Log ind

Nogle historiske og tekniske data om 7,62 mm skarp patron M/62

#

Det kan synes underligt at omtale en patron, der ifølge modelbetegnelsen først vil eksistere i 1962. Særligt mærkværdigt bliver det, når jeg, som det fremgår af titlen, vil give nogle historiske data om denne patron. Forklaringen herpå er, at 7,62 mm skarp patron M/62 er identisk med 7,62 mm NATO-patron. Når den her i landet har fået modelhetegnelsen M/62, skyldes det, at fabrikationen af den bliver påbegyndt ved Ammu- nitionsarsenalet i år.

7.62 mm NATO-patron, eller som den nu vil komme til at hedde, 7,62 mm skarp patron M/62, blev »født« i december 1953, idet den officielle godkendelse fandt sted med den såkaldte Otlava overenskomst af januar 1954. Underskriverne af denne overenskomst var Belgien, Canada, Frankrig, Storbritannien og USA.

Overenskomsten udtalte:

De væbnede styrker i NATO er enedes om at antage en standard NATO

7.62 mm patron.

Denne overenskomst er også antaget af Danmark, og dermed har Danmark forpligtet sig til at bestræbe sig på at indføre denne nye patron i det danske forsvar.

Overenskomsten indeholder nærmere detaljer om den nye patron, og samtidig foreskriver den, at der skal oprettes et kontrolsystem, således at modtagekontrollen kan blive standardiseret i alle NATO-landene. Herudover bestemmes det, at der skal oprettes test centre. Disse test centres opgaver er at udføre kvalifikationskontrol af de enkelte landes produktioner.

Formålet hermed er at opnå, at enhver NATO-patron, uanset hvor den er fabrikeret, opfylder sådanne krav, at den kan anvendes i et hvilket som helst våben, der findes i NATO-landene.

Dette er forsyningsmæssigt af meget stor betydning, idet der dermed er skabt mulighed for fuld ombyttelighed af ammunition til gevær og maskingevær.

Sideløbende med ovennævnte overenskomst udsendtes der forslag til en fælles mærkning af ammunitionen med det formål, at enhver soldat i NATO uanset nationalitet skal være i stand til af mærkningen på patronkassen at se, hvad slags ammunition, der er i kassen, og hvordan den er pakket i kassen.

Dette forslag er blevet vedtaget i de fleste NATO-lande således også af Danmark. For Danmarks vedkommende kan det yderligere bemærkes, at denne mærkning er trådt i kraft for 9 mm ammunitions vedkommende, idet den ammunition, der produceres fra nu af ved AMA, bliver mærket i overensstemmelse hermed.

Principperne for den nye mærkning er, at man ved hjælp af et billedsprog angiver aminunitionskassens indhold.

Man anvender således en række symboler for de enkelte patrontyper og pakninger (ladramme, hånd m. v.), og disse kan så kombineres.

De enkelte symboler og deres betydning vil blive bekendtgjort i de respektive publikationer.

Dette var nogle få historiske data om 7,62 mm skarp patron M/62.

Hvad angår den tekniske side af sagen, må det straks nævnes, at 7,62 mm NATO-patron er en normal geværpatron, således som denne er blevet udviklet og anvendt fra 1889 og til dato. D. v. s., at patronen har følgende data:

Projektilvægt .......................................... ca. 9,5 g

Begyndelseshastighed ............................ 830 m/s

Mundingsenergi ..................................... 325 kg m (min)

Rækkevidde maksimalt ........................ 3000 m

Rækkevidde effektivt ............................ 2000 m

Patronvægt .............................................. 24 g

Det nye ved patronen er først og fremmest, at den er blevet fællespatron for hele NATO og dernæst, at man takket være forbedrede krudtsorter bar været i stand til at forkorte hylsteret med ca. 12 mm i forhold til den tidligere 7,62 mm patron M/48.

Vægtmæssigt betyder det ikke meget, idet den gamle patron M/48 vejer 25,5 g, medens den nye M/62 vejer 24 g.

Men lier må det ikke glemmes, at den tidligere og alle tidligere geværpatroner var frcmstilltc til brug i repetergeværer, hvilket har bevirket, at de kan give og bar givet problemer med hensyn til funktioneringen i automat- og maskingeværer på grund af udkastet af det lange hylster. Den nye patron er med sit korte hylster faktisk fremstillet til automatgeværer og maskingeværer, idet det nye korte hylster bevirker, at problemerne vedrørende udkastet bliver simplere.

Det må derfor i al almindelighed siges, at 7,62 mm NATO-patron er en ideel patron funktioneringsmæssigt betragtet som maskingevær- og automatgeværpatron.

Af øvrigt nyt ved patronen kan nævnes, at den vil blive fremstillet med ikke korroderende fængliættc, den såkaldte »rustfrie« fænghætte.

Den rustfrie fænghætte er ikke en ny opfindelse, men er kendt og anvendt i Schweiz fra 1911 og i Tyskland fra omtrent samme tid.

Den rustfrie fænghætte er først indført i Danmark i de seneste år, hvorfor det ikke har været muligt at drage den fulde nytte af den i forbindelse med de eksisterende våben.

Den tidligere knaldkviksølvfænghættc, som endnu er den hyppigst forekommende her i landet, havde 2 meget store ulemper, der skyldes satsens sammensæ tning.

