Af oberstløjtnant K.F. Larsen, Chef for Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet. Formand for den Værnsfælles Koordinationsgruppe vedrørende Netværksbaserede Operationer i perioden august-december 2004.
Med baggrund i bl.a. FOFT Rapport M‐17/2003, et FKO‐ledet seminar i februar 2004, samt ACT NNEC1 konference i april 2004 blev der i forsommeren 2004 nedsat en national Styregruppe vedrørende Netværksbaserede Operationer under ledelse af FKO. Under denne blev der i ramme af en værnsfælles koordinationsgruppe iværksat et udredningsarbejde. En indledende værnsfælles rapport blev fremsendt i december 2004. Rapportens anbefalinger er som anført i en anden artikel i dette hæfte under implementering, herunder arbejdes på en opfølgende rapport, derskal foreligge oktober 2005. Denne artikel er etsammendrag af den indledende rapport.
Indledning
Netværksbaserede Operationer (NBO) har som udgangspunkt, at etableringen af et robust informationsnetværk, til rådighed for hele organisationen, vil øge både informationsdelingen og informationskvaliteten og derved forbedre grundlaget for vores beslutninger, hvorved effektiviteten af de militære operationer samt sikkerheden for egne styrker øges markant og civile tab minimeres. Anvendelse af den nye informations‐ og kommunikationsteknologi giver mulighed for at koble netværk og systemer sammen i netværk af netværk og system af systemer, hvorved brugeren vil opleve flere systemer som ét integreret system. Der er dog ikke umiddelbart tale om, at alle informationer deles på samme måde med alle. Der vil være behov for at fastlægge brugerspecifikke krav og muligheder. Den fælles situationsforståelse, den øgede hastighed og kvalitet i beslutningsprocesserne samt den øgede grad af selvsynkronisering forventes at give sig udtryk i følgende:
• Bedre handlingsberedskab, idet den øjeblikkelige adgang til informationer samt et generelt bedre informationsgrundlag gør det muligt at agere tidligere.
• Øget operationstempo, idet en detaljeret fælles situationsforståelse og hurtigere beslutninger vil gøre det muligt at anvende de til rådighed værende kapaciteter hurtigere og med større præcision.
• Færre risici, idet informationsniveauet og præcisionen i informationen giver mulighed for at agere før modstanderen samt reducerer risikoen for angreb på egne styrker og på civile.
• Bedre udnyttelse af ressourcerne, idet ønsket effekt ‐ i de fleste operationstyper ‐ kan tilvejebringes med færre enheder og derved kan også kravene til logistik, deployering og styrkegenerering reduceres i forhold til traditionelle operationer.
Selv om det i stigende grad bliver muligt at skabe effekt over store afstande, vil det både til lands, til vands og i luften være vigtigt fortsat at kunne konfrontere og influere modstanderen eller de implicerede parter på tæt hold, f.eks. i forbindelse med stabiliseringsoperationer, hvor visuel demonstration eller erkendelse af militær kapacitet kan være nødvendig for at opnå den ønskede reaktion.
