Det er først i de sidste Par Aar, Flyvertroppeme har opstillet Flyverenheder med krigsmæssig Organisation under Efteraarsøvelserne. Man har derfor kun gjort faa egne Erfaringer før den Tid, og vore Bestemmelser for Flyvervirke er for en stor Del bygget paa udenlandske Reglementer. Det er imidlertid meget begrænset, hvad der uden videre kan overføres fra Udlandet til vore Forhold, dels er vor Flyverstyrke saa ubetydelig og Udrustningen med Hjælpemateriel til den endda utilstrækkelig, dels er Danmarks Geografi af en saadan Art, at Organisationen og til en vis Grad Brugen af Flyvertroppeme maa blive særegen for Landet. Eet har Danmark dog fælles med andre Lande, at Flyvertropperne, velorganiserede, veludrustede, veluddannede og vekmvendte, er et Magtmiddel, der kan give Krigen et gunstigt Udfald. De Synspunkter, jeg nedenfor fremfører for Brugen af Flyvere, stemmer ikke helt overens med, hvad der hidtil har været sagt og skrevet, og netop derfor har jeg ment at burde fremføre dem. Flyverchefens Plads bør være ved den Myndighed, som Flyverstyrken er underlagt, og Flyverchefen bør indgaa i den paagældende Myndigheds Stab. Afgives en Del af Flyverstyrken til en anden, lavere Myndighed, bør saa vidt muligt Chefen for denne Styrke paa samme Vis være ved den lavere Myndighed. Princippet er, at Bestemmelsen for Flyvervirksomheden træffes, og Befalinger for den udgives fra den Myndighed, der har Flyverne underlagt, medens de lavere Flyverled, der faar Befalingen, kun har til Opgave at udforme den videre. Derfor skal den dygtigste Flyverfører (han der bærer Ansvaret for Flyvervirksomheden) være ved den Myndighed, der befaler Flyvervirksomheden, og være dens Raadgiver. Flyverchefens Stilling ved Divisionen er som D. A. F.s og bør betegnes D. F. F.
Hvilke Myndigheder mader over Flyvere? Normalt vil Armékommandoen (Armékorpset) raade over Rekognosceringsog Bombeeskadriller til operativt Virke*) og Divisionen over Rekognosceringseskadriller til taktisk Virke og F ægtningsopklaring. For Danmarks Vedkommende kan man sikkert regne med, at Divisionen aldrig vil have Raadighed over Bombeeskaf driller, som kun benyttes til Bombeangreb. De Bombeangreb, . Divisionen kommer til at udføre, bør udføres af Rekognosceringsmaskiner, der medfører Bomber. For Jagereskadriller stiller Sagen sig saaledes. Det er praktisk talt kun Divisionernes Flyvervirksomhed, der kræver Samvirke med Jagere, hvilket derfor taler for, at Jagereskadrilleme lægges under Divisionerne. Knapheden med Jagereskadriller i Forening med Kravet om, at Jagerne ved mange (de fleste) Opgaver skal optræde med saa store Styrker som muligt, gør det imidlertid nødvendigt, at Jagereskadriller som Regel holdes ved A. K. Der maa da være en snæver Forbindelse fra D. F. F. til Arméflyverofficeren. A. K. bør dog kun holde det strengt nødvendige Antal Eskadriller af alle Arter direkte under sig, for at de ikke skal være uvirksomme, hvor Divisionerne ellers har stærk Brug for dem. Det vil tit være at foretrække, at A. K. i Stedet for at beholde en Eskadrille afgiver den til en Division, og samtidigt meddeler, at der til Stadighed med saa og saa lang Tids Varsel maa kunne stilles en Patrouille eller en Eskadrille til Raadighed for A. K. Der vil praktisk talt altid være Maskiner i Beredskab til videre Anvendelse, og hvis der tillige findes dobbelte Besætninger ved Eskadrillerne, vil der kun være Fordel ved denne Ordning.
