Feltartilleriet.
Ved Overgangen fra glatløbet til riflet Feltskyts havde man i England indført de Armstrongske saakaldte 9 hts og 12 hts Bagladekanoner. I de senere Aar syntes im idlertid Stemningen hos de Sagkyndige i England at forkaste Bagladesystemet for Feltskyts, og da der skulde tilveiebringes riflede Feltkanoner for den indiske Hær, nedsattes der i 1869 en særlig Kommission til at tage denne Sag under Overveielse og anstille de fornødne Forsøg. Resultatet af Kommissionens omfattende Arbeider foreligger i «Report of a special Committee on Field-ArtilleryEquipment for India, London 1869» (den er trykt paa Krigsministeriets Foranstaltning og ikke tilgængelig i Boghandelen). Ifølge denne antog man en saakaldet 9 Forladekanon af Bronze, monteret i en Lavet af Jernblik.
Kommissionen havde altsaa foretrukket Forladekanoner; den havde valgt Bronzen til Skytsmateriale, væsenlig af Hensyn til at Tilvirkningen af disse Pjecer da kunde foregaae i Indien selv, og den havde erstattet Trælavetten med en Lavet af Jern.
Kanonens Vægt er 413 Kilgrs., dens Kaliber 3 engelske Tommer, Længden af den riflede Del af Sjælen 20 Kaliber, Riflingen (modificeret «la Hitte») bestaaer af 3 helicoidale Riffelgange med en Stigning af 1 Omgang paa 30 Kaliber. Med en Ladning af 0.8 Kil. Krudt udskyder Kanonen en Spidsgranat paa 4.08 Kil. med en Begyndelseshastighed af c. 410 Meter. Skudsikkerheden synes fortrinlig, saalænge Kiffelgangene ere uskadte; men her er den svage Side ved denne som ved alle riflede Bronzekanoner, og det blev Anledningen til, at Kanonen ikke indførtes for selve det engelske Artilleri, saaledes som det i nogen Tid paatænktes.
Da man imidlertid var tilfreds med hele det af Kom missionen foreslaaede System, er dette fuldstændig antaget, ogsaa for Moderlandet, med den ene Forandring, at Bronzekanonen er ombyttet med en Staalkanon, omgiven af en Smedejernstroie, der tillige bærer Tapperne. Denne Kanon er med Hensyn til Løbets Konstruktion og andre for Indpasning i Systemet væsenlige Maal aldeles overensstemmende med Bronzekanonen; dens Vægt er 422 Kilgrs.
Det vil ikke være uden Interesse at sammenligne denne ny engelske Staal-Feltkanon monteret i Jernblikaffutage med den danske 4 hts Støbejerns-Feltkanon monteret i Træaffutage. Efterstaaende Tabeller ville give de væsenlige Momenter til Anstilling af denne Sammenligning.
Den engelse Kanon har den, især for en Feltpjece, væsenlige Fordel fremfor den danske, at have en mere raserende Bane; men til Gjengjæld har den danske Kanon Fortrinet i det andet for Virkningen afgjorende Moment, nemlig Projektilvægten, ligesom den i det store Antal af Skud, den medfører ved selve Affutagen, er den engelske betydelig overlegen.
I alle andre Punkter ere Afvigelserne ubetydelige, saaledes hvad angaaer hele Systemets Vægt, Bespændingens Størrelse, Bevægeligheden o. s. v.
Ved altsaa i 1871 at antage et nyt System af Feltskyts med Staal som Skytsmateriale og Smedejern til Affutagen, synes det engelske Artilleri ikke at have gjort noget egenligt Fremskridt eller brudt nogen ny Vei for Feltartilleriets Udvikling.
Hvorledes skal nu dette Faktum forstaaes? Er det et Bevis paa, at noget væsenligt Fremskridt virkelig ikke i dette Dieblik staaer til at opnaae? Man kunde fristes til at slutte saa.
