet og I for Marine-lnfanteriet. Inspek- teurerne ere i Reglen Kontreadmiraler, for Marine-lnfanteriet Oberst. Artilleri- og Torpedo-Inspektionerne staa i visse Henseender direkte under Marine Amt; navnlig den sidst nævnte synes at være stillet meget uafhængig af de højere Kommando-Myndigheder («en Stat i Staten»).
Det til Tjeneste om Bord bestemte Personale, Torpedova'senets undtaget, sorterer under Stationens iMarine-Inspektion, der er delt i 2 Divisioner: M a t r o s - Divisionen, delt i 2 Afdelinger å 3 Kompagnier, ind befattende saavel Matros- som Artilleri-Personel, og Værftsdivisionen delt i o Kompagnier: I for Maskinister, 2 for Fyrbødere og 2 for Haandværkere m. fl.
Det aktive Sømine væsen er henlagt under In spektionen for Torpedovæsenet, livortil hører en større teknisk Stab, et Forsøgskommando og et Torpedoværksted. For hver Station haves en Afdeling paa 3 Kompagnier, og til disse hører paa den ene Side det fulde Personel til Torpedobaadene (ogsaa Matroser, Maskinister o. s. v.), paa den anden Side det Mandskab, som ombord i større Skibe skal betjene Torpedomateriellet. Officererne høre til Søofficerskorpset. — Om det passive Søminevæsen se nedf.
Kystartilleriet har oprindelig hørt under Hæren, men allerede i 1877 bestemtes, at Marinen skulde over lage det. Dette er dog kun gjennemført for Nordsøens ogKielerljords Vedkommende, hvor det betjenes afMatros- Artilleriet, der er inddelt i 4 Afdelinger paa tilsammen 12 Kompagnier, og som tillige betjener det passive Sømine væsen (Minespærringer og Torpedobatterier). Officererne høre til Søofficerskorpset og ere tilkomman- derede for 2—3 Aar ad Gangen. Foruden de 4 Afde linger er der under Inspektionen for Marine- Artilleriet (som den benævnes) henlagt 4 Artilleri de pot er, hvert forenet med et Minedepot under samme Forstander, samt Marine-Telegrafen, hvis Opgave er at betjene Rystbefæstningernes Telegraf- og Telefonnet.
Besætningen til Kystbefæstningerne i den østlige Del af Østersøen (Swinemünde, Danzig og Pillau) af gives af Hæren, d. e. af et særligt Fodarlilleriregiment (v. Hindersin, Pommerske, Nr. 2) paa 3 Batailloner à 3 Kompagnier. Et Arlilleriværksted og et Artilleridepot, der ere benlagte under II. Artilleridepot-Inspektion (Stet tin), høre tilligemed Regimentet under II. Fodartilleri- Inspektion (Berlin).
Marine- Infanteri et bestaaraf 2 Søbatail Ioner (en paa hver Station) à 4 Kompagnier. Det er bestemt til Garnisonstjeneste i Krigshavnene og paa Kystbefæst ningerne, men bliver ogsaa kommanderet ombord paa større Panserskibe.
Kommandanturerne besættes i Nordsøen (Wil helmshaven, Geestemünde, Cuxhaven og Helgoland) og i Kielerfjord (Kiel og Friedrichsort) af Marinen, i Swinemünde, Danzig (Neufahrwasser) og Pillau af Hæren. I de øvrige mindre Kystbefæstninger (ved Wismar, Warnemünde, Stralsund, Kolbergermünde og Memel) haves ingen sær lige Kommandanturer. Artilleriofficer «vom Platz» afgives af samme Værn som Kommandanturen, Ingeniørofficer «vom Platz» af Hæren.
Bygningstjenesten bestrides af en til Hærens Ingeniørkorps hørende Bygnings-Inspektion (I, Berlin) og er fordelt til 2 Fæstnings-Inspektioner, I for de øst- og vest-preussiske, II for de øvrige Kystbefæstninger, d. e. fra Swinemünde Vest efter.