Udviklingstendenser
Dansk forsvar skal i relation til NBO være tilpasningsorienteret, hvorfor udviklingen hos vore nærmeste samarbejdspartnere, herunder US, UK og NATO, ses at styre udviklingstakten i den evolutionære proces forsvaret skal igennem frem mod deltagelse i NBO. Der er væsentlige forskelle i ambitioner og tilgang, men fælles er ønsket om hurtigt at gøre erfaringer og udnytte disse i udviklingen. Med vægten på dansk deltagelse i alliance‐ eller koalitionsledede operationer bliver muligheden for at indgå i operationernes centrale netværk således en grundlæggende forudsætning. Udviklingen i USA kendetegnes generelt ved en stor velvillighed til at investere i Concept Development and Experimentation2 (CDE) med henblik på at udvikle sine kapaciteter. I den amerikanske tilgang til netværk hviler udvikling af tekonologier og arkitekturer på idéen om Global Information Grid (GIG) – et i princippet globalt informationsnetværk. Denne tilgang giver mulighed for et højt tempo i udviklingen, men de økonomiske krav til en sådan udvikling er betydelige, hvorfor denne udviklingsform kun i begrænset omfang kan følges af dansk forsvar. England har valgt en tilgang, hvor man betragter teknologien som en faktor, der muliggør en given udvikling, heraf navnet Network Enabled Capability (NEC). Den engelske tilgang baserer sig på udvikling af NEC på et fundament af eksisterende doktrin, teknologi og organisation. NEC skal tilvejebringes ved en evolutionær udvikling. Denne tilgang er mere i tråd med dansk forsvars økonomiske formåen. Den evolutionære tilgang giver mulighed for at udvikle sig via ”baby steps”, hvorved fejlinvesteringer kan minimeres og forhåbentlig undgås. Udviklingen i NATO er beskrevet i en anden artikel i dette hæfte. Af konkrete operative tiltag i NATO inden for NBO skal nævnes Alliance Ground Surveillance (AGS), der vil komme til at spille en vigtig rolle i relation til NBO i såvel NATO som det danske forsvar. AGS projektet vil bestå af sammenkoblede satellitter, fly og UAV samt et antal ”ground terminals” (54 stk. er foreløbig nævnt). AGS påregnes at få stor indflydelse på opbygning af et ”Common Operational Picture” samt bidrage til fælles ”situational awareness”, og kan blive en vigtig NBO ressource for alle tre værn.
Udfordringer for implementering af NBO
Den klassiske trekant i krigsføringens kredsløb: organisation – teknologi ‐ doktrin er valgt som udgangspunkt for analysen af udfordringerne.
Organisation
Organisationer har til formål at skabe forudsætninger for samt styre informationsstrømme mellem aktører, og der igennem at udøve kommando og kontrol. Dette sker i høj grad som en aktivitet udført af mennesker rettet mod mennesker. NBO ændrer væsentligt på traditionelle informationsstrømme og dermed den traditionelle fordeling af viden og magt i de militære organisationer. NBO udfordrer det traditionelle hierarki til informationsbehandling og beslutningstagen, da information og viden kan deles i en hidtil uset grad såvel vertikalt som horisontalt mellem netværkets deltagere. Formålet er at imødekomme et krav om forbedret indre og ydre effektivitet. Denne vidensdeling både fordrer og giver aktørerne en fælles situationsopfattelse og forståelse, samt en fælles opfattelse af den givne mission. Den nye vidensdeling giver mulighed for at delegere beslutningskompetence længere ned i organisationen. Det betyder også, at organisationen løbende kan tilpasses den aktuelle situation. Til gengæld kan føringen i højere grad baseres på den øgede situationsforståelse og udbredelse af intentioner end på en detaljeret ordregivning, for at opnå en øget grad af selvsynkronisering på lavere niveauer. Sideløbende med den teknologiske implementering er det derfor nødvendigt at også doktrin og organisation samt uddannelse udvikles. Innovativ tilgang skal i højere grad understøttes, og ledelse i forsvaret via simple adfærdsregler frem for direktiver og bestemmelser bør tilstræbes, da det vil udvikle evnen hos den enkelte til at agere ud fra fælles normer, værdier og førerens intentioner. Informationer vil i langt højere grad selv skulle hentes (pull) end formidles ned gennem systemet direkte til adressater (push). Indførelsen af NBO vil stille store krav til den enkeltes forståelse af de forskellige værnskulturer, ligesom en yderligere internationalisering i indsættelsen af militære styrker vil øge kravene til personellets kulturforståelse samt sproglige færdigheder. Der er ved netværksbaseringen mulighed for, at meget detaljeret information kan nå den øverste ledelse, med fare for mikromanagement og uhensigtsmæssig indblanding i operationerne. Dette kræver en gensidig tillid og særdeles stor delegering af kompetencer og ansvar. Føreren skal altså have fuld tillid til den udførende del af organisationen ‐ og omvendt. Det skal bemærkes, at der kan være nogle strafferetslige eller politiske aspekter ved chefansvar, der kan nødvendiggøre detailstyring.
