I.
Da den kommende Rekrutskole ved Fodfolket utvivlsomt vil blive præget a f de i krigsvid. Selskab omtalte Forsøg med Maskingeværer (jfr. M. T. 1925 Nr. 6 & 7), hvilket yderligere vil lægge Beslag paa den kostbare Uddannelsestid, maa det paany varmt anbefales at indvinde Tiden hertil ved at indskrænke Haand grenader-Vddannelsen til ialt et P a r Timer (jfr. M. T. 1923, Spalte 69, og 1925, Spalte 51 &75).
II.
Med den Interesse og Sympati, der hos Fodfolksofficerer næres fo r Geværgranaten, er det a f Betydning at se Chefen for Skydeskolen for Haandvaaben i Dansk Art.-Tidsskr. Nr. 1/1925, Side 4, udtale om den tyske Geværgranat, at „Skudvidden (højst 200 m) er afgjort for ringe, saa meget mere som der nu fra flere Sider kræves c. 400 m." Dette maa utvivlsomt ogsaa være gældende for vore Forhold, saavel i Angreb som i Forsvar, hvor Fjendens uregelmæssige Front kan gdre det afgørende vigtigt at kunne bekaste særligt generende Anlæg med Geværgranater, hvor eget A rtille ri har maattet lægge sin Ild længere frem eller a f anden Grund ikke kan yde Hjælp. Tiderne, da eget A rtille ri a. H. t. eget Fodfolk maa forlægge sin Ild, og da egne Geværgrenaderer kan træde i Virksomhed, ligger utvivlsomt for tæt sammen, for begges Vedkommende naar Afstanden mellem egne og Fjendens forreste Fodfolkslinier er c. 200 m, jfr. „Midi. Vejl. i Fodf.s Kampforh." Pkt. 29, „51 mm Geværgranatmateriel. Foreløbig Beskrivelse m. m.", Pkt. 40, og „Udkast til Reglement for Feltartilleriet", IV A, Pkt. 179, 4’ Stk.
Det vil selvsagt a f flere Grunde (ogsaa a. H. t. Valg a f gunstigste Ildstilling fo r Gg„) være ønskeligt, om vor Gg. kunde opnaa Virkning paa Afstande indtil 400 m, navnlig hvis det kan opnaas, uden at Gg.s Betjening derved gøres væsentlig mere kompliceret. Thi man maa holde fast ved, at en a f Gg.s store Fordele netop er den simple Betjening, der kun kræver faa Timers Øvelse. I Øjeblikket har vi et Fodfolksgevær, der (med spec. Ammunition) ogsaa kan bruges til Gg.skydning, men vil der under Kamp ikke uundgaaeligt finde en Sammenblanding a f de 2 Slags Amm. Sted, og vil man ikke ofte risikere, at G.grenaderen har G.granater, men mangler G.patroner? Bedre maatte det være, skulde man synes, om vi havde et Granatgevær (der evt. i Undtagelsestilfælde kunde bruges som Fodfolks gevær med Fodfolkspatroner), beregnet til en Geværgranat, der tillige kunde bruges som Anti-Tank-Ammunition (til fladbanet Skydning). E r det umuligt at konstruere et saadant Gevær med Geværgranat? Det maa betænkes, hvor blottede vi er for Anti-Tank-Vaaben, og hvor nødvendige saadanne er for alle Led., jfr. Oblt. C. II. Rye’s Artikel om Fremtidens Krigsvaaben, Berl. Tid. A ften 2/4 1925.
III.
Man kan med Rette undre sig over, at den moderne Gymnastik, Bajonetfægtning og Idræt i Hæren har saa vanskeligt ved at komme i rigtigt Spor overalt, men dette vil næppe heller ske, før Hæren faar en Gymnastikinspektør, der aarligt kan berejse samtlige Garnisoner og efter nøje personligt Kendskab til hver enkelt Garnisons lokale Uddannelsesforhold kan give Gymnastiklærerne og de vedkommende Chefer fornøden Vejledning eller Raad til dette Uddannelsesspørgsmaals bedste Løsning. Denne Gymnastikinspektør bør naturligt være enten Gymnastikskolens Chef eller næstkommanderende, hvorved tillige skabes de bedste Betingelser for, at Gymnastikskolen kan komme i nøje Kontakt med det praktiske Arbejde ved Underafdelingerne, en Kontakt som ikke kan undværes, og som hidtil utvivlsomt har været savnet af begge Parter.
IV.