Marinens Undervisningsvæsen forestaas af en Direkteur (Koutreadmiral). Foruden Marine-Skolen, der giver den for alle Officerer fælles Uddannelse, findes et Marine-Akadeini for Officerer, der attraaen højere Uddannelse i forskjellige Retninger. Dækofficerer af Styrmands-, Maskinist- og Torpedo-Klasserne uddannes paa en særlig Dækofficer s-Skol e. Andre Skoler med lignende Formaal findes ved Divisionerne og Afdelingerne. Fyrværkere uddannes ved liærens Fyrværkerskole.
Orlogsværfter findes i Wilhelmshaven, Kiel og Danzig, hvert under en Overværftsdirekteur (Kontre admiral eller Kapitain z. S.). Forretningerne ere fordelte lil S Ressorts: i for Skibenes Udrustning (Ekvipage, Artilleri, Torpedovæsen og Navigation), hvis Direkteurer ere Sø officerer, 3 for den tekniske Tjeneste (Skib-, Maskin- og Havnebygning), hvis Direkteurer ere Teknikere, og 1 for Forvaltning, hvis Direktem' er Intendanturraad. Værfterne sortere i Fredstid under Marine-Amt, men gaa i Krigs tid over til vedkommende Stationskommalidos Raadighed.
Kystudkigs-, Vager- og Lod svæsenet er i 1893 blevet henlagt under 6 Kyst-Distrikter (Küsten- Rezirke), hvert under en Inspekteur (Stabsofficer af Sø officerskorpset til Disposition). Denne staar direkte under Marine-Amt, men fungerer tillige som «Referent» for Stationskommandoen. Institutionen antages med Tiden at ville faa ikke ringe Betydning ogsaa i militær Hen seende. Distrikterne ere:
1. Øst- og Vest-Preussen (Neufahrwasser).
2. Pommern og Meklenborg (Stettin).
3. Lybck og Siesvig-Holstens Østkyst (Kiel).
4. Siesvig-Holstens Vestkyst, undtagen Elben (Bremerhaven).
5. Elb- og Weser-Gebetet (Bremerhaven).
6. Jahde-Gebetet, Østfrisland og Helgoland (Wilhelmshaven).
Marinedelene til Lands ere inddelte og dislocerede paa følgende Maade:
Marinedelene til Søs.
For Flaadens Skibe er i 1894 fastsat en ny Klasseinddeling, som tilligemed Skibenes Antal og deres Fordeling til Stationerne fremgaar af omstaaende Oversigt.
Den etatsmæssige Besætning for samtlige Skibe ud- gjør henved 22,400 Mand.
Af Panserskibene ere Klasserne I— III søgaaende, IV bestemt til Kystforsvar. Som man ser, existerer der endnu ingen Krydsere af I. Klasse; at Klassen er opstillet, betegner altsaa kun en Hensigt: Beskyttelsen af Søhan delen i fremmede Have. Kjølen til det første Skib af denne Klasse skal efter Forlydende lægges i April 1896.
Torpedobaadene inddeles i Divisioner paa 1 Divisionsbaad og 6 Torpedobaade. Antallet kan kun gives til nærmelsesvis (5 Divisionsbaade og c. 45 Torpedobaade for hver Station). Baadene ere af Schickau-Typen, d. e. fra Schickaus Værft i Elbing. En Del mindre Torpedobaade, Antal ubekjendt, ere udelukkende bestemte til Havneforsvar.
Ifølge Ranglisten var i 1895 udrustet:
1. Manøvreeskadren i 2 Divisioner (hver paa 4 Panser skibe).
2. Krydserdivisionen (4 Krydsere).
3. Skibe paa fremmede Stationer, nemlig Øst-Asien, Australien, Øst- og Vest-Amerika, Øst- og Vest-Afrika, Middelhavet (tilsammen 6 Krydsere og 4 Kanonbaade, samt 5 Skole- og Opmaalingsskibe).
Som allerede nævnet, udtræde Skibene, naa'r de sejle i Eskadre eller ere paa Togt i fremmede Farvande, midlertidigt af Kommandoforholdet til Marinestationen. De udrustede Skibe ere fuldstændig krigsberedte, hvorimod de paa Grund af Afstanden selvfølgelig ikke til enhver Tid kunne være til Raadighed.