Teknologi
For at forsvaret skal være i stand til at indgå i NBO i fremtiden, er der en del grundlæggende forudsætninger, der skal være på plads. Disse forudsætninger er i vid udstrækning teknologiske og omfatter alle tre værn og efter omstændighederne totalforsvarets komponenter. Forudsætningerne kan derfor skabes i værnsfælles regi, og hvor relevant tillige i rammen af totalforsvaret. Der må i implementeringen af værnsfælles tiltag tages hensyn til de specifikke værnsforskelle ligesom der må tages hensyn til, at de tre værn befinder sig på forskellige niveauer i relation til indførelsen af NBO. På det teknologiske område udestår fortsat en afklaring af en række spørgsmål vedr. bl.a. arkitektur, valg af teknologi og standarder. Denne afklaring vurderes i vid udstrækning at ske i løbet af det/de kommende år i forbindelse med etableringen af det amerikanske Global Information Grid (US GIG) og færdiggørelsen af de mere teknologiske dele af NATO Network Enabled Capability (NNEC) Feasibility Study. Generelt er den teknologiske udvikling drevet og styret af det kommercielle markeds krav, og kun i ringe grad af specifikke militære behov. Imidlertid kan det forventes, at der over tid sker en sammensmeltning af det kommercielle markeds krav og de militære behov, og at forsvaret i endnu højere grad ‐ både teknologisk og af økonomiske grunde ‐ vil kunne anvende kommercielle produkter i form af hyldevarer ‐ Commercial Off The Shelf (COTS) – også til operative systemer.
Dokktrin
På baggrund af den generelle udvikling i de fleste NATO‐lande (overgang fra værnepligtige massehære til mindre, men deployerbare og mere effektive stående kapaciteter), er det kun USA, der er i stand til, nationalt, at gennemføre større Joint operationer. Der er således i fremtiden et øget behov for at kunne gennemføre multinationale operationer også på lavere niveauer. Det kræver fælles (NATO) standarder og interoperabilitet indenfor alle områder – ikke kun teknologi ‐, idet også mellemstore nationer nu er tvunget til at samarbejde på niveauer, der tidligere var rent nationale. Det betyder for danske enheder, at de umiddelbart skal kunne indgå i multinationale styrker på relativt lavt niveau (Plug and Play). De enkelte enheders geografiske ansvars‐ og interesseområder vil typisk være væsentlig større, end doktrinen i dag foreskriver, hvilket hænger sammen med opgavernes karakter og den teknologiske udvikling inden for blandt andet efterretningstjeneste, overvågning og rekognoscering (Intelligence, Surveillance, Target Acquisition and Reconnaissance – ISTAR) samt mere præcise, effektive og langtrækkende våbensystemer. I takt med, at informationer fra sensorer og platforme udnyttes bedre gennem et udbygget netværk inden for kommunikations‐ og informationssystemer (CIS), vil et samlet og mere nøjagtigt efterretnings‐ og informationsbillede af operationsområdet kunne være tilgængeligt for alle, såvel førere som enkeltmand, og hermed tilvejebringe et bedre og mere fleksibelt og bredt tilgængeligt grundlag for disponeringen af styrker. Ved en fleksibel føringsdoktrin, der muliggør en situationsbestemt fastlæggelse af beslutningskompetencen (centraliseret hhv. decentraliseret) samt en relevant og valid informationsformidling baseret på pull‐princippet, vil dette indebære en betydelig synergieffekt. Endvidere skabes mulighed for samtidig udnyttelse af andre nationers og værns kapaciteter. Risikoen for ”blue‐on‐blue” er til stede og må forventes øget som følge af blandt andet den mere fragmenterede indsættelse i et multinationalt, ikke rum‐opdelt miljø. Som konsekvens heraf bør udviklingen inden for genkendelses‐ og identifikationssystemer prioriteres som en integreret del af NBO. Rådighed over disse systemer vurderes endvidere at kunne blive en forudsætning for deltagelse i en given multinational ramme.
Perspektiver for NBO i dansk forsvar
Værnsfælles bør der for at optimere ressource anvendelsen, tilsikre interoperabilitet samt reducere duplikering fokuseres på at:
• Udvikle forudsætningerne for samordning og koordinering af en samlet indsættelse af militære og civile virkemidler såvel nationalt som internationalt.
• Gennemføre værnsfælles udvikling og eksperimenter, hvor det ses relevant. • Skabe basis for adgang til Informationsnetværk såvel nationalt som internationalt.
• Koordinere materielanskaffelser i forsvaret med fokus på NBO.