Det er i høj Grad paakrævet, at der i Hæren gøres et maalbevidst Arbejde for at vække og bevare Kærlighed til og Forstaaelse a f Fædrelandets Betydning og Historie og Soldateruddannelsens Maal. Da Befalingsmændenes Evner til dette Arbejde selvsagt er højst forskellige, savnes der meget en Raadgiver, vejledende Direktiver, evt. en Lærebog for de menige, der som i saa mange a f Udlandets Hære kar ridse Hovedtræk op, der kan bidrrge hertil (jfr. M. T. 1923, Spalte 34). Bedst vilde være Udgivelse ved K rig sministeriets Foranstaltning a f en Række Foredrag, udarbejdet udelukkende med dette Maal for Øje, som kunde gengives ved Mandskabets Undervisning i Tjenesteforhold. Befalingsmændenes Uddannelse i militær Pædagogik bør ofres større Interesse og Arbejde end hidtil. Hvor mange a f os har overhovedet paa Skoler faaet ret meget heraf?
V.
To Skydninger maatte det synes a f Vigtighed at faa indført:
1. Skarpskydning i Mørke, der med moderne Krigs hyppige Natfægtninger maa synes a f største Betydning, for at Befalingsmand og Mandskab kan høste de fornødne Erfaringer.
2. Skarpskydning mod Luftmaal, der kunde give Anledning til Gennemprøvning af de forskellige Skydestillinger og -Maader. Begge Skydninger burde indgaa i Skydeprogranunet og kunde vel uden større Bekostning og Arrangement (udover een Gang for alle) udføres i Fægtningsskydeterrainet (Borris & Frederiksværk), hvor de fornødne Sikkerhedsanlæg kunde foretages. Til Gengæld for disse to Skydninger kunde formentlig Skydningerne 22 & 23 i Skydeprogram 11 udgaa.
VI.
Er det rigtigt, at vi ved Fodfolket udtager Rekylgeværskytter og Hjælpere ligeligt af alle 4 Delinger? Viser Erfaringerne ikke, at 3’ og 4’ Delings Mandskab ikke i det lange Løb besidder den legemlige Kraft, som er nødvendig til dette relativt tunge Vaaben under March og Kamp? Vilde det ikke være bedre, at udtage alle Kompagniets Rekylgeværskytter og Hjælpere af 1' og 2’ Delings Mandskab og derefter fordele disse Roder ligeligt til alle 4 Delinger?
VII.
Vilde det ikke være fordelagtigst paa vore Rekrutskoler ved Fodfolket at uddanne hele Bataillonens Rekrutstyrke ved eet Kompagni?
Af Fordele kan nævnes:
1. Der vilde frigøres Liniebefalingsmænd (Kaptajner, Premierløjtnanter, O fficianter) til særlige Skoler og Kursus ell. anden Uddannelse (f. Eks. ved andre Vaaben), hvad de nuværende Rammer næppe tillader.
2. Der kan atter gives de nyudnævnte Premierløjtnanter nogen Erfaring som y. IA. paa en Rekrutskole, inden de selv skal optræde som næstkmd. ved et Kompagni.
3. Kch. og øvrige Befalingsmænd vil blive vænnet til Kampkompagniets Styrke.
4. Alle Delinger kan under Rekrutuddannelsen faa F Klasses Delingsførere, paa hvem Uddannelsen og Føringen nu mere end forhen er baseret.
5. Kamp og Forbindelsestjeneste m. m. kunde bedre indarbejdes og gennemprøves.
6. Omgangstjeneste og Afgivelser til anden Tjeneste vilde ikke virke saa hæmmende paa Uddannelsen som nu.
Det forudsættes, at det Befalingsmandspersonel, der nu fordeles til de 2 Rekrutkompagnier pr. Bataillon i Hovedsagen skulde gaa over til det ene Komp. under Rekrutskolen. A f Ulemper ved denne Ordning kan nævnes:
1. Uddannelsen i Skarpskydning vanskeliggøres ved de flere Steder indskrænkede Skydebaneforhold. Men disse Vanskeligheder maatte kunne overvindes.
2. Uddannelsen i Gymnastik, Bajonetfg. og Idræt maa i højere Grad end nu baseres paa duelige Hjælpelæreres Assistance.
Hvis virkelig Fordelene, som det kan synes, er sto;- re end Ulemperne, vilde en Æ ndring af Hærlovens § 47, 2’ Stykke være ønskelig.
K. Jagd.