De ikke udrustede Skibe ere efter den Hurtig hed, hvormed de kunne mobiliseres, inddelte i I, II og III Reserve. I. Reserve skal være klar paa 48 Timer, og det er efter Haanden bragt saa vidt, at saa godt som alle Skibe, undtagen Krydsere af III og IV Klasse, hen høre hertil. Skibe af denne Kategori have alt deres Gods enten ombord eller magasineret i et eget «Kam mer« paa den Station, hvor de ere oplagte. De ere delte i Reserve divisioner, af hvilke det ene Skib er Stamskibet, hvor Stambesætningen til de andre Skibe , er indlogeret. Stambesætningen, d. e. den Del af Be sætningen, som ved Mobilisering skal besætte de vig tigste Numre, afgaar daglig til Øvelse paa eget Skib. For at fremme Sammenholdet skal det til et Skib hørende Personale af samme Kategori saa vidt muligt afgives af samme Kompagni af vedkommende Marinedel til Lands. Chefen for Stamskibet er Reservedivisionens Chef. Han sorterer direkte under Stationens Marine- Inspekteur, som om han med Kommandoen hejst mid lertidig opholdt sig ved Værftet. Han bar Ansvaret for Divisionens Krigsberedskab og Uddannelse. Som Stamskibe ere i Ranglisten for 1895 anførte et Panserskib IV Kl. i Kiel og i Wilhelmshaven, samt en Panserkanonbaad i Danzig.
Torpedobaadenes Mobilisering er særlig højt ud viklet. Divisionsbaaden er Stambaad for hele Divisionen. Af Torpedobaadstationer findes omtrent 20 af forskjellig Størrelse (3 Klasser), fordelte langs Nord- og Østersøens Kyster.
Det i Land værende Mandskab er ligeledes delt i 3 Reserveklasser, af hvilke dog de to sidste maa udfyldes ved Indkaldelse. Denne sker ved Foranstaltning af de landmilitære Myndigheder (Generalkommandoer, Brigader, Landeværnsbatailloner). I de 5 Generalkommandodistrikter langs Kysten (I, XVII, II, IX og X) sker Indkaldelsen direkte til Danzig, Kiel og Wilhelmshaven, i de øvrige til Landeværnsbataillonens Stabskvarter, hvorfra de ind kaldte føres til de nævnte Bavne. Dog sendes Personalet til visse særlige Tjenestegrene direkte og snarest muligt til deres Bestemmelsessted.
Den tydske Krigsmarine er den yngste i Europa, og i Lande, der have en lang og berømmelig Søkrigshistorie, er der maaske endnu udenfor de faglige Kredse undertiden nogen Tilbøjelighed til ikke ret at ville aner- kjende den. Der har navnlig for nogle Aar tilbage været gjort en Del Væsen af de mange Uheld og Ulykker, der ramte tydske Krigsskibe; men herfra at ville drage Slut ninger om ringere Dygtighed vilde sikkert være lige saa urigtigt som f. Ex. at bedømme en Rytterafdelings Præ stationsevne alene efter Antallet af tilskadekomne Heste; man vilde dog ogsaa tage Hensyn til, hvor meget, i hvilken Gangart og i hvilket Terrain der var redet. Den tydske Marines Sømandsdygtighed staar nu til Dags utvivlsomt paa Højde med de bedstes. Et Land med 200 Miles Kyster, ikke at tale om store sejlbare Floder, disponerer selvfølgelig over et betydeligt befarent Mand skab, og for det faste som det værnepligtige Personales faglige Uddannelse borge de hyppige Udkommandoer. Fremdeles! har den tydske Marine maattet savne Fordelene ved en gammel og fast Tradition — thi at gaa saa langt tilbage som til Hanseforbundets Velmagtsdage turde være noget søgt — saa har den paa den anden Side med ubestridelig Dygtighed forstaaet at finde sin Styrke netop der, hvor den har sin Svaghed. Den har staaet fri for gammel Slendrian og indgroede Fordomme og har over alt vidst at tilegne sig det bedste, hvor det var at finde, i fremmede Mariner som i egen Hær. Denne sidstes Organisation afspejler sig, som man vil have set, paa mange Punkter i Marinens, og navnlig har den tjent til Forbillede ved den udmærkede Krigsberedskabsordning, i hvilken Henseende Tydskland længe var et Stykke forud for de gamle Sømagter og — til Trods for disses Be stræbelser for at følge i det angivne Spor — maaske er det den Dag idag.