Det engelske Artilleri har havt alt, hvad et dygtigt Officerskorps, Tekniken og Penge kunne udrette, til Raadighed; det har ikke som flere andre Artillerier været nødt til at løse dette Spørgsmaal under Trykket af en bydende Nødvendighed for snarest at skaffe et fuldstændig forældet Materiel afløst; det har paa egen Skydeplads været istand til at anstille en direkte Sammenligning mellem den 9 hts Forlader og den saa ofte som Mønster for en Feltkanon fremstillede preussiske 4 hts Bagladekanon af Staal; og det har endelig saa godt, om ikke bedre end nogen anden Nation, været istand til at skaffe sig de bedste Oplysninger om de i den fransk-preussiske Krig indhøstede, sikkert rige Erfaringer paa dette Gebet, og saa har det antaget den Feltkanon, hvis Karakteristik ovenfor er givet. Som sagt, Fristelsen til at slaae sig til Ro med de nærmest deraf fremgaaende Slutninger er stor. Og dog tør man det formentlig ikke. Forsøg med Feltskyts ere selv for smaa Nationer overkommelige, og 2 Hovedspørgsmaal turde være paatrængende at erholde besvarede:
1) Er det ikke muligt, t. Ex. med Staal som Skytsmateriale og Smedejern til Affutagemateriale, at konstruere et Feltmateriel, der, med tilstrækkelig Virkning mod de i Felten almindelig forekommende Maal, forener større Lethed og Bevægelighed end det nuværende, saa at endog 4 Heste blive tilstrækkelige til dets Bespænding. (At opnaae dette, som ved den russiske 4 E , ved en betydelig Formindskelse af den raserende Bane — Kaliber = 86.8m/m, Vægt = 318.5 Kil., Ladning = 0.625 Kil., Projektilvægt = 5.73, Begyndelseshastighed = 306 Meter — , ved en Belastning af 440 Kilgr. pr. Hest, uagtet der ved Kanonen kun medføres 18 Skud, samt ved en Hjulhøide af ikkun 1.373m, turde neppe kunne siges at være en heldig Løsning, og dog er, saa vidt sees, denne Kanon det eneste existerende Forbillede for saadanne Forsøg).
2) Er Bagladeprincipets Anvendelse for Feltskyts, uagtet de dermed forbundne øiensynlige Mangler, der tiltage i Betydning jo mindre Feltartilleriet kan gjøre Regning paa intelligent og veløvet Mandskab, ikke i Besiddelse af Fordele der kræve dets Indførelse, saasom:
lettere Betjening og hurtigere Skydning under endog stor Afgang i Mandskab, Forhold, der just ifølge deres Natur og Vigtigheden af Oieblikkene i Kampen, hvorunder de ville indtræde, fordre særlig at tages Hensyn til;
den større Følelse af Tryghed hos Mandskabet selv paa aaben Mark, naar det til Kanonens Betjening ikke behøver at komme frem til Mundingen, men kan blive ved dens Bund bag Hjul og Kasser, en Følelse, som, hvor illusorisk den er, dog neppe tør benægtes at kunne existere og i flere Tilfælde være af Betydning.
Hvad Besvarelsen af dette sidste Spørgsmaal angaaer, turde den neppe kunne søges andensteds end i Krigserfaringen, men den sidste Krig synes at maatte kunne give værdifulde Bidrag dertil.
Det første Spørgsmaal kan derimod erholde sin Besvarelse paa Forsøgspladsen, og Svaret vil formentlig af flere ansees som et Svar paa det omdebatterede Spørgsmaal om 2 Kalibre for Feltartilleriet.
Med Hensyn hertil skal her kun nævnes, at det engelske Artilleri har under Forsøg en sværere Feltpjece, en saakaldet 16 ht'er, af samme Materiale og Konstruktion som 9 Punderen, og som denne monteret i Smedejerns Affutage. Et Batteri paa 6 saadanne Pjecer har været udrustet til Troppesamlingen ved Aldershot. Der tales desuden om at forsøge en tredie, en 25 hts Kanon efter samme System.
Skulde Forsøgene til Undersøgelse af det første af de 2 ovenfor fremsatte Spørgsmaal faae det Udfald, at man, alle Hensyn vel afveiede, ikke er istand til at konstruere et godt Feltmateriel, der uden Opgivelse af andre Hovedbetingelser bliver det gamle væsenlig overlegent i Lethed og Bevægelighed, saa fremsiller der sig formentlig et tredie Spørgsmaal: om man ikke ved Hjælp ligeledes af Staal til Skytsmateriale og Smedejernsaffutager bør tilveiebringe et Feltartilleri med Enhedskaliber, der med Hensyn til Bevægelighed omtrent byder det samme som den ny engelske Opunder og den danske 4punder, men som, ved en fuld Benyttelse af Materialets Styrke, vilde kunne blive dem begge ikke ubetydelig overlegent i Virkning.
