1. Ved Skydning med svært Skyts vil det med Hensyn til Retningen jo komme an paa, først ved Hjælpaf et saa ringe Antal Skud som muligt — en Prøveskydning — at finde en Opsatsstilling, der, saavel hvad Høide- som Sideretning angaaer, kommer den rette nogenlunde nær; og dernæst om fornødent at berigtigeden fundne Opsatsstilling ved Hjælp af de følgende Skud,hvis nemlig enten Prøveskydningeu ikke har givet den tilstrækkelig god, eller hvis de udenfor selve Retningen liggende Omstændigheder (f. Ex. Veirforholdene), som indvirke paa Skydningen, have forandret sig under dennes Gang og derfor nødvendiggjøre en Korrektion paa denmaaske oprindelig gode Opsats.
Hvad nu først Længderetningen angaaer, davil,naar Prøveskydningen er tilendebragt, og naar man altsaa har fundet en Opsats, hvorved man foreløbig kan blive staaende, den derpaa følgende Korrektion af Opsatshøiden som bekjendt kunne foretages efter Betragtning, af hvor mange af et vist Antal Skud der have givet Nedslag paa samme Side af Maalet. Men formentlig vil man ogsaa kunne faae en iøinefaldende Antydning af, om og til hvilken Side man bør ændre Opsatsen, ved at lægge Mærke til, hvorledes de efter hinanden følgende Nedslag gruppere sig indbyrdes.
Antages det nemlig bekjendt, hvor stor Sandsynlig hed der haves for under Skydningen at faae 2, 3, 4 .... konsekutive Nedslag paa samme Side af Træffepunktet, naar Adspredelsescentrets Beliggenhed med Hensyn til dette er given, saa vil man omvendt kunne drage en Slutning om Træfningsafstandens (Afstanden mellem Adspredelsescentret og Træfningspunktet) Størrelse, hvis det Tilfælde forekommer, at man under Skydningen laaer 2, 3, 4 ..... konsekutive Nedslag paa samme Side af Træffepunktet.
En nærmere Undersøgelse af dette Forhold er den væsentligste Gjenstand for det Efterfølgende, idet vi først gaae ud fra, at vi benytte en enkelt eller flere ens sky dende Piecer.
2. Betegnes ved x Sandsynligheden for, at det en kelte Nedslag skal falde foran Maalet: efter Omstæn dighederne under eller foran Træffepunktet, saa vil Sand synligheden for, at de n første Skud med en given Opsats alle skulle gaae for kort, være lig xn.
Naar vi dernæst paa et vilkaarligt Sted af en given Skudrække udtage 2n — 1 Nedslag og af dem betragte de n — 1 første, saa maae disse være fordelte enten saaledes, at alle n— 1 eller de n— 2, n— 3, n— 4 ...... 2 sidste eller det sidste ligger foran, me dens respektive intet eller det 1ste, 2det, 3 d ie ..... trediesidste eller næstsidste ligger bagved Maalet — eller endelig saaledes, at det sidste er faldet bagved Maalet, altsaa som en af Fordelingerne i følgende Schema udviser, hvor de ikke angivne Skud maa antages at være faldne vilkaarlig paa alle mulige Maader:
