Indtil faa Aar før Verdenskrigen herskede der i Frankrig gennemgaaende en stærk Uvillie imod Indførelsen af Krum- baneskyts eller svært Fladbaneskyts ved Felthæren. Man følte sig overtydet om, at langt de fleste af Artilleriets Opgaver vilde kunne loses af Feltkanonen alene, og i de Tilfælde, hvor denne maatte give op, vilde der ogsaa kun være ringe Haab om at udrette noget med Kasteskyts eller svært Fladbaneskyts, dersom ikke Ammunitionsforbruget skulde blive urimelig stort.
I 1890 bliver der ganske vist indført en 12,0 cm kort Kanon, »canon de 120 court«, hvis Fremkomst iøvrigt først blev
officielt bekendt i 1895. Denne Piece har erhvervet sig en herostratisk Beroinmelse, idet dens hydrauliske Bremse gav Anledning til Dreyfus-Affairen. Desuden indfortes i 1890 en 15,5 cm kort Kanon. Den førstnævnte af disse Piecer skod imidlertid for usikkert, og den anden viste sig for tung. De blev derfor kun modtaget med ringe Begejstring. Den 15,5 cm korte Kanon kom dog senere til at spille en vis Rolle, idet alt tyder paa, at dens Kanonror er blevet benyttet i den meget omtalte Rimailho Haubits.
Denne, der var Resultatet af fleraarige Forsog omkring Aarhundredskiftct blev indfort under Benævnelsen »canon de 155 court T. R. M. 1904«. I 1907 blev der sogt en Bevilling paa 75 Mili. Francs, for hvilke en Anskaffelse af 120 Batterier å 2 Piecer skulde paabegyndes, llaubitsen blev modtaget med stor Kolighed, og endnu i 1913 var det da heller ikke lykkedes at skaffe mere end 21 Batterier opstillet.
Hvad man særlig havde imod Rimailho Haubitsen, var det, at den var ret tung og som Følge deraf under March transporteredes i to Dele, I laubitsroret for sig og Lavetten for sig. Man ser derfor ogsaa i 1905 Bestræbelser for at faa indfort en lettere Kastepiéce gore sig gældende, idet der det paagældende Aar blev paabegyndt Forsog med en let 10,5 cm Felthaubits. Man nærede dog, og sikkert med Rette, Mistillid til en saa let Kastepieces Virkning, og den blev da heller ikke indfort. Dog synes man atter i 1911 at have været stærkt betænkt paa at tage Sporgsmaalet om Indførelsen af en let 10 eller 10,5 cm Kastepiece op. Samtidig begyndes Forsog med en svær Feltkanon.
Tanken om Indførelsen af en let Felthaubits stoder atter denne Gang paa megen Modstand, idet man haabede ved at gore Feltkanonens Projektilbane krummere at naa saa store Fordele, at man kunde undgaa den Komplicering, som en ny Skytsty: pes Indførelse har til Folge.
Man sogte forst at naa det ønskede Resultat ved at gore Feltkanonens Patron delelig, saaledes at man i selve Kamplinien var i Stand til at reducere Ladningen. Reduktionen skulde udfores ved en saakaldet »desertisseur«, der samtidig skulde skille 2 Projektiler fra deres Hylstre. Efter at en Del af Ladningen var udtaget, samledes Patronen igen. Bortset fra den Ulempe, at Metoden tager en Del Tid, vil dens Anvendelse være begrænset til en vis Maksimumsafstand, der maa være betydelig mindre end Kanonens maksimale Skudvidde, dersom man ikke samtidig vil gribe til den Udvej at forøge Kanonens Maksimumselevation. En væsentlig Ulempe vilde det ligeledes være, at Opsatsen maatte have en særlig Inddeling for den reducerede Ladning, idet denne Inddeling vilde kunne give Anledning til Fejltagelser under Skydning.
Noget bedre synes den af Major Malandrin foreslaaede Metode at være. Til hver Brisantgranat skal der ifolge denne hore to Skiver »plaquette P« og »plaquette L«, den ene af 68 mm, den anden af 58 mm Diameter. En af disse Plader anbringes paa Brisantgranatens Forpart, hvorved Luftmodstanden bliver forøget. Projektilbanen bliver derved krummere og Nedslagsvinklen derfor storre. Der klæber dog ogsaa ved denne Metode visse Mangler. For det forste er det uheldigt af Hensyn til Rikochetteskydningen, at Nedslagsvinklen forøges. For det andet vil i mangfoldigeTilfælde Forøgelsen i Banens Krumning ikke være tilstrækkelig, naar det drejer sig om at komme ned bag stærkt hældende Bakkeskraaninger. Endelig tillader Pladerne naturligvis ikke en saa god Udnyttelse af skjulte Stillinger, som man vil kunne opnaa ved Krumbaneskyts, fordi Banens opadgaaende Gren ikke bliver væsentlig mere stejl. Som ved »desertisseur« Metoden er der endelig den Ulempe, at man maa have flere Inddelinger paa Opsatsen.