Med Lavet- og Forstillingskasserne konstruerede som ved den danske 4 ht Affutage, vilde der blive Plads til 45 á 50 Skud; men for Bevægeligbedens eller rettere Belastningens Skyld, turde der da neppe anbringes mere end 4 Mand paa Affutagen.)
Pandserbrydende Kanoner.
Det engelske System af pandserbrydende Kanoner Woolwich Systemet — er i sin Helhed for vel bekjendt til, at der her skal trættes med en Beskrivelse.
Efterfølgende Tabel indeholder: Kaliber, Længde og Vægte af disse Kanoner tilligemed Vægtene af deres pandserbrydende Projektiler og største Ladninger af pebblo powder, samt de dermed opnaaede Begyndelseshastigheder, ifølge officielle Rapporter af 1ste April 1871.
Den ny 35tons Kanon — the Woolwich infant — , der er under Forsøg, havde først et Kaliber af 11.6 engelske Tommer (Kanonens hele Længde er 191.75 eng. Tommer) og meddelte da det 317.5 K il. tunge Projektil en Begyndelseshastighed af 396 Meter ved en Ladning af 54.43 Kil. pebble powder (denne Krudtsort vil i det efterfølgende blive betegnet med P. P.). Det ny engelske Instrument til Maaling af Trykket mod Sjælens Vægge (herom senere) gav 22tons pr. engelsk Kvadrattomme.
Saavel for at formindske dette Tryk som tillige for at erholde en fuldstændigere Forbrænding af Krudtladningen, blev Kalibret forøget til 12 engelske Tommer, og fra den 19de til 23de Oktober f. A. er der bleven anstillet Forsøg med den saaledes forandrede Kanon. Resultaterne ere i Korthed følgende:
Projektilvægten er bibeholdt uforandret = 700 engelske Pund = 317.5 Kil.
(Denne sidste ladning havde i det tidligere Kaliber givet et Tryk af 49 Tons pr. engelsk Kvadrattomme).
Der synes at paatænkes en yderligere Forøgelse af Kalibret til 12.5inch., stadig med Bibehold af samme Projektilvægt.
De forskjellige Dele til 12 saadanne Kanoner vare i August Maaned under Bearbeidelse i Woolwich Arsenal.
Efterstaaende Tabel udviser Begyndelseshastighederne, som opnaaedes med de største Ladninger af det tidligere reglementerede engelske kanonkrudt, det saakaldte «rifle large grained» (R. L. G.).
Dette Krudt, der hverken udmærkede sig ved en ensformet Tæthed (den engelske Committee on Explosives oplyser saaledes, at den har fundet Kornenes specifiske Vægt at variere mellem 1.60 og 1.78) eller ved tilstrækkelig Kornstørrelse, virkede meget anstrængende paa Skytset, og man arbeidede stærkt paa at tilveiebringe et nyt homogent Pressekrudt, hvor Størrelsen og Tætheden af Kornene stode i det gunstigste Forhold til hinanden for med mindste Anstrængelse paa Kanonen at meddele Projektilet den største Begyndelseshastighed.
I 1866 havde man saaledes antaget foreløbig det saakaldte pellet powder, og dette er nu bleven afløst af pebble powder. En fuldstændig Beskrivelse af dette sidst nævnte Krudts Tilvirkning ved Regjerings- Krudt værket Waltham Abbey finds i «Handbook of the Manufacture and Proof of Gunpowder as carried on at the Royal Gunpowder Factory, Waltham Abbey, by Captain F. M. Smith, R. A. London 24 December 1870.»
Her skal kun nævnes, at det bestaaer af temmelig regelmæssige, kubiske Korn, dog ikke pressede hver for sig, men brudte af den pressede Kage. Efter Brydningen eller Skjæringen sorteres det gjennem Sigter, hvis Masker have Siderne henholdsvis 5/8 og 4/8 engelsk Tomme, eller omtrent 16 og 13 Millimeter ligesom Wetterns Krudt, der imidlertid afviger fra P. P. ved en mere uregelmæssig Kornform. Kornenes specifiske Vægt skal ligge mellem Grændserne 1.75 og 1.78. Ladningens gravimetriske Tæthed kan omtrent sættes til 1.07.
