Neufchåteau (28. August 1914).
Af Kaptajn H. O. Hansen.
Kaptajn Permins interessante Artikelrække om Eenkontrefægtningen ved Neufchåteau slutter med — efter den franske Forfatters Bog — en Eedegørelse for de Lærdomme, som man kan uddrage af de refererede Begivenheder. Da Forfatteren i sine „Conclusions" kun gør opmærksom paa Fejlene, men ikke paa Aarsagerne til disse, skal jeg her gøre lidt nærmere Eede for de sandsynlige Aarsager til, at Flyverne ved Neufchåteau „hverken har kunnet sikre Kommandoen mod strategisk eller taktisk Overraskelse." Den Læser, som ikke besidder tilstrækkeligt Kendskab til, hvad Flyverne formanede i 1914, og hvad de formaar i 1924, vil let kunne drage urigtige Slutninger a f Forfatterens Bemærkninger.
Da Krigen brød ud i 1914, ejede Frankrig alt i alt 134 Maskiner, nu ca. 2000 i første Linie; Maskinerne i 1914 var forsynet med Motortyper, der paa en enkelt Undtagelse nær ikke havde over 100 H K ; de havde Benzin til ca. 2 Timer, de var hverken forsynet med Vaaben, traadløs Telegraf (Telefon) eller Fotografiapparat, Det var Maskiner, som man paa nærværende Tidspunkt overhovedet ikke ville eller kunne bruge i Krig, ja, det er endda tvivlsomt, om en Flyver uddannet paa moderne Materiel vilde være særlig begejstret for at flyve med det, der blev fløjet med i 1914. De nuværende Rekognosceringsmaskiner er to-sædede Maskiner med Motorer paa ca. 400 HK . bevæbnet med mindst 3 Maskingeværer, forsynet med traadløs Telegraf (Telefon) og Fotografiapparat. Hastigheden er omkring 200 km i Timen, og der medføres en Benzinmængde, som kan være noget varierende for de forskellige Typer, men som i hvert Fald for Nærrekognosceringsmaskinernes Vedkommende strækker til til mindst 3 Timers Flyvning. Uddannelsen indtil Krigens Udbrud laa i Hovedsagen paa det rent flyvemæssige Omraade, medens den specielle Uddannelse, som en moderne Flyver og Observatør nødvendigvis maa have for at kunne gøre Fyldest, ikke eller kun i ringe Grad kendtes. Naar derfor Fly veren har svigtet ved Neufchåteau, er Aarsagen antagelig at søge i, at Materiellet har været mindre godt, og at Personellet ikke paa det Tidspunkt har magtet de taktiske og strategiske Opgaver, selv om de, hvad der næppe er Tvivl om, har været fortrinlige Flyvere. Det fremgaar endvidere a f Skildringen a f V e jrfo rholdene og Terrænforholdene, at det den 21. August har været et voldsomt Uvejr, og at Regnen har skyllet ned i ca. 4 Timer, nemlig medens det 23. Regiment marcherede en Strækning paa 15 km. Den 22. August begynder Dagen med en tæt Taage, der dog efterhaanden letter; Resten a f Dagen har det været overordentligt varmt, thi der gøres opmærksom paa, at Soldaterne er udmattede af Træthed og Tørst under en brændende Sol (sous un soleil de plomb). Den 21. August har Fo rholdene altsaa for Flyverne været ugunst:'ge en Del af Dagen, og den 22. August har det utvivlsomt heller ikke været godt, thi bagende Sol og stærkt skovrigt Terræn har ganske sikkert givet urolig Luft, i hvilken de svagt-motorede Maskiner har haft svært ved at klare sig. De taktiske Opgaver, som Flyverne skulde løse, har dernæst ligget i et meget skovrigt Terræn og overfor Rekognosceringer af Skove maa Flyverne i de fleste Tilfælde give op.
Naar man i Almindelighed kommer ind paa Bedømmelsen af Flyvevæsenet under Verdenskrigen, maa man være opmærksom paa, at der i Perioden fra 1914 til 1918 er sket lige saa meget i Udvikling og i Anvendelse, som der er sket indenfor Fodfolket fra Frederik den Stores Dage og indtil nu.