D. F. F. indgaar i Divisionsstaben med sin Stab og en Forbindelsesgruppe, hvis Opgave det er først og fremmest at holde Forbindelse med Eskadrillerne paa Flyvepladserne og undtagelsesvis med Maskiner i Luften. Hele denne Forbindelsestjeneste er afgørende for Værdien af Flyvervirksomheden. En meget stor Del af Flyveropgaverne kræver hurtig Løsning, derfor er Forbindelsestjenesten en Grundpille for Flyvevaabnet. Svigter den, eller virker den langsomt, kan man selv med overlegen Flyverstyrke blive Fjenden underlegen, bortset fra at Flyverne ikke giver Hæren den Støtte, de ellers kan. Den hurtigste Forbindelse fra D. F. F. til Eskadrillerne er pr. Radio, og det er den Forbindelse, man maa bygge Flyvervirksomheden paa. Denne Tjeneste kræver absolut tilfredsstillende Radiomateriel og veludlært Betjeningspersonel. Kryptograf kan ikke benyttes fra og til Flyver. En vel anvendelig Forbindelsesmaade fra D. F. F. til en Flyver er Meldingsfiskning, ved Hjælp af hvilken D. F. F. meget hurtigt kan faa udført en ønskelig Rekognoscering. Normalt vil der til Stadighed være et Par Flyvere i Luften, og da Flyverne skal melde ved Nedkastning af Meldepose til D. F. F., kan han, naar en Flyver viser sig, ved Flagudlægning give ham Ordre til at „fiske“ en Befaling til en ny Opgave.
FLYVERVIRKSOMHEDEN.
Rekognosceringer.
A. K. bør altid nærmere fastsætte Grænser for Divisionens Virkeomraader, idet Reglen bør være, at de Forbindelseslinier, som af Fjenden vil benyttes til Tilførsler til mere end en enkelt Divisions Front, eller at det Omraade, som ligger bag ved det, hvori de fj. Tropper, der er engagerede af Divisionen, optræder med Reserver m. m., overvaages af A. K. De Opgaver, Flyverne faar tildelt, bliver som bekendt enten Vej rekognosceringer eller Terrainrekognosceringer. Vejrekognoscering udføres, naar Situationen kun er saa lidt opklaret, at man ikke ved, hvor Stillingen skal søges, eller hvor Fjenden vil indtage Stilling, hvis en saadan ikke er indtaget. Naar Fjenden er i Stilling, udføres Vej rekognosceringer bag Stillingen og udfor Fløjene (naar der ikke er Tale om enkadreret Optræden) for at faa Oplysning om Tilførslerne. Vej rekognoscering kan udføres over meget lange Strækninger. Hvis Vejene gaar i Skove eller gennem Byer, eller de er bevoksede med store Vejtræer, er Rekognosceringen vanskeligere og derfor senere at udføre; men alligevel er Vej rekognoscering den letteste Flyveropgave at udføre. Begrænsningen af Vejlængden er nærmest bestemt af Ønsket om at faa snarlig Melding om Rekognosceringen.
Det er ikke nødvendigt nøje at specificere de Veje, der skal af søges, da en Flyver tit let kan iagttage 2—3 Veje, der løber parallelt i nogle km’s Afstand fra hinanden, paa den anden Side skal man naturligvis ikke sinke Flyvningen med unyttige Opgaver. Terminrekognoscering udføres kun over Omvander, hvor fj. Stilling vides eller formodes. Det vil lette Flyverne meget, hvis de i det tildelte Omraade faar Oplysning om, hvor der antages at være Tropper, og da hvad Vaabenart. Omraadets Størrelse afhænger af Terrainets Karakter og i nogen Grad af Ønskeligheden om at faa hurtige Observationsresultater. I almindeligt Terrain uden større Bevoksning kan man nogenlunde sætte 15—18 km- som Areal for en enkelt Patrouille, men Arealet af Omraadet afhænger ogsaa af, hvor kendt Flyveren er med Terrainet fra tidligere Rekognosceringer. Rekognosceringerne bør foretages til Stadighed, saaledes at man i Virkeligheden fra Luften kan følge Begivenhedernes Udvikling og ikke giver Fjenden Fred. Selv om det i Almindelighed er en Fordel at anvende samme Patrouille over samme Terrain, bør man dog af og til skifte Besætninger, bl. a. fordi en Flyver maaske opdager Maal, som en anden har overset. Normalt bør det kun være D. F. F., der befaler Flyvere udsendt paa egen Foranledning, f. Eks. til Fortsættelse af en Opgave, fra hvilken der kun foreligger dunkle Efterretninger, eller som netop ved tidligere Rekognosceringer har givet Oplysning om forestaaende Bevægelser o. lign. Eskadrillechefen bør dog, hvis han mener, at en befalet Opgave er meget utilfredsstillende løst, straks befale en ny Patrouille udsendt og straks melde til D. F. F. derom. De vigtigste Tidspunkter for Rekognoscering er om Morgenen og om Aftenen saa sent, at Fjenden muligvis vil røbe Opbrud af Tropper, Fremdragning af Køkkenvogne o. lign. Af Hensyn til fj. Maskiner (navnlig Jagere) bør tosædede Maskiner optræde mindst to ad Gangen, idet den ene er Dækningsmaskine, der kun holder Udkig med fj. Maskiner, medens den anden udelukkende udfører Rekognosceringen. Ved Vejrekognoscering (især Fjernrekognoscering) kan man udsende enkelte Maskiner, fordi Vej rekognoscering kan udføres ved Siden af en Overvaagning af Luften. For Fjernrekognoscering gælder ogsaa, at Maskinen langt bag Fj.s forreste Linier er mindre udsat for Jagerangreb end i Kampzonen. Fotografering. Man maa skelne mellem to Arter af Fotografering. Den ene er en Enkeltoptagelse af et Maal, f. Eks. en Batteristilling. Det er som Regel Observatøren, der afgør, om Maalet er en Fotografering værd. Divisionen (D. F. F.) kan befale saadanne Fotograferinger udført, naar Maalene forud kan angives, men ellers bør Reglen være, at Eskadrillechefen afgør, hvilke Maskiner der bør udrustes med Fotografiapparater, og Observatørerne, hvilke Maal der bør fotograferes. Tiden fra Optagelse af Fotografi, til Aftrykket foreligger ved Divisionen, beløber sig til ca. iy> Time. Den anden Fotograferingsart er Rækkefotografering af en samlet Stilling. Den udføres med automatiske, fastbyggede Fotografiapparater. Der kan være Grund til at beskytte en saadan Fotograferingsflyvning med Jagerdækning. Den Tid, der gaar fra Fotograferingens Afslutning, til det opklæbede Aftryk foreligger ved Divisionen, andrager ca. 3 Timer, hvortil der saa kommer den Tid, der medgaar til Undersøgelse og Tydning af Aftrykkene. Det vil sikkert være tilstrækkeligt at lade een Eskadrille pr. Landsdel varetage disse Stillingsfotograferinger, som i hvert Tilfælde beordres eller ønskes udført (ved A. K.) af Div. Hvilke Resultater skal Rekognosceringsflyvere kunne hjemføre? Praktisk talt alle Bevægelser, selv af Patrouiller ad aabne Veje (ikke mindre Veje, i Skov, hvor Træerne bærer Løv), vil ses. Alle holdende Kolonner paa aabne Veje af samlede Styrker paa over en Deling Fodfolk eller 2—3 Køretøjer vil bemærkes, med mindre de er skjulte af Vejtræer og (i Solskinsvejr) af disses Skygger. Naar en Flyver fra en Rekognoscering af aabne Veje melder intet set, bør det betyde, at der intet fj. er. Det bør indføres, at han melder, naar Veje ikke kan undersøges tilstrækkeligt nøjagtigt, f. Eks. Vejene gennem Skoven N. er ret skjulte. For Terrainrekognoscering stiller Sagen sig ugunstigere. Styrker i Skov ses ikke, i hvert Fald ikke, naar Træerne bærer Løv. I aabent Terrain vil større, men spredte Styrker ses; derimod vil mindre Styrker Fodfolk, der kan skjule sig ved Hegn, i Haver o. s. v., normalt ikke ses, med mindre de er under Bevægelse, da de derved ikke er i Stand til stadig at være skjult, og hver Bevægelse i Terrainet vil tiltrække Flyverens Opmærksomhed. Af disse Grunde vil det forstaas, at det er nødvendigt næsten til Stadighed at have Flyvere oppe, da Fjenden saa ikke er i Stand til at holde sig i Ro, naar en Flyver er over eller i Nærheden af Terrainet, at Omraadet, en Flyver faar tildelt, maa gøres lille, naar Løsningen af Opgaven kræver Undersøgelse af smaa Bevægelser i Terrainet, at den Omstændighed, at en Flyver fra en Terrainrekognoscering ikke har set noget, ikke betyder, at der ikke findes noget fjendtligt, og heller ikke udelukker, at en lidt senere udsendt Flyver hjemfører udmærkede Resultater fra samme Omraade.
Artilleristillinger vil sikkert i Almindelighed ses, bl. a. fordi det sjældent paa en Nat er muligt at udføre Sløring saavel af Stillingen som Tilkørslen til Stillingen. I Krig vil yderligere Skydningen røbe Artilleriet. Der tænkes ikke her paa en Stillingskrig, hvor selve Stillingen kan forberedes i god Tid, før Kanonerne bliver bragt paa Plads. Flyverens værste Fjende her er Skinanlæg, hvorfor en formodet Artilleristilling i Krig sikkert først bør beskydes, naar den har vist, at der skydes fra den. Artilleriflyvning og Fodfolksflyvning, der passende kan kaldes Fægtningsrekognoseering, adskiller sig fra den egentlige Nærrekognoscering ved det langt snævrere Samarbejde mellem Flyver og Tropper paa Jorden. Fuldt tilfredsstillende Udbytte af Fægtningsrekognoscering faas sikkert først, naar der er dobbelt Radioforbindelse (Flyver—Jord og Jord—Flyver). (Befaling for Afgivelse af „Fægtningsflyver“ (Artilleriflyver) se nedenfor). Flyvehøjden afhænger af Vejret og af Opgavens Vigtighed. Som den normale laveste Grænse er sat 800 m, der regnes for Grænsen for virksom Maskingeværild. 800—1000 m er en udmærket Observationshøjde, fra hvilken man i givet Fald kan dykke ned for at undersøge et Maal nærmere for straks at gaa op i den befalede Højde. At man i 800—1000 m’s Højde skulde være mindre udsat for Luftværnsartilleriet end i 2—3000 m er derimod ikke rigtigt. Hvis 2—3000 m anses for at være den gunstigste Afstand, for Luftværnsartilleriets Ild, kan man kun undgaa den ved at holde sig i en større Afstand end 2—3 km fra dets Plads, evt. gaa op til større Højde end 2000—3000 m, da Luftværnsartilleriet jo udmærket godt kan have Flyvere, der befinder sig i 1000—2000 m’s Højde og i 2 km Afstand fra et Batteris Standplads, i gunstig Skudafstand. Som Eksempel paa Flyvehøjder skal nævnes, at Tyskerne foreskriver 2 km for Nærrekognoscering (taktisk Rekognoscering) og 4 km for Fjernrekognoscering (operativ Rekognoscering). Det er dog sandsynligt, at Ønsket om at faa bedre Observation vil medføre, at Flyverne gaar lavere ned. Tider fra Divisionens Ordre eller Instruktion om Rekognoscering udgives, til Melding foreligger ved Divisionsstaben: Under Forudsætning af, at Radioforbindelse anvendes og virker tilfredsstillende (Materiellet er i Orden og Personellet veluddannet), samt at det højeste Beredskab (Alarmberedskab) forefindes ved Eskadrillerne, vil der medgaa %—l 1/j Time (efter Ordrens Omfang) -f- den Tid, Flyveren skal bruge til at lede efter Maalene.
Beredskab ved Eskadrillerne.
Alarmberedskab om Dagen er ikke saa opslidende for Personellet, som man i Almindelighed tror, og hver Eskadrille bør til Stadighed raade over 2—4 Besætninger, som er i Alarmberedskab. Materiellet vil — naar Maskinerne er forsynede med Olievarmere og Vandvarmere (ved vandkølede Motorer) — ikke lide ved at staa i Alarmberedskab. Fra Ordre om Rekognoscering modtages, til en Patrouille er kommen i Luften, maa regnes med 10—15 Min. Skal flere Patrouiller udsendes, og er Ordren lang (hver Patrouille bør vide, hvor Nabopatrouiller og Jagerpatrouiller er) forlænges Tiden. Det er i Almindelighed ikke Klargøringen af Maskinerne, men Instruktionen af Personellet, der vil tage Tiden. Start fra Ven'testilling er kun den Tid længere, som det tager at alarmere Flyverpersonellet, d. v. s. ca. 10 Min. Ventestilling er det normale Beredskab om Dagen, d. v. s. det Beredskab, der forefindes, naar ikke andet er befalet.
Bombardement.