I Sommeren og Høsten 1868 havde den preussiske Artilleri-Komitte ved Tegel nær Berlin anstillet et sammenlignende Forsøg mellem den engelske 9inch 12,5 tons Forladekanon og den preussiske 96 punds (9,25 inch 14,5 tons) Bagladekanon fra Krupp.
Dette Forsøg, der har en særdeles stor Interesse, fordi det i en slaaende Grad viser Betydningen og Nødvendigheden af at anvende et passende Krudt til de grove pandserbrydende Kanoner, vakte stor Opsigt og endog Uvillie i England, dette sidste dog navnlig paa Grund af de tildels urigtige og ufordelagtige Slutninger, som enkelte fremmede Forfattere uddroge af dem med Hensyn til de engelske Kanoner i Almindelighed. Den engelske Artillerikapitain Majendie har i en Artikel «English guns and foreigns Critics», trykt i «Proceedings, Boyal Artillery Institution, Nr. 2, Vol. VII, Woolwich 1870», nedlagt en energisk Protest mod disse Slutningers Berettigelse; men han gaaer aabenbart for vidt, naar han tillige synes at ville formene det preussiske Artilleri Bet til at benytte dette sammenlignende Forsøg, som det har gjort, nemlig til at forøge dets Kanoners ballistiske Virkning.
Jeg har berørt dette preussiske Forsøg, fordi det er min Tro, at ligesom man i Berlin havde benyttet den engelske 9 Tommer til et Forbillede, man ikke alene vilde opnaae, men ogsaa fordunkle, saaledes blev dette Besultat en mægtig Impuls for det engelske Artilleri til skyndsomst at følge efter.
Den 8de Mai 1869 nedsattes i denne Hensigt en særlig Kommision, «The Committee on Explosives» med det Hovedformaal, «hurtigst muligt at bestemme og definere det Krudt, der anvendt i store Ladninger gav den mindste Fare for Overanstrængelse af Skytset. Kommisionens Arbeider til Dato foreligge i:
1ste Preleminary Keport, Februar 1870,
2den Progress Report, 12te Juli 1870,
3die — — 1ste Januar 1871,
og Hovedresultatet er, at det ovenfor definerede pebble powder er antaget. Det tilvirkes som sagt ved Regjeringsværket, Waltham Abbey, og leveres desuden, saa vidt vides, fra de private Fabrikanter Curtis & Harvey i London. Efterhaanden som Beholdningerne blive tilstrækkelige dertil, skal det indføres i Tjenesten, først for de sværeste Pjecer og efterhaanden nedefter indtil 7in Kaliber inklusive.
Kommisionsrapporterne frembyde i flere Retninger en meget stor Interesse, og jeg skal i Korthed søge at fremsætte nogle af de mærkeligste Punkter:
Bevægelsen i Løbet er bleven iagttaget og udmaalt ved Hjælp af Noble’s Kronoskop, og de derved erholdte Data ere tillige blevne benyttede til Beregning af Krudtgassens Tryk mod Sjælens Vægge.
Hastigheden i forskjellige Punkter af Banen er bleven maalt ved Hjælp af Navez-Leurs Apparat.
Trykket mod Sjælens Vægge er bleven direkte maalt ved Rodmans Apparat, som imidlertid paa Grund af dets høist afvigende og usikkre Resultater meget snart er bleven afløst af en af Kommissionen konstrueret Trykmaaler. Medens Gastrykket hos Rodman udmaales ved en Knivs Indtryk i en Kobberplade, bliver det ved K ’s Apparat maalt ved Sammentrykning af en Kobbercylinder.
Kommissionen har fundet, at der kan fæstes langt større Tillid til de ved dette Instrument givne Resultater end til de ved Rodmans erholdte, og den mener af følgende Grunde:
Form og Størrelse af R’s Plader og Knive gjor det nødvendigt at anbringe dem nær Kanonens ydre Omkreds; derved faaer Krudtgassen en betydelig Vei at gjennemløbe fra Kammerets Overflade til Pistonen, der bærer Kniven, og bar da, i Særdeleshed ved livlige Krudtsorter, naaet en hoi vis viva. Instrumentet angiver af den Grund et alt for stort Tryk.