Satsen består, som det fremgår af navnet, bl. a. af knaldkviksølv, men ren knaldkviksølv er ikke i stand til at frembringe en flamme, der kan antænde krudtladningen. Af den grund findes der i satsen forskellige iltgivendc stoffer, hvoraf særligt anvendt er kaliumklorat.

F. eks. består satsen i den danske fænghætte M/52 af 30,7 % knaldkviksølv, 26,5 % antimonsulfid og 42,8 °Jo kaliumklorat.

Anvendelsen af knaldkviksølv i satsen bevirker, at der udvikles fri kviksølv under satsens forbrænding. Kviksølv ht.r den egenskab, at det sammen med andre metaller danner amalgamer.

Når derfor det frie kviksølv afsætter sig på pa_.ronhylsterets vægge, vil det straks amalgamere med messinget med det resultat, at hylsteret bliver skørt, hvorfor det ikke kan anvendes igen, idet det rekonstruerede hylster normalt vil revne ved skydningen.

Anvendelse af kaliumklorat i satsen medfører, at dette ved antændelsen omdannes til kaliumklorid.

Kaliumklorid er et salt, der opfører sig som kogsalt. D. v. s., det opsuger luftens fugtighed.

Det dannede kaliumklorid vil afsætte sig på løbets vægge, og selvom skytten smører løbet ind i olie umiddelbart cftei skydningen, vil det afsatte kaliumklorid alligevel opsuge fugtighed, og rustangreb vil begynde.

Selvom skytten omhyggeligt mekanisk rengør løbet med blår og viskestok, før han indsmører det, vil der alligevel stadig være små mængder af kaliumklorid, der er trængt ind i små gruber cg ridser i løbet, hvorfra det vil øve sin skadelige virkning.

Det er derfor, det er så omstændeligt at rengøre våben, hvori der er skudt med knaldkviksølvfænghætter, idet kaliumkloriden stadig trods omhyggelig rengøring og indsmøring vil starte nye rustangreb (slå ud).

Med den nye fænghætte vil der ikke opstå problemer af den slags. Den »rustfrie« fænghætte indeholder ikke knaldkviksølv, hvorfor hylsteret evt. kan anvendes flere gange, hvilket gør patronfremstillingen billigere.

Desuden er de skadelige kloratforbindelser borte, og dette er en meget væsentlig fordel, da det vil betyde, at våbenrengøringen nedsættes til et minimum.

Når man bar skudt med rustfrie fængliætter, kan man stille sit våben fra sig uden at foretage den ringeste rengøring af løbet, og der vil ikke ske noget rustangreb som følge af skydningen.

Det kan således nævnes, at der ved FKF har været foretaget et lille forsøg med en pistol. Efter at der var skudt med pistolen med patroner med rustfrie fængliætter, blev pistolen lagt urenset og uindsmurt bort.

3 måneder senere blev pistolen taget frem og krudtslammet trukket ud af løbet. Det viste sig, at løbet var lige så blankt og rent, som det havde været, før skydningen begyndte tre måneder før.

Det må dog bemærkes, at forinden skydningerne havde man sikret sig, at alle tidligere rester fra »ikke rustfrie« fængliætter var fjernet. Hvis det ikke havde været tilfældet, ville disse rester liave sat et rustangreb i gang, idet blot én eneste ikke rustfri patron blandt rustfrie vil kunne gøre dette.

For de evt. interesserede kan jeg nævne, at al 9 mm ammunition, der er fremstillet efter 1958, bar rustfrie fængliætter, endvidere er alle 9 mm patroner mærket »Metallverken rustfri«.

For 7,62 mm patron M/48 gælder det, at alle patroner, der er mærket med årstallet 60 og senere, er rustfri.

For 7,62 mm patron M/62 vil det gælde, at alle patroner bar rustfrie fængliætter.

Dette betyder, at når forsvaret til sin tid er udrustet med geværer og maskingeværer i kaliber 7,62 mm NATO, vil der ikke længere være brug for så omfattende særlige bestemmelser for rengøring efter skydning, som det nu er tilfældet for pibens vedkommende.

Rengøringen af piben vil indskrænke sig til, at man efter skydningen renser løbet for krudtslam, selvom det ikke har nogen skadelig indflydelse på løboverfladen, og derefter indsmører det i olie.

Denne rensning for krudtslam behøver ikke som nu at være ensbetydende med en blanktrækning, men består i, at skytten med en olievædet klud opløser og fjerner det værste slam.

For evt. interesserede, der er udrustet med pistol, og som vil begynde at drage fordel af den rustfri fænghætte, skal jeg oplyse, at den bedste metode at sikre sig på, at alle rester fra ikke rustfri fængliætter er fjernet fra løbet, sker ved at koge løbet ud. Dette gøres på følgende måde:

Man renser piben for evt. løst snavs, olie og slam på sædvanlig måde.

Derefter lægger man piben i kogende vand, indtil den har samme temperatur som vandet. Når man derefter tager piben op af vandet og ryster den, vil den straks være tør. Piben er nu helt ren for kloridsalte og smøres, efter at den er blevet kold, ind i olie.

Hvis man derefter kun anvender rustfri ammunition, kan man behandle piben som anført foran.

H. Thøgersen.