Hvis Divisionen raader over Rekognosceringsmaskiner, der kan medføre Bomber, bør Omraadet for Bombevirksomheden være begrænset af A. K. ligesom ved Rekognoscering. Normalt vil vel Omraadet for Rekognoscering ogsaa gælde for Bombardement, men der kan dog tænkes Tilfælde, hvor A. K., navnlig naar den har egentlige Bombemaskiner, paatager sig Angreb mod visse Forbindelseslinier i det iøvrigt Divisionen tildelte Omraade. Det er en Erfaring, at Virkning af Bombeangreb næsten altid overvurderes, og at Risikoen for Flyverne ved Bombeangreb, navnlig Dykkekast, ikke tages nok i Betragtning. Et virksomt Bombardement kræver et umaadelig stort Bombeforbrug*). Bombeangreb bør derfor kun sættes ind efter nøje Overvejelse og Vejen Risiko mod Virkning. Divisionen vil ikke faa saa mange Bombeopgaver at udføre, som det i Almindelighed menes. Maalene for Bombeangreb. De Maal, der bør angribes, afhænger af Situationen og det Materiel (Flyvemaskiner og Bomber), der raades over. Langt den overvejende Del af Bombardementerne paahviler A. K. For Divisionen han der som Maal forekomme Udladningssteder, Jernbanelinier og maaske -stationer og Landsbyer, men Sparsommeligheden med Bombeangrebene vil sikkert udelukke en væsentlig Del af disse Maal, som maaske retteligt henhører under A. K. De Bombeopgaver, som normalt bør tilfalde Divisionen, vil være Transporter (Kolonner) paa Veje, Broer el. lign. samt Maal, der frembyder særlig Fare, og som Artilleriet ikke kan naa. Alle disse Bombeangreb bør i Reglen udføres ved Dykkekast fra stor Højde, 3—4000 m, og det maa erindres, at Maskingeværer i Stilling paa Jorden har de bedste Betingelser for at nedskyde en Maskine under Dykkeangreb, hvor den følger en lige Kurs. Bombeangreb mod udviklet Fodfolk er værdiløst. De ovennævnte Bemærkninger skal ikke tydes som, at Bombeangreb fra Luften kun har ringe Værdi, men derimod som, at Bombeangreb i langt overvejende Grad er et operativt Kampmiddel. Bombekast bør kun udføres paa A. K.s eller Divisionens (eller D. F. F.s) Befaling, aldrig efter Eskadrillechefens Skøn. Gasudlægning (ved Bomber) og Røgudlægning bør saa vidt muligt kun udføres, inden det er helt lyst om Morgenen. De Maskiner, der foretager Røgudlægningen nær en fj. Front, vil, naar det er lyst, med overvejende Sandsynlighed blive nedskudt, saa Røgudlægning bør kun befales, naar der er absolut sikre Fordele forbundne dermed. Tider for Iværksættelse af Bombardement: Flyvertropperne har fastslaaet følgende Tider for Ophængning m. m. af Bomber: For indtil i/2 Eskadrille med fuld Bombelast 1/2 Time. For 1/2—Vi Eskadrille med fuld Bombelast V2—Vi Time. Hvis man ikke i Forvejen har kunnet forudse, hvilke Bomber der skal anvendes, vil den nedennævnte Tid være at forøge efter de ovennævnte Angivelser. Fra Ordre til Bombardement til dets Udførelse gaar 1— li/2 Time. Eskadrillen vil i Almindelighed være nødsaget til at udsende en Maskine med den Opgave at finde Maalet og vende tilbage og hente Bombepatrouillen (-eskadrillen). Hvis Fjenden er overlegen i Luften, bør Patrouiller til Bombekast fra Formation ikke udsendes.
Kampflyving.
Opgavernes kan sammenfattes i:
Luftspærring,
— dækning af egne Maskiner og
— rensning.
Ved Luftspærring skal det forhindres, at fj. Maskiner faar Indseende over et bestemt Omraade. Skal Luftspærringen være virksom, maa selv for et lille Omraade ikke mindre end en hel Eskadrille indsættes, da der er Tale om at spærre et Rum med 2—4 km Højde. Luftdækning af egne Maskiner er en Luftspærring over det fj. Omraade, hvor egne Maskiner optræder. Som Regel vil det ikke være muligt at dække alle Maskiner, hvilket heller ikke er nødvendigt, naar blot de udsendte Maskiner ved, hvor de skal ty hen for at faa Jagerdækning. Luftdækning vil ogsaa normalt kræve mindst en hel Eskadrille indsat, da det er af Betydning, at Dækningsstyrken kan møde et evt. fj. Angreb med saa stærk en Styrke, at den altid selv i ugunstigt Tilfælde kan hjælpe sine egne Maskiner hjem, selvom Fjenden maa beholde Herredømmet i Luften. Luftrensning udføres — normalt med en hel Eskadrille —, naar fj. Maskiner vides eller formodes at være i Luften. Det vil være Reglen at anvende Luftrensning, umiddelbart inden egne Patrouiller udsendes. Efter endt Luftrensning kan Jagereskadrillen gaa over til Luftdækning. En særlig Form for Luftrensning er at udsende en eller to Patrouiller paa 3—6 Maskiner mod fj. Patrouiller, der vides eller blot formodes at være i Luften. Virkningen af saadanne Patrouiller, der ret hyppigt kan udsendes, er at sammenligne med Artilleriets Foruroligeskydning. Denne Luftrensning er maaske den Jageranvendelse, der giver bedst Virkning. Den organiseres ved at stille Udkigsposter frem i forreste Linie. Disse Poster, der bør være Flyvere og være forsynede med Kikkerter, skal pr. Radio eller Telefon melde om fj. Flyvere til Divisionen (D. F. F.) eller A. K., der foranlediger Jagerpatrouiller (-eskadriller) afsendt til Angreb mod Fjenden. For' at Angrebet kan komme rettidigt, maa Jagereskadrillen til Stadighed have en Del af sin Styrke i Alarmberedskab. Bl. a. af den Grund bør Jagereskadrillerne have dobbelte Besætninger.
Den i tidligere Tid under Øvelser saa hyppigt forekommende B rug a f Jagerpatrouiller til Dækning a f udsendte Rekognosceringsmaskiner, idet Dækningen udførtes ved, at Jagerne fulgte Rekognosceringsmaskinerne, bør kun anvendes i yderst sjældne Tilfælde, f. Eks. hvor den paagældende Rekognosceringsmaskine skal udføre en Opgave, som haster og er af stor Betydning, f. Eks. Stillingsfotografering. Princippet fo r Jageranvendelse, n a a r M odstanderens A ntal ikke kendes, bør være s a m le t A n v e n d e ls e v e d v ig tig e O p g a v e r og kun Anvendelse a f P atr., n a a r Opgaven er m indre vigtig.
FLYVEPLADSER.
Til en Flyveplads hører Personel og Materiel til Forsvar, Pladstjeneste, Værkstedstjeneste og Forbindelsestjeneste (Radiostation). Det vil tage ca. 4 Timer at oprette en midlertidig Flyveplads (fremskudt Flyveplads) ca. 30 km borte, under Forudsætning af, at de Veje, som de Køretøjer, der skal transportere Materiellet, skal benytte, er nogenlunde gode.
Skiftning af Flyveplads maa udføres om Aftenen og Natten, for at ikke Flyvervirksomheden skal generes for meget af Flytningen. Den tidligere benyttede Skelnen imellem Arbejdsflyveplads (eller fremskudt Flyveplads) og Basisflyveplads bør herhjemme kun anvendes ganske undtagelsesvis. Hvis de to Pladser ikke er tæt ved hinanden, vil det være nødvendigt at have dobbelt Personel og Materiel (Reservedele, Værktøj) paa Jorden (til hver Flyveplads) og en ekstra Radiostation o. s. v., med mindre der raades over en Trafikmaskine, som kan medføre Personel og Materiel (Radiostation, Værktøj, Reservedele osv.). I visse Tilfælde kan man, naar det er saa heldigt, at en brugbar Flyveplads findes lige i Nærheden af Kommandostationen, fremdrage et Par Flyvere og 1—2 Mekanikere med Værktøj m. m. Fordelen ved en saadan fremskudt Flyveplads skulde være, at man ved særlige Hverv kan give Flyverne en mundtlig Instruktion og modtage en mundtlig Redegørelse for Rekognosceringen. Det er selvsagt kun i ganske sjældne Tilfælde, at en saadan Ordning baade kan foretages (d. v. s. at en Flyveplads findes nær Kommandostationen) og er ønskelig (f. Eks. til Fodfolksflyvning). Man maa vel mærke sig, at der er flere Ulemper forbundet med at udskille Flyvere fra Eskadriller, f. Eks. at Eskadrillen, som bør kende alle Resultaterne af Rekognosceringen fra Luften for saa at sige at leve med i Luftvirksomheden, dels ikke er kendt med Instruktionen af Flyverne, dels ikke faar den fulde Gavn af Resultaterne til Brug for de andre Flyvere. Det er endvidere daarlig Økonomi at dele Flyverstyrken. Betydningen af en fremskudt Flyveplads er ogsaa meget mindre nu, hvor Marchhastighedeme for Flyvemaskiner er meget større end under Verdenskrigen. Hvis Flyvepladsen ligger 30 km længere tilbage end ønskeligt, betyder det i Flyvetid kun 5—10 Min. Med Anvendelse af Radioforbindelse er Forbindelsestjenesten paa Jorden ikke besværliggjort ved en længere Afstand mellem D. F. F. og Eskadrillerne. løvrigt vil Afstandene paa Sjælland ikke give megen Anledning til Bz-ug af fremskudte Flyvepladser.