Den ringe Diameter af de tilsvarende Dele af det ny Instrument tillader deres Anbringelse nær Sjælens Overflade. Betydningen af denne Forskjel er tydelig vist, saavel ved at anbringe en Kobbercylinder i Kodmans Apparat og sammenligne dens Sammentrykning med den af Cylindren i den samtidig benyttede Kommissionens-Trykmaaler (den første angav et Tryk af 40 tons pr. Kvadrattomme medens den anden kun viste 22,5 tons), som ogsaa ved at anbringe den ny Trykmaaler afvexlende nær Kanonens og nær Sjælens Overflade. Forholdet, der ved pebble powder omtrent er som 2 til 1, er ved de livligere Krudtsorter endog betydelig større.
En anden Fordel, vunden ved de smaa Dimensioner, er den, at man af samme Stykke Kobber erholder langt flere Cylindre end Kodmanske Plader og altsaa lettere sikkrer sig Ensformighed.
Det væsenligste og bedste Bevis paa den ny Trykmaalers Overlegenhed og virkelige Værd er imidlertid det, at dens Angivelser i en mærkelig Grad stemme med de Tryk, som man ifølge Beregning kan udlede af de samtidig, men dog aldeles uafhængig deraf, gjennem Noble’s Kronoskop erholdte Hastighedsangivelser.
Trykket er med Trykmaaleren iagttaget paa 3 forskjellige Punkter i Kammeret, nemlig:
A. i Midten af Sjælens Bund,
B. over Midten af Krudtladningen.
C. over Forenden af Krudtladningen.
Kommisionen henleder Opmærksomheden paa den meget høie Trykangivelse, der med livlige Krudtsorter som t. Ex. R.L.G ., erholdes ved A imod ved B og C (Forholdet ofte som 5 til 3). At Angivelsen svarer til Virkeligheden, drages ikke i Tvivl, men bestyrkes ved Henvisning til hvorledes Kanoner og Morterer, hvad enten Løbet har været af Staal, Smedejern eller Støbejern, efter længere Skydning have udvist indtil 3 Tommer dybe Udhulinger i Metallet netop paa dette Sted. (Dette Fænomen viste sig, som det vil erindres, i en paafaldende Grad ved den svenske Marines Skydninger ved Finspong med de 4punds Kontrolpjecer, saasnart fransk Krudt anvendtes).
K. mener, at denne heftige Virkning paa dette bestemte Punkt for en stor Del skyldes Kammerets koniske Form (ved de svenske Skydninger altsaa den sfæriske Bund) og anseer sig saa meget mere berettiget til denne Slutning, som Angivelserne af Trykket paa dette Sted i en 8in Kanon uden særligt Kammer, men forøvrigt med den sædvanlige flade Form af Bunden, ikke vare nær saa stærkt afvigende fra den ved B og C. som ved Kanonerne med konisk Kammer.
K. anseer dette Tryk i A for lokalt og ikke som en Repræsentant for Middeltrykket paa hele Bunden (jvfr. Udhulingerne), medens den samtidig skjønner, at Trykangivelserne i B og C give en god Maalestok for Trykket i hele Kammeret.
Ved Anvendelse af pebble powder i Forladekanonerne lige op til det 12in Kaliber, forsvinder denne stærke lokale Virkning i A , og Trykket synes at være ens over hele Kammeret.
Ved Skydning med løs Ladning af 30Ibs R.L.G. i en 8in Kanon erholdtes samme Tryk ved A som med 35lbs P. P. og 170lbs Projektil.
En 10in Kanon er først bleven indskudt glatløbet og siden riflet, i begge Tilfælde med samme Projektilvægt og samme Ladninger af forskjellige Krudtsorter. Forsøget ansees vel for utilstrækkeligt til derpaa at basere nogen bestemt Slutning, men det synes at angive, at der ikke er nogen væsenlig Forskjel hverken i Begyndelseshastigheder eller i Tryk mod Sjælens Vægge mellem Kanonen riflet og uriflet. Forsøget angav en svag Formindskelse saavel af Hastigheden som af Trykket ved den riflede Kanon, navnlig ved Anvendelsen af P. P.
