Log ind

Nogle Betragtninger over Angrebets Teknik med særligt Henblik paa Ildbasis - Fodfolksmorteren

#

Af Kaptajn O. C. T. D. Wagn.

(Fortsat).

Fodfolksmorteren

Som det fremgaar af foranstaaende Betragtninger, har Maskingeværet ingen Mulighed for at slaa en dækket, standhaftig Forsvarer afgørende ned; det kan højst lamme ham for en Tid. Fadfolksmorteren derimod kan baade lamme Forsvareren (ved Beskydning af et Omraade) og ramme hans enkelte Reder bag lodrette Dækninger eller under vandrette Dækninger, sidstnævnte indtil en Dækningstykkelse svarende til op mod 1,5 m Moderjord. Hermed er Morteren i udtalt Grad placeret som offensivt Vaaben. 81 mm Morteren har en Ildliniehøjde omtrent svarende til knælende Mands Højde, hvorfor der principielt altid skydes lmlvskfv.lt eller skjult med Morteren, fortrinsvis skjult. Omend Ildliniehøjden er for stor til, at man tør anvende aaben Skydning, saa er den dog paa den anden Side ikke større, end at man meget let finder Skjul for Morteren i næsten ethvert dansk Terrain, en Omstændighed, der i Forbindelse med det ca. 55 kg tunge Vaabens Delelighed i 3 Byrder å knapt 20 kg, ofte tillader Morterens Anvendelse langt fremme i Kampomraadet. Ballistisk set er Morteren i Besiddelse af stor Skudpræcision ( r s = ca. 2,5 Ts., rj = ca. 5 Ts.), der paa korte Skudafstande sætter den i Stand til med ganske faa Skud — under Øvelsesskydninger ofte med 5 å 6 — at opnaa Fuldtræffer i et Punktmaal. Paa de længere Skudafstande vil lammende Virkning mod erkendte Punktmaal ofte kunne naas inden for et tilsvarende Skudantal og Fuldtræfferen med 15—20 Skud. Paa de længere og længste Afstande spiller dog Observdtiomforholdene en dominerende Rolle for Skydningens Resultat, og Morteren vil her ofte være undergivet nogenlunde samme Skydebetingelser som Støtteartilleriet. I een Henseende vil Fodfolksmorteren dog saa godt som altid være bedre stillet end Støtteartilleriet, nemlig med Hensyn til Forbindelsen med Fodfolksføreren, der for selv de længst tilbagetrukne Morterers Vedkommende (normalt i Bataillonschefens Haand) aldrig vil være længere, end at den inden for et Tidsrum af Minutter kan bestrides af en Fodordonnans, medens den tilsvarende Forbindelse til Støtteartilleriet ofte hænger i en kilometerlang, spinkel Telefontraad, og dette Forhold turde være af væsentlig Betydning ved Sammenligning af Morterens Værdi som Støttevaaben for forreste Fodfolkslinie med Artilleriets. 81 mm Morterens Hovedammunition, den 3,2 kg’s Brisantgranat med 500 g Sprængladning og Øjebliksrør, der kan indstilles til forsinket Antændelse, er som bekendt i Virkning sidestillet med et 75 mm Kanonprojektil. Den tekniske Skudhastighed er ca. 30 Skud/Minut, den praktiske indtil 18—20 Skud/ Minut. Inden for ca. 1100 m’s Afstand kan der i 81 mm Morteren anvendes en 6,6 kg’s Brisantgranat med 2,5 kg Sprængladning og i Virkning sidestillet med et 10,5 cm Kanonprojektil. Med sin Krumbaneild er Morteren i særlig Grad egnet til Overskydning, og herfor stiller Forholdene sig saaledes: „Mortergrænsen“ er jfr. „Skydereglement for Morterdelingerne“, Punkt 131, fastsat efter en glidende Skala, afhængig af Skudafstanden som følger:

Skærmbillede 2020-08-24 kl. 13.46.59.png

Det ses heraf, at den laveste „Mortergrænse“ er 100 m, og denne gælder, selv naar egne Tropper ligger udækket foran Maalet. Er imidlertid egen forreste Linie dækket, saaledes som det kan tænkes ved Kamp i en feltbefæstet Stilling, i et af Granatild oprodet Terrain, i Lokaliteter, eller naar forreste Linie ligefrem er nedgravet klods paa Fjenden, kan „Mortergrænsen“ godt være under 100 m; Skudafstanden, der skal være vel bestemt, maa da ikke overstige 500 m, og Morteren skal være godt stabiliseret. Gaffeldannelsen finder i dette Tilfælde altid Sted udefra og indefter, idet der indledes med en Højdestilling, som med Sikkerhed giver lange Skud, hvorefter der springes indefter med passende Spring.