BEFALING FOR FLYVERVIRKE.
For nogle Aar siden, hvor Divisionerne (Partierne) antagelig kun raadede over nogle enkelte Flyvere, blev der truffet den Bestemmelse, at Divisionen til D. F. F. skulde opgive for hver Dag det sandsynlige Antal Opgaver, der vilde blive stillet i Løbet af Dagen. Denne Bestemmelse bør ikke gælde mere, thi Oplysningen om det formodede Antal Opgaver er som Regel ganske uden Betydning bortset fra, at det ikke lader sig gøre Natten før at fastlægge de Flyvninger, der vil blive nødvendige den paafølgende Dag. Det er derimod D. F. F.s Sag stadig at holde en saa stor Reserve af Flyvere klar, at pludselige Ønsker om Luftvirksomhed kan klares. Foruden at han holder nogle Maskiner tilbage, naar andre sendes ud, vil han som Regel altid i Løbet af højst lj/t Time faa nye Maskiner hjem, som i givet Fald kan sendes af Sted igen. Findes der dobbelte Besætninger, vil Spørgsmaalet om Besætninger ingen Vanskeligheder give, findes der kun een Besætning pr. Maskine, raades der over en Reserve deri, at den normalt længste Flyvetid i Døgnet for en Besætning er ca. 3—4 Timer daglig, og den største Flyvetid i et enkelt Døgn ikke overskrider 6 Timer*). Det har kun Betydning for Flyverne at faa Varsel om forestaaende Flyvninger, naar deres Beredskab afhænger deraf, naar Flyvningerne gør en Forberedelse paa Jorden ønskelig, og iøvrigt naar bestemte Opgaver virkelig kan forudses, hvilket f. Eks. kan forekomme i Tidsrum, hvor der kun vil indløbe sparsomme nye Efterretninger andetsteds fra. Det er en Overflødighed at befale, at der ønskes oplyst, om der i Terr. N. findes Artilleristillinger o. s. v., fordi selve Terrainrekognosceringen i Forvejen omfatter den Opgave Derimod har det Interesse for Flyveren at faa opgivet, hvor der sandsynligvis er Maal at finde, eller f. Eks. hvor Opgaven kan indskrænkes til kun at omfatte store iøjnefaldende Maal. Hvorledes bør Befalingen udgives? Da det kun er de særlige Flyvninger (Fodfolksflyvning og Artilleriflyvning), der har Interesse for andre end Luftværnsartilleriet og Flyverne selv, er det tilstrækkeligt i Divisionsbefalingen at sætte: Befaling for Flyverne efter særlig Instruktion. Divisionen giver da Ordren mundtligt til D. F. F., der viderebefaler til Eskadrillerne. Hvad enten Befalingen gives mundtligt eller skriftligt, bør den Begel gælde, at Divisionen befaler de Opgaver, der skal løses, og D. F. F. fordeler Opgaverne til Eskadrillerne, bestemmer Antal Patrouiller og Antal Maskiner i Patrouilleme.