Til Undersogelse af, hvor vidt Ladningens Explosion virker som Slag paa Kanonens Vægge, har man ved 10 Skud med en 10in Kanon i Trykmaalerne anbragt Kobbercylindre, som allerede vare sammentrykkede ved et foregaaende Skud. I 4 af disse Tilfælde var Hastigheden større end den havde været ved de Skud, hvori de anvendte Cylindre havde erholdt deres første Sammentrykning, og denne var derfor nu ogsaa bleven forøget. I de 6 øvrige Tilfælde vare Hastighederne ens ved begge Skud, og i 3 af disse Tilfælde vare da ogsaa Cylindrene fuldkommen uforandrede, i 2 Tilfælde udviste en enkelt Cylinder en ringe Forøgelse i Sammentrykningen, og kun i eet T ilfælde vare Cylindrene tydelig mere sammentrykkede, men det var et Skud med det livligste af de anvendte Krudtsorter, nemlig R.L.G. og med et Fænghul anbragt i Kjærneliniens Forlængning.
For om muligt at kunne maale Trykket uden særegne Anordninger i selve Kanonerne, har man anbragt Trykmaaleren i Projektilernes Bagflade; men Resultatet viser, at Trykangivelserne paa denne Maade blive for lave, hvilket jo forøvrigt stemmer med Theorien.
Derimod findes der i en af Kommissionens Specialrapporter, fra 30te Marts 1871, angivet, at man med Held har maalt Trykket ved fra Mundingen at indføre Trykmaaleren anbragt i en Kobberskaal, der passede til Bunden af Kammeret. Skaalen med Trykmaaler forblev paa Plads under Skuddet og uddroges og undersøgtes efter hvert Skud. Kobberskaalen var meget lidt beskadiget og blev ofte brugt flere Gange.
Efterfølgende Tabeller ere uddragne af Rapporterne og indeholde de formentlig interessanteste Detailler; da Interessen imidlertid væsenlig knytter sig til de ved Sammenligningen fremkommende Resultater, ere de engelske Maal og Vægtangivelser bibeholdte uforandrede.
Det maa erindres, at Hastighedsangivelserne kun ere Middeltal af et ringe Antal Skud, og derfor ikke altid stemme med de tidligere angivne normalbegyndelseshastigheder.
Tabel 1 (Preliminary Report), udvisende Begyndelseshastighed og Maximumstryk med 4 forskjellige Krudtsorter i en 8inch Kanon med det 180lbs svære Projektil.
Tabel 2 (Progress Report 12te Ju li 1870), udvisende Middelresultater af Serier paa 6 Skud, hvert med en 10inch Kanon udskydende det 400lbs svære Projektil med forskjellige Ladninger af forskjellige Krudtsorter:
Af det her af Kommissionens Kapporter givne Uddrag vil det fremgaae, hvilket betydeligt Fremskridt der er gjort ved at afløse «Rifle Large Grained» med «Pebble Powder»; thi ikke alene maa Anstrængelsen paa Skytset ifølge de erholdte Trykangivelser ansees for virkelig at være bleven ganske betydelig formindsket, men tillige ere samtidig Begyndelseshastighederne gjennemgaaende bievne forøgede og dette ikke i nogen ringe Grad.
Kommissionen har havt Prøver af de fleste moderne Krudtsorter til sin Raadighed, og de anstillede Sammenligninger have givet til Resultater, at P. P. er dem alle overlegent, Wetterns Krudt ikke undtaget. Hvori dette for denne sidste Krudtsorts Vedkommende kan ligge, er jeg desto værre ikke istand til bestemt at angive. Grændserne for Kornstørrelsen er omtrent den samme (13m/m til 16m/m), og de faa Oplysninger om den specifiske Vægt af Kornene i W ’s Krudt, som jeg har kunnet indhente, tyde paa, at den ligeledes er den samme (1.75— 1.78) for begge Krudtsorter. Derimod ere W ’s Krudtkorn af uregelmæssig Form i Modsætning til P.P. Om der i selve Arbeidsmethoderne eller i Omhyggeligheden ved Arbeidet findes væsenlige Uoverensstemmelser, veed jeg ikke, da jeg ikke kjender Tilvirkningen af det belgiske Krudt; men saa meget synes vist, at man til det Yderste bør søge at efterligne det engelske Pebble Powder.
