(Tildels Uddrag af J. Héthay: I .c rdte de la cavalcrie franyaise a l'aile gaucho de la premiere bataillc de la Marne).
Det første Marneslag er i store Træk allerede flere Gange beskrevet i „Militært Tidsskrift“, men uden at der er fremkommet noget om Rytteriets Optræden i dette. Saavel m. H. t. det franske som m. H. t. det tyske Rytteris Optræden i Krigens første Maaneder hersker der i det Hele taget indtil nu en Del Uklarhed; men Et er givet, at begge de to Rytterier har optraadt en Del forskelligt fra det, man havde ventet før Krigen.
Det franske Rytteri blev vistnok til Tider tvunget til en mere passiv Optræden end beregnet, fordi det tyske Rytteri tilsyneladende fuldkommen metodisk undgik Kampen med de blanke Vaaben. De ventede store Rytterkampe, som tidligt og silde var blevet bebudet fra tysk Side og gjort til Genstand for Øvelse under Kejsermanøvrerne, udeblev, fordi det tyske Rytteri i Kampens Øjeblik som oftest trak sig ind bag sine Maskingeværer eller eget Fodfolk. Man kan dog ikke heraf slutte, at de to Modstanderes Rytteri ikke har ydet værdifulde Tjenester.
Nogle Episoder fra det franske Rytteris Tilbagegang gennem Belgien og Nordfrankrig og dets Optræden lige før og under Marneslaget kan derfor sikkert paaregne Interesse, særligt det rent eventyrlige „Raid“, som 5te franske Rytterdivision i Dagene 8’— 11’ September, midt under det store Slag, foretog bag den tyske 1ste Armés Front.
Det er saa meget mere interessant at studere dette „Raid“ efter den over denne Artikel nævnte Bog, som der under Pseudonymet J. Héthay (d. e. J ’y étais) skjuler sig selve den franske Ryttergeneral Cornulier-Luciniére, Chefen for 5te Rytterdivision, som paa Titelbladet kalder sig „un cavalier de la Marne“, og som selv førte Divisionen under dette „Raid“.
Forinden skal dog kortelig nævnes et enkelt Resultat, som det franske Rytteri opnaacde paa Efterretningstjenestens Omraade, og et Par Episoder fra dets Tilbagegang gennem Belgien og Frankrig til Paris, som giver et godt Begreb om de Fordringer, der i Krigens første Maaneder blev stillet til Rytteriet, idet det spiller en Rolle ved Vurderingen af dets Indsats i Marneslaget, men som tillige illustrerer det tyske Rytteris Tilbageholdenhed, hvorved bl. a. det tyske Rytterkorps v. Marwitz forspildte en enestaaende Chance. Straks ved Krigens Udbrud dannedes af 1’, 3’ og 5’ Rytterdivision det franske Rytterkorps under General Sordets Kommando. Det sendtes i stor Hast gennem Nordfrankrig og Belgien med Direktion Sedan—Liége, bl. a. med den Opgave at skaffe Oplysning om de tyske Troppeudladninger ved den belgisk -luxemburgske Grænse.
En af de vigtigste Efterretninger, som skaffedes fra disse Egne, stammer fra Eskadronen Lépic af 5te Chasseurrgt., der i Dagene 5’— 9’ August i Terrænet S. V. for Malmédy fik oplyst følgende om Tysklands Mobilisering, Opmarch og Fremrykning: „Tyskland havde mobiliseret 62 Armékorps og vilde have 72 mobiliseret i Løbet af den næste Maaned. Heraf var 23 sendt gennem Belgien mod Paris. Den 10’ August var den 1’ Gardecavaleridivision udladet i Gouvy med Direktion Bruxelles, Mandskabet feltmæssigt udrustet, Officererne i Halvgalla. Af de 23 Armékorps gik de 12 over Aachen med den Opgave at marchere til Liége, som man ikke mente vilde gøre Modstand, erobre Bruxelles og bemægtige sig Antwerpen. 11 Armékorps gik over Gouvy med den Opgave at sætte sig i Besiddelse af alle Overgange over Meuse fra Namur og Syd paa til Meziéres. Der skulde formeres 2 Arméer, der skulde forene sig og marchere mod Paris, som skulde indtages de første Dage i September.“ Denne meget vigtige Melding, som blev affattet paa Grundlag af Oplysninger fra Fanger, som den franske Eskadron tog fra det tyske Rytteri, var den eneste fuldstændige, som det franske Hovedkvarter modtog i disse Dage om dette meget vigtige Punkt — de tyske Styrker i Belgien.
At Efterretningseskadroneren ikke er kommen sovende til dette og andre Resultater, kan ses bl. a. af de Distancer, de tilbagelagde; for fleres Vedkommende 300 km paa 5 Dage. En Rytterbrigade (5te lette) tilbagelagde fra 6’— 12’ August 312 km, heraf 98 paa en enkelt Dag. At den franske Overkommando har værdsat Rytteriets Arbejde, fremgaar deraf, at General Joffre allerede den 13’ August udtrykker sin Tilfredshed med de af Rytteriet opnaaede Resultater. Som et Eksempel paa det tyske Rytterkorps’ Mangel paa Initiativ kan nævnes en Situation fra 5te franske Armés Tilbagetog fra Charleroi over Laon til Syd for Grand Morin ved Esternay. I Slaget ved Charleroi var 5te Armé bleven stærkt medtaget, angrebet som den blev af 2’ tyske Armé og truet i Ryggen af 3’, ved dennes Overgang over Meuse. Under den videre Tilbagegang var Arméen den 30’ August om Aftenen standset i Højde med Serrefloden (falder i Oise ved la Fere). Om Morgenen den 31’ modtog Arméen over Eifeltaarnet et traadløst Telegram, som det store tyske Hovedkvarter havde sendt til von Marwitz’ Rytterkorps; det havde følgende Ordlyd: „Gaa over Oise ved Bailly (midt imellem Compiégne og Noyon), fortsæt med Direktion Vauxillon ved Jernbanelinien midt imellem Laon og Soissons.“
Det tyske Hovedkvarter var klar over 5te Armés meget vanskelige Tilbagegang, navnlig ogsaa fordi det engelske Korps ved at gaa for hurtigt tilbage havde blottet Arméens venstre Flanke, og vilde nu anvende et helt Rytterkorps (5 Divisioner) med tilhørende Fodfolk paa Automobiler, Cyklister og Artilleri paa at afskære den. Man spørger uvilkaarligt, hvad Resultatet af Felttoget vilde være blevet, hvis denne Manøvre var lykkedes. Det var ikke noget Eventyr, det tyske Rytteri blev sat ud paa, men en velovervejet og paa Grundlag af gode Meldinger affattet- Beslutning, og baade Øjeblikket og Direktionspunktet var fortrinligt valgt, idet Korpset efter at have passeret Oise havde fri Bane mellem Floderne Ailette og Aisne. — v. Marwitz gik ganske vist over Oise :,1/s om Morgenen, men har aabenbart følt sig truet i sin højre Flanke af det engelske Korps, og naaede først henimod Aftenen Jernbanen Laon— Soissons.
(Fortsættes.)