I Betragtningerne over Kampen ved Neufchåteau berøres der i Pkt. 2 et Spørgsmaal, som der ligeledes er Grund til at komme ind paa, fordi det er a f principiel Natur. Der skrives i Pkt. 2: Det er altsaa nødvendigt at udstyre Kolonnerne med kraftige Sikringsorganer, og Punktet slutter med, at Tildelingen a f en Fly ver til hver Kolonne vil være a f stor Betydning. Selv om de organisatoriske Forhold næppe endnu er helt afklarede ude omkring, saa staar det dog foreløbig saaledes, at intet lavere Led end Divisionen organisatorisk er udstyret med Flyvere og da Rekognosceringsflyvere; som Regel er der ved Divisionen en Eskadrille paa ca. 10 Maskiner. Man detacherer nødigt enkelte Maskiner fra Eskadrillen, thi Maskinerne kræver Benzin og Olie og en minutiøs Pasning. Benzin og Olie kan man naturligvis forsyne dem med, hvor de kommer hen, men den minutiøse Pasning kan kun gives paa en Eskadrilles Basisflyveplads; her er Mekanikerpersonelilet, her er alle Reservedele m. m. Kolonnernes Marchhurtighed og Maskinernes Hastighed er jo ogsaa værd at holde sig for Øje, naar Spørgsmaalet om Afgivelse af Flyvere til en Kolonne skal belyses; en Fodfolkskolonne marcherer 4 km i Tim en; vore Potezmaskiner fly ver 3 km i Minuttet, d. v. s. Flyvemaskinerne kan f. Eks. forblive i de Kantonnementer, som Kolonnerne har haft om Natten og i Løbet a f ca. 15 Minutter naa frem til Kolonnechefen, naar en 30 km March er afsluttet den næste Dag.
Gaar vi ud fra, at Afstanden mellem 2 parallelt marcherende Kolonner f. Eks. et Par Divisioner er ca. 10 km, bør Forbindelsen tilvejebringes pr. traadløs Telegraf (Telefon) eller Motorkøretøj. Sikringen maa tilvejebringes ved Fodfolk og Rytteri. Skal Flyvemaskine benyttes for at tilvejebringe Oplysning om Situationen ved en a f Divisionerne, thi det er vel det, der i Punkt 2 tænkes paa, ikke Sikring i dette Ords almindelige Betydning (jævnfør Bemærkningerne om Marchhastighederne), bør det ske ved en speciel Ordre til den Eskadrille, som maa antages at være knyttet til Divisionen i en moderne Hær. Der udsendes saa en Maskine til Løsning af denne særlige Opgave; det er derimod principielt forkasteligt at afgive en Flyvemaskine til hver Kolonne som foreslaaet i Betragtningernes Pkt. 2.
Jeg vil benytte denne Lejlighed til nogle almindelige Betragtninger vedrørende Flyvevæsenet. Naar Flyvernes Færd omtales ved Øvelser, Krigsspil og i taktiske Eksempler fra Verdenskrigen bør de specielle Forhold for Flyverne saavel paa det ene Parti som paa det andet Parti, saavidt det er muligt, trækkes frem, thi ellers bedømmer man let paa urigtigt Grundlag. Naar man skal vurdere en Kamp paa Jorden mellem to Afdelinger, gør man jo op en Række Faktorer, saasom Terrænforholdene, Styrkeforholdene, Udrustning med Kampmidler, Troppernes Moral og Disciplin, Førernes Egenskaber, Modstandernes gensidige Taktik m. v., og paa Basis af alle disse Faktorer eller nogle enkelte særlige karakteristiske danner man sig et Skøn over, hvorfor den ene løste sin Opgave, den anden ikke. Ganske paa samme Maade maa man bære sig ad, naar man skal vurdere Flyvernes Indsats i en given Situation. For Flyvernes Vedkommende kommer især følgende Faktorer i Betragtning: Materiellet, Udrustning, Vind, og Vejr, Styrke, saavel den talmæssige som den moralske, den særlige Situation i Luften over det paagældende Kampterræn, Terrænforholdene, hvori Kampen paa Jorden foregaar, Luftmaalsskytset, Opgavernes Vigtighed. Flyvevæsenet er et Vaaben som de øvrige Vaaben, og har K rav paa at blive vurderet efter de samme Principper, som følges for Søstervaabnenes Vedkommende, og de, som skal udtale Dom over Flyvernes Handlinger, maa, forinden de afgiver Dommen, skaffe sig de fornødne Oplysninger, thi det er jo Aarsagerne til, at et Vaaben eller en Afdeling svigter, der har Værdi, og som giver Belæring.
