I den, i dette Foraar vedtagne Hærlov, ser man, som et a f de smaa Lyspunkter, at Hæren normeres med en stadigt arbejdende Ballon park — altsaa en ny Linieafdeling. Dette i Forbindelse med Gennemlæsningen a f Prem ierlø jtnant Th. Poulsens Rapport om hans Ophold ved det franske Ballonvæsen giver mig Anledning til at anstille nogle Betragtninger om Lænkeballonens Anvendelse i Almindelighed i vor Hær.
Det første Spørgsmaal, der melder sig, er vel nok, om en dansk Ballon er at betragte som A rtilleriballon i Analogi med Stormagternes Forstæ rkningsballoner, der underlægges K orpsets A rtille rifø re r til Artilleriobservation, eller Divisionsballon (Linieballon), der underlægges Divisonen og anvendes til Løsning a f de mangeartede Opgaver indenfor Efterretnings- og Meddelelsestjenesten — med særlige Artilleriobservationer som secondære Opgaver. Under m it Tjenesteophold ved den franske Hærs Ballonvæsen i 1922 fastsloges det meget nøje, at Normen var, at et Armékorps med 2 Divisioner i forreste Linie norm alt tildeltes 2 Linieballoner (1 til hver Division) til Sikring a f Forbindelsen mellem Divisionens A fdelinger og Udførelse a f den almindelige Observation og — 1 Forstærkningsballon (A rtilleriballon) til Udførelse a f Artilleriobservationer og Kontrol a f det svære A rtille ris Ild. Dette synes at vise, at Divisionsballonen har de fleste og vigtigste Opgaver. Det burde undgaas at tildele den ene Slags Balloner den andens Opgaver og omvendt.
En Sammenblanding a f Opgaverne kan naturligvis ikke undgaas i vor Hær med meget faa Balloner, men jeg vil dog bestemt formene, at Opgaverne i Efterretnings- og Meddelelsestjenesten bliver de primære, medens den egentlige A rtille riobservation i det væsentlige indskrænker sig til Indskydninger og Kontrol a f Ilden, — naar ikke andre Opgaver ligger for. Kommandoen over Ballonen bør forblive i Divisionens Haand og kun lejlighedsvis afgives til A rtilleriføreren , naar Forholdene gør det ønskeligt. Prem ierløjtnant Poulsen har spurgt franske O fficerer, „i hvilken Grad Balloner benyttes a f de højere Stabes O fficerer til Observation“ , og det modtagne Svar har været, „at uøvede Folk aldrig har sæ rligt Udbytte a f at gaa op med Ballon.“ Svaret er et a f de undvigende, som jeg saa godt erindrer fra m it Ophold i Frankrig , fo r jeg kan daarligt tænke mig, at O fficerer i franske Stabe giver A fkald paa at gaa op med Ballonen fo r selv at „se lid t paa Sagerne“ , naar Kamp forestaar eller er i Gang. I hvert Fald synes det mig overordentligt form aalstjenligt, at danske O fficerer i Stabene anvender Ballonen i vid Udstrækning. Utvivlsom t kræver det megen Uddannelse og megen Øvelse at være en god Observatør paa Grund a f de perspektiviske Deform ationer a f Terrainet under skraa Observation, Kurvens U stabilitet, Brug a f Kikkert o. m. m., men det er dog ikke „H ekseri“ , og det vil uden al Tvivl være til uvurderlig Nytte, at f. Eks. A d j utanten, Efterretningsofficeren eller Stabschefen, ja endog maaske Divisionschefen selv, ved Lejlighed gaar med Observatøren op og faar forevist hele Situationen, som den nu er, og selv danner sig det rette Billede a f Forholdene, frem for altid at faa Meldingerne fra Observatøren, der vel skal kende Situationen gennem Oplysninger fra Staben, men som dog ikke kan være inde i alle Detailler i Divisionens Planer. Med Hensyn til Artilleriobservation fra Ballon docerede man i 1922 i Fran k rig den Regel, at Indskydningen normalt foretoges med enkelte Skud, som Observatøren hurtig t og med betydelig Sikkerhed opgav til Batterichefen i Forhold til L inien Batteri— Maal — hurtigt og sikkert — , fo rdi han kun havde det ene Nedslag at beskæftige sig med ad Gangen. D ertil kommer, at Indskydningen kunde tilvejebringes med nogle faa Skud og altsaa yderligere havde den ubestridelige Fordel at være ammunitionssparende. E fte r Prem ierløjtnant Poulsens Rapport bruges denne Metode nu kun undtagelsesvis. Man skyder nu med hele Batteriet og i Lag med 5 Sek. mellem Skuddene og 30 Sek. mellem Lagene, hvilket altsaa vil sige, at Observatøren paa 30 Sek. skal indlægge de 4 Skud paa K o rt eller Fotografi, tegne Middelnedslagspunktet og overføre dette fra Linien Ballon— Maal til Linien Ba tteri— Maal og opgive Ordinaterne til Batterichefen. Det er vist meget tvivlsom t, om Observatøren kan naa alt dette (naar det skal udføres med den fornødne Nøjagtighed), og dertil kommer, at hvis han nu kun ser 1 å 2 a f Skuddene pr. Lag, og der maa skydes 4 til 5 Lag, saa bliver Resultatet, at Indskydningen har kostet 20 Skud, hvoraf 5— 10 uobserverede imod 5— 6 sikkert observerede Skud efter den gamle Metode.