Idet Gevær granatens Skudvidde i Maksimum andrager ca. 200 m, bemærker man, at der skydeteknisk set inden for Morterskudafstanden 500 m kan tilvejebringes mindst 100 m Overgribning mellem „Mortergrænsen“ og Geværgranatskudvidde for de forreste Grupper. Til Sammenligning kan der for Støtteartilleriets Vedkommende i bedste Fald kun blive Tale om en knap og nap Berøring, hvilket i Praksis vil sige ingen Berøring, og for Maskingeværets Vedkommende er der saare langt til Berøring undtagen i yderst sjældne Tilfælde. Vi ser da, at de to Krumbanevaaben, Morteren og Geværgranaten, teoretisk slutter lldforbindelsm, og Spørgsmaalet er da, hvorledes Teorien lader sig overføre til Praksis, hvilket ifølge Sagens Natur er et Spørgsmaal om, hvor'vidt og i hvilken Grad Morteren kan optræde i forreste Linies Kompagnier. Det vil være letsindigt uden videre at paastaa, at Morteren altid kan være i forreste Linies Kompagnier; jeg skal derfor prøve paa at klarlægge Vanskelighederne og samtidigt anvise Metoder til deres Overvindelse, hvorfor jeg atter maa fremsætte nogle almindelige Betragtninger over Angrebet. Jeg vil først forudskikke den Betragtning, som jeg senere skal underbygge nærmere, at jeg anser Morteren for Angrebsfodfolkets Hovedstøttevaaben — Kampvogne ufortalt —, og at det derfor for mig er en Selvfølge, at Hensynet til Mortervaabnets Arbejdsmuligheder maa spille en væsentlig Rolle for Valg af Angrebsterrain. Denne Betragtningsmaade vil maaske stemme en og anden for Brystet ved Tanken om det begrænsede Antal Morterer, vi i Øjeblikket raader over; men jeg beder de paagældende betænke, at jeg skriver nok saa meget med det ønskelige som med det nuværende for Øje. Morteren kan ikke optræde paa aabne Terrainflader, da den her simpelt hen bliver skudt ned af Fjendens Maskingeværer, inden den naar at gøre nogen som helst Nytte. Skal et Angreb føres frem over større aabne Flader, maa Mortererne derfor holdes i tilbagetrukne Stillinger, og der er da efter min Mening kun eet eneste Haab om et heldigt Resultat, nemlig Støtte af Kampvogne. Raader en Hær ikke over Kampvogne, er den paa Forhaand henvist til som Angrebsterrain at vælge et mere eller mindre uoverskueligt Omraade (Termin med Bebyggelse, Bakker, lavende Hegn, Skovstykker o. s. v.), saadant Terrain, som man jævnligt finder paa Øerne og den jydske Østkyst. I slige Omraader har Mortererne ganske gode Arbejdsmuligheder, og jeg vil mene, at man her ofte kan paaregne at faa Mortererne relativt langt frem. Er Terrainet imidlertid ikke meget uoverskueligt, maa man efter min Mening ty til kunstige Midler for at sløre Bevægelserne for Forsvareren, d. v. s. gøre flittigt Brug af Røg, navnlig paa det Stadium af Angrebet, hvor man arbejder sig frem til „Artillerigrænsen“. Man maa da sørge for at blinde Forsvarerens sandsynlige Observationsstader i Angrebsomraadet samt Flankeringsvaaben og Støttepunkter, der erkendes før eller under Angrebet. Artilleri og Flyvere maa herved tage sig af de større, længere udgaaende Opgaver, medens Morterer bag forreste Linie tager sig af Opgaverne nærmere Angrebsfronten efter forreste Linies skiftende Behov. Paa Baggrund af disse Tanker vil jeg meget ønske, at Røgtaktikken herhjemme snarest maa udvikles i offensiv Retning, hvilket i første Række kræver Udvikling af fuldt ydedygtige Røgprojektiler til Artilleri og Morterer. I Tilknytning til Omtalen af Røg skal jeg endelig fremføre, at Angrebsfodfolket kan benytte Mørket til at forskyde sig ind paa Fjenden og herved med et Minimum af Tab vinde Terrain, som det ellers om Dagen vilde koste større Ofre at naa frem til, og jeg vil mene, at dette er en Metode, som i høj Grad maa benyttes ved et større planlagt Angreb. Hvor nær man paa denne Maade kan komme Forsvarsstillingen afhænger naturligvis af Terrainet; men jeg vil dog tro, at man i Almin1'-'lighed i et normalt dansk Terrain kan komme ind paa en fstand af 4—500 m.