• Gennem en værnsfælles tilgang sikre en helhedsforståelse af tanker og principper bag NBO via uddannelsestiltag på alle niveauer.
• Være klar til at inddrage civile samarbejdspartnere med henblik på at optimere mulighederne for optimal effekt af de samlede ressourcer i et indsatsområde.
• Udvikle en værnsfælles kapacitet til offensive og defensive Computer Network Operations (CNO).
Totalforsvaret har en betydelig udfordring i at udforme en fælles samlet og koordineret kommunikations‐ og informationsstrategi for samarbejdet i totalforsvaret. Dette bør ske i værnsfælles regi i samarbejde med de øvrige interessenter i totalforsvaret. Forsvaret bør søge at påvirke processen således, at der sikres interoperabilitet i forhold til de systemer der anvendes eller planlægges anvendt fremadrettet i forsvaret. Imødegåelse af komplekse hændelser kræver etablering af et intelligent3 , interoperabelt og stabilt netværk, hvor der umiddelbart ses følgende systemkrav til et sådant netværk:
• Totalforsvarets komponenter skal kunne til‐ og frakobles efter behov. De enkelte aktører skal med andre ord kunne kobles op, hvor og når det er påkrævet og umiddelbart have adgang til relevante og tidssvarende informationer (plug and play).
• Totalforsvarets komponenter skal have real time adgang til relevante data, herunder kortmateriale4 , forskellige registeroplysninger5 , oplysninger om såkaldt kritisk infrastruktur6 , farlige virksomheder og lagre7 mv.
• Netværket skal have indbygget trænings‐ og øvelsesmoduler i systemerne, således at der kan gennemføres syntetisk træning og øvelsesvirksomhed samt simulation og ”katastrofespil” i relation til blandt andet konceptudvikling og eksperimentering. (Concept Development and Experimentation (CDE)).
Hæren besidder i dag en meget begrænset NBO relateret arv, der kan tilgodese kravene til hærens virke i en NBO orienteret totalsforsvarsindsættelse eller en operativ indsættelse i en international operation. Implementeringen af NBO i hæren er således meget ressourcekrævende, idet hæren er en kompleks organisation, og kun på enkelte områder digitaliseret og teknologisk forberedt for NBO. En netværksbaseret tilgang til gennemførelse af hærens operationer er dog meget mere og andet end blot en digitalisering af nuværende strukturer og procedurer. Der er således tale om ændringer indenfor såvel doktrin, teknologi, organisation som uddannelse. Implementeringen af ny teknologi er dog en forudsætning for at kunne deltage i NBO, men det er samspillet mellem alle perspektiverne, Ud over de der ovenfor er drivende. anførte værnsfælles og teknologiske forhold vurderes styrende elementer for implementeringen af NBO i hæren at være:
• Etablering af en generel vidensopbygning, idet der ikke foreligger en udviklet NBO koncept, som klart beskriver indholdet af og en implementeringsplan for NBO.
• Såfremt tankesættet omkring NBO skal efterleves, skal teknologien ”decentraliseres”, så den enkelte soldat bliver i stand til at trække på‐ og bidrage til informationsudvekslingen i ”netværket”.
• Et væsentligt aspekt ved opkoblingen af enkeltsystemer og enheder på netværket er muligheden for at opnå forbedret Force Protection gennem forøget situationsforståelse samt rådighed over ”Combat ID”. Non‐ kombattanters sikkerhed vil være en særlig udfordring.
• Mulighederne for at indgå i Combined‐ og Joint operationer på lavere niveauer skal forfølges og eventuelt udnyttes. Test og øvelser er nøgleord. Herunder er inddragelsen og udnyttelsen af beslutningsstøtte‐ og simulationssystemer et væsentligt aspekt.
• ”Netværket” skal indeholde en fleksibilitet og robusthed, som tilsikrer, at de opkoblede sensorer og effektskabende kapaciteter (kampenheder, enheder i FREOPS, CIMIC m.m.) kan deltage i operationer ud fra en ”Full Spectrum”tilgang.