A t ville anvende Skydning i Salver vil utvivlsom t gøre Ballonobservationen baade unøjagtig, sen og kostbar. Ved Flyverobservation er det sikkert nødvendigt — men der er nu engang betydelig Forskel paa Flyver- og Ballonobservation. Sidst, men ikke mindst, vender jeg mig til Spørgsmaalene. om Observationshøjde og Transport a f den fyldte Ballon i vort med Højspændingsledninger gennemkrydsede Land.
Fo r at Observationshøj den skulde være tilstræ kkelig, har man tidligere stillet Krav om 1000— 1200 m, fo r at Ballonobservationen kunde have sin rette Karakter. Denne Højde er ogsaa Minim um og er egentlig kun undtagelsesvis naaet herhjemme og kun fo r en Del A a r siden, da vi brugte de tyske Balloner. De nyere franske Typer mangler Bæreevne og er ikke konstrueret efter danske atmosfæriske Forhold — normal frisk Vind — , og de naar ikke over 800 m’s Højde med 2 Observatører og knebent 1000 m med een. Som Hovedregel regner man, at man under gunstige Observationsforhold kan observere ind til 20 Gange Stigehøjden, — hvilket er absolut Maximum. Da Observationen, enten den sker fo r Divisionen før, under eller efter Kampen eller fo r det langtrækkende A rtille ri med Skudvidder omkring 20 km, altsaa ligger paa Grænsen a f det gørlige, bliver Ønskeligheden a f en større Stigehøjde i betydelig Grad paakrævet. Opgavens Løsning ligger utvivlsom t i Frem stillingen a f en Ballon med noget større Kubikindhold end de 1000 m3. Hvad den fyldte Ballons Bevægelighed angaar, er det et Problem , som ogsaa kræver sin Løsning. E fte r Udtalelser a f A rtille rie ts forrige Generalinspektør, Generalmajor Ernst, er en Overskridning a f Højspændingsledninger, der fø rer Strøm, ikke mulig, og selv om man i den fran ske Hær til Prem ierløjtnant Poulsen har udtalt, at det lader sig gøre ved Hjælp a f stærke, tynde Sejlgarnslinier, har dog ingen a f de Kompagnier, Premierløjtnanten fulgte, villet indlade sig paa at demonstrere det — fornu ftigvis. Herhjemme vil sikkert et Forbud derimod blive udstedt, og da en A fbrydning a f Strømmen fra Værkerne er en vanskelig gennem førlig Sag — i hvert Fald under Fredsforhold — , vil Ballonens krigsmæssige Deltagelse i Manøvrer, saavel som Marchøvelser under Uddannelsesforhold, praktisk talt være umulig. Med Glæde maa man derfor læse den i Prem ierløjtnant Poulsens Rapport frem førte Udtalelse a f Chefen fo r det schweitziske Ballonvæsen, Commandant A. Schmidt. Denne gaar ud paa, at man i Schweitz har forladt de 1000 m’s Balloner og har ind ført en a f Riedninger konstrueret Ballon paa 1550 m:!, der er udstyret med en Motorgondol, hvorved den er i Stand til som Lu ftskib at gøre en Fa rt a f 25 km i Timen.
Med paahængt Kurv faar Ballonen en Stigehøjde paa 13— 1400 m i Observationstjenesten, og ved Flytning af Ballonen paaheftes Motorgondolen, — Ballonen flyver til det nye Opstigningssted, alt imens Vognene med Mandskab og øvrigt M ateriel køres dertil, hvorefter Kurven atter paamonteres, og Observationen fortsættes. Maatte den kommende Ballonpark ved Nyanskaffelser faa en saadan Type, tror jeg dens Personel vil formaa at udføre et smukt Arbejde til Gavn og Glæde for sig selv og de Divisioner, der skal arbejdes for.
K. A. Culmsee.