Alt i alt maa jeg da fastslaa som min Mening, at man ved passende Valg af Angrebsterrain og en hensigtsmæssig Brug af Røg, evt. Udnyttelse af Mørket, kan paaregne at faa 81 mm Morterer frem i forreste Linies Kompagnier, forinden det endelige Stormløb mod Fjendens Hovedkamplinie finder Sted, og naar denne er taget, vil disse Morterer ofte have noget bedre Muligheder for en fortsat Optræden fremme ved Udnyttelse af Graveanlæg, Granathuller o. lign. i Forsvarerens Terrain. Spørgsmaalet om Morterers Optræden i forreste Linies Kompagnier er imidlertid ikke alene et Spørgsmaal om at faa selve Vaabnet frem, men i nok saa høj Grad om a,t holde det forsynet med Ammunition. Morterammunitionen er ret tung, idet en Kasse med 3 81 mm Skud vejer ca. 13 kg, og jeg behøver næppe at sige, at Karrerne kun i meget uoverskueligt Terrain (Skov i Ryggen o .lign.) kan forventes trukket blot nogenlunde nær de forreste Kompagnier. En heldig Omstændighed er det dog, at Ammunitionsforbruget paa de kortere Skudafstande er relativt ringe.

I Udlandet sysler man meget med Tanken om Transport af Ammunition og Materiel til forreste Linie paa smaa Transport-Kampvogne, og dette er efter min Mening den rationelle Maade at løse Erstatningsspørgsmaalet paa, idet Transporterne herved har gode Muligheder for at komme igennem ogsaa aabne Terrainstrøg — og med et Minimum af personelle Tab. Utvivlsomt vil Tilknytningen af et Antal smaa TransportKampvogne til Regimentets Ammunitionskolonne være en særdeles hensigtsmæssig Foranstaltning baade for Morterstyrkerne og for det øvrige Fodfolk. Tænker man sig et Antal af disse Vogne stillet til Raadighed for Bataillonerne i 1’ Træfning, vil disse før Angrebet ligefrem kunne fastlægge skjulte og dækkede Punkter i forreste Linies Omraade, hvortil Ammunition efterhaanden kan fremskydes til Afhentning. Da disse smaa Transport-Kampvogne ingen Kampopgaver har, vil de kunne oppebie gunstige Momenter i den fjendtlige Ild (spec. Artilleri-) og bevæge sig i korte, hurtige Spring fra Dækning til Dækning frem mod Maalet, i vanskeligere Terrainstrøg evt. vejledet af Mærker eller Forbindelsesfolk, anbragt af de Troppeled, de skal forsyne. Skal en Morter foretage et Stillingsskifte frem:; - over et aabent Strøg i et iøvrigt gunstigt Terrain, kan Tran port-Kampvognene i en snæver Vending besørge Transport af Vaabnet, en nødtørftig Ammunitionsbeholdning og den snæv reste Del af Betjeningsmandskabet.

Raades der ikke over Transport-Kampvogne, maa Ammunitionen bæres frem af Mandskab. Naar man tænker paa det ganske ukrigsmæssige Tempo, der ofte kendetegner Fredsøvelser, vil man maaske paa Forhaand være tilbøjelig til at forkaste denne Transportmaade som utilstrækkelig. Regner man derimod med, at et Angreb tager en rum Tid, naar der ikke raades over Kampvogne, tror jeg, at Mandskabstransporten vil kunne gøre nogenlunde Fyldest, omend den efter min Mening absolut staar tilbage for Transport-Kampvogne, bl. a. paa Grund af de større personelle Tab, den medfører. I Forbindelse med Mandskabstransporten af Ammunitionen skal jeg sluttelig tillade mig at fremhæve Punkt 52 i „Kampreglement for Fodfolket. Morterer“, som jeg anser for særdeles vigtigt; det lyder:

Da M ateriel og Ammunition ved en M orter, der kæmper i forreste Linie altid m aa bæres, vil det ofte være nødvendigt fo r M orterføreren til hurtig Frem føring a f tilstrækkelig Ammunition til M orteren a t raade over H jæ lp e m a n d s k a b fra vedkommende Rekylgeværkompagni. Saadant Hjælpemandskab bør derfor om nødvendigt afgives fø r Frem ­ bruddet fra U dgangsstillingen, for a t M orterføreren fra første Fæ rd kan tilvejebringe en fa st organiseret A m m unitionserstatningstjeneste."