Hæren udruller DACCIS som føringsstøtteværktøj på divisions‐ og brigadeniveau. DACCIS vurderes at kunne indgå som et grundlæggende informationssystem i rammen af NBO. Derudover er der allokeret ressourcer på FMP – 1 til en indledende anskaffelse af BMS og moderne kommunikationssystemer med datatransmissionskapacitet. De aktuelle anskaffelsesplaner giver således hæren en vis teknologisk NBO kapacitet. De allokerede ressourcer giver dog alene mulighed for at tilgodese prioriterede dele af hæren og vil derfor ikke gøre hele hæren ”net ready”. Søværnet vil smidigst kunne implementere NBO ved indledningsvist at prioritere det taktiske niveau. Interoperabilitet med øvrige værn skal tilstræbes, men da interoperabilitet med de primære samarbejdspartnere er et krav for at kunne indgå i internationale operationer, skal Jointness opnås via Combinedness. Den materielle arv betyder, at søværnet allerede råder over en lang række kommunikationssystemer, der delvis sikrer interoperabilitet med strategiske partnere. Arven skal udbygges, så NRF enhederne også i fremtiden kan indgå i de relevante netværk, som opgaveløsningen kræver. Vedr. materielanskaffelser vurderes C4I systemer at have prioritet frem for våben‐ og sensorsystemer. På denne baggrund tager søværnets handleplan et indledningsvis teknologitungt udgangspunkt. Søværnets teknologiske udeståender til løsning af de internationale opgaver kan opgøres til:
• På kort sigt og højt prioriteret er yderligere satellitkapacitet og UHF/HF sendere så adgang til samtlige realtime koalitionsnetværk med link 16/22, herunder VTC og Battle Force Mails sikres.
• På længere sigt skal on‐line satellitkommunikationen yderligere udbygges, ligesom rear‐link faciliteter til hjemlige myndigheder implementeres.
• På lang sigt skal Common Engagement Control (CEC), der typisk anvendes til kontrol af våben og sensorer, udbygges så muligheden for at anvende andre enheders sensorer og våbensystemer udnyttes.
Søværnets strategi for NBO til løsning af de nationale og civilt relaterede opgaver er afhængig af samtænkning i en større koncernfælles ramme. Strategien vil endvidere afhænge af det kommende arbejde i AG/NBO/Total‐ forsvar. Søværnets ønsker til NBO indenfor totalforsvaret kan dog indledningsvis opgøres, idet ressourcemæssige hensyn forventes at ville nødvendiggøre en prioritering.
Flyvevåbnet besidder i dag en betydelig kapacitet til NBO i forbindelse med såvel internationale operationer som totalforsvaret. Især LINK‐16 muliggør deltagelse i komplekse multinationale luftoperationer. Der udestår dog fortsat anskaffelse af LINK‐16 til yderligere platforme, anskaffelse af langtrækkende præcisionsstyrede våben samt kommunikations‐ og identifikationssystemer. Der rådes for nærværende over CCIS‐systemer, der sikrer integration med NATO’s luftmilitære kommando‐ og kontrolsystem. Der savnes dog interoperabilitet med øvrige dele af totalforsvaret for så vidt angår CCIS‐systemer. Flyvevåbnets handleplan indebærer på kort sigt en betydelig udbygning af flyvevåbnets NBO‐kapacitet, bl.a. i form af udbredelse af LINK‐16 til en række yderligere enheder og platforme, herunder C‐130J, EH‐101 og CRC. Endvidere indebærer handleplanen en løbende opdatering af bl.a. F‐16 flyenes LINK16‐ kapacitet samt anskaffelse af langtrækkende præcisionsstyrede våben. Endelig opstilles en mobil CRC i stedet for den ene af de stationære CRC’er, hvorved der etableres en mobil føringskapacitet på taktisk og operativt niveau med stor NBO‐kapacitet. Handleplanen indebærer desuden, at der anskaffes kommunikations‐ og identifikationssystemer til Combat Support‐enheder, ligesom der anskaffes en ny generation af missionsplanlægningssystemer til bl.a. F‐16, C‐130J og EH‐101. På mellemlang og lang sigt opdateres og udbygges flyvevåbnets NBO‐ kapacitet, bl.a. i form af overgang til ACCS på alle føringsniveauer, udbygning af satellitkommunikationskapaciteten, anskaffelse af langtrækkende våben og anskaffelse af kampfly til erstatning for F‐16. Endvidere anskaffes Combat ID‐ kapacitet til kampfly. Handleplanen giver tillige forslag til en række øvelser, forsøg og eksperimenter. En stor del af disse aktiviteter sigter på at afprøve og dokumentere interoperabilitet mellem flyvevåbnets nuværende eller planlagte CCIS‐ og kommunikationssystemer og koalitionspartneres tilsvarende systemer, samt afprøve interoperabilitet med totalforsvarets øvrige komponenter. Endvidere foreslås aktiviteter i relation til Combat ID. Sammenfattende medfører handleplanen, at alle væsentlige enheder og platforme i flyvevåbnet vil have NBO‐kapacitet, hvorved flyvevåbnets muligheder for fortsat at deltage i såvel komplekse multinationale luftoperationer som operationer i relation til totalforsvaret sikres og udbygges. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) deltager også i NB O‐arbejdet og forfølger følgende strategi:
• Relevante vurderinger og oplysninger fra FE indhentning skal være umiddelbart tilgængelige i et NBO netværk under hensyn til klassifikation og ”need‐to‐know”.
• FE samarbejder med forsvarets myndigheder om indhentningskapaciteten (sensorer) ved forsvarets enheder.
• FE rådgiver om sikkerheden i et kommende NBO netværk. FE gennemfører defensive Computer Network Operations (CNO) for at beskytte forsvarets egne netværk.
• FE arbejder aktivt i NATO for at styrke udveksling af oplysninger og vurderinger mellem nationer på efterretningsområdet. FE gør en tilsvarende indsats i multinationalt regi udenfor NATO.
Afslutning
Af rapportens konklusioner skal det fremhæves at:
• NBO i Danmark bør implementeres i en evolutionær proces, hvor udviklingen i specielt US og UK, og i NATO følges nøje.
• Værnene bør søge at opnå joint interoperabilitet via combined interoperabilitet.
• Der ses, primært på teknologiområdet, muligheder og behov for en central koordination og opgaveløsning.
• Der bør snarest udarbejdes en overordnet arkitektur for forsvarets kommuni‐kations‐, kommando og kontrol informationssystemer med henblik på at sikre den nødvendige interoperabilitet. Endvidere skal en udarbejdelse af en mere detaljeret arkitektur med valg af teknologier, standarder mv. igangsættes. Denne udarbejdelse bør ske evolutionært og dermed sideløbende med udvikling af de værnsvise og et nyt værnsfælles NBO‐netværk.
• Den manglende interne tekniske ekspertise vil medføre et behov for at involvere industrien i et tæt samarbejde
Det anbefales endvidere, at de detaljerede aktioner i rapportens handleplaner implementeres, og at det værnsfælles koordinationsarbejde fortsættes i de kommende år. Sidstnævnte er iværksat, og der arbejdes nu på en opfølgende rapport med termin 1. oktober 2005. Denne rapport vil især omhandle Totalforsvaret og Teknologi, som kun blev delvist behandlet i den første rapport, samt følge op på udvikling indenfor doktrin, organisation samt uddannelsesmæssige aspekter.
Fodnoter
1 NATO Network Enabled Capability
2 Konceptudvikling og eksperimenter er uløseligt forbundet, da det er eksperimenterne, der validerer de udviklede koncepter og gennem en iterativ proces medvirker til udviklingen af de optimale koncepter (Spiral‐udvikling)
3 Ved ”intelligente kommando‐ og kommunikationssystemer forstås, at de kan indsamle informationer, digitalisere dem og fusionere data. Herved bliver det muligt at distribuere specifik viden til specifikke brugere. Det medfører, at brugere bliver i stand til at synkronisere deres indsats indbyrdes uden ordre fra højere led i organisationen, den såkaldte ”selvsynkronisering”.
4 Digitale kort i forskellige udgaver og målestok efter behov.
5 Det kunne være oplysninger fra folkeregistret, kriminalregistre, sundhedsregistre, transport‐ og lasteregistre m.v. Det bør dog tilsikres, at disse oplysninger kan nås af dem, der i forvejen har adgang til/må have adgang til disse.
6 Her tænkes blandt andet om oplysninger inden for el‐, gas, vand og tele‐ området.
7 Kemikalievirksomheder mv.