Af forskellige Oplysninger, som muligvis kan have Interesse, skal jeg nævne: Det er ikke muligt i Krig at give Flyvemaskinerne Mærker, som i normal Krigshøjde gør dem kendelige fra Jorden. Det er kun muligt for flyvekyndige ved Brug af Kikkert at afgøre af Flyvemaskinens Form, om den er Ven eller Fjende, derfor bør der sikkert ved Luftværnsartilleriet findes en Flyver. Det er heller ikke muligt for en Flyver med Sikkerhed at tiltrække sig Opmærksomheden fra Jorden ved Lydsignaler, med mindre han er i meget lav Højde over det Sted, han vil have Forbindelse med, da man maa regne med Motorstøjen fra andre Maskiner. Hvis Jagere og Luftværnsartilleri skal virke samtidigt mod fjendtlige Maskiner, maa Omraadet deles.
Forkortelser og Navne.
Det stiller sig mere og mere som et nødvendigt Krav fra Forbindelsestjenesten at faa korte Ord og kortere Navne. Baade opnaar man en hurtigere Forbindelse, hvilket især er vigtigt, hvor Kode anvendes, og man letter Arbejdet for Observatørerne, der skal melde. Som et enkelt Eksempel paa en nem Forkortelse anvendt under de sidste Efteraarsøvelser, skal jeg nævne følgende, der har vist sig god:
2 Patrouiller paa 2 Maskiner hver af 3’ Eskadrille .......
2X2/3 .......
og pr. Radio 2 x 2 — 3.
Man slipper herved udenom et Par af de lange og kejtede Navne, som uheldigvis har vundet Indpas i Flyversproget. Jeg vil ved denne Lejlighed slaa til Lyd for en Ændring af en Del af disse Navne. Hæren har kun haft Flyvere i knapt 25 Aar, men i den korte Tid er det ikke des mindre lykkedes at faa samlet en god Del nye Ord, som baade er tunge og meningsløse. Et Ord som Flyvemaskine, der i Ordrer og Meldinger finder en hyppig Anvendelse, er meningsløst. Der er intet som helst maskinagtigt ved selve Flyvningen. Motoren driver „Maskinen“, som uden Motor kun er Rør, Bjælker o. s. v. klædt med Lærred, Træ eller Metal. Marinens Flyvevæsen benytter Ordet Luftfartøj, som er klart, men uskønt, langt og udansk. I „Militært Tidsskrift“ 1925 har Oberst Kali foreslaaet „Fly“, som senere er optaget i Norge. Dette Navn er i alle Maader fortræffeligt og vil meget let finde Indpas. Jeg har i et Par Aar undervist efter et maskinskrevet Hefte, hvori jeg for Kortheds Skyld havde skrevet Fly for Flyvemaskine, og det voldte den største Møje at faa Eleverne til ikke at bruge Ordet. Fra anden Side ved jeg, at Flyvere er stemt for dette Ord*).
*) Med velvillig Hjælp fra Oberst Kali vil jeg endvidere foreslaa Rekognosceringsmaskine erstattet med S p e jd e r , som det h ar været paa Tale tidligere. Faren for Forveksling med Spejderdrenge er uhyre ringe, der er derimod større F are fo r Forveksling a f „Jagere" (Flyvem askiner og Krigsskibe), men dette N avn synes ikke a t have budt Vanskelighedder, rekognoscere e rsta tte t med afsøge, granske syne, terrainrekognoscere erstattet med landse (landsøge), vejrekognoscere erstattet med vej se (vejsøge), Observatør erstattet med Syner, bombardere erstattet med dænge,
Hvad Flyvere evner, vilde øges stærkt, hvis det blev gjort muligt at have dobbelt Besætning til Flyvemaskinerne. Man vilde ganske vist ikke opnaa et Kampværd, der var dobbelt saa stort, men man vilde med en forholdsvis ringe Udgift i Fredstid øge det stærkt. Maaske disse spredte Synspunkter kan hjælpe til at hæve Usikkerhed og Overtro om, hvad Flyvere kan udrette, og saaledes yde sit til et tilfredsstillende Samvirke mellem Flyverne og de andre Vaaben. Man maa dog have in mente, at Flyverne gør ikke Fyldest alene ved at tilfredsstille Kravene, der stilles til dem, men Kravene skal være saa store, at Flyvernes Evner udnyttes helt.
Gør, hvad der kræves,
og kræv, hvad der evnes.
Ørum.