Forsogene med Felthaubitser afbrydes dog ikke paa Grund af de ovenfor anførte Frohold. Ganske vist synes Fremkomsten af Malandrins Plader at have været Aarsagen til, at de lette Felthaubitser ikke blev antaget; men under Efteraarsmanovrer- ne 1912 deltog 1 Batteri 12 cm Felthaubitser fra Schneider, og denne Type er rimeligvis nu antaget i omtrent uforandret Skikkelse.
Jævnsides med Forsogene med Kasteskyts har ogsaa det svære Fladbaneskyts været prøvet. Formentlig har Erfaringerne fra Balkankrigen sin væsentlige Del i, at der i 1913 bliver anskaffet en 1 0,5 cm Feltkanon. Den fremstilles efter alt at domme hos Schneider og er antagelig en Mellemting imellem hans 10,5 cm Feltkanon og Belejringskanonen af samme Kaliber. Men allerede et Par Aar for den store Krig brqd ud, havde man eksperimenteret med Anvendelsen af ældre Skyts af Fæstnings- og Belejringsartilleriet ved Felthæren. I Manøvrerne 1912 deltog saaledes et Batteri 22 cm Morterer og et Batteri 12 cm Kanoner M1 878.
Særlig bemærkelsesværdigt er det, at man for at oge dette Skyts’ Bevægelighed samtidig gjorde Forsog med Anvendelsen af Transport ved Hjælp af Motorvogntog. Den ene af Mortererne transporteredes under hele Manovren paa denne Maade. Toget bestod af en Motorvogn paa 7 t med 3 Vogne, en til selve Morteren, en til Affutagen og en til Brisken. Vægtene var henholdsvis 3680 kg, 4270 kg og 4230 kg. Paa selve Motorvognen medfortes Betjeningstoj og Rekvisitter. Ved det følgende Aars Manøvrer fortsattes Forsogene i udvidet Maalestok. Ved denne Lejlighed deltog den 12 cm Kanon M 1878 atter. Den var udstyret med Hjulbælter af en lignende Konstruktion som den, der er indfort af Italienerne og senere optaget af flere andre Lande. Transporten skete ved Hjælp af Motorvogne fra forskellige konkurrerende Fabrikker.
Der var opstillet følgende Fordringer til Vognene: Motorvognens Egenvægt maatte hojst være 7500 kg, hvoraf de 2000 kg skulde være nyttig Vægt. Middelhastigheden skulde uden Paahængsvogne være 16 km i Timen. Med Paahængsvogne af samlet Vægt 15000 kg fordredes i ujævnt Terrain med Stigninger under 8:100 halv saa stor Hastighed. Den belastede Motorvogn skulde kunne tage Stigninger paa 18:100 og ved Hjælp af Kabel kunne trække Paahængsvogne op ad disse.
Motorvognene trak antagelig hver foruden en Kanon tillige 2 Vogne til Ammunition, Betjeningstoj m. m.
En Vogn fra Chatillon-Panard, der tom vejede 5000 kg, og som havde en Nyttevægt af 2430 kg (heraf 3 Mand til Betjening), skal have tilfredsstillet Fordringerne, idet den alene opnaaede en Hastighed af 17,2 km i Timen ved en Korsel paa 100 km, under hvilken Stigningen gennemgaaende laa mellem 4:100 og 8:100 og i et enkelt Tilfælde endog gik op til 14:100. Med Paahængsvogne å 7500 kg og Stigninger indtil 6:100 å 7:100 opnaaedes en Hastighed af 8 å 9 km i Timen.
Uden Tvivl frembyder Transporten af Artillerimateriel ved Motorvogne store Fordele, som fortjener at fremhæves.
1. Hver Motorvogn erstatter 3 Forspand, altsaa omkring 20 I leste.
2. Herved bliver Kolonnelængden betydelig mindre. Togets Længde angives at være c .20 m. Forspændes hvert Koretoj med 6 Heste vil Længden blive omkring det 3-dobbelte.
3. Der spares ligeledes Personel, idet Spændrytterne bortfalder og erstattes af en enkelt Chaffeur.
4. Hasigheden er omtrent dobbelt saa stor som ved Hestetræk. Den tor normalt sættes til 8 å 9 km i Timen og er tilstrækkelig stor til, at det svære Skyts vil kunne følge Felthæren paa March, og til at det rettidig vil kunne naa i Stilling under Kamp.
5. Endelig er der den store Fordel ved Motorvognen, at man kan byde den langt mere end levende Væsener, naar man blot har fornødent Reparationsmateriel og rigelig Benzinforsyning.
Hvorledes Frankrigs Skytsforsyning umiddelbart for Krigen har været og hvorledes Armeringen med svært Feltskyts har været tænkt gennemfort, fremgaar af den Redegørelse, som den franske Krigsminister afgav som Svar paa de Anklager Senator Flumbert havde rettet imod Regeringen og den militære Ledelse. Feltartilleriet skulde i Juli 1914 omfatte 2400 Stk. 75 mm Kanoner og 104 Stk. 15,5 Rimailho Haubitser. I Aarets Lob skulde der hertil komme 200 Stk. 10,5 cm Feltkanoner og i Lobet af 1915, 16 og 17 skulde der yderligere anskaffes 200 Stk. 12 cm Felthaubitser samt omdannes 120 Stk. svære Kanoner af ældre Model til Brug ved Felthæren.