Morterens Anvendelse i forreste Linies Kompagnier er det springende Punkt i Morterens Anvendelse i det hele taget, hvorfor jeg har viet denne Side af Sagen en ret indgaaende Omtale, og jeg haaber da ogsaa, det er lykkedes mig at paavise, at 81 mm Morteren i dansk Terrain ofte har ganske gode Muligheder for fremskudt Optræden, naar man ved Valg af Angrebsterrain tager Hensyn til den og benytter hensigtsmæssige Hjælpemidler til Fremme af dens Arbejdsmuligheder. Hermed være langt fra sagt, at Morteren altid skal anvendes fremme.

I Forbindelse med Omtalen af 81 mm Morterens Anvendelse i forreste Linies Kompagnier skal jeg ikke undlade at sige et Par Ord om de smaakalibrede Morterer, der diskuteres livligt i Udlandets militære Presse, og som for saavidt ogsaa er indført i flere fremmede Hære. Ved tidligere Lejlighed har jeg her i Tidsskriftet (Nr. 10/1933) flygtigt været inde paa den Tanke, at en lillekalibret Morter som f. Eks. den 60 mm StokesBrandt Morter, der rækker 1700 m med et Projektil paa godt 1 kg og i Skudstilling næppe er højere end en liggende Mand, muligvis var den rette Morter til forreste Linies Behov. Der er dog hertil at sige, at Krigens enstemmige Raab paa alle Fronter, under alle Himmelstrøg er Virkning. Under Chacokrigen har man endog set Folk rynke paa Næsen ad 75 mm Granater og udbede sig mindst 10,5 cm Granater fra Artilleriet (Felthaubitser), et Krav, der psykologisk set utvivlsomt er rigtigt. Man staalsættes sikkert hurtigt over for Krigens Foreteelser og vænner-sig uvilkaarligt til kun at reagere over for de skrappere Ting af den meget blandede Kost, man faar serveret. Jeg mindes f. Eks. en sønderjydsk tidligere Frontsoldats Udtalelser til mig for nogle Aar siden om Virkningen af den franske 37 mm Granat: „Det Smaaskidt regnede vi ikke; det futtede bare mellem Benene paa os som noget Fyrværkeristads!“ Ganske vist overdrevet, men dog visende Tendensen i Krigspsykologien. Lad os derfor holde paa Virkningen, for Granatvaabens Vedkommende: de store Brag med en tæt, flad Vifte af hvinende, langtrækkende Sprængstykker, som paa den ene Side Fjenden ikke kan misforstaa, og som paa den anden Side ildner Modet hos egen forreste Linie, der har dem lige for Næsen.

Og nu for de smaakalibrede Morterers Vedkommende? Ja, da tror jeg ikke, at man i et Land, hvor man dog ofte som foran anført kan arbejde fremskudt med 81 mm Morteren med den overbevisende Virkning, skal indføre en Lilleput-Morter, der foruden at komplicere Bevæbningen, har en langt ringere Virkning end 81 mm Morteren. Hertil kommer forøvrigt, at den smaakalibrede Morterammunitions Virkning vil være relativt dyrere i Penge end 81 mm Morterens Ammunition; jeg mener saaledes at vide, at et Skud til den ovennævnte 60 mm Stokes-Brandt Morter vil koste omtrent lige saa meget at fremstille som et 81 mm Skud (samme Arbejdsproces for de 2 Granater), og naar dette er Tilfældet, vil jeg for mit Vedkommende udbede mig 81 mm Granaten. Men muligvis findes der smaakalibrede Morterer med en billigere Ammunition, som jeg ikke kender, og dem kan jeg naturligvis ikke udtale mig om. Paa en Krigsskueplads, hvor der findes talrige større, aabne Terrainflader, vil jeg imidlertid ikke benægte de smaakalibrede Morterers Berettigelse, og Hensigten med disse Linier er da heller ikke en pure Fornægtelse af disse Vaabens Betydning, men blot at fremhæve som min Opfattelse, at de smaakalibrede Morterer absolut maa komme i anden Række ved eventuelle Udvidelser af vor Morterbevæbning.

(Fortsættes).