Den engelske Trykmaaler fortjener en ganske særlig Opmærksomhed. Det behøver ikke at fremhæves, af hvilken Betydning det vil være at have et saa simpelt Instrument til Raadighed til Maaling af en given Ladnings Anstrængelse paa Kanonen og til i Forbindelse med Hastighedsmaalings-Apparaterne at bestemme saa vigtige Ting som: Krudtsortens heldigste Tæthed og Størrelse af Kornene, Ladningens Diameter, fordelagtigste Forhold ved Valg af Projektil- og Ladnings-Vægt, Antændelsespunktets bedste Beliggenhed o.s.v.; ikke at tale om, at Trykmaaleren ligeledes i Forbindelse med Hastighedsmaalerne vil være et bekvemt og praktisk Middel til at kontrollere, at en installeret Krudtfabrikation giver ensformige Resultater.
At den, som det synes, kan anvendes uden at Kanonen derfor behøver at ødelægges for Tjenesten, forøger jo i en ganske væsenlig Grad dens praktiske Brugbarhed. Herved maa imidlertid bemærkes, at de engelske Kanoner med deres koniske Kammer synes særlig heldig konstruerede for en saadan Anvendelse, og at man i Kanoner med cylindrisk Kammer af Sjælens Tvermaal rimeligvis vil blive nødt til at træffe særlige Foranstaltninger for med Lethed at kunne uddrage Skaalen mellem Skuddene (t. Ex. ved i Bunden af Kammeret at indsætte en konisk udboret Ring, i hvilken Trykmaalerens Kobberskaal passer, og som skulde blive i Kanonen saa længe den anvendtes til slige Undersøgelser).
Hvad nu Systemet af engelske og pandserbrydende Kanoner i dets Helhed angaaer, vil en Betragtning af de givne Tabeller udvise, at det er i Besiddelse af en fortrinlig balistisk Virkning, og med Hensyn til Kanonernes Holdbarhed tør det neppe heller betvides, at det, navnlig efter Indførelsen af Pebble Powder, i Almindelighed er tilfredsstillende. Alligevel er det neppe tænkeligt, at disse Kanoner have Fremtiden for sig.
Da Armstrong fremkom med sit Forslag til Fremstilling af Kanoner, der skulle være istand til at udskyde hidtil ukjendte Projektil vægte med tilsvarende Ladninger, har han neppe selv havt fuld T illid til Problemets fuldstændig tilfredsstillende Løsning. Saavel hans Bygningsmaade, som navnlig hans Valg af Materiale, tyde paa, at han fra Begyndelsen af har anseet sig tvungen til at gjøre væsenlige Afslag i Fordringerne til Skytsets Konserverings Evne og dermed følgende Skudsikkerhed for at opnaae det ene: en Kanon, der kunde præstere den ønskede ballistiske Virkning med mindst mulig Fare for uventet Sprængning. Hans Skyts var derfor helt og holden, den indre Tubus med, af Smedejern. Erfaring konstaterede hurtig de for-øvrigt a priori indlysende Ulemper herved for Bevarelsen af Sjælen, og vi see da ogsaa meget snart alvorlige Bestræbelser blive rettede paa at afløse den indre Smedejernstube med en Støbestaals.
Tilvirkningen af dette Materiale befandt sig imidlertid endnu paa et utilstrækkelig udviklet Standpunkt for sikker Fremstilling af sunde Emner af de nødvendige Dimensioner, og allerede herved frembød der sig saa store Vanskeligheder, at saavel Armstrong som Woolwich Arsenal i en Kække af aar vaklede mellem disse to Materialer med deres forskjelligartede væsenlige Mangler til Fremstilling af Kanonløbene.
Staalets Anvendelse til at danne den indre Tubus i de forøvrigt af Smedejern konstruerede Kanoner frembyder jo imidlertid en Vanskelighed af en hel anden Art.
Det indre Staalrør, der for at modstaae hele Skuddets Anstrængelse maa omgives og støttes af med en vis Spænding paakrympede Smedejernscylindre, udvider sig selvfølgelig for Gastrykket og forplanter denne sin Udvidelse til Omgivelsen; medens det ifølge sin Elasticitet igjen indtager de oprindelige Dimensioner, er det uelastiske Smedejern ikke istand hertil. Lidt efter lidt formindskes altsaa den oprindelige Spænding mellem Staalrøret og Smedejernshylstret, Tuben mister den nødvendige Støtte, den revner, og den forskyder sig endog i sit Leie.