For at gennemføre Nyorganisationen er man blevet nødsaget til at omdanne en Del Fæstnings- og Kystbatterier til svære Feltbatterier. De Piecer, der kan være Tale om, at Fransk- mændene har sat ind paa denne Maade er lange Kanoner af Kaliber 9,5 cm, 12 cm, 15,5 cm, 22 cm, og 27 cm, korte Kanoner af Kaliber 15,5 cm og Morterer af 22 cm og 27 cm Kaliber.
Ud over det her nævnte Materiel har den franske Stat skaffet sig en Del Skyts, idet den ved Krigens Udbrud beslaglagde en Del Piecer, der paa Bestilling fra Udlandet var fremstillet paa franske Kanonfabriker. Desuden har Frankrig draget fuld Nytte af sin private Industri ved Fremstillingen af Skyts af forskellige gennemprøvede Typer.
Det herved tilvejebragte Materiel maa naturligvis til Dels være en broget Blanding af de forskelligste Skytstyper og Ka- libre. Under en fortsat Stillingskrig vil dette Skyts uden Tvivl kunne yde god Gavn; men i en eventuel senere Bevægelseskrig vil sikkert flere af Typerne blive for tunge.
Det private Firma, som i denne Sammenhæng nærmest
kommer i Betragtning, er Firmaet Schneider, idet det har fremstillet og gennemprøvet en stor Del Piecer, af hvilke det uden storre Vanskelighed har kunnet fremstille et betydeligt Antal.
De vigtigste af disse Piecer er 10,5 cm svære Feltkanoner, 10,5 cm og 15 cm Belejringskanoner, 12 cm og 15 cm Felthaubitser, 15 cm Belejringshaubitser samt 21 cm, 24 cm og 28 cm Belejringsmorterer. Det er rimeligt at antage, at man særlig har lagt Vægten paa Fremstilling af 10,5 cm svære Feltkanoner og 12 cm Felthaubitser; men Beretningen fra Krigen tyder f?aa, at ogsaa en Del af Schneiders sværere Skyts er blevet anskaffet i større Maalestok. Omend Skuddistancen for den 28 cm Morter staar en Del tilbage for den tyske Konstruktion, har Franksmændene dog i det Vaaben erhvervet sig en ret god Modvægt mod Centralmagternes svære Kasteskyts, som ved Krigens Begyndelse virkede meget overraskende, og som uden Tvivl har spillet en meget væsentlig Rolle under hele Krigen, lovrigt synes det efter forskellige Presseudtalelser at domme, somom Franskmændene i Krigens Lob har fremstillet nogle 37 cm Morterer, af hvilke i det mindste en halv Snes Stykker skal være i Virksomhed.
Omend der ikke foreligger nærmere Oplysninger om dette Skyts’ Konstruktionsdata m. m., tør man dog antage, at det i Virkning maa staa de berømte tyske 42 cm Morterer nær.
En særlig Konstruktion, som er en Specialitet for Schneiders Fabriker, er Jernbaneskytset, der nærmest er beregnet til Forsvar af Kyster eller Fæstninger. Schneider fremstiller 12 cm lange Kanoner samt 15 cm og 20 cm korte Kanoner affute- rede paa Jernbanevogne (affut truck).
Disse Batterier har den Fordel, at deres Bevægelighed sætter dem i Stand til at optræde hurtigt, hvor Forholdene gør det nødvendigt, og at de lige saa hurtigt kan trække sig tilbage, naar de vil unddrage sig fjendtlig Beskydning. En Mangel ved Ordningen er det naturligvis, at Skytset bliver bundet til Jernbanelinierne, og at dets Bevægelighed i hoj Grad afhænger af Jernbanelegemets Tilstand. Denne sidste Anke skal have vist sig begrundet under Krigen. Af Jernbaneskyts skal Franskmændene have haft en- til Fæstningsartilleriet hørende 27 cm Kanon, samt ifølge amerikanske Oplysninger 30,5 cm og 34 cm Marinekanoner monterede i Jernbaneaffutage i Virksomhed. Selv om det skulde vise sig, at man ikke bor tillægge Batteritog for megen Betydning i en Kamp som den, der føres paa Vestfronten, er det dog meget rimeligt, at Systemet er særdeles vel egnet til at lose sin egentlige Opgave Kystforsvaret, fordi Chancerne for en systematisk Beskydning af Banelegemet fra Søen er ret minimale.
Alt i alt ser det ud til, at man i Frankrig er blevet nødsaget til i stor Udstrækning at opgive de før Krigen gængse Anskuelser om Artilleriet i Feltkrigen, og dette kan ikke undre os; thi hvad siger ikke den gamle Læresætning, der er saa gammel som selve Kanonerne, og som for hver ny Krig har vundef yderligere Hævd: »Altandet lige vil den Part, som hår det sværeste Artilleri og den bedste Ammunitionsforsyning, være den, som vil være i Stand til at understøtte sit Infanteri bedst, og som derfor har størst Udsigt til Held.«