At begge disse Ting indtræde, og det endog efter et høist ringe Antal Skud, kjender t. Ex. den danske Marine af Erfaring med 4 Stkr. 8inch 144 Centners Kanoner, og dermed er selvfølgelig vedkommende Pjeces Tjenstdygtighed ophørt.
Armstrongskanonen, konstrueret helt af Smedejern, var rationel i sin Bygning med Hensyn til Materialet, men opfyldte ikke andre meget væsenlige Betingelser.
Armstrongskanonen med Staalløb omgivet af Smedejern vil, selv efter at Støbestaals-Industrien har naaet et tilstrækkeligt fremskredet Standpunkt til med Sikkerhed at yde et sundt og feilfrit Emne af de til Tubens Fremstilling nødvendige Dimensioner, dog altid vare irrationel i sin Bygning og lide af de dermed følgende ovenfor nævnte uundgaaelige Mangler.
Det er min Overbevisning, at naar Støbestaals Industrien ad Aare har naaet en tilstrækkelig Udvikling, ville vi see Woolwich Arsenal omdannet til Fremstilling af Kanoner helt igjennem af Staal.
Men endnu synes dette Tidspunkt ikke at være kommet; thi selv om en enkelt Fabrikant, som Krupp, har naaet et respektabelt Standpunkt, saa at hans Kanoner endog med Held, uagtet deres høiere Pris, gjøre Armstrongs Kangen stridig paa udenlandske Markeder, saa ere hans Staalkanoner dog ikke sikkrere, end at der for ikke længe siden hørtes om utidige Sprængninger i alle Kalibre fra de største til de mindste. At dette nu siges ikke længere at skulle indtræffe, efter at han har indført at «bygge» sine Kanoner, er muligt, men dog neppe tilfulde bevist; thi ret mange Forsøg ere endnu ikke udførte med denne Sort, og hans Staalkanoner kunne ikke, som Støbejernskanoner i vore Dage, ansees repræsenterede ved enkelte Exemplarer, men maa tvertimod ifølge hele deres komplicerede Fremstillingsmaade — ligesom Armstrongskanonerne forøvrigt — betragtes hver for sig som særskilte Individer.
Paa mit Spørgsmaal til de engelske, i Woolwich og ved Shoeburyness ansatte Officerer, hvorfor man benyttede en saa kostbar Fremgangsmaade som den Palliserske til Tilveiebringelse af de sværere, men ikke pandserbrydende Kanoner, erholdt jeg bestandig samme Svar: «De ere gode nok til det Arbeide, der fordres af dem; de ere billigere end ny Kanoner af samme Virkning efter Armstrongs System, og vi maae selv kunne tilvirke vort Skyts; men havde vi Støbejern som det svenske Kanonjern, vilde vi selvfølgelig foretrække at benytte det«.
Den sidste Del af dette Svar turde have en endnu almindeligere Anvendelse; thi havde England været Eier af et Jern som det svenske Kanonjern, vilde det sikkert ikke have opgivet Støbejernskanonerne, og det turde være mere end tvivlsomt, om den Armstrongske Kanon-Industri da nogensinde havde vundet Fodfæste.
At Tilvirkningen af Støbejernskanoner i saa Fald vilde have staaet paa et endnu høiere Standpunkt end nu, tør vel ikke betvivles, naar man erindrer de umaadelige Midler, hvorover det engelske Artilleri og den engelske Industri vilde have kunnet disponere i saa Henseende.
Maaske vilde det i Maskinindustrien med Held og i stor Udstrækning anvendte Stirlingmetal, som ogsaa ofte er blevet foreslaaet, men aldrig i nogen tilstrækkelig Grad er blevet prøvet som Kanonmateriale, da have været undersøgt i denne Retning. Det fortjener utvivlsomt A rtilleriteknikens fulde Opmærksomhed.
Nu da Krudtsporgsmaalet synes løst paa en for de grove Kanoners Holdbarhed tilfredstillende Maade og med et Resultat, som vel først og fremmest var nødvendigt for Støbejernskanonerne, men som da ogsaa saa meget mere betrygger disse, saavel med Hensyn til Prisbillighed som med Hensyn til Homogenitet og Sikkerhed, i Tilvirkningen overlegne Kanoners Fremtid, turde Spørgsmaalet om Stirlingmetallet Betydning for Kanon-Industrien kunne optages til Prøvelse og Besvarelse.
